Søgeresultat

NYT: Danmark fik flest medaljer i Norden ved seneste OL

Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner

Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner, Danmark er repræsenteret med flere end 120 atleter i den 33. udgave af sommer-OL, som afholdes i Paris. De danske atleter inkl. reserver består af 56 pct. kvinder og 44 pct. mænd, som fordeler sig på omkring 20 forskellige sportsgrene, bl.a. badminton, svømning, håndbold og cykling. Ved det seneste sommer-OL i Tokyo 2020, der blev udskudt til sommeren 2021 pga. COVID-19, vandt Danmark 11 medaljer, heraf tre guld, fire sølv og fire bronze. De mandlige atleter stod for seks ud af de 11 vundne medaljer, mens kvinderne stod for fem medaljer ved det seneste OL. Medaljehøsten var den næsthøjeste siden medaljerekorden ved OL i London i 1948 - kun overgået af OL i Rio 2016, hvor Danmark vandt 15 medaljer. Blandt de nordiske lande vandt Danmark flest medaljer efterfulgt af Sverige (9 medaljer) og Norge (8 medaljer). Om Danmark klarer sig lige så godt i Paris, vil de kommende uger vise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, Antallet af guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer samt rangering ved OL 2021,  , Resultater ved sommer-OL 2021,  , Guldmedalje/1. plads, Medaljer/Podie, Top-8-placeringer,  , antal (rangering), Danmark, 3 (21), 11 (22), 30 (20), Sverige, 3 (21), 9 (25), 29 (21), Norge, 4 (16), 8 (28), 17 (38), Finland, 0 (64), 2 (64), 8 (56), Island, 0 (64), 0 (92), 0 (119), Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, og , idrrang1, Dansk medaljehøst var i top-4 blandt små nationer ved OL i Tokyo, Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en samlet 22. plads ved OL i Tokyo i 2021. Hvis man kun ser på de mindre nationer med færre end 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk fjerdeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Ungarn, der begge vandt 20 medaljer, samt Schweiz, der vandt 13 medaljer. Hvis man i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer rakte Danmarks præstationer ved OL i 2021 også til en fjerdeplads blandt mindre nationer. , Top-8-placeringer bruges som supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da det giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer. Kvinderne på det danske OL-hold stod for 57 pct. af de 30 danske top-8-placeringer, mens mændene stod for 40 pct. De resterende 3 pct. af top-8-placeringerne blev vundet i mix discipliner. , Danske podiepladser ved verdensmesterskaberne forbedret siden OL, En sammenligning af r, esultaterne ved de senest afholdte verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne giver en indikation af , udviklingen i danske idrætsudøveres præstationer fra seneste OL i 2021 og frem til i dag. Ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne 2023 rakte Danmarks idrætspræstationer til en international 16. plads målt på antal medaljer og til en 22. plads målt på top-8-placeringer i 2023. Det betyder, at Danmarks internationale rangering målt på medaljer er forbedret i 2023 sammenholdt med 2021 (OL Tokyo), mens rangeringen mht. top-8-placeringer er forringet i samme periode., Danmark præsterer fint i forhold til indbyggertallet, Samlet set er Kina den førende idrætsnation med 34 guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne. Til sammenligning vandt Danmark fire guldmedaljer ved verdensmesterskaberne. , Set i forhold til befolkningens størrelse ligger Danmark med 0,68 guldmedaljer pr. mio. indbyggere dog højere end Kina, som har 0,02 guldmedaljer pr. mio. indbyggere. Blandt de nordiske nationer ligger Danmark desuden i top mht. både guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne målt i forhold til befolkningstallene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Ved de seneste verdensmesterskaber opnåede Danmark blandt de mindre nationer en fjerdeplads med 25 top-8-placeringer, som bl.a. skyldtes gode resultater inden for sejlads, cykling, badminton og svømning. Blandt de mindre nationer ligger New Zealand, Schweiz og Jamaica højest med hhv. 39, 38 og 29 top-8-placeringer, hjulpet af gode resultater inden for atletik og maritime sportsgrene. Målt på guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber blandt de små nationer var Danmarks fire medaljer nok til en delt førsteplads med Israel og Serbien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juli 2024 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53970

