Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3371 - 3380 af 3708

Publikation: It-anvendelse i den offentlige sektor 2011

Publikationen belyser den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse besvaret af it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner., Undersøgelsen måler såvel den offentlige sektors brug af it i kontakten med borgere og virksomheder som myndighedernes interne anvendelse af it. Den viser omfanget og betydningen af digitalisering, men også barriererne., , Digitalisering giver bedre kvalitet, Publikationen viser, at digitalisering i den offentlige sektor oftere resulterer i bedre kvalitet end i frigørelse af ressourcer. 85 pct. af myndighederne har i høj eller nogen grad mærket en bedre kvalitet eller service af digitalisering., , Hos 64 pct. har digitaliseringsprojekterne frigjort ressourcer, men sjældent i høj grad., , Flere konklusioner, Blandt de andre interessante konklusioner er disse:, 64 pct. af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2011 - en kraftig stigning fra 44 pct. i 2010. , 83 pct. af myndighederne anvender elektronisk sagsstyring i 2011 mod 76 pct. i 2010. Også andelen af papirløse sager stiger. , 36 pct. af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2011 - en stigning fra 32 pct. i 2010. , Den største barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. , Hver anden myndighed stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere - gratis eller mod betaling. , 91 pct. af myndighederne har taget initiativ til at reducere energiforbruget fra it-udstyr på et eller flere områder. , , Ældre tal, It-anvendelse i den offentlige sektor udkom tidligere som , Den offentlige sektors brug af it, ., , Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik: Den offentlige sektors brug af it, ., , Se endvidere den samlede , oversigt over it-publikationer, ., , Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, it-anvendelse i den offentlige sektor 2011, Kolofon, It-anvendelse i den offentlige sektor, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1989-0, Udgivet: 29. februar 2012 kl. 09:00, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/17882

Publikation

Publikation: Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011

Publikationen har til formål at undersøge udbredelsen af energirigtig adfærd i forbindelse med borgernes brug af it., Bruger vi mere strøm end nødvendigt, når vi bruger computeren? Tager vi hensyn til miljøet, og vælger vi miljøvenlige produkter, når vi køber nyt it-udstyr?, Hvad sker der med de 'gamle' computere, når vi anskaffer nye? Når vi printer derhjemme, husker vi så at udskrive på begge side af papiret? , Konklusioner, Publikationen viser bl.a. følgende:, Et voksende antal danskere har mere end én computer i hjemmet. , Når der er problemer med den gamle computer, anskaffer man sig en ny frem for at få den gamle repareret. , Antallet af bærbare og håndholdte computere vokser, mens antallet af stationære computere falder. , To tredjedele af de personer, der har computer i hjemmet, slukker helt for den, når de er færdige med at bruge den. , De fleste med computer i hjemmet anvender automatiske strømbesparende funktioner som standby, dvale eller skærmslukning. , , Samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Publikationen bygger på data fra undersøgelsen "Miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen", der er gennemført for Videncenter for grøn it under Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet., Videncenter for grøn it har til opgave at fremme kendskabet til og anvendelsen af grøn it hos offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. , Undersøgelsen af miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen baserer sig på telefoninterview i oktober 2011 med 942 gennemførte svar blandt de 16-74-årige., Flere tal om it, Se mere statistik om it på , www.dst.dk/it, ., Hent som pdf, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011, Kolofon, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2008-7, Udgivet: 25. juni 2012 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/18077

