Søgeresultat

Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3,   , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte.  I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillings­virksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

Bag tallene

Fakta om Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug (opdateret)

I denne oversigt kan du blandt andet se, hvor de danske drivhusgasser stammer fra, og hvor vi får vores energi fra. , 6. december 2018 kl. 8:00 - Opdateret 19. oktober 2021 kl. 14:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Artiklen er opdateret med de nyest tilgængelige tal., Se også vores klimatema, På vores temaside kan du få overblik over Danmarks udledninger af drivhusgasser, hvor de kommer fra, og hvad vi som samfund gør for at nedbringe dem., Gå til klimatema, Udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter toppede i 2006 og faldt derefter hvert år frem til 2015. I 2016 steg det for første gang i ti år bl.a. pga. af en kold vinter og stigende aktivitet i international transport foretaget af danske virksomheder. Fra 2018 og frem faldt udledningen dog igen. I 2020 lå udledningen af drivhusgasser 3 pct. under niveauet fra 1990. Ser man bort fra udledninger fra den del af dansk økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er udledningerne faldet 44 pct. siden 1990. , Udledningerne i 2020 er påvirket af COVID19-pandemien. Læs mere om emissionsregnskabet og COVID19 i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Danmarks internationale reduktionsforpligtelser knytter sig til opgørelsen uden international transport, men i det grønne nationalregnskab medregnes disse udledninger. Alle tal i denne artikel er uden CO2-udledning fra afbrænding af biomasse., Med få undtagelser har udledningen af drivhusgasser inklusive international transport udviklet sig modsat BNP siden 2009. Dermed er det i perioden lykkedes at skabe stigende økonomisk vækst og samtidig sænke udledningen af drivhusgasser. En stor del af faldet i udledning af drivhusgasser skyldes grøn omstilling, hvilket her især omfatter skift til energityper med mindre CO2-udledning og energieffektivisering. Se mere i , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, (s. 80-82). , Udvikling i BNP og drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. 1990-2020, Note – Denne figur inkluderer ikke CO2-udledning fra afbrænding af biomasse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL2, og , www.statistikbanken.dk/DRIVHUS, Dansk aktivitet i udlandet står for stor del af udledningen, Ser man på hvilke dele af Danmarks økonomiske aktiviteter, der udleder de største mængder af drivhusgasser, er det brændstof brugt til international transport af især danske skibe, men også fly og lastbiler. I 2020 udgjorde de 48 procent af de udledte drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. I det grønne nationalregnskab medregnes disse udledninger, ligesom danske virksomheders indtægter fra international transport medregnes i det traditionelle nationalregnskab og dermed i BNP. Inden for Danmarks grænser er det landbrug mv. og forsyningsvirksomhed, der udleder de største mængder af drivhusgasser. , Drivhusgasudledning fra danske økonomiske aktiviteter. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Dansk drivhusgasudledning per indbygger på niveau med EU gennemsnit, De danske drivhusgasudledninger var i 2019 på 8,1 ton CO2-ækvivalenter per indbygger, det er tæt på gennemsnittet for EU. Danmark er blandt de EU-lande som har reduceret sine drivhusgasudledninger per indbygger mest fra 2000 til 2019. Sverige er blandt de europæiske lande med lavest drivhusgasudledning per indbygger med 5,2 ton i 2019. Denne opgørelse er uden international transport. , Drivhusgasudledninger per indbygger, udvalgte europæiske lande. 2000 og 2019, Note: Drivhusgasudledninger efter UNFCCC’s metode, som er uden international transport., Kilde: Eurostat, Energiforbruget er lavere end for ti år siden, I perioden fra 1990 til 2007 var der en stigende tendens i energiforbrug til den danske økonomi, og det toppede i 2007 med 1.423 petajoule. Herefter har tendensen været faldende og i 2020 var energiforbruget 1.144 petajoule. Udsvingene i energiforbruget i den undersøgte årrække skyldes især udviklingen i brændstof brugt til international transport primært af danske skibe men også fly og lastbiler. Husholdningernes og virksomhedernes energiforbrug herhjemme har været mere stabilt i perioden, men tendensen har været faldende. For husholdningerne var energiforbruget i 2020 13 pct. lavere end i 1990, og 22 pct. lavere end i 2010. Virksomhedernes energiforbrug (ekskl. inden for international transport) i 2020 var 21 pct. lavere end i 1990, og 19 pct. lavere end i 2010. Energiforbruget i 2020 er påvirket af COVID19-pandemien. Læs mere om energiregnskabet og COVID19 i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Energiforbrug 1990-2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h , Note: Energiforbruget er opgjort inklusive konverteringstab (såkaldt bruttoenergiforbrug)., Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi, I Danmark blev der produceret 192 petajoule vedvarende energi i 2020 – det er tre gange så meget som i 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke fulgt med det stigende forbrug, og det er derfor nødvendigt at importere energi, der er klassificeret som vedvarende - især i form af træpiller, fra udlandet. , Forbrug og produktion af vedvarende energikilder. 1995-2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien, Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2019 udgjorde vedvarende energi 37 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget energiforbrug til international transport). I forhold til Norge (55 pct.) og Sverige (41 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft. , Vedvarende energis andel af energiforbruget. Udvalgte lande. 2019, Anm.: Energiforbruget i figuren er undtaget international transport., Kilde: OECD, Det Internationale Energiagentur , Danmark under EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport, Vedvarende energi udgør 6,2 pct. af energiforbruget i dansk indenlandsk transport, hvilket er under EU gennemsnittet, som er 7,2 pct. Vedvarende energi til transport i Danmark er især biobrændstof. I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige var niveauet 23,1 pct. i 2019, mens det var 13,7 pct. i Norge. I Sverige benyttes biobrændstof til transport i højere grad end andre lande. Det højere niveau i Norge skyldes bl.a., at jernbanenettet er elektrificeret, og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden, ligesom Sverige, i højere grad end Danmark biobrændstof til transport. , Vedvarende energis andel af energi til transport. 2019, Kilde: Eurostat, Anm: Opgørelsen er uden international transport, Halvdelen af vores energiproduktion er olie og naturgas, I 2020 var Danmarks samlede produktion af energi på 410 petajoule. Olie og naturgas udgjorde halvdelen (203 PJ), mens fast biomasse (flis, brænde, halm mv.) udgjorde 22 pct. (89 PJ). Vind-, vand- og solkraft udgjorde 15 pct. (63 PJ)., Produktion af primær energi, petajoule. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, Mere om energiproduktion:, Bag Tallene: , Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ, Bag Tallene: , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, Publikationen , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, , side 55-64, Kontakt: Leif Hoffmann, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 34 96, lhf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-fakta-om-danmarks-udledning-af-drivhusgasser-samt-energiforbrug