Nyt

NYT: Flest bestyrelsesmedlemmer har én post

Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023

Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023, Der var 165.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber i Danmark i 2023, og af dem var langt hovedparten mænd (79 pct.). Da en person godt kan bestride flere bestyrelsesposter, var antallet af personer med mindst en bestyrelsespost 95.200. 75 pct. af dem var mænd. 68.700 personer besad blot én enkelt bestyrelsespost i 2023, hvilket var 72 pct. af alle personer med en eller flere bestyrelsesposter. Blandt personerne med kun én enkelt bestyrelsespost var 28 pct. kvinder. Andelen af kvinder var højere blandt medlemmer med kun én bestyrelsespost, end når man sammenligner med personer der besad flere bestyrelsesposter på samme tid. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer var gradvist lavere, jo flere bestyrelsesposter hver person havde. For personer med fem eller flere bestyrelsesposter i 2023, var andelen af kvinder lavest med 12 pct. Der var i alt 4.900 personer med fem eller flere bestyrelsesposter, svarende til 5 pct. af alle personer med én eller flere bestyrelsesposter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best16, Højere andel kvinder blandt nye end blandt udtrådte bestyrelsesmedlemmer, Blandt det samlede antal af registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2023, var 23.700 medlemmer (14 pct.), medlem af bestyrelsen i den pågældende virksomhed for første gang. Ud af de nye medlemmer var 21 pct. kvinder. Der var i 2023 24.900 bestyrelsesmedlemmer, som var udtrådt fra en bestyrelsespost de besad i 2022. Det svarede til 15 pct. af det samlede antal bestyrelsesmedlemmer i 2022, der i alt var 166.300. Andelen af kvinder blandt de udtrådte medlemmer var på 19 pct., svarende til 4.600. Andelen af kvinder, der tiltrådte en ny bestyrelsespost mellem 2022 og 2023, var dermed højere end andelen af kvinder der udtrådte af en bestyrelse i samme periode. , De nye bestyrelsesmedlemmer defineres som de nye individuelle kombinationer af medlem og virksomhedsbestyrelse. Den pågældende person eller virksomhed kan derfor godt have været registreret med andre relationer til virksomheder/personer året før, selvom de i dette år er nye i denne relation. Omvendt kan et udtrådt bestyrelsesmedlem fortsat godt være medlem af andre virksomhedsbestyrelser, eller virksomheden kan være fortsat, blot med en anden bestyrelse. Endeligt dækker fortsættende bestyrelsesmedlemmer tilfælde, hvor den samme person fortsat er bestyrelsesmedlem i den samme virksomhed. De nye tal for tilgange/afgange af bestyrelsesmedlemmer giver mulighed for at belyse dynamikken i virksomhedernes bestyrelser., Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og tilgang/afgang. 2022-2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , I alt i 2023 (nyt + fortsættende), 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, I alt i 2022 (udtrådt + fortsættende), 131, 969, 34, 249, 37, 166, 255, Nyt bestyrelsesmedlem 2023, 18, 735, 4, 907, 40, 23, 682, Fortsættende bestyrelsesmedlem 2022-2023, 111, 702, 29, 621, 29, 141, 352, Udtrådt bestyrelsesmedlem 2023, 20, 267, 4, 628, 8, 24, 903,  ,  ,  ,  ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/best18, og , best19, Kvinder bliver i højere grad valgt til bestyrelsen af medarbejdere, Der var i alt 142.900 bestyrelsesmedlemmer i 2023 der blev valgt på virksomheders generalforsamlinger, svarende til 87 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Kvinder udgjorde 30.500, svarende til 21 pct., af alle bestyrelsesmedlemmer valgt på en generalforsamling. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udgjorde i alt 2.300 medlemmer i 2023, svarende til under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Af denne gruppe var 650 kvinder, svarende til 29 pct. Der var 2.500 bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget ved anden valgform, der ikke omfatter valgene ved generalforsamlinger eller medarbejdervalg. Denne gruppe udgjorde også under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer. For 17.300 bestyrelsesmedlemmer var det ikke muligt at opgøre deres valgform, hvilket var 10 pct. af alle medlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og valgform. 2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , Bestyrelsesmedlemmer i alt, 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, Valgt på generalforsamling, 112, 268, 30, 551, 64, 142, 883, Medarbejdervalgt, 1, 614, 660, 1, 2, 275, Andre valgformer, 2, 057, 490, 1, 2, 548, Uoplyst, 14, 498, 2, 827, 3, 17, 328, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best17, Nye statistikbanktabeller med denne udgivelse, Sammen med offentliggørelsen af denne NYT for Bestyrelsesmedlemmer og direktører i 2023, udgives statistikken i , statistikbanken, med fire nye tabeller om bestyrelsesmedlemmerne; Best16-Best19. Tabellerne dækker bl.a. de informationer der nu er omfattet af statistikken for første gang, nemlig bestyrelsesmedlemmernes valgform, til- og afgang til population af bestyrelsesmedlemmer samt antallet af bestyrelsesposter pr. person., Højere andel kvinder i bestyrelser end i direktioner, Der var i 2023 44.500 kvindelige direktører, svarende til 16 pct. af det samlede antal direktører på 280.700. Andelen af kvindelige direktører var dermed lavere end i bestyrelserne, hvor kvinder udgjorde 21 pct. af alle medlemmer. Direktører havde, med 34 pct., i høj grad en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, hvorimod bestyrelsesmedlemmer hyppigst havde en lang videregående uddannelse (27 pct.). For både bestyrelsesmedlemmer og direktører var flest personer i aldersgruppen 50-59 år (hhv. 29 og 31 pct.)., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2023,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 034, 280, 723, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 130, 437, 236, 156, 79, 84, Kvinder, 34, 528, 44, 514, 21, 16, Uoplyst, 69, 53, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 10, 075, 26, 725, 6, 10, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 943, 23, 651, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 40, 257, 95, 096, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 207, 22, 243, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 30, 167, 45, 848, 18, 16, Lange videregående uddannelser mv., 44, 137, 54, 214, 27, 19, Uoplyst uddannelse, 17, 248, 12, 946, 11, 5,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 98, 107, 0, 0, 20-29 år, 4, 446, 9, 372, 3, 3, 30-39 år, 13, 409, 36, 478, 8, 13, 40-49 år, 29, 507, 66, 101, 18, 24, 50-59 år, 48, 269, 86, 903, 29, 31, 60-69 år, 32, 268, 47, 894, 20, 17, 70 år og derover, 18, 643, 23, 029, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 394, 10, 839, 11, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2025 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2026, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54665

Nyt

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55380

Nyt

NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

Kunstnere i Danmark 2023

Kunstnere i Danmark 2023, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55838