Publikation

Publikation: Folketal, areal og klima 1901-60

Bogen belyser sammen med Statistiske Undersøgelser nr. 19, ", Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60, " udgivet i 1966, befolkningsforholdene i Danmark for perioden 1900-1960. , Indhold:, Det 19. århundrede (oversigtstabeller): , I. Befolkningsudviklingen i nogle vesteuropæiske stater 1800-1960; , II. Beregnet folketal pr. 1. juli i Danmark (excl. Sønderjylland) for årene 1800-1901; , III. Befolkningen i Danmark (incl. Sønderjylland) fordelt efter den administrative inddeling ved folketællingerne 1801-1901; , IV. Befolkningens aldersfordeling i Danmark (excl. Sønderjylland) ved folketællingerne 1787-1901; , V. Befolkningen i Danmark (excl. Sønderjylland) fordelt efter ægteskabelig stilling ved folketællingerne 1787-1901; , VI. Folketal, fødte, døde og vielser i Danmark (excl. Sønderjylland) i årene 1800-1900; , VII. Sønderjyllands folketal, fødte, døde og vielser i årene 1868-1910. 1901-1960: , 1. Meteorologiske forhold; , 2. Det samlede areals benyttelse 1881, 1896, 1907, 1919, 1929 og 1951; , 3. Den administrative inddeling for Danmark (excl. Færøerne og Grønland) 1901-60; , 4. Kystlinie, areal, folketal og befolkningstæthed på overøvrighedsområder ved folketællingerne 1901-60; , 5. Folketallet for landsdele og beboede øer ved folketællingerne 1901-60; , 6. Befolkningen i amter, byer og forstæder ved folketællingerne 1901-60; , 7. Folketal og arealtal i amts- og sognekommuner ved folketællingerne 1901-60; , 8. Befolkningen i bymæssige bebyggelser (excl. forstæder) ved folketællingerne 1901-60; , 9. Arealtal for bykommuner og fuldt bymæssigt bebyggede sognekommuner. , Kilder, anmærkninger og noter. , Stednavneregister. , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr.10, , Hent som pdf, Folketal, areal og klima 1901-60, Kolofon, Folketal, areal og klima, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:00, Antal sider: 271, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19249

Publikation

Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper, , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6, , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19563

Publikation

Publikation: Kreditmarkedsstatistik

Indhold:, I. Banker og sparekasser indtil 1920: , Tabel 1.: De enkelte bankers status i årene indtil 1920 , Tabel 2.: Bankernes samlede status inden for hovedlandsdele og for hele landet i årene indtil 1920 , Tabel 3.: Sparekassernes indlån 1820-1920 , Tabel 4.: Sparernes tilgodehavende i banker, der drev sparekassevirksomhed, fordelt på de enkelte banker samt inden for hovedlandsdele , II. Kredit og hypotekforeningerne 1851-1965: , Tabel 1.: Kreditforeningernes virksomhed 1851-1965 , Tabel 2.: De enkelte kreditforeningers udlån 1851-1965 , Tabel 3.: Hypotekforeningernes virksomhed 1895-1965 , Tabel 4.: De enkelte hypotekforeningers udlån 1895-1965 , Tabel 5.: Kredit- og hypotekforeningernes samlede virksomhed 1851-1965 samt Landmandsbankens Hypotekafdelings udlån , Tabel 6.: Kreditforeningen af Kommuner i Danmark 1899-1965 og Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1906-1965, Kilder, anmærkninger og noter , III. Obligationsmarkedet 1810-1965:, Oversigt over udviklingen på obligationsmarkedet 1800-1900, Kurs- og rentetabeller for obligationsmarkedet 1810-1965, Obligationsoversigt 1755-1965; Specifikation af obligationer udstedt i perioden 1755-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Litteraturliste , IV. Statsgælden 1750-1965: , Tabel 1.: Den samlede statsgæld, til- og afgang 1813-1965 , Tabel 2.: Statsgælden fordelt efter gældens art og forrentning 1834-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 24, , Hent som pdf, Kreditmarkedsstatistik, Kolofon, Kreditmarkedsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:30, Antal sider: 260, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19918

Publikation

Publikation: Landsprognoser og regionale fremskrivninger 1980-2010 / 1980-2000

Landsprognoser 1980-2010 og regionale fremskrivninger 1980-2000, Titel og forord på dansk, resten af publikationen er på svensk, Indhold:, 1. Inledning och sammanfattning av resultaten, A. Landsprognoser 1980-2010., , 2. Fertilitet:, 2.1 Utvecklingen hittills , 2.2 Fertilitetsförutsättningar i prognosens huvudalternativ, , 3. Dödlighet: , 3.1 Utvecklingen hittills , 3.2 Dödlighetsförutsättningar i prognosen, , 4. Utrikes omflyttning: , 4.1 Inledning , 4.2 Flyttningar under åren 1933-68 , 4.3 Flyttningar under åren 1971-79. Migrationsförutsättningar i prognosens huvudalternativ, , 5. Prognosresultat. Hela landets befolkning, 1980-2010: , 5.1 Inledning , 5.2 Den totala folkmängdens storlek , 5.3 Befolkningen efter ålder, , 6. Befolkningsudvecklingen 2010-2025, , 7. Alternativa prognoser: , 7.1 Variationer i fertilitetsantagandet , 7.2 Variationer i migrationsantagandet, B. Regionala framskrivningar 1980-2000, 8. Inledning, , 9. Regional fertilitet: , 9.1 Utvecklingen hittills , 9.2 Fertilitetsförutsättningar i den regionala framskrivningen, 10. Regional dödlighet: , 10.1 Utvecklingen hittills, 10.2 Dödlighetsförutsättningar i den regionala framskrivningen , 10.3 De regionala dödlighetsförutsättningarnas betydelse för framskrivningsresultaten, , 11. Vandringar: , 11.1 Utvecklingen hittills , 11.2 Vandringsförutsättningar i den regionala framskrivningen, , 12. Framskrivningsresultat. Huvudstadsregionen och amtskommunerna 1980-2000, , Bilagstabeller, Diagramförteckning, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 38, , , Hent som pdf, Landsprognoser 1980-2010, Kolofon, Landsprognoser og regionale fremskrivninger , Borgere, Udgivet: 31. december 1981 kl. 09:00, Antal sider: 148, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19921