Bag tallene

Fakta om Danmarks erhvervs­struktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder

Her får du udvalgte nøgleinformationer om Danmarks virksomheder fordelt på brancher og størrelser, oplysninger om iværksætteri, digitalisering i virksomhederne samt forskning, innovation og udvikling. , 16. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I Danmark i 2017 falder 312.168 ud af landets 312.979 aktive virksomheder i det private og det offentlige inden for betegnelsen SMV’er (små eller mellemstore virksomheder), som bruges til at beskrive virksomheder med færre end 250 ansatte. Det svarer til 99,7 pct. af virksomhederne. Betegnelsen dækker over underinddelingerne mikro, små og mellemstore virksomheder. Tilsammen står SMV’erne for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse, mens de store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for resten., Ser man på antallet af virksomheder fordelt på branche, er det branchen handel og transport mv., der er den største.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Ser man på, hvor mange personer der arbejder inden for specifikke brancher, er der flest fuldtidsansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Læs om forskellige virksomhedstypers betydning for væksten her:, Analyse: , Virksomhedsgiganter eller gazeller – Hvor skabes størst vækst?, Industriproduk­­tionen ligger over niveauet før krisen, Selvom industrien ikke fylder mest i forhold til hverken antallet af virksomheder eller antallet af ansatte, er det en vigtig branche at følge, da udviklingen inden for industrien har stor afsmittende effekt på resten af den danske økonomi.  Industribranchen dækker blandt andet over store virksomheder inden for medicinalindustri og maskinfremstilling (fx vindmøller). Ser man bort fra månedlige udsving har produktionsindekset siden 2016 ligget på niveau med eller over niveauet fra før krisen i 2008., Læs mere om industriens produktion og omsætning:, NYT fra Danmarks Statistik: Industriproduktionen stiger, Forsat færre iværksættervirk­somheder end før finanskrisen, Der blev skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i 2017. De nye iværksættervirksomheder i 2017 udgjorde 6 pct. af alle aktive firmaer i den private sektor og beskæftigede 6.500 fuldtidsansatte. Skabelsen af nye iværksættervirksomheder har været stabil i de senere år, men er langt fra toppen før finanskrisen. Dog er der store regionale forskelle. , Hovedstadskommunerne, var med 7.400 nye iværksættervirksomheder i 2017 næsten tilbage på det samme antal nye iværksættervirksomheder som i 2007 (7.700 virksomheder), mens oplands- og landkommunerne fortsat lå langt under. , Udvikling i antal nye iværksættervirksomheder over tid fordelt på kommunetyper, Anm.: , Se inddeling af kommunetyper her, Anm.: *Tallene for 2017 er foreløbige., Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Tre fjerdedel af iværksættere er mænd, Tre ud af fire af de nye iværksættere i 2017 var mænd (74 pct.). De fleste nye iværksættere var mellem 25-54 år. Samtidig var de fleste nye iværksættere i 2017 enten ufaglærte (25 pct.) eller havde en erhvervsfaglig uddannelse (33 pct.)., Nye iværksættere fordelt på køn, alder og højest fuldførte uddannelse. 2017*, Anm.: Ufaglærte er personer med en grundskole, gymnasial uddannelse eller adgangsgivende eksamen som højest fuldførte uddannelse. For 216 personer er uddannelsen uoplyst. * Foreløbige tal, Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Læs mere om iværksætteri i Danmark i denne analyse, og se blandt andet, hvordan nye iværksættervirksomheder fordeler sig på brancher: , Iværksætteri i Danmark , Analyse:  , Store kommunale forskelle i iværksætteri, Danmarks relative udgifter til forskning og udvikling er blandt EU's højeste, Udgifter til forskning og udvikling (FoU) i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) indikerer bl.a. virksomhedernes og det offentliges evner til at etablere ny viden til brug for produktion og udvikling af nye varer og tjenester. Inden for det offentlige udgjorde FoU-udgifterne 1,1 pct. af BNP i 2017, hvilket var et godt stykket over EU-gennemsnittet, der lå på 0,7 pct. af BNP. De danske virksomheders udgifter til FoU lå på 2,0 pct. af BNP, hvilket også er langt over EU-gennemsnittet på 1,4 pct., Erhvervslivets udgifter til egen FoU i pct. af BNP. 2017, Kilde: Eurostat database., * For Frankrig vedrører andelen 2016 og for Schweiz 2015., Dansk beskæftigelse indenfor FoU er relativt set Europas højeste, Danmark ligger i front blandt EU-landene, når antallet fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med forskning og udvikling(FoU) opgøres i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 2017 udgjorde FoU-fultidsbeskæftigede i Danmark således 2,2 pct. af arbejdsstyrken, mod 1,3 pct. i hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De fem nordiske lande ligger alle i top 7. Med ganske få undtagelser – heriblandt Finland – har alle EU-landene haft en stigning i FoU-årsværk opgjort i forhold til den samlede arbejdsstyrke i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen på 0,2 procentpoint., Læs mere om forskning innovation og udvikling:, Nyt fra Danmarks Statistik: Danmark i front med forskning og udvikling, Publikation: , Innovation og forskning 2018, Niveauet for it-færdigheder blandt ansatte svinger, Ni ud af ti danskere arbejder med it i den ene eller anden form i 2018. 88 pct. bruger computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet, mens 31 pct. bruger computerstyrede systemer eller maskiner. Godt halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære at bruge ny software eller nyt it-udstyr i de seneste år. 23 pct. af beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver, mens 11 pct. oplyser, at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. , Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst dine it-færdigheder på arbejdspladsen? 2018, Mere om ansattes it-færdigheder , NYT fra Danmarks Statistik: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år, En sjettedel oplever mere overvågning på arbejdspladsen, Installation af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer etc. bliver mere almindeligt på arbejdspladser, og 17 pct. af de beskæftigede mener, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere, mens 5 pct. af de beskæftigede svarer, at overvågningen er formindsket., Mere om overvågning , NYT fra Danmarks Statistik: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet, Kontaktperson vedrørende firmastatistikken og iværksætteri: Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, Kontaktperson vedrørende innovation, forskning og udvikling: Helle Månsson, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 13, , hej@dst.dk, Kontaktperson vedrørende it: Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 44, , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-Fakta-om-DKs-erhvervsstruktur-samt-digi-og-forsk-i-de-DK-virksomheder