Nyt

Eksporten til de muslimske lande i 2005

Danmark eksporterede varer til den muslimske verden for 14,8 mia. kr. i 2005, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 3,9 pct. i forhold til året før. Samme år købte Danmark varer fra den muslimske verden for 14,9 mia. kr., 8. februar 2006 kl. 0:00 , Af , Søren Rich, Sagen om Muhammed-tegningerne har på det seneste sat fokus på de danske handelsforbindelser med de muslimske lande. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede varer for 14,8 mia. kr. i 2005 til de 57 lande, som er medlem af Den islamiske Konferenceorganisation, OIC. Samme år købte Danmark varer af disse lande for 14,9 mia. kr. , I  2005 steg vareeksporten til OIC-landene med 3,9 pct. og set over de seneste fem år er afsætningen vokset med 4,8 pct. om året. Dette skal dog sammenholdes med, at hele Danmarks vareeksport steg med 12,3 pct. til 508,0 mia. kr. i 2005. I løbet af de seneste fem år er afsætningen af danske varer til udlandet samlet set vokset med 7,2 pct. årligt. , Vareeksporten til OIC-landene udgør 2,9 pct. af den samlede danske vareeksport og de danske varer afsættes hovedsageligt til OIC-landene i Mellemøsten samt Tyrkiet, Indonesien og Malaysia. , Det er hovedsageligt fødevarer, kemiske produkter og maskiner til industri, som vi eksporterer til OIC-landene. De største, enkelte varegrupper, som vi eksporterer, er mejeriprodukter, medicinalprodukter, kraftmaskiner og motorer samt forskellige specialmaskiner til industrien. , Selvom eksporten til OIC-landene som nævnt kun udgør 2,9 pct. af den samlede danske eksport af varer, er der dog visse varegrupper, hvor afsætningen til OIC-landene har større betydning. Således afsættes 13,6 pct. af den samlede eksport af mejeriprodukter netop til OIC-landene. Samtidig udgør OIC-landene også et betydeligt dansk marked for medicinalprodukter og specialmaskiner til industrien. , Tabel 1. Vareeksporten til OIC-landene, fordelt på udvalgte lande. Mio. kr., 2004 , 2005 , Ændring, pct. , Andel af samlede, dansk eksport , Gns. årlig ændring,, 2000-2005 , mio. kr. , mio. kr. , pct. , pct. , pct. , Alle lande i alt , 452 400 , 508 027 , 12,3 , 100 , 7,2 , OIC-lande i alt , 14 263 , 14 825 , 3,9 , 2,92 , 4,8 , Tyrkiet , 1 871 , 2 345 , 25,4 , 0,46 , 9,2 , Saudi Arabien , 2 139 , 2 147 , 0,4 , 0,42 , 2,8 , De Forenede Arabiske Emirater , 1 428 , 1 430 , 0,1 , 0,28 , 5,1 , Iran , 1 274 , 1 266 , -0,6 , 0,25 , 22,4 , Malaysia , 690 , 768 , 11,3 , 0,15 , -2 , Egypten , 720 , 703 , -2,4 , 0,14 , -11,8 , Pakistan , 324 , 630 , 94,7 , 0,12 , 29,4 , Nigeria , 465 , 578 , 24,3 , 0,11 , 8,3 , Kuwait , 530 , 526 , -0,8 , 0,1 , 6,1 , Indonesien , 466 , 519 , 11,3 , 0,1 , 3 , Algeriet , 446 , 349 , -21,8 , 0,07 , 14,4 , Libanon , 358 , 319 , -11,1 , 0,06 , -2 , Qatar , 129 , 248 , 92,4 , 0,05 , 18,3 , Oman , 248 , 239 , -3,5 , 0,05 , 4,7 , Jordan , 259 , 233 , -10,2 , 0,05 , -3,2 , Yemen , 230 , 226 , -1,7 , 0,04 , 2,8 , Libyen , 261 , 221 , -15,2 , 0,04 , 15 , Irak , 334 , 220 , -34 , 0,04 , 6,1 , Syrien , 167 , 203 , 21,7 , 0,04 , 7,4 , Marokko , 310 , 199 , -35,9 , 0,04 , -4,7 , Kasakhstan , 253 , 187 , -26 , 0,04 , 21,2 , Bangladesh , 185 , 160 , -13,6 , 0,03 , -6,3 , Sudan , 118 , 156 , 32,2 , 0,03 , 20,8 , Tunesien , 119 , 141 , 18,8 , 0,03 , 0,4 , Bahrain , 127 , 122 , -3,6 , 0,02 , -1,1 ,  , Note: Det er de 25 lande med størst dansk vareeksport som er vist i tabellen. ,  , Tabel 2. Vareeksporten til OIC-landene fordelt på SITC-grupper. Mio. kr., SITC, 2004, 2005, Ændring, Andel af eksport, til OIC-landene , OICs andel af, dansk eksport, til alle lande* , mio. kr. , mio. kr. , pct. , pct. , pct. , I alt , 14 263 , 14 825 , 3,9 , 100 , 2,9 , 0 , Næringsmidler og levende dyr , 3 215 , 3 260 , 1,4 , 22 , 4 , heraf kød og kødvarer (SITC 01) , 272 , 252 , -7,4 , 1,7 , 0,9 , heraf mejeriprodukter (SITC 02) , 1 716 , 1 643 , -4,2 , 11,1 , 13,6 , 1 , Drikkevarer og tobak , 96 , 96 , 0,2 , 0,6 , 1,8 , 2 , Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 296 , 268 , -9,3 , 1,8 , 1,5 , 3 , Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. , 38 , 202 , 425,6 , 1,4 , 0,4 , 4 , Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks , 62 , 91 , 46,5 , 0,6 , 3,5 , 5 , Kemikalier og kemiske produkter , 3 441 , 3 246 , -5,7 , 21,9 , 4,6 , heraf medicinske og farmaceutiske produkter (SITC 54) , 2 266 , 2 074 , -8,5 , 14 , 5,3 , 6 , Bearbejdede varer, hovedsaglig halvfabrikata , 639 , 639 , 0 , 4,3 , 1,3 , 7 , Maskiner og transportmidler , 5 176 , 5 743 , 11 , 38,7 , 4,1 , heraf kraftmaskiner og motorer (SITC 71) , 501 , 679 , 35,6 , 4,6 , 3,3 , heraf specialmaskiner til forskellige industrier (SITC 72) , 1 673 , 2 079 , 24,3 , 14 , 12,9 , heraf maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. (SITC 74) , 1 441 , 1 333 , -7,5 , 9 , 4,1 , heraf apparater til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse (SITC 76) , 433 , 399 , -7,9 , 2,7 , 1,7 , 8 , Bearbejdede varer i.a.n. , 1 162 , 1 154 , -0,6 , 7,8 , 1,4 , heraf møbler og dele dertil (SITC 82) , 146 , 177 , 21,5 , 1,2 , 0 , heraf beklædningsgenstande og -tilbehør (SITC 84) , 116 , 150 , 29,7 , 1 , 0 , heraf tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. (SITC 87) , 465 , 464 , -0,2 , 3,1 , 3,3 , 9 , Diverse varer og transaktioner i.a.n. , 139 , 126 , -9,3 , 0,9 , 1,6 , * OIC-landenes andel af den samlede danske vareeksport til alle lande af den respektive varegruppe, Baggrund , Organization of the Islamic Conference (OIC) består af følgende 57 lande: , Afghanistan, Albanien, Algeriet, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Benin, Brunei, Burkino Faso, Cameroun, Tchad, Comorerne, Djibouti, Egypten, Gabon, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Indonesien, Iran, Irak, Jordan, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Libanon, Libyen, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Marokko, Mozambique, Niger, Nigeria, Oman, Pakistan, De Palæstinensiske selvstyreområder, Qatar, Saudi Arabien, Senegal, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Surinam, Syrien, Tadsjikistan, Togo, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uganda, Forenede Arabiske Emirater, Usbekistan, Yemen, Elfenbenskysten , For yderligere oplysninger om OIC: , www.oic-oci.org, Vil du vide mere? , Kontakt Søren Rich på tlf. 39 17 33 36.,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-02-08-Handel-med-oic-lande

Bag tallene

Stor forskel på andel med -sen-efternavn kommunerne imellem (Rettet 16. januar 2018)

