Søgeresultat

Genforeningen i tal

TEMA , Genforeningen i tal , Er det blevet bedre at være dansker på de 100 år, der er gået, siden Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920? Er sønderjyderne noget helt særligt i forhold til resten af Danmark – og ligner de mon deres naboer syd for grænsen? Denne side sætter tal på forskelle og ligheder på tværs af tid og geografi., Alle temaer , INDHOLD PÅ SIDEN, Før og nu: Vores liv og familie, Før og nu: Priser og forbrug, Er sønderjyder noget helt særligt?, Naboer over grænsen, Til toppen, Indhold på siden, Før og nu: Vores liv og familie, Før og nu: Priser og forbrug, Er sønderjyder noget helt særligt?, Naboer over grænsen, Til toppen, Før og nu: Vores liv og familie, Siden opdateres ikke længere, Dette tema er lavet til fejringen af 100-års jubilæet for genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 2020-2021. Siden opdateres ikke længere (december 2021)., Vi er flere og ældre, Den danske befolkning er ikke bare blevet større på 100 år. Alderssammensætningen har også ændret sig til flere ældre og færre børn og unge., Kilder: , statistikbanken.dk/folk1a, og , Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-1960, . ,  , Gennemsnitsdanskeren før og nu, Træk pilen i midten til højre eller venstre for at sammenligne tal for Danmark ved genforeningen med i dag., Kilder: På landet: , statistikbanken.dk/by1, samt materiale i Danmarks Statistik, tal for 1921 og 2019. Parcelhus: , statistikbanken.dk/bygv06, , tal for 2019. Ægteskab: , statistikbanken.dk/vie1, , tal for 2018. Middellevetid: , statistikbanken.dk/hisb7, , 5-årigt gns. 1916-1920 og 2-årigt gns. 2018-19. Dødfødte: , statistikbanken.dk/hisb3, , tal for 2018. Befolkning: , statistikbanken.dk/ft, , tal for 1921. Ind- og udvandring: , statistikbanken.dk/hisb3, , tal for 1928 og 2019.,  , Færre børn i familien, Familiemønstre og normer ændrer sig over tid. Det, der er helt normalt i dag, var på nogle områder utænkeligt for 100 år siden – og omvendt. Vi får færre børn – og færre end de 2,1 i gennemsnit pr. kvinde, der opretholder befolkningens størrelse på sigt., Kilde: , statistikbanken.dk/fod3,  , Navnetrends skifter, Får vores babyer oldemors og oldefars navn? , Kilde: Gamle navne: , Politiken.dk, . Nye navne: , dst.dk/navne,  , Var mødrene yngre i gamle dage?, I 1920 var nybagte mødre i gennemsnit 30 år – ikke langt fra kvinderne i dag. Men kvinderne fik i gennemsnit 3,3 børn, så fødslerne var fordelt over mange år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder, Kilde: , statistikbanken.dk/fod11,  , Færre storfamilier og flere, der bor alene , Kilder: , statistikbanken.dk/fam55n, fra 1986 og frem og , Levevilkår i Danmark (1976), .,  , GÆT EN UDVIKLING, I kirke eller på rådhuset?, I 1920 blev 6 pct. viet på rådhuset. Hvordan tror du, det er gået siden?, Klik mindst 3 steder i grafen og lav din egen kurve., Kilde: , statistikbanken.dk/hisb3,  , Var dine forældre gift, da du kom til verden?, 12 pct. blev født af ugifte i 1920. Hvordan tror du, det er gået siden? , Klik mindst 3 steder i grafen og lav din egen kurve.,  , Kilde: , statistikbanken.dk/hisb3,  , Til døden os skiller – eller…?, I 1920 var der 1.223 skilsmisser i Danmark. Siden er det blevet mere almindeligt at bryde op., Skilsmisser pr. år, Kilde: , statistikbanken.dk/hisb3,  , De værnepligtige er vokset 12 cm på 100 år, Kilder: Statistisk Årbog 1921 og Forsvarsministeriet, Personalestyrelsen.,  , Hvad dør vi af?, Kræft har været årsag til stadigt flere dødsfald, mens hjertedødeligheden er faldet støt siden 1970’erne., Kilder: , Kvinder og mænd i 100 år,  og , statistikbanken.dk/dod1,  , Fra land til by på 100 år, Med urbaniseringen har stadigt færre adresse på landet, men det er ikke de store byer, der har overtaget flest indbyggere., Kilde: Materiale i Danmarks Statistik og , statistikbanken.dk/by1,  , Anm: Faldet for de store byer i 1990’erne skyldes, at hovedstadsområdet formindskes, og der derved dannes nye byer.,  , Før og efter genforeningen, Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen, Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu?,  ,  , Før og nu: Priser og forbrug, Er det blevet dyrere at være dansker?, Kronen er ikke, hvad den har været. Prisindekset er mere end 22-doblet i perioden. Havde man en femmer i 1920, svarede det til 113 kr. i dag. Se selv, hvad din månedsløn eller husleje svarede til i 1920-kroner., Prisberegner, Indtast et beløb og vælg hvilke år, der skal omregnes fra og til:, Hvor meget har priserne ændret sig?, Indtast et beløb og vælg hvilke to år, du vil sammenligne., kr., i år, 1900, 1901, 1902, 1903, 1904, 1905, 1906, 1907, 1908, 1909, 1910, 1911, 1912, 1913, 1914, 1915, 1916, 1917, 1918, 1919, 1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1926, 1927, 1928, 1929, 1930, 1931, 1932, 1933, 1934, 1935, 1936, 1937, 1938, 1939, 1940, 1941, 1942, 1943, 1944, 1945, 1946, 1947, 1948, 1949, 1950, 1951, 1952, 1953, 1954, 1955, 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1961, 