Bag tallene

Indberetning til Forbrugsundersøgelsen

Her kan du indberette dit 14 dages forbrug til Forbrugsundersøgelsen. Linket neden for er det samme, som du har fået på mail, fra den interviewer, du har talt med. Tak for at du har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen., Deltagende husstande i Forbrugs­undersøgelsen, Indberetningen af 14 dages forbrug kan foretages her: , Indberetning til Forbrugsundersøgelsen, Sådan gør du:, Klik på linket og indtast ip-nummer og password:,  Ip og password har du fået i e-boks og af din interviewer via mail., Registrer dine daglige udgifter:,  Noter alle dine udgifter i løbet af den angivne 14 dages periode., Gennemgå og indsend:,  Når du har registreret alle dine udgifter, bedes du gennemgå dine indtastninger for at sikre nøjagtighed og fuldstændighed. Når du er tilfreds med dine data, kan du indsende dem via vores sikre online platform., Fortrolighed og datasikkerhed:,  Vi tager din fortrolighed meget alvorligt. Alle indsamlede data behandles fortroligt og anonymt., Support og kontakt:,  Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp undervejs, er du velkommen til at kontakte vores supportteam, , FUDS@dst.dk, . Vi står klar til at hjælpe dig med eventuelle udfordringer, du måtte støde på., Vi værdsætter din tid og indsats  og at du bidraget til denne vigtige undersøgelse. Din deltagelse er med til at skabe et mere præcist billede af forbrugsmønstrene i Danmark, hvilket i sidste ende gavner os alle., På forhånd tak for din deltagelse.,  , Vejledning til indberetning af 14 dages regnskab, Du kan registrere køb ved at benytte det samme login fra flere forskellige enheder, herunder mobiltelefoner, tablets og com­putere., Sådan kommer du i gang, Åbn linket i mailen, Klik på linket ,  ”, 14 dages regnskab, ”,  her eller i mailen, som du har modtaget fra intervieweren.,  , Log ind med dine oplysninger, Brug det , IP-nummer, og det , password , som fremgår af invitationsbrevet. Brevet er sendt til din e-boks eller som fysisk brev.,  , Vælg husstandens sammensætning, Vælg den sammensætning, der passer til din husstand.,  , Vælg startdato for regnskabet, Under, punktet, ”Vælg startdato for 14 dages regnskabet, ”, skal du vælge den dato, du har aftalt med intervieweren.,  , Start dataindsamling, Når startdatoen er valgt, klikker du på ", Start dataindsamling, " for at begynde registreringen.,  , Sådan indberetter du dine indkøb,  , Vælg den indsamlingsdato, du ønsker at registrere indkøb for, og vælg derefter mellem disse to måder:  , Upload af kvittering , Manuel indtastning ,  , Upload af kvittering,                                         , Klik på ”, Upload kvittering”, ., Vælg den relevante fil eller tag et billede., Klik på ”, Videre” , for at indlæse., Klik på ”, Godkend, ”., Manuel indtastning, Klik på ”, Tilføj nyt køb, ”., Indtast varens navn., Klik på ”, Videre, ” og udfyld de relevante oplysninger om varen (fx mængde og pris)., Klik på ”, Afslut, ”.,  , Når alle indkøb for en given dag er registreret: , Klik på , ”Afslut dagen”, .,  , Hvis der , ikke, har været nogen indkøb på en dag: , Vælg indsamlingsdatoen, Klik på , ”Afslut dagen”, .,  , Sådan afslutter du hele indsamlingsperioden, Når de 14 dage er registreret, og status for hver indsamlingsdag er enten ”A, fsluttet” , eller, ”Ingen køb”, :, Klik på , ”Afslut hele indsamlingsperioden”, . , Undersøgelsen er herefter afsluttet, og dine oplysninger bliver indsendt til Danmarks Statistik, hvorefter du ikke kan tilgå dem længere.,  , Hvilke udgifter skal jeg tage med?, Alle husstandens private udgifter i den aftalte 14 dages periode skal medtages i regnskabet., Vi har fra tidligere undersøgelser erfaringer med, at nogle udgifter let glemmes., Følgende varer kan være særligt svære at huske:, Kioskvarer: Blade, aviser, tobak, tips og lotto, Is, chokolade, slik og chips – specielt også børnenes, Udgifter på restaurant, pølsevogn, kantine mv., Køb i torveboder, gårdbutik eller hos fisker mv., Benzin og diesel også betalt via kontoordninger, Parkeringsafgifter, Billetter til bus og tog – gælder også billetter købt via mobiltelefonen, Biografbilletter, entre-udgifter mv., Betaling til kaffekasse, festkasse mv., Møntvask, Varer købt via internettet, Hvem skal der føres regnskab for?, Der føres regnskab for alle personer, som bor fast i boligen og tilhører husstanden. Der skal også føres regnskab, hvis nogen er fraværende fra boligen i kortere tid – fx under ferier, forretningsrejser mv., Der skal ikke føres regnskab for logerende, husassistenter mv. som ikke tilhører husstanden., Hvilke udgifter skal skrives i regnskaberne?, Hovedreglen er, at alle udgifter, som man betaler den pågældende dag, skrives ned - også betalinger, der automatisk foretages af banken, eller bliver betalt via netbank. Det kan være køb af varer eller betaling for en tjenesteydelse., Hvis husstanden har købt på konto, afbetaling eller lign., skal hele købesummen skrives, mens renter og afdrag vedrørende tidligere køb ikke medtages., Gaver, som husstanden giver til nogen uden for husstanden, medtages også. Gives pengegaver skrives blot ”kontant gave”. Pengegaver fra ét husstandsmedlem til et andet eller fx lommepenge, skal ikke med. Først når pengene bruges, skal de med., Udgifter, som ikke skal medtages, Undersøgelsen dækker kun private husstande. Udgifter i forbindelse med erhvervsvirksomhed, skal ikke medtages., Har nogen i husstanden været i udlandet i 6 eller flere dage i perioden, skal udgifterne i udlandet ikke medtages. Kun udgifter i forbindelse med kortere rejser medtages., Har du haft udgifter, som bliver refunderet af arbejdsgiveren, skal de ikke medtages., Hvornår skal man registrere køb?, Vi anbefaler, at man dagligt noterer køb. Erfaringen viser, at man dagen efter let kan have glemt nogle indkøb – især småindkøbene – hvis man venter for længe. Når man registrerer køb, kan det være en hjælp, hvis man har gemt kassebon’er o.l., Ofte stillede spørgsmål, Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt mit ip-nr. eller password?, Så kontakter du Forbrugsundersøgelsen på telefon eller , fuds@dst.dk, ., Dorthe Jensen, tlf.: 23 11 15 62 , Stella Jensen, tlf.: 30 62 54 58 , Mette Pedersen, tlf.: 21 62 44 73, America Solange Lohmann Rasmussen, tlf.: 61 15 17 93, Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til at skrive en vare på en linje og ikke kan få lov til at slette den?, Du skriver "intet køb" i teksten og 0 kr. i beløb., Skal jeg gå ind og registrere mine indkøb hver dag?, Nej, flere dage kan godt registreres på én gang, bare du husker at sætte dine indkøb under den rigtige dag. Husk derfor at gemme bonnerne og noter også de indkøb, som du ikke har en bon på. , Hvorfor kan jeg ikke afslutte mit 14 dages regnskab?, Jeg har udfyldt alle 14 dage i mit regnskab, men når jeg klikker på , Afslut hele indsamlingsperioden, kommer en tekst med, at alle dage skal være afsluttet først., I oversigtsbilledet over alle 14 dage, skal der ud for alle dage stå , Afsluttet, eller , Ingen køb, , før man kan klikke på , Afslut hele indsamlingsperioden, . Er der en eller flere dage som ikke står med status , Afsluttet, eller, Ingen køb, , klikker man på den pågældende dag og klikker , Afslut dagen, , herefter kan man vælge , Afslut hele indsamlingsperioden, ., Kontakt, Er du i tvivl om, hvordan det elektroniske regnskab udfyldes, kan du enten kontakte den lokale interviewer eller Danmarks Statistik., Har du tekniske problemer eller glemt dit login, kan du kontakte:, America Solange Lohmann Rasmussen tlf.: 61 15 17 93, Dorthe Jensen tlf.: 23 11 15 62, Stella Jensen tlf.: 30 62 54 58, Mette Pedersen tlf.: 21 62 44 73, Mail: , fuds@dst.dk, Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen/forbrugsundersoegelsen-indberetning