Knap halvdelen af befolkningen i Danmark har et efternavn, der ender på –sen, men der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der hedder –sen til efternavn i landets kommuner., 16. januar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Rettet den 16. januar 2018 kl. 9:21:  Der har desværre været fejl i andelene af personer med -sen-efternavne i kommunerne. Artiklen er nu rettet og de ændrede tal er markeret med rødt i brødteksten. Desuden er landkortet rettet, og i tabellen i bunden er alle tallene rettet., 47 pct. af befolkningen havde 1. januar 2018 et efternavn, der endte på –sen, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, på baggrund af navnestatistikken, som netop er udkommet. Men mens næsten totredjedele (, 64 pct., ) af indbyggerne i Læsø Kommune hed –sen til efternavn, var det kun tilfældet for under en tredjedel af beboerne i Ishøj Kommune (, 29 pct., )., Overordnet var andelen af indbyggere med -sen-efternavne lavest i kommunerne omkring København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne langs Øresund nord for København og flere vestegnskommuner., ”At vestegnskommunerne har en lav andel skyldes formentlig, at de har en stor andel indvandrere og efterkommere, der for en stor dels vedkommende ikke har et efternavn, der ender på –sen”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Udover Læsø Kommune var -sen-efternavne mest udbredt i Brønderslev (, 62 pct., ) og , Lolland (60 pct.), kommuner. Blandt kommunerne med relativt få personer, der hed -sen til efternavn, fulgte Gentofte (30 pct.) og København (, 33 pct., ) efter Ishøj., Anm.: Se andelen med -sen-efternavn i de forskellige kommuner i tabellen nederst i artiklen. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., I Ishøj Kommune var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Ahmed. I Gentofte og Københavns kommuner var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Møller., ”-Sen-navnene er dog langt mere brugte end både Ahmed og Møller. Faktisk er et –sen-navn det mest benyttede i alle landets kommuner. Og selv i kommunerne med lavest andel med -sen-efternavne sidder -sen-navnene på de 13-17 første pladser”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Det mest benyttede efternavn i hele landet var Nielsen. , Knap, 250.000 personer bar dette efternavn. Herefter fulgte Jensen og Hansen, der begge også var over 200.000 personers efternavn. Blandt ikke-sen-efternavne var Møller i top med , knap, 30.000 personer. Herefter kom Lund, Holm og Schmidt, der alle tre havde over 15.000 personer., -Sen mest udbredt blandt de ældre, -Sen-efternavnene er mest brugt i den ældre del af befolkningen. Blandt de ældre over 80 år hed omkring to tredjedele af befolkningen noget med -sen til efternavn, mens det gjaldt for under halvdelen af personerne under 50 år. Blandt børn under fire år var det kun en ud af tre, der havde et -sen-efternavn., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Generelt har andelen af personer med et efternavn, der ender på -sen, været faldende. Siden 1993 er andelen faldet fra 62 pct. til 47 pct., ”En del af faldet kan tilskrives en øget andel indvandrere og efterkommere i Danmark. En anden del af faldet skyldes en ændring af navneloven tilbage i 2006, hvor det blev nemmere at skifte navn”, siger Dorthe Larsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Stadig flest der hedder Peter og Anne, Til fornavn var Peter og Anne i begyndelsen af 2018 fortsat de mest udbredte navne. Men der er både geografiske og aldersmæssige forskelle., I regionerne Sjælland og Nordjylland var Kirsten mere udbredt end Anne, mens Peter kun var mest brugt i Region Hovedstaden. I Midt- og Nordjylland hed mændene i højere grad Jens, mens de i Region Syddanmark hed Lars, og Michael var mest brugt i Region Sjælland., Mens Peter og Anne er mest brugt i hele befolkningen, er der forskelle generationerne imellem. Fx var der 1. januar 2018 flest under 10 år, der hed William og Emma., "I andre ti-år er navne som Mikkel, Rasmus og Martin udbredt for mændene og Camilla, Mette og Kirsten populære for kvinderne. Men hverken Peter eller Anne ser ud til at have været modenavne til nyfødte de seneste mange år", siger Dorthe Larsen., Se de mest populære for- og efternavne og de populæreste fornavne fordelt på alder og regioner eller landsdele her., Spørgsmål rettes til: Dorthe Larsen, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Andelen af befolkningen med et efternavn, der ender på -sen. 1. januar 2018, Kommune, Pct., Ishøj, 28,9, Gentofte, 29,9, København, 33,2, Brøndby, 33,4, Albertslund, 34,3, Frederiksberg, 34,3, Rudersdal, 34,8, Hørsholm, 35,0, Lyngby-Taarbæk, 35,4, Vallensbæk, 35,6, Fredensborg, 35,9, Gladsaxe, 36,2, Furesø, 36,4, Høje-Taastrup, 36,9, Herlev, 38,2, Rødovre, 38,9, Hvidovre, 39,4, Dragør, 39,6, Glostrup, 40,3, Greve, 40,7, Ballerup, 40,9, Helsingør, 41,1, Allerød, 41,5, Aarhus, 42,1, Tårnby, 42,3, Egedal, 42,9, Hillerød, 43,0, Solrød, 44,7, Roskilde, 45,7, Haderslev, 46,8, Kolding, 46,9, Odense, 46,9, Fanø, 47,1, Køge, 48,2, Sønderborg, 48,5, Gribskov, 48,6, Frederikssund, 49,0, Vejle, 49,3, Struer, 49,6, Lemvig, 49,7, Skanderborg, 49,9, Silkeborg, 50,0, Holstebro, 50,2, Aabenraa, 50,2, Samsø, 50,4, Horsens, 50,6, Halsnæs, 50,7, Fredericia, 50,7, Lejre, 50,9, Odder, 51,1, Ringsted, 51,1, Herning, 51,3, Bornholm, 51,5, Syddjurs, 51,8, Aalborg, 52,1, Viborg, 52,1, Favrskov, 52,2, Holbæk, 52,3, Esbjerg, 52,3, Randers, 52,4, Tønder, 52,8, Vejen, 52,9, Svendborg, 53,4, Thisted, 53,5, Ikast-Brande, 53,7, Slagelse, 54,2, Ringkøbing-Skjern, 54,6, Morsø, 54,8, Næstved, 55,0, Faxe, 55,2, Stevns, 55,3, Sorø, 55,4, Rebild, 55,5, Skive, 55,6, Norddjurs, 55,8, Billund, 55,9, Middelfart, 56,0, Nyborg, 56,4, Vordingborg, 56,7, Hedensted, 56,8, Guldborgsund, 56,9, Kerteminde, 57,2, Faaborg-Midtfyn, 57,5, Mariagerfjord, 57,6, Assens, 58,1, Vesthimmerlands, 58,4, Varde, 58,8, Ærø, 58,9, Odsherred, 58,9, Kalundborg, 58,9, Frederikshavn, 59,1, Nordfyns, 59,8, Hjørring, 59,8, Langeland, 60,0, Jammerbugt, 60,1, Lolland, 60,1, Brønderslev, 60,9, Læsø, 64,0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-16-stor-forskel-paa-andel-med-sen-efternavn-kommunerne-imellem