1962, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967, 1968, 1969, 1970, 1971, 1972, 1973, 1974, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1983, 1984, 1985, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Svarer til, kr., i år, 1900, 1901, 1902, 1903, 1904, 1905, 1906, 1907, 1908, 1909, 1910, 1911, 1912, 1913, 1914, 1915, 1916, 1917, 1918, 1919, 1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1926, 1927, 1928, 1929, 1930, 1931, 1932, 1933, 1934, 1935, 1936, 1937, 1938, 1939, 1940, 1941, 1942, 1943, 1944, 1945, 1946, 1947, 1948, 1949, 1950, 1951, 1952, 1953, 1954, 1955, 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1961, 1962, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967, 1968, 1969, 1970, 1971, 1972, 1973, 1974, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1983, 1984, 1985, 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Beregning: (beløb * nyt indeks) / gammelt indeks = nyt beløb, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris8, Formel: (beløb * nyt indeks) / gammelt indeks = nyt beløb., Fra tabel: , PRIS8,  , Har vi råd til det samme som før?, Noget er steget mere end andet., Kilder: Danmarks Statistiks kontor for priser og forbrug og Statistisk Årbog, Politiken 1920,  , Hvad kan man få for en 25-øre? , 25-øren er udgået, men mønten var nok til at købe lidt mad og drikke omkring genforeningen.  , Første Verdenskrig betød stigende priser og rationeringer på brød og kød, I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode.,  , Priserne er ikke altid steget som i dag, I 1920 steg priserne 19 pct. på et år, mens inflationen de seneste år kun har været ca. 1 pct. eller mindre., Årlig inflation, Kilde: , statistikbanken.dk/pris9,  , GÆT EN UDVIKLING, Røg de flere cigaretter i gamle dage?, I 1923 købte hver dansker over 18 år i gennemsnit 555 cigaretter om året. Vores rygevaner er bl.a. blevet påvirket af rationering af salget efter 2. Verdenskrig og strammere rygelove efter årtusindeskiftet. Desuden ved vi nu alt om, hvor usundt det er at ryge. Så hvordan tror du, udviklingen er gået på 100 år? , Klik mindst 3 steder i grafen og lav din egen kurve., Kilde: , statistikbanken.dk/alko2, Anm: På grund af manglende data er tal for 1921, 1922, 1924, 1925 og 1927 estimeret.,  , Drak de mere i gamle dage?, I 1921 drak hver indbygger over 18 år i gennemsnit 4,5 liter ren alkohol om året. Nu ved vi bedre, eller gør vi? Gæt udviklingen siden 1921., Klik mindst 3 steder i grafen og lav din egen kurve., Kilde: , statistikbanken.dk/alko2, Anm: På grund af manglende data er tal for 1956-1959 og 1961-1964 beregnet.,  , Alkohol og røg gennem et århundrede, Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig, Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset.,  ,  , Er sønderjyder noget helt særligt?, Er gode råd blevet dyrere?, Gode råd er en sønderjysk kage, der indgår i det berømte sønderjyske kagebord. ,   , Kilde: Danmarks Statistiks kontor for priser og forbrug., Anm.: Skal man i gang med at bage, skal der også bruges vaniljesukker, kardemomme og et gode råd-jern til at lave de flotte mønstre.,  , Søde tænder på landsplan, Det sønderjyske kagebord er ikke gratis – men københavnerne lader sig også friste til at besøge bageren, Kilde: Danmarks Statistiks regnskabsstatistik.,  , God økonomi sydpå, Sydjyderne har råd til kager. Landsdelen har et af landets højeste BNP pr. indbygger efter Københavnsområdet.,  , Sydjylland har en vigtig rolle i den danske landbrugsproduktion, De sydjyske stalde er fulde af liv med førstepladser i både antallet af køer og får og medaljepladser til grise og heste., Kilder: , statistikbanken.dk/bdf11, og , statistikbanken.dk/hdyr07, ., Anm.: Husdyrene er opgjort for regionen Sydjylland, mens arealet er beregnet ud fra Sønderjylland, og de to regioner er ikke sammenfaldende.,  ,  , Naboer over grænsen, Mindretal her og der, Grænseområdet rummer en række mindretal. Det tyske mindretal i Danmark og det danske i Tyskland har egne foreninger og institutioner., Kilde: Ritzau,  , Hvad skete der i stemmeboksene i 1920?, Sådan faldt stemmerne for 100 år siden i Sønderjylland, Ved en folkeafstemning d. 10. februar 1920 i den såkaldte 1. zone, tog sønderjyderne stilling til, om man ville være en del af Danmark eller Tyskland. Hvor grænsen skulle gå, kunne dog ikke fastlægges før efter d. 14. marts, hvor en afstemning i Mellemslesvig (2. zone) blev afholdt om samme spørgsmål.,  , Naboer med forskellige navne, Top-3 babynavne i 2018 varierer – både mellem lande og regioner., Kilder: , gfds.de, og , dst.dk/navne,  , Hvor digitale er vi?, Både lokalt og nationalt er danskerne mere digitaliserede end naboerne sydpå, men tyskerne sælger flere varer over internettet. , Kilder: , Eurostat database tabel isoc_r_iuse_i, . Mere information i , Eurostat Regional Yearbook, .  ,  , På tværs af regioner og lande, Selv om vi ligner hinanden nord og syd for grænsen, er der også forskelle, Kilde: , Eurostats regional Yearbook 2023 statistical atlas,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/genforening

Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 20. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 13,3 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2018 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 591.678 indvandrere og 178.719 efterkommere., 58 pct. af indvandrerne og 84 pct. af efterkommerne i Danmark kommer fra ikke-vestlige lande, dvs. lande uden for , EU/EØS-samarbejdet m. fl, .  Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tæller i alt 493.468 personer., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst pr. 1. januar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , Indvandrere i Danmark 2018, Se hvordan de forskellige indvandrer- og efterkommergrupper fordeler sig på oprindelsesland i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, s. 13 tabel 1.3 samt s. 16 tabel 1.4., Faktaboks indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Indvandrere fra Syrien og Irak søger beskyttelse mens kinesiske og indiske indvandrere uddanner sig og arbejder, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996 efter opholdsgrundlag – altså grunden til, de er kommet til Danmark – ser man, at indvandrere fra Syrien, Irak, Afghanistan og Iran i høj grad opholder sig i landet, fordi de har søgt asyl., Den største indvandrergruppe efter 1996 er syrerne, som tæller 34.619 personer. Her er 97 pct. af de indvandrede efter 1996 kommet til Danmark enten som flygtninge (57 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Den næststørste gruppe er irakere, som tæller 16.233 personer. Indvandrere med irakisk oprindelse kom i 49 pct. af tilfældene til landet som flygtninge og 44 pct. som familiesammenførte. Afghanske indvandrere efter 1996 tæller 12.378 personer og fordeler sig på 55 pct. flygtninge og 41 pct. familiesammenførte., Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.10, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Fordelingen af opholdsgrundlag ser noget anderledes ud for indvandrere fra fx Kina og Indien. Således er 34 pct. af de kinesiske indvandrere (10.356 personer i alt), i landet for at arbejde, og yderligere 34 pct. er her for at uddanne sig. Blandt de 9.369 indiske indvandrere er 76 pct. i landet for at arbejde, mens 10 pct. er her for uddannelse., Vestlige indvandrere er kommet til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande indvandret efter 1996 er størstedelen – uagtet oprindelse - kommet til Danmark for at arbejde. Blandt Danmarks største vestlige indvandrergruppe – polakkerne (33.889 personer) – var 60 pct. af de indvandrede her for at arbejde og 9 pct. var her for at uddanne sig., Vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.9, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Store forskelle på beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på de ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Ser man på de store ikke-vestlige indvandrergrupper fra Syrien og Irak har de beskæftigelsesfrekvenser, der er under 50 pct. for både mænd og kvinder, mens indvandrere fra Afghanistan har beskæftigelsesfrekvenser på 57 pct. for mænd og 30 pct. for kvinder. , Læs mere om, hvordan opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling her, ., Beskæftigelsesfrekvens for 30-64-årige i de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 2.5, Anm: Fokus er indsnævret til at omfatte 30-64-årige indvandrere. Det skyldes først og fremmest et ønske om at sortere de store grupper af unge studerende med midlertidigt ophold i Danmark fra. De fylder meget for nogle oprindelseslande og lidt for andre., Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina ligger på henholdsvis 69 pct. for mænd og 63 pct. kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde. Mange indiske indvandrere opholder sig også i Danmark for at arbejde. Men blandt de indiske indvandrere er der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne har en forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens på 48 pct. mod mændenes, der ligger på 77 pct., Overordnet set er differencen mellem, hvor mange ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse, der er i beskæftigelse, blevet mindre de sidste 20 år. I 1995 var der 40 procentpoints forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem mandlige ikke-vestlige indvandrere og mænd af dansk oprindelse. Der var 44 procentpoints forskel for kvindernes vedkommende. Fra 1996-2016 er forskellen i beskæftigelsesfrekvens for mændenes vedkommende faldet med 18 procentpoint og er nu 22 procentpoint. For kvinderne faldt forskellen i beskæftigelsesfrekvens med 16 procentpoint og var i 2016 28 procentpoint. , Se her hvilke brancher indvandrere i Danmark typisk arbejder i, ., De vestlige indvandrere har højere beskæftigelsesfrekvens end de ikke-vestlige indvandrere. Se beskæftigelsesfrekvenser for vestlige indvandrere i publikationen ”, Indvandrere i Danmark 2018, ” s. 40 tabel 2.2., Halvdelen af asyl-indvandrede har grundskole som højeste uddannelse, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau varierer, alt efter hvilket opholdsgrundlag de har. Eksempelvis har indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag ofte lange uddannelser. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte beløbsordning og positivliste tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., Således har 49 pct. af indvandrerne med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse. Det tilsvarende niveau blandt personer med dansk oprindelse er 12 pct., Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er den gruppe, hvor færrest har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 1, .  50 pct. af indvandrerne med asyl som opholdsgrundlag har grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens kun 6 pct. har en lang videregående uddannelse., En femtedel af gruppen har en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse med sig (21 pct.), hvilket er en lavere andel end de andre indvandrergrupper illustreret i nedenstående figur., 1 , Med erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser ud over grundskole- og gymnasieniveau., Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 3.2, For såvel 25-64-årige personer med dansk oprindelse samt vestlige og ikke-vestlige indvandrere med enten en dansk og en udenlandsk uddannelse, er der en generel tendens til højere beskæftigelse for stigende uddannelsesniveau. Eksempelvis havde mandlige 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere, der kun har afsluttet en dansk grundskoleuddannelse en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct. i 2016, Modsat lå beskæftigelsen på 79 pct. blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en lang videregående uddannelse i Danmark., Læs mere om indvandrere, uddannelse og beskæftigelse i , Indvandrere i Danmark 2018 kapitel 3, ., Flest unge begår kriminalitet, Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre. Og det gælder uanset, om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx blev 1,8 pct. af unge mænd i alderen 20-24 år fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven i 2016. Til sammenligning var det fx kun 0,3 pct. af de 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt er en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet. Fx er 5,7 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2016. For efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel på 2,0 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 1,5 pct., Større andel af efterkommere end af indvandrere er dømt, Både blandt mænd med vestlig og med ikke-vestlig oprindelse er der generelt en større andel af efterkommerne end af indvandrerne, der er blevet fundet skyldig i kriminalitet, uanset arten af kriminaliteten., Billedet er nogenlunde tilsvarende for kvindernes vedkommende. Dog er der ikke den store forskel i andelen, der er dømt for straffelovskriminalitet mellem kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande., Kriminalitetshyppigheder for mænd. Straffelov. 2016, Kriminalitet hænger ofte sammen med alderssammensætningen i en gruppe samt familiens uddannelsesniveau, indkomst og socioøkonomiske status. Danmarks Statistik har udarbejdet forskellige kriminalitetsindeks, der viser, hvordan enkelte befolkningsgruppers kriminalitet påvirkes, når der korrigeres for disse forhold. , Læs mere om dette i Indvandrere i Danmark 2018 s.107, ., Halvering af andel som har fået dom som 18-årig, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 18-årige var dømt efter straffeloven er væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det gælder både for personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 18-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 kap. 6.3 ”Fødselsårgange”, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgangene fra og med 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse årgange vurderes at være store nok til, at der meningsfuldt kan foretages opgørelser på dem. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset størrelse, at det er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 28 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 19 år, denne andel er for 1997-årgangen faldet til 14 pct. - altså en halvering., Også for de ikke-vestlige efterkommere er der sket fald i årgangens kriminalitet. 24 pct. af de ikke-vestlige efterkommere født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 19 år, dette tal var for 1997-årgangen faldet til 15 pct. For personer med dansk oprindelse er der sket en halvering fra 10 pct. til 5 pct. i perioden.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark

Bag tallene

NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34654

Nyt

NYT: Fremgang for økologiske bedrifter i 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter steg 0,3 mio. kr. til 0,8 mio. kr. i 2024, mens resultatet for både konventionelle bedrifter og gartnerier begge faldt 0,1 mio. kr. til hhv. 1,6 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Efter beregnet ejeraflønning var resultatet 1,0 mio. kr. for konventionelle landbrug og 0,2 mio. kr. for både økologiske landbrug og for gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Mere effektive bedrifter, Afkastningsgraden for konventionelle heltidslandbrug blev på 4,6 pct. i 2024, hvilket er 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet for de foregående ti år. For økologisk landbrug og for gartneri var afkastningsgraden i 2024 med 3,5 pct. og 4,8 pct. hhv. 0,1 procentpoint og 0,2 procentpoint højere end gennemsnittet for de forudgående ti år., Største stigninger i resultatet for økologiske bedrifter med svin og fjerkræ, Blandt de økologiske heltidsbedrifter var stigningen i driftsresultatet størst for svinebedrifter, hvor resultatet steg fra et negativt resultat i 2023 til 1,3 mio. kr. i 2024. For bedrifter med økologisk fjerkræ steg resultatet med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr., og for økologiske bedrifter med malkekvæg steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Efter detailsalget af økologiske varer faldt i 2023 som følge af inflation og stigende priser, steg det igen i 2024. Herunder steg salgsværdien hhv. 5 og 4 pct. for økologisk svinekød og økologiske æg, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat for bedrifter med økologisk planteproduktion, Som den eneste økologiske driftsform faldt driftsresultatet for økologisk planteproduktion med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. i 2024. Det dårligere resultat skyldes overvejende stigende finansieringsomkostninger, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:286)., Konventionelle planteavlsbedrifter forbedrede resultatet i 2024, Blandt de konventionelle driftsformer fik bedrifter med fjerkræ det højeste driftsresultat i 2024 med 3,0 mio. kr., efterfulgt af bedrifter med malkekvæg på 2,3 mio. kr. og bedrifter med svin på 1,9 mio. kr. Resultatet for svin dækker over en stor forskel mellem bedrifter med smågrise og bedrifter med slagtesvin, hvor smågriseproducenterne havde et resultat på 3,9 mio. kr. og slagtesvineproducenter et resultat på 0,3 mio. kr. Konventionelle planteavlsbedrifter fik årets laveste resultat med 0,7 mio. kr. i 2024, hvilket dog var en forbedring fra 0,5 mio. kr. året før. Bedrifter med planteavl udgør størstedelen af de konventionelle heltidsbedrifter med 35 pct., men kun 18 pct. af det samlede bruttoudbytte i 2024. I kontrast udgjorde svinebedrifter 26 pct. af de konventionelle heltidsbedrifter i 2024 og 41 pct. af bruttoudbyttet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Stigende driftsomkostninger trækker gartneriernes resultater ned, For heltidsgartnerierne var der nedgang i indtjeningen fra 2023 til 2024, idet driftsresultatet i gennemsnit faldt med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr., svarende til et fald i afkastningsgraden fra 5,3 til 4,8 pct. Det dækker over et fald på 0,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. for væksthusgartnerierne og 0,1 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for frilandsgartnerierne. Målt på omsætningen er væksthusgartnerierne de største blandt gartnerierne med et gennemsnitligt bruttoudbytte pr. gartneri på 19,9 mio. kr. i 2024 sammenlignet med 9,9 mio. kr. pr. frilandsgartneri. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Færre landbrugsbedrifter og gartnerier, I 2024 var der 5.817 heltidslandbrug, hvilket var 477 færre end i 2023. I løbet af blot ti år er antallet af heltidslandbrug næsten halveret. Mens tendensen for både konventionelle bedrifter og gartnerier har været mere konsekvent nedadgående siden 2014, var antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske bedrifter. 2024 er tredje år i træk med nedgang i antallet af økologiske bedrifter, og med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter tilbage på niveau med 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fortsat negativt resultat for deltidsbedrifter, Antallet af deltidsbedrifter faldt med 498 til 9.702 i 2024. I 2024 dyrkede bedrifterne i gennemsnit 65 ha og havde et bruttoudbytte på 0,9 mio. kr., hvoraf planteproduktion udgjorde 70 pct. Herudover udgjorde indtægter fra andre aktiviteter knyttet til landbrug, fx maskinstation eller udleje af bygninger 21 pct. Kun 9 pct. af bruttoudbyttet kom fra husdyr, hvor størstedelen er fra kvæg. Driftsresultatet var -0,1 mio. kr. i 2024, hvilket svarede til en afkastningsgrad på -0,4 pct., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2024 i , www.statistikbanken.dk, fuldt opdaterede. Fra regnskabsåret 2025 udvides EU's system for regnskabsstatistik for landbrug, FADN, gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø- og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater jordbrug, 2024,  , Heltid, Deltid, Alle jordbrug,  , Konventionelt landbrug, Økologisk landbrug, Gartneri, Alle, 2022, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 5, 245, 572, 470, 9, 702, 17, 501, 16, 971, 15, 989,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte , 14, 726, 10, 894, 12, 905, 870, 6, 225, 5, 775, 6, 128, Driftsresultat , 1, 571, 759, 651, -81, 1, 483, 559, 512,  , Pct., Afkastningsgrad , 4,6, 3,5, 4,8, -0,1, 4,8, 3,2, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for udvalgte konventionelle driftsformer (heltid),  , Smågrise, Slagtesvin, Mælk, Fjerkræ, Planter,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 636, 617, 575, 510, 1, 675, 1, 635, 199, 119, 1, 974, 1, 815,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 26, 810, 26, 567, 18, 481, 19, 248, 14, 760, 16, 578, 16, 807, 18, 105, 7, 231, 7, 869, Driftsresultat , 5, 244, 3, 937, 1, 553, 256, 1, 942, 2, 290, 2, 229, 2, 958, 480, 747,  , Pct., Afkastningsgrad , 9,6, 8,0, 5,0, 3,0, 5,8, 7,0, 7,1, 6,9, 2,4, 3,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsresultater for udvalgte økologiske driftsformer og for gartnerier (heltid),  , Økologisk landbrug, Gartneri,  , Mælk, Svin, Fjerkræ, Planter, Friland, Væksthus,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 310, 292, 37, 41, 47, 40, 169, 130, 338, 329, 140, 141,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 12, 842, 13, 628, 11, 449, 18, 162, 14, 430, 15, 276, 5, 007, 4, 932, 9, 412, 9, 899, 18, 994, 19, 921, Driftsresultat , 839, 1, 307, -971, 1, 338, 687, 1, 978, -6, -800, 644, 583, 1, 020, 808,  , Pct., Afkastningsgrad , 3,6, 4,5, 0,1, 5,3, 2,5, 5,3, 2,0, 1,7, 4,1, 3,5, 11,3, 11,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2025 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juli 2026, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54985