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene

Konjunkturudviklingen

Konjunkturudviklingen i Danmark illustreres her ved en række indikatorer. Udviklingen vises i procent i forhold til foregående periode (t-1), tre måneder før (t-3), samme kvartal foregående år (t-4) eller samme måned foregående år (t-12)., Konjunkturudviklingen belyses også i , Økonomisk-politisk kalender, Konjunkturtallene bliver opdateret dagligt senest kl. 8.05.,  , Periode, Værdi, Udv.,  , Nationalregnskab,  ,  , t/(t-1),  , Bruttonationalprodukt, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   2.Kvt/25,   659,   1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   2.Kvt/25,   273,   0,5, Forbrugsudgifter i NPISH, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   2.Kvt/25,   9,   0,0, Offentligt forbrug, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   2.Kvt/25,   149,   0,9, Bruttoinvesteringer, realvækst , (mio. kr., 2020-priser kædede værdier),   2.Kvt/25,   140.502,   -4,6, Import af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   2.Kvt/25,   353,   2,0, Eksport af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   2.Kvt/25,   432,   4,0, Beskæftigelse. Nationalregnskab , (personer),   2.Kvt/25,   3.253.266,   0,2, Arbejdsmarked,  ,  , t/(t-4),  , Job. ATR (antal),   2.Kvt/25,   3.477.261,   0,9, Beskæftigelse. Præsterede arbejdstimer. ATR (1000 timer),   2.Kvt/25,   1.069.309,   0,8, Lønindeks for virksomheder og organisationer , (1.kvt.2005=100),   2.Kvt/25,   162,9,   2,5, Lønindeks for den statslige sektor (1.kvt.2005=100),   2.Kvt/25,   164,5,   2,1, Lønindeks for kommuner og regioner (1.kvt.2005=100),   2.Kvt/25,   169,4,   5,2, Ledige stillinger,   2.Kvt/25,   56.680,   2,1, Registreret ledighed,  ,  , t/(t-12),  , Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Aug/25,   2,9,   0,0, Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid),   Aug/25,   87.982,3,   1,0, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Aug/25,   2,6,   0,0, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid),   Aug/25,   77.099,5,   0,3, AKU-ledighed,  ,  , t/(t-3),  , AKU-ledighedsprocent , 2),   Aug/25,   6,4,   1,1, Forbrug,  ,  , t/(t-1),  , Mængdeindeks for detailomsætningen i alt (2021=100),   Aug/25,   98,0,   0,3, Nyregistrerede personbiler (antal),   Aug/25,   14.915,   -5,2, Forbrugerforventningerne (forbrugertillidsindikatoren),   Sep/25,   -18,7,   .., Erhvervene,  ,  , t/(t-1),  , Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt.,   1.Kvt/25,   198.314,   0,4, De momsregistrerede virksomheders indenlandske salg (mio.kr.),   Jul/25,   291.379,   -2,9, Produktionsindeks for industrien i alt (2021=100),   Jul/25,   131,4,   1,2,  ,  , t/(t-12),  , Nyregistrerede vare- og lastbiler (antal) , 1),   Aug/25,   2.207,   -4,0, Konkurser (antal),   Aug/25,   546,   -3,0, Konjunkturbarometre,  ,  ,  , Tillidsindikator for bygge og anlæg , 1),   Sep/25,   99,9,   .., Tillidsindikator for industri , 1),   Sep/25,   92,0,   .., Tillidsindikator for serviceerhverv , 1),   Sep/25,   107,9,   .., Tillidsindikator for detailhandel , 1),   Sep/25,   105,9,   .., Ejendomsmarkedet,  ,  , t/(t-1),  , Byggeomkostningsindekset for boliger (2021=100) , 1),   2.Kvt/25,   119,5,   1,3, Kontantprisindekset for enfamiliehuse (2022=100),   2.Kvt/25,   105,5,   0,8, Tvangsauktioner (antal),   Aug/25,   85,0,   -18,3, Udenrigsøkonomi,  ,  , t/(t-1),  , Import af varer (mio. kr.) , 1),   Jul/25,   70.833,5,   -4,5, Eksport af varer (mio. kr.) , 1),   Jul/25,   84.363,7,   -0,2, Import af tjenester (mio. kr.),   2.Kvt/25,   211.242,1,   2,7, Eksport af tjenester (mio. kr.),   2.Kvt/25,   209.084,7,   -0,5, Betalingsbalance, overskud (mio. kr.) , 3),   Jul/25,   35.578,7,   6.978,8, Priser,  ,  , t/(t-12),  , Forbrugerprisindekset (2015=100),   Aug/25,   121,7,   2,0, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100),   Aug/25,   115,9,   -1,6, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100) - Mineralske brændstoffer, mineraler mv.,   Aug/25,   110,5,   -16,7, Producentprisindeks for varer (2021=100),   Aug/25,   139,3,   3,0, Importprisindeks for varer (2021=100),   Aug/25,   116,1,   -1,9, Offentlig saldo,  ,  , t/(t-1),  , Den offentlige saldo (mio. kr.),   2.Kvt/25,   28.852,   7,4, Renter og aktiekurser,  ,  , t/(t-1),  , Aktieindeks OMXC20 (3. juli 1989=100),   Aug/25,   1.572,   4,8, Valutakurs, nominel effektiv kronekurs, månedsgennemsnit (1980=100),   Aug/25,   107,2,   -0,1, Kort rente, 3 mdr. CIBOR (pct. p.a.) , 2),   Aug/25,   ..,   .., Lang rente, 10 årig stat (pct. p.a.) , 2),   Aug/25,   ..,   .., Fodnoter, :, 1) Ej sæsonkorrigeret, 2) Udvikling i pct.point, 3) Udvikling i mio. kr.,  , Konjunkturbarometre og forbrugerforventninger, Den hurtigste information om den aktuelle konjunktursituation, som Danmarks Statistik offentliggør, er forbrugerforventningerne og konjunkturbarometrene for henholdsvis industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv. Læs mere om , Konjunkturbarometre, og om , Forbrugerforventninger, .,  , Så hurtigt offentliggør vi konjunkturtal, Til belysning af den seneste udvikling i økonomien offentliggør Danmarks Statistik hver måned konjunkturindikatorer, som belyser forskellige dele af den økonomiske udvikling. Langt de fleste månedlige indikatorer offentliggøres senest 1 måned efter måleperiodens udløb. , Læs mere om de forskellige konjunkturindikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer

Syv procent af danske familier har sommerhus

De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob., 15. april 2025 kl. 7:30 ,  , Når sommerhussæsonen for alvor går i gang her til påske, vil ca. 224.000 ud af landets i alt ca. 3 mio. familier have mulighed for at trille afsted og sætte nøglen i egen sommerhusdør. Det svarer til, at 7,1 pct. af alle familier har ejerskab til et eller flere sommerhuse i Danmark., Om familien triller ud af egen landsdel for at nå frem til sit sommerhus, er der stor geografisk forskel på. Sommerhusejerne i Nordjylland holder sig i udpræget grad til det nordjyske: 93 pct. af dem har fritidshus i egen landsdel. Det samme gælder for 90,5 pct. af sommerhusejerne i Vest- og Sydsjælland., I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse. Her har hhv. 99,5 og 99,6 pct. af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus , uden for , den landsdel, hvor de bor., Andel af sommerhusejere med sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY, Et kig på Danmarkskortet viser også en vis forskel mellem landsdelene, når det gælder hvor stor en andel af familierne, der har sommerhus. Nordsjælland er den landsdel, hvor den største andel af familierne har sommerhus, nemlig 10,5 pct. Den laveste andel på 5,2 pct. ses på Fyn., De geografiske forskelle afspejler bl.a. de indkomstforskelle, der er på tværs af landets kommuner og landsdele., Andelen af sommerhusejere stiger med stigende indkomst, Sommerhusfamilierne skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske familie på en række områder, som har en vis sammenhæng med hinanden, bl.a. en indkomst over gennemsnittet og lang uddannelse., ”Opdeler man alle familier i Danmark ud fra forskellige demografiske data – fx indkomst, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet – er det generelle billede, at andelen af sommerhusejere stiger, jo ’højere’ vi er på skalaen inden for en bestemt parameter, som fx indkomst”, siger konsulent hos Danmarks Statistik, Søren Dalbro., Hvis alle familier i befolkningen opdeles i 10 lige store grupper efter stigende indkomst , (se faktaboks), , er andelen af familier med sommerhus således størst i den højeste indkomstgruppe, hvor 22,8 pct. af familierne i 2022 havde sommerhus. , I de tre laveste af disse indkomstgrupper var det omvendt kun 1-2 pct. af familierne, der havde sommerhus., Andel af familier med ejerandel i sommerhus fordelt på indkomstgrupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY55, Hvis man i stedet ser på, hvordan de 224.000 sommerhusejere fordeler sig blandt befolkningen, ser det sådan ud: 32 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 10 pct. af familierne, der udgør den højeste indkomstgruppe. Knap 7 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 30 pct. af befolkningen, som tilsammen udgør de tre nederste indkomstgrupper., Topledere og selvstændige har ofte ejerandel i et sommerhus, I grupperne med høje indkomster, hvor også en høj andel har sommerhus, ses ofte, at personen i familien med den højeste indkomst er topleder eller selvstændig.  , I familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, har hele 20 pct. sommerhus. Det samme gælder 15 pct. i familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig. Til sammenligning har færre end 3 pct. af de arbejdsløse og førtidspensionisterne sommerhus., Andelen af familier med ejerandel, fordelt på socioøkonomiske grupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY53, An, m, . , a ) I figuren er kun medtaget et udvalg af i alt 21 socioøkonomiske grupper, fx er grupperne ’under uddannelse’ og ’kontanthjælpsmodtagere’ udeladt. b) Lønmodtagernes inddeling i de tre grupper ’høj, mellem og grundniveau’ handler om færdighedsniveau, (se faktaboks nederst om socioøkonomiske grupper)., Den største gruppe af sommerhusejere udgøres af familier, hvor personen med den højeste indkomst er pensionist. Denne gruppe udgør 33 pct. af sommerhusejerne – en andel, der ligger tæt på gruppens andel af befolkningen samlet set, nemlig 28 pct., Lejere har sjældent sommerhus, Ser man på fordelingen mellem boligejere og lejere, viser det sig, at 13 pct. af alle familier med ejerbolig som helårsbolig også er sommerhusejere – det samme gælder kun knap 3 pct. af lejerne., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, tilhører 76 pct. af dem boligejere og 24 pct. tilhører lejere. Til sammenligning fordeler hele befolkningen sig mere ligeligt med overvægt af lejere, nemlig hhv. 43 pct. ejere og 57 pct. lejere., Lang uddannelse overrepræsenteret, Også når det gælder uddannelse, ses en forskel mellem sommerhusejerne og befolkningen generelt. Blandt de familier, hvor personen med den højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, har 13 pct. sommerhus. Blandt familier, hvor personen med højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasium, har færre end 3 pct. sommerhus., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, er lange uddannelser klart overrepræsenteret: 23 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør kun 13 pct. af alle familier. 27 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør 16 pct. af alle familier., Den største gruppe af sommerhusejerne udgøres imidlertid af de familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Deres andel på 30 pct. af sommerhusejerne svarer helt til deres andel i den samlede befolkning, hvor de udgør 30 pct. af familierne., Overvægt af par, Par er overrepræsenterede blandt sommerhusejere: Mens par udgør 44 pct. af alle familier, udgør de hele 74 pct. af sommerhusejere., Uden bil – intet sommerhus, Bil og sommerhus hører sammen for et stort flertal af sommerhusejerne. Hele 93 pct. af dem råder over bil – , mod 62 pct. af de familier, der ikke har sommerhus., I byen København er andelen af bilejere blandt sommerhusejerne dog en smule lavere: 82 pct., dvs. at her ejer knap hver femte sommerhusejer ikke en bil. Blandt familier i København, der ikke har sommerhus, har kun 32 pct. bil. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den generelt lave bilrådighed i København på kun 35 pct., mens den blandt alle familier i hele landet er på 64 pct., Læs mere om bl.a. afstanden til sommerhuse: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, 2018), Læs mere om bl.a. sommerhuse ift. beboelseshuse samlet set: , Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus, (Bag Tallene 2024), FAKTA, Et sommerhus kan have flere ejere - antallet af ejerandele er derfor en smule højere end antallet af sommerhuse; der er ca. 224.000 ejere og 220.000 sommerhuse. Da de to tal er så tæt på hinanden, omtales sommerhusandelene i denne artikel gennemgående som , sommerhusejere, ., Sådan udregnes en families indkomst, Når man vil sammenligne familiers disponible indkomst uafhængigt af de forskellige familier størrelse og alderssammensætning, udregner man vha. en såkaldt , ækvivalensfaktor., Hermed får man en familieindkomst, hvor der er taget højde, at en familie med mange medlemmer skal have en højere indkomst end familien med få medlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder. Ligesom der er taget højde for, at den store familie har stordriftsfordele, som betyder, at man ikke behøver den samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme velstandsniveau. Familien på seks personer behøver fx ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer. Det er derfor ikke retvisende at sammenligne den samlede indkomst for en enlig med den samlede indkomst for en familie på seks personer. , Læs mere om , ækvivalensberegnet indkomst, Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for en person – eller for familier: personen med den højeste indkomst i familien., Der er i alt 21 kategorier, i denne artikel er udvalgt følgende kategorier:, Topledere:,  Personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Selvstændige:, Selvstændige erhvervsdrivende , Lønmodtagere højeste niveau:, Personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:,  Personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau, : Personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Lønmodtagere uden stillingsangivelse:, Lønmodtagere, for hvem der ikke foreligger en såkaldt DISCO-08 kode i Danmark Statistiks registre, hvorfor deres konkrete arbejdsfunktion i deres lønmodtagerjob ikke er kendt. Private virksomheder har kun indberetningspligt for virksomheder, hvis de har mindst 10 beskæftigede. Det betyder, at DST ikke har de konkrete oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere i mindre virksomheder. , Andre lønmodtagere:, Lønmodtagere med arbejde der ikke kræver formelle kvalifikationer (m.a.o.. ufaglærte, inden for fx rengøring, byggeri, gartneri og lagerarbejde), Arbejdsløse:, Personer der er arbejdsløse mindst halvdelen af året, Land og by-temaet, Data til denne artikel er blevet indhentet i samarbejde med , Dronning Marys Center,  ved Københavns Universitet og støttet af , Realdania, – ligesom en lang række andre data, der ligger til grund for , temaet om Land og by, på Danmarks Statistiks hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-04-15-syv-pct-har-sommerhus