Bag tallene

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet., 12. marts 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Danskernes uddannelsesniveau stiger, Uddannelsesniveauet blandt personer i den erhvervsaktive alder i Danmark er stigende, og stadigt flere har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således var fx andelen med grundskolen som deres højeste uddannelse i de ældre aldersgrupper væsentligt højere end i de yngre aldersgrupper i 2018. Samtidig var andelen, der havde en lang videregående uddannelse, langt højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre i 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik., Dertil kommer, at andelen med en lang videregående uddannelse var højere i alle aldersgrupper i 2018 end i 2006. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10,  , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Færre med erhvervsuddannelser, Fra 2006 til 2018 faldt andelen af 25-69-årige med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 38 til 35 pct. Faldet skyldes især et fald i de yngre aldersgrupper på 25-44 år, mens andelen blandt 45-64-årige var nogenlunde ens i de to år. Faldet var med 10 procentpoint størst blandt de 25-29-årige., Udviklingen med færre med en erhvervsuddannelse er sket samtidig med, at stadig flere tager en gymnasial uddannelse. Så samlet var andelen af 25-årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse på sit højeste i 2017, hvor 71 pct. af de 25-årige havde afsluttet en ungdomsuddannelse, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10,   , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Næsten 40 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne er faldet fra efter fem år, Frafaldet var fem år efter påbegyndt uddannelse størst på erhvervsuddannelserne, hvor 39 pct. af årgang 2012 var faldet fra i 2017. Derefter fulgte frafaldet på de korte videregående uddannelser med 31 pct. og på bacheloruddannelserne med 24 pct. Samlet var frafaldet fem år efter påbegyndt uddannelse på 24 pct. for alle studerende, der begyndte i 2012. , Fra årgang 2008 til årgang 2012 steg frafaldet på næsten alle uddannelser. På erhvervsuddannelserne steg frafaldet fra 32 pct. til 39 pct., viser tal fra Danmarks Statistik., Læs mere i , NYT fra Danmarks Statistik , eller i , statistikbanken, , hvor frafaldet også kan opgøres på indvandrere eller efterkommere., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har også tal for, hvor mange der , falder fra inden for det første studieår, . , Frafaldsstatistikken omfatter ikke personer, som aldrig møder op på uddannelsen. Danmarks Statistik har tidligere opgjort, at , 20 pct. af alle nye tilmeldte på erhvervsskolerne i perioden 2011-2016 aldrig mødte op, . , Udenlandske studerende, De fleste udenlandske studerende er fortsat i Danmark 21 måneder efter sidste eksamen, Af de i alt 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var 3.900 udenlandske studerende, idet de havde haft ”studie” som opholdsgrundlag i Danmark, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , En del af disse udenlandske dimittender forlod Danmark relativt hurtigt. Efter tre måneder var 20 pct. ikke længere i befolkningen, og efter 21 måneder var andelen 31 pct., viser , NYT fra Danmarks Statistik, . , Andelen, der var rejst ud, var størst blandt studerende på lange videregående uddannelser, hvor 38 pct. havde forladt landet 21 måneder efter fuldført uddannelse. Blandt udlændinge på mellemlange videregående uddannelser var andelen 33 pct., mens 21 pct. af dem med en kort videregående uddannelse og 17 pct. med en bachelorgrad var rejst ud af landet 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Det viser ikke tidligere offentliggjorte beregninger på baggrund af denne , tabel i Statistikbanken, ., Flere ledige udlændinge, Blandt personer, der fortsat var i befolkningen 21 måneder efter endt videregående uddannelse, var 17 pct. af de udenlandske dimittender fra 2014 ledige, mens det gjaldt 5 pct. af andre dimittender. Omvendt var beskæftigelsesgraden for dimittender 21 måneder efter endt uddannelse 37 pct. for udenlandske dimittender og 54 pct. for andre dimittender. , Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Anm.: ”Øvrige studerende” er studerende med dansk statsborgerskab samt udenlandske studerende, der har haft et andet opholdsgrundlag end studie. Der kan være personer i kategorien ”Ikke i arbejdsstyrken”, som er udvandret, da Danmarks Statistik i nogle tilfælde først modtager oplysninger om udvandring flere år efter udvandringen., Næsten halvdelen af de kandidatstuderende læser på engelsk, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 var 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk. Dette svarer til 43 pct., skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . På de korte videregående uddannelser læste 16 pct. af de studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, mens det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser var hhv. 8 og 7 pct. af de studerende. Særligt DTU og CBS havde en stor andel engelsksprogede uddannelser., Ulighed i uddannelse, Forældrenes uddannelse afgørende for om de unge gennemfører uddannelse , Mens vi som befolkning bliver stadig højere uddannet, og andelen, som får en uddannelse, bliver stadig større, har forældrenes uddannelse fortsat stor betydning for, om børnene får en uddannelse, viser disse tal fra Danmarks Statistik. I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med forældre uden anden uddannelse end grundskolen fuldført en ungdomsuddannelse. For børn af forældre med videregående uddannelser var andelen over 84 pct., For de 30-årige, der havde fuldført en videregående uddannelse var situationen den samme: Jo længere uddannelse forældrene havde, jo større andel havde fuldført en videregående uddannelse. 20 pct. af 30-årige med forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde selv en videregående uddannelse. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse var andelen 78 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/Status12,  og , www.statistikbanken.dk/Status42, Anm.: Gymnasiale uddannelser dækker her over både gymnasiale uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb., Uddannelse afgørende for arbejde, 35-39-årige, som ikke har anden uddannelse end grundskole, er mindre i beskæftigelse end andre i samme aldersgruppe. 79 pct. af alle de 35-39-årige var i beskæftigelse i 2017, mens det blot gjaldt for 52 pct. af dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, som ikke havde anden uddannelse end grundskole, var i højere grad end hele aldersgruppen uden for arbejdsstyrken i 2017.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD15, Dimittender med korte videregående uddannelser er i mindre grad i beskæftigelse, Ser man på personer, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2014, som ikke var en bacheloruddannelse, var beskæftigelsesfrekvensen 21 måneder efter fuldført uddannelse lavest blandt personer, der fuldførte en kort videregående uddannelse (52 pct.), mens den var højest for ph.d.-uddannede (74 pct.). Det viser denne tabel fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen for de andre uddannelsesgrupper var mellem 70 og 73 pct., En del af den lave beskæftigelsesfrekvens blandt personer med korte videregående uddannelser hænger sammen med, at en større andel af dimittenderne i denne gruppe er under uddannelse 21 måneder efter endt uddannelse end i de andre uddannelsesgrupper. , Uddannelsesstøtte, 324.400 SU-modtagere får til sammen ca. 20 mia. kr. i støtte om året, Ca. 324.400 fuldtidspersoner modtog SU i 2017, hvilket er en stigning i forhold til de 203.400 fuldtidsmodtagere, der var i 2008, viser , tal fra Danmarks Statistik, . I alle årene siden 2008 har flere kvinder end mænd modtaget SU., Det offentlige udbetalte 20,6 mia. kr. i SU i 2017, viser , Danmarks Statistiks tal, . Det svarer til 14,6 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Både beløbet og andelen af udgifterne til uddannelse er højere nu end i 2008., Grundskolen, Flere vælger privatskole, Andelen af eleverne i grundskolen, der går på fri- eller privatskole, er steget hvert år siden 2007, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til. Dengang var andelen 13 pct. – i 2018 var den steget til over 17 pct. Også andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler er steget. Tallene dækker over store geografiske forskelle, som du kan læse mere om i denne , artikel fra Danmarks Statistik, ., Se grundskoleelever fordelt på skoletyper i denne , tabel i statistikbanken, ., Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent, Susanne Mainz, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, . Hvis det handler om SU-modtagere, kan du kontakte chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43. , mzi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-11-fakta-om-uddannelser-studerende-og-dimittender

Bag tallene

Hvor stramt er arbejdsmarkedet?

