Søgeresultat

NYT: Stor fremgang i BNP på 1,9 pct. i første kvartal

Nationalregnskab 1. kvt. 2026

Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.

https://www.dst.dk/nyt/52203

Nyt

SBLON2: Standardberegnet lønindeks

arbejdsfunktion, sektor og enhed
2016K1-2026K1 (Indeks)

https://www.statistikbanken.dk/SBLON2

Statistikbanktabel

Analyser: Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

Akademikere, som var arbejdsløse efter deres uddannelse, pendler længere til arbejde

https://www.dst.dk/analyser/34758-akademikere-som-var-arbejdsloese-efter-deres-uddannelse-pendler-laengere-til-arbejde

Analyse

NYT: Fortsat meget få arbejdsstandsninger

Arbejdsstandsninger 2025

Arbejds-

https://www.dst.dk/nyt/53883

Nyt

NYT: Vest- og sydsjællændere har længst på arbejde

Pendling november 2019

Pendlere, der er bosiddende i Vest- og Sydsjælland, tilbagelægger længere afstande for at komme på arbejde end pendlere andre steder i landet.

https://www.dst.dk/nyt/32777

Nyt

Knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom

I forhold til resten af Europa er andelen af arbejdende danskere i risiko for fattigdom relativt lille.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-27-Knap-hver-femte-ung-i-arbejde-er-i-risiko-for-fattigdom

Bag tallene

NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

Kulturvaner (år) 2025

Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI

https://www.dst.dk/nyt/52821

Nyt

NYT: Beskæftigede ved bygge og anlæg 2025

Beskæftigede ved bygge og anlæg 2025

ikke på arbejde

https://www.dst.dk/nyt/56703

Nyt

Færre laver hårdt fysisk arbejde i Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet

Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-29-faerre-laver-haardt-fysisk-arbejde-i-danmark-sammenlignet-med-EU-gns

Bag tallene

Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)

Eksempelvis vil en person der arbejder 20 timer som lønmodtager og ikke laver andet, indgå med 20 timer som lønmodtager og 17 timer i den socioøkonomiske

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-