Bag tallene

Lejligheder er nu billigere end før finanskrisen, når der justeres for prisudvikling

Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder er efter flere års stigning stagneret i 2018, og justeret for den generelle prisudvikling ligger priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder nu under niveauet inden finanskrisen., 13. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i , en tidligere bag tallene artikel , udgivet 13. juli 2018., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har generelt været stigende siden 2012, men prisudviklingen er stagneret i løbet af 2018. For ejerlejligheder er prisen endda faldet fra 2. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019., Faldet betyder, at prisen på ejerlejligheder – hvis man korrigerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks , - nu er lavere, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006. Forskellen er dog minimal med 0,4 pct. , ”Selvom boligpriserne har været stigende i nogle år, og indeksene nu ligger på et højt niveau – også i forhold til rekordniveauet i 2006 og 2007, er priserne på boligerne, når man justerer salgsprisen for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, fortsat lavere end sidst boligpriserne toppede”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Prisen på parcelhuse og villaer (enfamiliehuse) har efter finanskrisen ikke på noget tidspunkt været højere end i 3. kvartal 2007. For enfamiliehuse gælder, at de i 1. kvartal 2019 relativt var 13,2 pct. billigere end i 3. kvartal 2007., Det viser beregninger baseret på Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget hurtigere end den generelle prisudvikling.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ5, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset. Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., I forhold til før finanskrisen er priserne på parcelhuse og villaer lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland var prisen på enfamiliehuse 22 pct. lavere i 1. kvartal 2019, end da de var højest i 3. kvartal 2007. Med et fald på 12 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-13 pct.), Region Midtjylland (-15 pct.), Region Syddanmark (-17 pct.).,   , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ5, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland og Hovedstaden er dyrere end før finanskrisen – men prisen falder, I Region Nordjylland var priserne på ejerlejligheder i 1. kvartal 2019 højere, end da de toppede før finanskrisen. I denne region, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 2 pct. højere i 1. kvartal 2019 end i 2. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden har priserne på ejerlejligheder udviklet sig næstmest positivt. Her er priserne i dag 1 pct. højere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Lejlighedspriserne i både Region Nordjylland og Region Hovedstaden har imidlertid været endnu højere for ca. et år siden. I Region Nordjylland er prisen på ejerlejligheder faldet med omkring 9 pct. siden 3. kvartal 2017, mens den i Region Hovedstaden er faldet med næsten 3 pct. siden 2. kvartal 2018., Prisudvikling på ejerlejligheder har været mest negativ i Region Sjælland, hvor ejerlejlighederne nu er 16 pct. billigere i reale priser end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 8 pct. og 6 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., Siden 2. kvartal 2018 er priserne for ejerlejligheder faldet på landsplan. I Region Sjælland er priserne i 1. kvartal 2019 dog de højeste i flere år. , ”Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007, mens de i andre regioner kan have ramt en ny top”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, . , Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, -13, 22, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, -13, 37, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, -22, 26, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, -17, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, -15, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, -12, 14, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 0, 51, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 65, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, -16, 42, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, -8, 39, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, -6, 25, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 2, 27, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012,  , Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg , og , forbrugerprisindekset , i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen , og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig , og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-12-Lejligheder-er-nu-billigere-end-foer-finanskrisen