Nyt

Fakta om indkomster og formue

Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser),  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag.,  ,  *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:,  En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året,  En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start,  Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende,  Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder  , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

Bag tallene

NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20683

Nyt

NYT: Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015

Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver underskuddet på ca. 66 mia. kr. I 2016 er der budgetteret med et underskud på 57,4 mia. kr. i løbende priser. Årene 2014, 2013 og 2012 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Omlægningen af kapitalpensionsordningen gav et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 62 mia. kr. i 2014 og 33 mia. kr. i 2013. I 2012 var underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som udgjorde 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016, Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016 og opgjort til 519,7 mia. kr. i 2015. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,2 pct. i løbende priser fra 2015 til 2016 mod en opgjort stigning på 1,6 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.103 mia. kr. i 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016 og opgjort til 1.105 mia. kr. i 2015. De budgetterede udgifter i 2016 er fordelt med 329 mia. kr. til aflønning af ansatte, 187 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 30 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 476 mia. kr. til løbende overførsler og 78 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Afskrivninger af skatterestancer, Der er indarbejdet et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 6,0 mia. kr. i hvert af årene 2013-2015. Det vurderes, at der er en stor sandsynlighed for, at der i statsregnskabet i de kommende år vil blive foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne. Afskrivningerne vil modsvare forskellen på den tidligere anvendte nominelle værdi og kursværdien, korrigeret for manglende retskraft. De skønnes hovedsageligt at vedrøre årene 2013, 2014 og 2015. I henhold til normal praksis for fordeling af afskrivninger på skatterestancer vil det skønnede totalbeløb blive fordelt ligeligt over de tre berørte år. Se også det særskilte notat , Indregning af sandsynlighed for retskraft i skatte-afskrivninger i forbindelse med marts-versionen af de offentlige finanser, , som er udarbejdet i forbindelse med denne offentliggørelse., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 994, 092, 1, 002, 362, 1, 005, 560, 1, 024, 756, 1, 024, 574, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 334, 346, 342, 775, 348, 096, 352, 987, 359, 673, 2., Kapitaludgifter, 104, 155, 73, 912, 81, 675, 80, 549, 78, 278, 2.1, Kapitalakkumulation, 69, 978, 68, 435, 74, 367, 71, 662, 70, 944, 2.1, Kapitaloverførsler, 34, 177, 5, 477, 7, 309, 8, 887, 7, 334, A., Udgifter i alt, 1, 098, 247, 1, 076, 274, 1, 087, 236, 1, 105, 305, 1, 102, 852, 3., Driftsindtægter, 1, 029, 923, 1, 058, 516, 1, 118, 819, 1, 065, 802, 1, 043, 696, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 010, 54, 967, 54, 390, 55, 931, 53, 051, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 260, 18, 856, 19, 782, 20, 746, 18, 417, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 50, 473, 44, 603, 38, 027, 25, 942, 23, 182, 3.4, Løbende skatter, 863, 879, 897, 805, 970, 076, 924, 197, 912, 305, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 21, 162, 19, 175, 18, 974, 18, 618, 18, 805, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 139, 23, 111, 17, 570, 20, 367, 17, 937, 4., Kapitalindtægter, 2, 180, -2, 599, -3, 090, -, 1, 574, 1, 759, B., Indtægter i alt, 1, 032, 103, 1, 055, 917, 1, 115, 729, 1, 064, 228, 1, 045, 455, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 35, 831, 56, 154, 113, 258, 41, 046, 19, 121, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -66, 144, -, 20, 357, 28, 493, -41, 077, -57, 397, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 314, 639, 316, 995, 321, 501, 326, 790, 328, 809, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 926, 56, 944, 58, 316, 59, 176, 59, 352, 3., Forbrug i produktionen , 178, 020, 178, 143, 179, 720, 182, 906, 187, 054, 4., Andre produktionsskatter, 2, 990, 2, 992, 2, 999, 2, 868, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 643, -6, 628, -6, 380, -, 5, 648, -, 5, 081, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 544, 932, 548, 447, 556, 156, 566, 092, 573, 135, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 972, 29, 255, 29, 701, 30, 299, 29, 642, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 010, -54, 967, -54, 390, -55, 931, -53, 051, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 260, -18, 856, -19, 782, -20, 746, -18, 417, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 501, 635, 503, 880, 511, 686, 519, 714, 531, 310, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2016 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21504

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 ,  , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 ,  , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 ,  , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 ,  , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3,  , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 ,  , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 ,  , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 ,  , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 ,  , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 ,  , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 ,  , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 ,  , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 ,  , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 ,  , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 ,  , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 ,  , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50059