Overordnet set har beskæftigelsen været stigende og ledigheden faldende siden 2013. Det har i stigende grad rejst spørgsmålet om, hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er, og om vi løber en risiko for, at inflationen stiger mere, end vi bryder os om. Svaret på det spørgsmål har betydning for, hvor stram finanspolitikken bør være og måske også for behovet for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet., 20. april 2017 kl. 11:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Statistikkerne skal holdes op mod supplerende viden, Når man i den politiske debat fokuserer på arbejdsmarkedets stramhedsgrad, er det selvfølgelig ikke, fordi lav ledighed er noget dårligt. Men ledigheden kan blive så lav, at der kommer øget gang i inflationen og danske virksomheders konkurrenceevne dermed svækkes. Igen er det måske umiddelbart ikke nogen tragedie, når udgangspunktet er en god konjunktursituation og så stærk en konkurrenceposition som den danske - vi har enorme betalingsbalanceoverskud og nettoaktiverne på udlandet oversteg halvdelen af BNP ved udgangen af 2016 - men når sådan en proces først er i gang, kan den vise sig svær at standse igen., På den baggrund er det værd at kigge på ledighedsudviklingen målt ved Danmarks Statistiks forskellige indikatorer., To af indikatorerne - brutto- og nettoledigheden - er baseret på registeroplysninger om udbetaling af dagpenge og kontanthjælp.  De er i udgangspunktet mere statistikker over modtagelse af offentlige ydelser end statistikker over ledighed. Man kan sagtens være uden arbejde, søge arbejde, og være til rådighed for et job (den internationale definition på arbejdsløshed) uden at optræde i registerledigheden. Det gælder for eksempel mange studenter, som modtager SU og samtidig ønsker et deltidsjob ved siden af, eller andre jobsøgende der ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp. I tidligere tider var det nok heller ikke alle, der modtog dagpenge, der var lige meget til rådighed for et job - her er der dog over tid sket betydelige opstramninger., Når de to serier for registerledighed normalt får mest opmærksomhed skyldes det nok, at tallene typisk er ganske sikre. Hertil kommer, at de giver et mål for volumen af ledighed - i den forstand at de korrigerer for, om folk er fuldtids- eller deltidsledige. Arbejdsmarkedet er jo meget strammere, hvis alle de ledige ønsker deltidsbeskæftigelse, end hvis de ønsker fuldtidsbeskæftigelse - i den sidste situation er der mange flere timer at hente fra de ledige., Siden midten af 2016 er bruttoledigheden steget svagt, mens nettoledigheden nærmest har bevæget sig sidelæns (figur 1). Det kan virke overraskende i en periode med pæn vækst i BNP og beskæftigelse. Det skal nok heller ikke tolkes sådan, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Baggrunden for udviklingen i de to registerbaserede ledighedsindikatorer er bl.a., at kommunerne har ændret registreringspraksis for modtagere af integrationsydelse, så de nu i udgangspunktet registreres som jobparate. Det er formentligt et rimeligt gæt, at de personer, der på denne baggrund indregnes blandt de brutto- og nettoledige, ikke har den helt store indflydelse på løndannelsen. Så stigningen i bruttoledigheden siden midten af sidste år kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Og i stedet for at være konstant havde nettoledigheden formentlig været faldende, hvis der blev korrigeret for den ændrede registreringspraksis., Figur 1. Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret, Den forskellige udvikling i brutto- og nettoledigheden afspejler et øget antal ledige i aktivering. Der har historisk været en lang debat blandt (ikke mindst svenske) økonomer om, hvorvidt aktivering af de ledige medførte øget lønpres, eller de aktiverede fortsat holdt lige så meget igen på lønningerne som de åbent ledige, der måles i nettoledigheden. Konklusionen svæver lidt, men argumentet rokker yderligere ved at bruge stigningen i bruttoledigheden som indikation for udviklingen i arbejdsmarkedets stramhedsgrad. , Men hvad så med den tredje indikator, AKU-ledigheden? Den er baseret på at spørge en stikprøve af folk, om de opfylder de internationale kriterier for ledighed, og er generelt mere ustabil. Ikke desto mindre er den også steget siden foråret 2016. Stigningen var koncentreret omkring 2. og 3. kvartal og berørte studenter og såkaldte ”øvrige ledige”. Ledigheden faldt derimod fortsat for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Det viser de detaljerede AKU-tal, som kun offentliggøres på kvartalsbasis på grund af den månedlige stikprøves begrænsede størrelse. Det var altså grupper, der ofte udbyder få timer og normalt ikke betragtes som arbejdsmarkedets kernetropper eller udslagsgivende for løndannelsen, der oplevede en ledighedsstigning. Alt i alt modsiger udviklingen i AKU-ledigheden altså ikke rigtig fornemmelsen af en fortsat tilstramning på arbejdsmarkedet. , Det er også en konklusion, som er i overensstemmelse med virksomhedernes udsagn omkring stigende mangel på arbejdskraft i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, hvor andelen af virksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en begrænsning, er stigende i mange brancher (, se Bag Tallene, 1. marts 2017, ). Andelen af ledige stillinger i den private sektor er også steget de senere år - og specielt siden midten af 2015. , Hvad er det bedste mål for stramhed?, Diskussionen omkring ledighedstallenes udvikling over det seneste års tid rører ved et mere generelt spørgsmål om, hvilket ledighedsbegreb der på den lange bane giver det bedste billede af stramhedsgraden på det danske arbejdsmarked. Svaret på det spørgsmål lettes ikke af, at det ledighedsniveau, som er foreneligt med en stabil inflationsudvikling, må antages at have ændret sig med årene. Det er sket både som resultat af konjunkturtilbageslag, hvor en stigning i ledigheden gradvist har fået et mere strukturelt præg, fordi nogle af de ledige efterhånden er kommet meget langt fra arbejdsmarkedet, og som følge af forskellige arbejdsmarkedsreformer med det formål at reducere den strukturelle ledighed., Ser man på tallenes udvikling (figur 2), er det slående, at AKU-ledigheden og nettoledigheden udviser helt forskellige trends. Tilbage i midten af 1990'erne oversteg nettoledigheden AKU-ledigheden, mens der i de seneste år har været en massiv forskel den anden vej rundt. Set over perioden siden midt-1990erne som helhed har AKU-ledigheden ikke udvist nogen særlig trend. Den langsigtede udvikling i ledigheden er altså massivt forskellig, om man kigger på nettoledighed eller AKU-ledighed (bruttoledigheden har vi kun tal for siden 2007). De to ledighedsbegreber tegner dermed næppe samme historie for arbejdsmarkedets stramhedsgrad (det ville i hvert fald kræve en tilsvarende forskellig opfattelse af udviklingen i strukturel ledighed). , Figur 2. Ledighedsudviklingen 1996-2016, 16-64-årige,  , Ser man på definitionerne bag tallene, har AKU-tallene hele tiden været baseret på den internationale definition af ledighed, omend en ændret opregningsmetode har hævet niveauet noget fra 2007.  En konsistent definition er umiddelbart et plus i forhold til sammenligninger over tid, men gør ikke automatisk AKU-ledigheden til det foretrukne mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad. Hvis, for eksempel, ønskerne om deltids- eller fuldtidsarbejde blandt de ledige ændrer sig over tid, kan det give en skævhed i AKU-ledigheden som et mål for stramhedsgraden af arbejdsmarkedet, fordi AKU-ledigheden måles i personer og ikke fuldtids-personer., Definitionerne bag nettoledigheden har omvendt ændret sig markant over tid - tænk blot på udviklingen i den maksimale dagpengeperiode, som er blevet forkortet adskillige gange. Hver gang har det haft den effekt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke i stedet modtager kontanthjælpsydelser (og vurderes jobparate), viser de sig ikke i tallene. Hvis de ledige, som er faldet ud af statistikken, fortsat har en indflydelse på løndannelsen, så kan nettoledigheden give et mere og mere skævt indtryk af arbejdsmarkedets stramhedsgrad.  Den kortere dagpengeperiode og andre reformer kan samtidig have reduceret tendensen til lønpres generelt og dermed også sænket den strukturelle ledighed, hvilket kan forstærke skævheden i den trendmæssigt faldende nettoledighed som et mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad., Til syvende og sidst er det et empirisk spørgsmål, hvilket ledighedsbegreb der bedst fanger arbejdsmarkedets stramhedsgrad og dermed bedst forklarer lønudviklingen. Man kan måske undre sig over, at det spørgsmål ikke har været genstand for mere analyse, end tilfældet har været. I regi af arbejdet med ADAM-modellen har Danmarks Statistik foretaget nogle begrænsede forsøg på at undersøge spørgsmålet. De pegede mest i retning af AKU-ledigheden som det bedste mål for stramhedsgrad, men var helt klart for begrænsede til at drage stærke konklusioner. Så hermed en opfordring til det fagøkonomiske miljø om at se lidt nøjere på dette emne. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-04-20-hvor-stramt-er-arbejdsmarkedet