Bag tallene

Velfærdsstatens fundament blev støbt

Der blev bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., 12. januar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup,  , 1931-1940:, FUNDAMENTET TIL VELFÆRDSSTATEN BLEV STØBT, Der blev i bogstaveligste forstand bygget broer i det danske samfund i 1930'erne. Rent fysisk i form af Lillebæltsbroen, men også politisk i form af det revolutionerende Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre. Læs om dette og meget mere i fjerde afsnit af den historiske føljeton, der er nået til perioden 1931-1940., Arbejdsløshedstallet i Danmark steg i november 2008 til 1,9 pct. Det kan folk, der oplevede 1930'erne, kun trække på smilebåndet af. For i årtiet op til 2. verdenskrig bredte effekten af det amerikanske børskrak (Wall Street-krakket) fra 1929 sig for alvor til Europa., Her eksploderede arbejdsløsheden til hidtil uanede højder. I Danmark lå den i 1930 gennemsnitligt på 14 pct., men to år senere var tallet mere end fordoblet med en arbejdsløshed på 32 pct. I tabel 130 i årbogen fra 1933 ses det, at murere og tømrere blev ramt hårdest med næsten halvdelen uden arbejde., Handelspartnere som Tyskland og England vaklede alvorligt, og eksporten var truet. Danmark befandt sig pludselig midt i den økonomiske verdenskrise. Det medførte faldende priser på danske landbrugsprodukter, og en omfattende landbrugskrise i Danmark var født., Konflikterne hobede sig op, I 1932 og i begyndelsen af 1933 hobede konflikterne på arbejdsmarkedet sig op. Næsten 10.000 mand blev berørt af arbejdsstandsninger, og 350.000 arbejdsdage gik tabt fra 1931 til 1933, hvilket kan ses i tabel 135 i årbogen fra 1934., Arbejdsgiverne krævede 20 pct. reduktion i lønnen og varslede lockout for 100.000 mand fra 1. februar 1933. Sammenholdt med den ekstremt høje arbejdsløshed ville det have betydet noget nær en lammelse af landet og medføre alvorligere følger for økonomien, end krisen i forvejen havde. Det hastede derfor med et politisk indgreb., Natten til 30. januar 1933 i statsminister Thorvald Staunings lejlighed på Kanslergade i København indgik regeringen (Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet) det revolutionerende Kanslergadeforlig med Venstre., Forbud mod lockout og strejke, Det medførte bl.a., at det blev forbudt at lockoute eller strejke i et år. Alle overenskomster blev forlænget med et år, og landbruget fik en såkaldt kødordning, der betød, at staten for at hæve priserne for landbrugsprodukter opkøbte kreaturer til destruktion og uddelte oksekødet til arbejdsløse. Desuden blev der lagt rationering på baconeksporten til England. Det ses tydeligt i årbogen fra 1934 i tabel 81 - , Vareomsætningen mellem Danmark og Udlandet, - med tilbagegang i mængden af udført Flæsk på 25 pct. i forhold til 1932 og samtidig fremgang på 14 pct. i indtægterne., Forliget omfattede flere andre punkter som fx nedsættelse af ejendomsskatterne, grundstigningsskyld, henstands- og akkordlove og en modernisering af 55 sociallove. Både Socialdemokratiet og Venstre måtte altså hver især sluge et par store kameler for at få aftalen i hus. Forliget fik derfor stor betydning for fremtidens samfund., - Kanslergadeforliget markerede indledningen til ideen om det samarbejdende folkestyre, der i første omgang blev et effektivt værn mod, at 1930'ernes totalitaristiske bevægelser kunne slå rod i dansk politik. På længere sigt blev det samarbejdende folkestyre selve det politiske fundament under opbygningen af efterkrigstidens velfærdsstat, hvilket nød bred politisk opbakning fra de fire gamle partier bag Kanslergadeforliget, siger professor i historie Knud J. V. Jespersen., Velfærd som forsvar, I 1930'erne diskuterede partierne muligheden for at forstærke det danske forsvar som følge af tilblivelsen af Nazityskland. Oppositionen mente, at det danske forsvar var så svækket, at man ikke kunne forsvare landet i tilfælde af et angreb. Regeringen med Stauning i front så dog en styrkelse af forsvaret som nyttesløst. I stedet postede man penge i den fælles velfærd - herunder K.K. Steinckes socialreform fra maj 1933., - Reformen indebar en principiel kursændring i dansk socialpolitik. Retsprincippet afløste skønsprincippet som grundlag for offentlig understøttelse. Samtidig betød socialreformen en væsentlig forenkling af den hidtil vildtvoksende lovgivning på området. Den samlede nemlig 55 tidligere love i fire hovedlove om arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring, folkeforsikring og offentlig forsorg. Reformen kom derved til at danne mønster for al senere socialpolitisk lovgivning i Danmark, fortæller Knud J. V. Jespersen., Han påpeger, at Kanslergadeforliget og Steinckes socialreform var fundamentet til nutidens velfærdsstat., - Efterkrigstidens velfærdsstat omfattede alle borgere, og alle havde et retskrav på hjælp om fornødent. Det svarede til ånden i Steinckes socialreform. Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, er skattefinansieret og forudsætter et højt skattetryk for at kunne fungere. Det kræver bred politisk overensstemmelse og grundlæggende enighed om værdisættene bag velfærdsstaten for at opretholde så højt et skattetryk som det danske. Denne brede politiske overensstemmelse blev første gang for alvor markeret med Kanslergadeforliget, forklarer Knud. J. V. Jespersen., Stauning eller kaos, Det var meningen, at investeringerne i den fælles velfærd skulle styrke det nationale sammenhold og forhindre tilslutning til totalitære idéer som nazisme og kommunisme blandt danske arbejdere., Den førte politik med Stauning i spidsen sikrede Socialdemokratiet et kanonvalg i 1935. Under det berømte slogan "Stauning eller Kaos" opnåede partiet 46 pct. af de afgivne stemmer og 68 af de i alt 149 mandater i Folketinget. Det kan ses i årbogen fra 1936 i tabel 163. Aldrig før og aldrig siden har arbejderpartiet haft et lige så godt valg., 1935 var også året, hvor Lillebæltsbroen blev indviet. Det var det hidtil største byggeri i Danmark, og den 57 meter høje og 1.125 meter lange kombinerede vej- og jernbanebro blev første faste forbindelse mellem Fyn og Jylland. I 1970 aftog broens betydning med den nye Lillebæltsbros fødsel, men i dag er den stadig altafgørende for jernbanetrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland., Lyntog afkortede rejsetiden, Danmarks første lyntog - DSB's røde Litra MS - kom første gang på skinnerne i forbindelse med åbningen af broen. Det kan ses i tabel 91 i årbogen fra 1936, hvor antallet af Jernbanevæsenets lyntog steg fra 0 til 1. Med ét slag blev rejsetiden mellem København og Aalborg kortet ned fra 10,5 timer til 6,5 timer. I dag tager turen med Intercity Lyn knap 4,5 timer., Krigstruslen voksede i slutningen af 1930'erne. For at værne Danmark forsøgte statsminister Stauning forgæves at danne neutralitetsforbund med de andre nordiske lande. Danmark blev besat af Tyskland i 1940, hvilket fik store konsekvenser for både samfundet og , Det statistiske Departement (Danmarks Statistik), . Men det kan du læse meget mere om i næste afsnit af den historiske føljeton., Hvis du vil videre, Udvalg af nye statistikker, 1921-1930,  Færdselsuheld 1930 (, tabel 96, 1931, ) , Her ses det, at 245 personer blev dræbt i trafikken i 1930. Heraf 3 kuske, 9 automobilførere og 30 motorcyklister. ,  Omsætningsafgiften af Motorkøretøjer i 1930 (, tabel 176, 1931, ) , Her ses det bl.a., at over 11.000 personautomobiler til en værdi af 2-5.000 kr.(svarende til 64-160.000 kr. i 2007) blev enten nyindregistreret eller omregistreret i 1930. Kun 36 biler kostede over 15.000 kr. (svarende til 479.000 kr. i 2007). ,  Fremmede Statsborgere i Danmark den 5. November 1930 (, tabel 10, 1935, ) , Her ses det bl.a., at der opholdt sig 3.200 tyske statsborgere i Hovedstaden i november 1930, mens landdistrikterne husede 2.000. Hele 4.000 polakker befandt sig på landet. ,  Gadernes Længde og Belægning i Hovedstaden og Provinsbyerne (, tabel 105, 1937, ) , Her ses bl.a., at 89,4 km vej i København var belagt med almindelige brosten, mens der slet ikke fandtes brostensbelagte veje i Gentofte. ,  Besøg af Udenlandske Turister 1938/39 (, tabel 120, 1939, ) , Her ses det bl.a., at august var den største turistmåned i 1938 med over 36.000 turister. Hver tredje turist var svensker. ,  Organiserede Idrætsudøvere og benyttede Idrætsanlæg mv. ved Udgangen af 1937 (, tabel 182, 1939, ) , Her ses det bl.a., at gymnastik var den største sportsgren i Danmark i 1937 med 127.000 udøvere. Fodbold lå på andenpladsen med Svømning og Håndbold efter sig., Detailpriser, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Fundamentet til velfærdsstaten blev støbt (1931-1940), ,  , Denne artikel er offentliggjort 12. januar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04