Publikation

Publikation: Erhvervstællingen 1958

Tre bind, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, - 94 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:II, Indeholder tabeller over antal virksomheder, disses personel, omsætning og lønudgift i handelsområder og større og mindre handelsdistrikter., Der er geografisk fordelte oplysninger på underdelinger af brancherne: Brunkulsgravning, stenbrydning m.v., Fremstillingsvirksomhed, Bygge- og anlægsvirksomhed, El- gas- og varmeværker, Engroshandel og agenturer, Detailhandel, Vognmandsforretninger, Hoteller, restauranter mv. samt Forskellig servicevirksomhed., Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, - 131 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:IV, Indhold:, Indledning, Tabeller: , 1. Hovedlandsdele, 2. Amtsrådskredse , 3. 6 største kommuner, 4. Provinsbyer i øvrigt med 10 000 indbyggere og derover, 5. Provinsbyer med under 10 000 indbyggere, 6. Hovedstadens forstæder med 15 000 indbyggere og derover , 7. Hovedstadens forstæder og omegnskommuner med bebyggelser på 2000-14999 indbyggere, 8.. Forstadskommuner med 5000 indbyggere og derover til Århus, Odense og Ålborg, 9. Sognekommuner med bymæssige bebyggelser på 2000 indbyggere og derover´, Fortegnelse over de sognekommuner, der i tabel 1 er henregnet til hovedstadens forstæder og omegnskommuner, provinsbyernes forstæder og bymæssige begyggelser., Oversigt over de anvendte branchespecifikationer., Alfabetisk register over kommunerne i tabel 3-9., Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v.., -, 71 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:VII, Indeholder bl.a. tabeller over fordeling efter omsætningens størrelse, personalets fordeling og fordeling efter ejerforhold opgjort for en række erhverv., , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1958, 1948, 1935, 1925, Hent som pdf, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v, Kolofon, Erhvervstællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1958 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20378

Publikation

Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse., 6. september 2017 kl. 15:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt., En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. , Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, , at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. , Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D., Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse., Nationaliteter med mange højtuddannede, Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau., Nationalitet, Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Iransk, 22,2, 20,5, 3,4, 3,2, 3.368, 2.538, Pakistansk, 29,8, 12,2, 2,8, 0,7, 3.564, 3.488, Polsk, 9,1, 20,7, 1,2, 1,9, 13.861, 8.928, Tysk, 24,2, 28,9, 8,7, 4,9, 5.250, 4.529, Rumænsk, 7,9, 14,1, 1,9, 2,8, 8.251, 4.939, Eksempelvis har , 29,8, procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og , 2,8, procent har medbragt en Ph.D., mens , 8,7, procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D., Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig , 4,9, procent. For de iranske kvinder er andelen , 3,2, procent og blandt de rumænske kvinder har , 2,8, procent en Ph.D. som medbragt uddannelse., Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis , 28,9, procent, , 20,5, procent og , 20,7, procent medbragt en lang videregående uddannelse., Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis , 7,9, og , 14,1, procent., Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelsesniveau, Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse., Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. , For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre., For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen., Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst., Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen, Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne., Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark., Nationalitet , Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct. , Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 68,3, 62,8, 9.204, 5.856, Tyrkisk, 51,5, 53,8, 14.548, 13.369 , Libanesisk, 35,9, 44,3, 6.139, 5.173, Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har , 68,3, procent af mændene og , 62,8, procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau., For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele , 51,5, og , 53,8, procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis , 35,9, og , 44,3, procent., Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D., , Nationalitet , Mænd m. medbragt LVU i pct., Kvinder m. medbragt LVU i pct., Mænd m. medbragt Ph.D. i pct., Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct., Antal mænd i alt, Antal kvinder i alt, Syrisk, 2,4, 1,7, 0,8, 0,7, 8.431, 5.405, Tyrkisk, 4,3, 2,2, 0,5, 0,4, 8.606, 7.695, Libanesisk, 7,2, 3,2, 0,4, 0,2, 2.978, 2.998, Om undersøgelsen, Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år., Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)., På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen., Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail , jsg@dst.dk, eller telefon 39 17 31 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-06-indvandrere-uden-dansk-uddannelse-har-ofte