Rigsstatistikerens klumme

Gode muligheder for at fastholde Nordens økonomiske førerposition

God økonomi er ikke alene om at sikre fremtiden for de nordiske lande - højere fødselsrater og lavere ældrebyrde end resten af Vesteuropa tæller også med., 15. december 2006 kl. 0:00 ,  , De nordiske lande kan med stor sandsynlighed bevare deres position som forbilleder for den øvrige verden, når det gælder konkurrencedygtighed og god økonomi. Muligheden for, at Norden kan rykke endnu længere frem i den økonomiske verdenselite, forekommer endda realistisk. , Det skyldes to forhold. For det første har de nordiske lande et bedre udgangspunkt end de fleste andre europæiske lande. Norden står således i dag med et udbygget velfærdssamfund, høj beskæftigelse, orden i økonomien samt med en fødselsrate, som i mere end 15 år har ligget højere end i resten af Europa. , For det andet står de nordiske lande på et afgørende område over for mindre problemer end de fleste andre europæiske lande. Vi kan således i de kommende årtier se frem til en svagere vækst i ældreandelen - og dermed i forsørgerbyrden - end man kan i det øvrige Europa.,  , Handelsoverskud og højere afkast, En undersøgelse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group - omtalt i dagbladet Børsen 11. december - viser, at de nordiske virksomheder typisk giver et betydeligt højere afkast end deres internationale konkurrenter. Tilsvarende anfører World Economic Forums nye rapport, at Danmark, Finland og Sverige er de tre mest konkurrencedygtige blandt samtlige 25 EU-lande. Dette billede af en særdeles stærk nordisk position underbygges med tallene i , Nordisk Statistisk Årbog 2006, , der udkom i slutningen af oktober. Også årbogen giver et billede af en region, som er helt i front, når det gælder evnen til at tackle den skærpede konkurrence i kølvandet på globaliseringen. ,  , De seneste ti år, hvor globaliseringen for alvor har gjort sig gældende, har Danmark, Finland, Norge og Sverige alle haft vedvarende og betydelige eksportoverskud i samhandelen med udlandet. Importen af billige varer til Norden fra Kina og Østeuropa er ganske vist vokset markant, men de nordiske landes eksport er også vokset betydeligt, og overskuddene på betalingsbalancerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har derved kunnet fastholdes. ,  , Trods et højt lønniveau fremstår de fem nordiske lande i dag i alle internationale undersøgelser som nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Når Island kører med store underskud i samhandelen med udlandet, skyldes det ikke dårlig konkurrenceevne, men en ekstraordinær stor import forbundet med bygningen af to nye aluminiumsværker med tilhørende kraftværker. Disse investeringer vil imidlertid med stor sandsynlighed senere kunne give anledning til en betydelig ekstra-eksport og dermed ekstra valutaindtægter til Island.,  , Flere i arbejde trods outsourcing, Selv om megen produktion er flyttet til Østeuropa eller til Fjernøsten de seneste ti år, er beskæftigelsen alligevel vokset i Norden. Samtidig er arbejdsløsheden i alle nordiske lande i dag klart lavere end midt i 90'erne. Udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande er altså blevet mere end opvejet af andre forhold. Forklaringen ligger bl.a. i to forhold. For det første indebærer den økonomiske fremgang i Kina og andre lavtlønslande, at disse lande importerer mere fra os. Vores eksport til Kina er således vokset, hvilket delvis har modvirket den voksende Kina-import. , For det andet har de billige importvarer gjort de nordiske forbrugere rigere. Vi har jo sparet penge, som bl.a. nu bruges til et større forbrug af varer og tjenester fra vore egne lande. Dette har selvsagt gavnet vor egen beskæftigelse., Optimisme , Den nordiske succeshistorie på det økonomiske område kan med stor sandsynlighed fastholdes i de kommende år. Flere forhold begrunder denne optimisme. , For det første har de nordiske landes på det økonomiske område et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande. , Nordisk Statistisk Årbog 2006, dokumenterer således, at vore lande har betydelige eksportoversskud og derved mere eller mindre har fået nedbetalt gælden til udlandet. Vi har også betydelige overskud på de offentlige budgetter - og tillige en offentlig gæld, som er nedbragt og nu relativt beskeden i forhold til andre lande i Europa. Bortset fra Finland har de nordiske lande ydermere en relativt lav arbejdsløshed og høj beskæfti­gelse. Endvidere har vi alle en meget høj levestandard, og vi har i Norden foretaget betydelige investeringer i bl.a. forskning og udvikling samt i uddannelse. På it-området er vi helt i front.,  ,  Forsørgerbyrden i de nordiske lande og EU-15,  , Børnepasning og højere fødselsrate  , For det andet er de nordiske lande længere fremme i ligestillingsprocessen end andre lande, og vore velfærdssystemer er typisk mere udbyggede end andre landes. Børnepasningsmulighederne er eksempelvis allerede i vid udstrækning etableret i store dele af Norden. Denne opgave skal mange andre europæiske lande i gang med i de kommende årtier. De nordiske lande har som følge heraf - og som følge af ligestillingen - en klart højere erhvervsfrekvens end andre lande. Det er fordi, vi har en klart større andel af kvinderne ude på arbejdsmarkedet, end man har i andre lande. ,  , Omvendt kan man naturligvis sige, at de andre lande har en ikke-udnyttet arbejdskraftreserve, men den kan ikke aktiveres uden udbygningen af børnepasningsordninger. En række andre lande skal altså på samme tid løse opgaverne med mange flere ældre og udbygge børnepasningsområdet. Det sidste er i store dele af Norden et overstået kapitel. , For det tredje har de nordiske lande en fødselsrate, som længe har ligget højere end i resten af Europa. Fertiliteten (antal fødte børn pr. kvinde) har i mere end to årtier været klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i Europa. På langt sigt betyder dette flere personer på arbejdsmarkedet i de nordiske lande - og dermed en mindre forsørgerbyrde, end man må regne med i det øvrige Europa. , Endelig står de nordiske lande i de nærmeste årtier over for en mindre vækst i forsørgerbyrden, end tilfældet er i mange andre europæiske lande. Den ældre andel af befolkningen stiger ganske vist betydeligt i Norden i de kommende årtier, men i mange andre europæiske lande er der udsigt til en betydeligt stærkere vækst i ældreandelen. Således peger de seneste befolkningsfremskrivninger i retning af, at ældreandelen vil vokse særlig voldsomt i Polen, Spanien, Rumænien, Italien, Østrig og Ungarn.,  , For de 15 vesteuropæiske EU-lande (EU-15) under ét er udviklingen i ældreandelen vist på grafen. Til sammenligning ses, at væksten i ældreandelen i de nordiske lande ser ud til at blive mindre dramatisk. Billedet er omtrent det samme, når man medtager samtlige 25 EU-lande. , De andre europæiske lande står altså over for et større forsørgerproblem i de kommende årtier, end vi gør i Norden. ,  , Frank Dahlgaard er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Denne artikel er offentliggjort 19. december 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-12-13-Norden-klar-til-den-globale-konkurrence