Bag tallene

NYT: Højere lønstigninger i regioner og kommuner

Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014

Lønindeks for den offentlige sektor 4. kvt. 2014, Der var relativt høje lønstigninger på årsbasis for de ansatte i både kommunerne og regionerne i fjerde kvartal sidste år i forhold til det foregående kvartal. I fjerde kvartal var lønstigningen på årsbasis for de regionalt ansatte på 2,2 pct., mens den for de ansatte i kommunerne var på 1,9 pct. Det er en øget stigning i forhold til tredje kvartal, hvor årsstigningerne for de ansatte i regionerne var på 0,8 pct. og 1,1 pct. for de ansatte i kommunerne. Den svageste lønudvikling i fjerde kvartal havde de ansatte i staten med 0,9 pct. Lønudviklingen for denne gruppe er dermed næsten uændret siden tredje kvartal, hvor årsstigningen lå på 0,8 pct. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Høje lønstigninger for samtlige brancher i regionerne og kommunerne, Med undtagelse af en enkelt branche, , kommunal og regional administration, , lå den årlige lønstigning i alle brancher i regioner og kommuner på 1,9 pct. eller højere i fjerde kvartal. Blandt disse var det ansatte inden for , kultur og fritid, , som med 2,2 pct. havde den højeste lønudvikling. Dernæst kom ansatte inden for , sundhedsvæsen, , hvor lønnen steg med 2,0 pct. I forhold til tredje kvartal var det også inden for , sundhedsvæsen, , hvor stigningen i lønnen på årsbasis i fjerde kvartal var øget mest med 1,4 procentpoint i perioden., I staten var det de ansatte inden for både , forskning og udvikling, og , statslig administration, forsvar og politi, , som med 1,3 pct. i fjerde kvartal havde den højeste lønstigning i forhold til samme kvartal året før. Ansatte inden for , kultur og fritid, havde med 0,2 pct. den laveste vækst i lønnen på årsbasis i staten i forhold til fjerde kvartal 2013. , Lønindeks og årlig stigning for statsansatte fordelt på branche,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., I alt, 128,6, 128,9,  , 0,8, 0,9, Forskning og udvikling, 131,2, 131,4,  , 0,3, 1,3, Statslig administration, forsvar og politi , (inklusive sociale kasser og fonde), 126,8, 127,5,  , 1,6, 1,3, Undervisning, 127,9, 127,2,  , 0,2, 0,6, Kultur og fritid, 128,5, 128,0,  , 0,3, 0,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i kommuner og regioner fordelt på branche,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., I alt, 128,4, 129,3,  , 1,1, 2,0, Rengøring og anden operationel service, 132,4, 135,2,  , 1,4, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,0, 126,5,  , 1,2, 1,3, Undervisning, 129,7, 130,1,  , 1,5, 1,9, Sundhedsvæsen, 126,6, 127,2,  , 0,6, 2,0, Sociale institutioner, 128,0, 128,6,  , 0,9, 1,9, Kultur og fritid, 130,6, 132,1,  , 1,2, 2,2, Lønindeks og årlig stigning for ansatte i regioner og kommuner fordelt på sektorer,  , 2014,  , 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2013, - 4. kvt. 2014,  , 3. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  ,  , 1. kvt. 2005 = 100,  , pct., Regioner, 128,8, 129,4,  , 0,8, 2,2, Kommuner, 127,7, 128,7,  , 1,1, 1,9, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som virksomheder og organisationer., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. februar 2015 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Kilder og metode, Lønindekset beregnes på basis af en gennemsnitlig timefortjeneste. Fortjenesten indeholder løn, pensionsbidrag samt gene- og overtidstillæg. Feriepenge og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse er ikke medregnet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18822

Nyt