Bag tallene

Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

Bag tallene

Fakta: Her er valgstederne, hvor flest stemmer på de forskellige partier

Se, hvor valgstederne med størst tilslutning til de forskellige partier ligger. Artiklen indeholder også en liste over de største og de mindste valgsteder ved folketingsvalget i 2015 og det valgsted, som lå tættest på landsresultatet i 2015., 26. april 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Opstillingsberettigede partiers ti største valgsteder målt på andel af stemmerne. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/10005, ; (FV15S01-10), Grafik: Markus Klink Damgaard. , Dette danmarkskort viser [for hvert af de opstillede partier], de ti valgsteder, hvor partierne var mest populære til folketingsvalget i 2015. Et partis popularitet forstås her som andelen af de gyldige stemmer på valgstedet, som partiet har fået. Et valgsted kan således godt indgå på flere partiers top ti. Kortet viser, at nogle partier får relativt flest stemmer i ret begrænsede områder af landet, mens andre har de mest populære valgsteder spredt ud over landet., Selvom partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 pct. af stemmerne på nogle af valgstederne. Dansk Folkeparti var med 48,7 pct. af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds. Derefter fulgte Venstre i Højmark og Holmsland begge i Ringkøbing Opstillingskreds, hvor partiet fik henholdsvis 46,1 pct. og 44,6 pct. af stemmerne., Se tabel med partiernes top ti resultater på valgsteder nederst, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en , artikel om valgresultatet fordelt på kommuner, ., Regstrup er det mest gennemsnitlige valgsted, Det valgsted, som var tættest på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015, var Regstrup, der ligger ved Holbæk. Også Ringsted Nørretorv og Gislev ved Faaborg lå relativt tæt på landsresultatet, viser beregninger fra Danmarks Statistik (se boks nederst i artiklen)., Største og mindste valgsted, Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse. Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere)., De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere., Artiklen er skrevet i samarbejde i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dr.dk, ., Faktaboks: Metode til beregning af afstand fra landsgennemsnittet, Afstanden til landsgennemsnittet kan beregnes med flere metoder. Danmarks Statistik har valgt , Mahalanobis metode, . Mahalanobis metode tager bl.a. højde for, at nogle partiers stemmeandele varierer mere fra valgsted til valgsted end andre partiers., Tabel med største og mindste valgsteder. 2015, Storkreds, Opstillingskreds, Valgsted, Vælgere, Vestjyllands , Viborg Vest , Viborg, 21.685, Vestjyllands , Herning Syd , Herning, 19.375, Københavns , Bispebjerg , Bispebjerg, 15.285, Københavns , Sundbyøster , Nord, 14.371, Københavns , Østerbro , Syd, 14.173, Østjyllands , Århus Øst , Samsøgades Skole, 14.136, Østjyllands , Århus Øst , Rådhushallen, 14.094, Københavns , Indre By , Indre By, 14.012, Vestjyllands , Holstebro , Musikteatret, 14.011, Københavns , Nørrebro , Nord, 13.678, Østjyllands , Skanderborg , Alrø, 114, Sjællands , Lolland , Femø, 110, Fyns , Faaborg , Avernakø, 102, Østjyllands , Skanderborg , Tunø, 97, Østjyllands , Hedensted , Hjarnø, 94, Fyns , Faaborg , Lyø, 85, Bornholms , Aakirkeby , Christiansø, 59, Fyns , Svendborg , Drejø, 58, Sjællands , Lolland , Askø, 41, Sydjyllands , Esbjerg Omegn , Mandø, 33, Tabel over valgsteder med partiernes bedste valgresultater. 