Bag tallene

Mænd og kvinder har forskellige tilgange til investeringer i aktier

Foruden pensionsopsparingerne er det lidt mere end hver femte person i Danmark, som ejede aktier i 2019. Generelt er andelen af mænd som har aktier lidt højere, end det er tilfældet for kvinder. Det er især personer over 40 år, der ejer aktier, og de store aktieformuer er koncentreret hos få personer., 18. marts 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Nogle mennesker sætter alle deres ekstra penge ind på en konto i banken, mens andre vælger at investere dem. Én af de måder, man kan investere sine penge på, er ved at købe aktier. Enten ved at købe aktier i enkelte virksomheder eller ved at købe ejerandele i investeringsforeninger. Danmarks Statistiks nyeste data om aktieejerskab stammer fra formuestatistikken, der senest er opgjort pr. 31. december 2019. En særkørsel af disse data viser, at da havde 21 procent af den danske befolkning aktier.  Andelen af mænd, der har aktier, er på 23 procent, og det er en smule mere, end det er tilfældet for kvinder, hvor andelen er 20 procent. Hvis man ser på, hvordan mænd og kvinder har deres aktier, gælder det, at lige under 10 procent af både mænd og kvinder har aktier igennem en investeringsforening. Når det kommer til ejerskab af individuelle aktier, er der en større forskel mellem kønnene. Lige under 18 procent af mændene har aktier på denne vis, mens det er tilfældet for 14 procent af kvinderne i 2019.,  , Faktaboks om opgørelsen af aktieejerskab, I denne opgørelse er der kun set på personernes private og direkte ejerskab af børsnoterede aktier i depot, enten som individuelle aktier i specifikke virksomheder eller igennem investeringsforeninger. Aktieejerskab igennem for eksempel pensionsopsparinger indgår således ikke. Danmarks Statistik har ikke data om, hvordan de enkelte pensionsformuer er investeret., De private pensionsformuer, hvoraf en del også er investeret i aktier, er mere end 10 gange større end aktieformuerne. Mænd har gennemsnitligt også større pensionsformuer end kvinder, om end , forskellene mellem kønnene her er lidt mindre, , end de er på aktieformuerne. , Herudover har mange selvstændige og ejere af familievirksomheder unoterede aktier. Disse handles ikke på børserne, så værdien af de enkelte aktiebesiddelser er således ukendt, og indgår derfor heller ikke i denne opgørelse., ”Generelt er der større risikospredning, når man har aktier igennem en investeringsforening. Da andelen af mænd, der har enkeltstående aktier i deres private aktieinvesteringer, er større end andelen af kvinder med enkeltstående aktier, antyder data, at mænd overordnet er lidt mere risikovillige i deres investeringer, end det er tilfældet for kvinder,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Opgørelsen viser dog også, at der ikke er stor forskel mellem kønnene, når man ser på andelene, der ejer enkeltstående aktier og/eller aktier igennem en investeringsforening. Mænd har dog generelt flere penge stående i aktier, end det er tilfældet for kvinder”., I , formuestatistikken, kan man se, at 24 pct. af mænds og 18 pct. af kvinders finansielle formue er investeret i individuelle aktier. Dette skyldes, at mænd også gennemsnitligt investerer større beløb i individuelle aktier end kvinder., Mænd har større aktieformuer, Selvom der kun er nogle få procentpoint til forskel på andelene af mænd og kvinder, der har private aktieinvesteringer, er der generelt væsentlige kønsforskelle på den gennemsnitlige aktieformue. Målt i kroner og ører stiger forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitlige aktieformuer med alderen. Det sker nogenlunde i takt med, at aktieformuerne bliver større. Ser man på fordelingen i procent, udgør kvindernes gennemsnitlige aktieformue i alle aldersgrupper over 30 år mellem 60 og 70 procent af mændenes. , Befolkningsdata, viser, at der er flere ældre kvinder end mænd i befolkningen, og denne forskel bliver kun større med alderen. Det er relevant, fordi det er de ældste aldersgrupper, som har de højeste aktieformuer. Den større andel af kvinder i disse aldersgrupper trækker kvinders generelle gennemsnitlige aktie formue op, således, at kvindernes aktieformue gennemsnitligt udgør 74 procent af mændenes, hvilket gør de samlede kønsforskelle mindre. , ”Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om gennemsnit. Der er meget stor variation inden for grupperne. Overordnet set kan vi dog konstatere, at kvinderne har en markant mindre gennemsnitlig aktieformue, end det er tilfældet for mændene,” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter: , ”Ser man på totalen, ser forskellen ikke så stor ud, men det skyldes, at der er relativt mange kvinder i de ældre aldersgrupper, når man sammenligner med mændene. Deres formuer tilføjer meget til kvindernes total og er med til at udligne forskellen”.  , Få personer trækker den gennemsnitlige aktieformue op, Når man betragter den gennemsnitlige aktieformue i 2019 på tværs af kønnene, kan det give en fornemmelse af, at der er mange danskere med relativt store formuer i privatinvesterede aktier. Dette er ikke tilfældet og viser, at gennemsnit nogle gange skal tolkes med forsigtighed. Gennemsnitsbeløb kan nemlig afvige betydeligt fra det typiske beløb, når relativt få personer trækker et gennemsnit meget op eller ned. Dette kan illustreres ved at bruge den såkaldte median, som er den midterste værdi, når formuerne er sorteret fra mindst til størst. Eller med andre ord den værdi, hvor halvdelen af populationen har en formue, der er mindre og den anden halvdel har mere., Kigger man nærmere på de danske aktieformuer fordelt på aldersgrupper, viser det sig, at der er stor forskel på de gennemsnitlige aktieformuer og medianen, ”Når man har sådanne forskelle, skyldes det oftest, at der er meget store aktieformuer, der trækker voldsomt i gennemsnitsværdierne. Da man kan se, at de gennemsnitlige aktieformuer ligger meget højere end medianværdierne, vil det sige, at der er et færre antal personer med meget store aktieformuer, der trækker gennemsnittene op.” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Det er ikke sådan, at der er en masse personer mellem 70 og 74 år med aktieformuer på mere end 930.000 kr. som er gennemsnittet. Faktisk har halvdelen af alle aktieejere i gruppen en aktieformue på under 128.000 kr.”, Folk begynder først sent at lave private aktieinvesteringer  , Aktier er generelt en investering for de midaldrende og ældre danskere. Selvom der er børn og unge, der har private aktieinvesteringer, så er det først for alvor fra 40 år og frem, at der sker en stigning i andelen, der har private aktieinvesteringer – ud over de pensionsmidler, som er investeret i aktier. Andelen af personer, som ejer aktier, er 15 pct. for 35-39-årige og stiger jævnt til over 40 pct., når man betragter de 75-årige., ”Man må antage, at børn og helt unge med private aktieinvesteringer nok i vid udstrækning har dem, fordi deres familie har investeret i deres navn. En stor del af aktieinvesteringerne i disse grupper er altså ikke nødvendigvis bevidste for ejeren af aktierne.”, ”For grupperne mellem 15 og 40 år er andelene meget ens (henholdsvis 13 og 19 procent), hvilket indikerer, at få investerer i aktier i etableringsårene mellem 20 og 40 år. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at ekstra penge i denne del af livet i stedet bliver investeret i andre goder fx hus og bil,” siger chefkonsulent Jarl Quitzau., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Jarl Quitzau og praktikant Christian Schmidt Röttig, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-18-Maend-og-kvinder-har-forskellige-tilgange-til-investering-i-aktier

Bag tallene