Nyt

NYT: Flere bor i større byområder

Byopgørelsen 1. januar 2025

Byopgørelsen 1. januar 2025, En stigende andel af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37 pct. i 2015 til 42 pct. i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer. Den største vækst på 180.854 personer er sket i byområder med 50.000 til 99.000 indbyggere, hvor der har været tilgang af byerne Roskilde, Herning og Silkeborg, der i perioden har passeret 50.000 indbyggere. Hovedstadsområdet er vokset med 132.810 indbyggere fra 1.263.698 indbyggere i 2015 til 1.396.508 i 2025, mens byområderne med 100.000 indbyggere og derover (Aarhus, Odense og Aalborg) samlet er vokset med 62.528 indbyggere i perioden til 608.407 personer i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Lidt færre bor i landdistrikterne, Andelen af befolkningen, der bor på landet er faldet fra 12 pct. i 2015 til 11 pct. i 2025. Der er tale om et jævnt fald i perioden på i alt 26.949 personer. I 2025 boede der 671.948 personer i landdistrikterne. , Vækst i byområder på 5.000-9.999 indbyggere, Mens det samlede antal personer, der bor i landdistrikterne samt byområder på op til 49.999 indbyggere, har haft et lille fald i væksten på ca. 1 pct., så har byområder på 5.000 til 9.999 indbyggere i perioden derimod oplevet en stor vækst i både antal byområder fra 53 til 64 samt antal indbyggere fra 376.438 personer til 456.195 personer i perioden 2015 til 2025. Af byområder med en stor vækst i denne kategori kan nævnes Støvring, Ry, Bellinge og Strøby Egede, der alle har haft en vækst i indbyggertal på over 25 pct. i perioden., Selv om væksten i befolkningen har været negativ i byområderne på op til 49.999 indbyggere samt i landdistrikterne, boede der stadig 58 pct. af befolkningen eller 3.494.842 personer i disse områder den 1. januar 2025, mens den samlede befolkning var på 5.992.734 personer. , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, Hele landet, •, •, 5, 659, 715, 5, 992, 734, 100,0, 100,0, 41,1, 42,6, Byområder, 1, 415, 1, 379, 4, 950, 735, 5, 311, 655, 87,5, 88,6, 41,0, 42,3, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 22,3, 23,3, 38,5, 39,2, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 8, 11, 848, 871, 1, 092, 253, 15,0, 18,2, 39,1, 40,2, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 545, 879, 608, 407, 9,6, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 302, 992, 483, 846, 5,4, 8,1, 40,8, 42,2, 10.000-49.999 indbyggere, 55, 52, 1, 215, 211, 1, 145, 876, 21,5, 19,1, 42,0, 44,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 782, 604, 746, 650, 13,8, 12,5, 41,5, 43,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 432, 607, 399, 226, 7,6, 6,7, 42,8, 44,9, 200-9.999 indbyggere, 1, 351, 1, 315, 1, 622, 955, 1, 677, 018, 28,7, 28,0, 43,3, 45,2, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 64, 376, 438, 456, 195, 6,7, 7,6, 43,8, 45,7, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 171, 536, 029, 532, 093, 9,5, 8,9, 43,5, 45,0, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 209, 302, 726, 297, 257, 5,3, 5,0, 42,8, 44,6, 500-999 indbyggere, 316, 294, 221, 610, 208, 044, 3,9, 3,5, 43,0, 45,1, 250-499 indbyggere, 414, 418, 146, 059, 147, 847, 2,6, 2,5, 43,1, 45,8, 200-249 indbyggere, 179, 159, 40, 093, 35, 582, 0,7, 0,6, 42,8, 45,9, Landdistrikter, •, •, 698, 897, 671, 948, 12,3, 11,2, 41,7, 44,4, Uden fast bopæl, •, •, 10, 083, 9, 131, 0,2, 0,2, 34,6, 36,3, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2015, Bynavn, Folketal, 2015, Folketal, 2025, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 2, (2), Aarhus, 261, 570, 301, 049, 3, (3), Odense, 173, 814, 185, 480, 4, (4), Aalborg, 110, 495, 121, 878, 5, (5), Esbjerg, 72, 060, 71, 554, 6, (6), Randers, 61, 664, 64, 511, 7, (8), Horsens, 56, 536, 64, 418, 8, (7), Kolding, 58, 757, 63, 645, 9, (9), Vejle, 53, 975, 62, 011, 10, (10), Roskilde, 49, 297, 53, 354, 11, (14), Silkeborg, 43, 351, 52, 571, 12, (11), Herning, 47, 911, 51, 782, 13, (12), Hørsholm, 46, 717, 48, 349, 14, (13), Helsingør, 46, 492, 48, 134, 15, (15), Næstved, 42, 588, 45, 199, 16, (17), Viborg, 39, 228, 43, 645, 17, (16), Fredericia, 40, 046, 41, 543, 18, (18), Køge, 36, 424, 38, 506, 19, (20), Taastrup, 33, 440, 38, 178, 20, (19), Holstebro, 35, 108, 37, 487, 21, (22), Hillerød, 31, 519, 36, 604, 22, (21), Slagelse, 32, 333, 35, 817, 23, (24), Holbæk, 26, 961, 30, 903, 24, (23), Sønderborg, 27, 419, 28, 333, 25, (25), Svendborg, 26, 804, 27, 616, 26, (26), Hjørring, 25, 426, 25, 908, 27, (28), Nørresundby, 22, 083, 24, 436, 28, (29), Ringsted, 21, 866, 24, 094, 29, (30), Ølstykke-Stenløse, 21, 817, 23, 382, 30, (27), Frederikshavn, 23, 345, 22, 548, 31, (31), Haderslev, 21, 748, 22, 405, 32, (34), Smørumnedre, 19, 651, 21, 768, 33, (33), Birkerød, 20, 228, 20, 976, 34, (35), Farum, 18, 779, 20, 369, 35, (36), Skanderborg, 18, 558, 20, 360, 36, (32), Skive, 20, 453, 20, 090, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51231

Nyt