2015, Opstillingskreds, Valgsted, Pct. af stemmerne, , , A. Socialdemokratiet, Nyborg , Munkebo, 43,8, Lolland , Nakskov Idrætscenter, 42,8, Ballerup , Lundebjergskolen, 42,6, Brønderslev , Kaas, 40,6, Ballerup , Tapeten, 40,4, Aakirkeby , Christiansø, 40,0, Randers Nord , Nørrevangsskolen, 39,4, Rønne , Rønne, 39,3, Thisted , Frøslev, 39,2, Frederikshavn , Frederikshavn Nord, 39,1, B. Radikale Venstre, Nørrebro , Øst, 13,8, Lyngby , Kongevej, 13,5, Falkoner , Kreds, Bülowsvej, 13,3, Falkoner , Kreds, Søerne, 13,3, Egedal , Hareskov, 13,3, Vesterbro , Nord, 13,2, Indre By , Nord, 13,0, Vesterbro , Øst, 13,0, Indre By , Indre By, 12,8, Vesterbro, Sydhavn, 12,2, C. Det Konservative Folkeparti, Viborg Øst , Bjerringbro Syd, 20,5, Viborg Øst , Bjerringbro Nord, 20,3, Faaborg , Marstal, 19,2, Fredensborg , Grønnegade, 15,7, Struer , Flynder, 14,3, Faaborg , Søby, 12,3, Gentofte , Skovgård, 12,2, Gentofte , Jægersborg, 11,6, Gentofte , Maglegård, 11,4, Viborg Øst, Overlund, 11,3, F. Socialistisk Folkeparti, Djurs , Tirstrup, 12,4, Brøndby , Strandgårdskolen, 10,9, Køge , Herfølge - Syd, 10,4, Taastrup , Herstedlund Skole, 9,5, Brønshøj , Kirkebjerg, 9,3, Aakirkeby , Christiansø, 9,1, Favrskov , Foldby, 8,9, Vesterbro , Vest, 8,5, Vesterbro , Vesterbro, 8,4, Brønshøj , Syd, 8,4, I. Liberal Alliance, Fredensborg , Rungsted, 30,8, Rudersdal , Vedbæk, 25,7, Rudersdal , Vangebo, 25,0, Rudersdal , Ny Holte, 23,0, Gentofte , Skovshoved, 22,7, Rudersdal , Skovly, 22,2, Fredensborg , Karlebo, 21,5, Fredensborg , Grønnegade, 20,9, Rudersdal , Trørød, 20,5, Vesterbro , Sydhavn, 20,4, K. Kristendemokraterne, Ringkøbing , Rækker Mølle, 14,4, Hedensted , Ø Snede Sogn, 13,6, Ringkøbing , Faster, 12,7, Ringkøbing , Videbæk, 12,0, Ringkøbing , Vorgod-Barde, 11,5, Ringkøbing , Lønborg, 10,6, Herning Nord , Vinding, 9,2, Herning Nord , Skibbild/Nøvling, 9,2, Ringkøbing , Nr. Vium, 9,0, Ringkøbing , Skjern, 8,8, O. Dansk Folkeparti, Vejle Nord , Thyregod Nord, 48,7, Vejle Nord , Øster Nykirke Nord, 42,5, Vejle Nord , Grønbjerg Nord, 41,6, Vejle Nord , Give Nord, 41,2, Ikast , Hampen, 40,5, Ikast , Nørre-Snede, 40,5, Aabenraa , Hjordkær, 39,5, Sønderborg , Kværs, 39,5, Herning Nord , Feldborg, 39,3, Aabenraa , Padborg, 38,7, V. Venstre, Ringkøbing , Højmark, 46,1, Ringkøbing , Holmsland, 44,6, Ringkøbing , Ølstrup, 44,6, Ringkøbing , Faster, 43,9, Ringkøbing , Stadil, 43,9, Struer , Thyborøn, 43,4, Ringkøbing , Hvide Sande, 43,3, Varde , Fåborg, 42,4, Ringkøbing , Rækker Mølle, 42,1, Ikast , Isenvad, 41,5, Ø. Enhedslisten, Svendborg , Strynø, 30,3, Nørrebro , Syd, 30,0, Brønshøj , Nord, 28,0, Nørrebro , Vest, 27,3, Nørrebro , Nordvest, 27,2, Nørrebro , Nord, 27,0, Nørrebro , Nørrebro, 26,1, Århus Vest , Globus , Brabrand, 25,6, Bispebjerg , Syd, 24,4, Vesterbro , Syd, 23,8, Å. Alternativet, Nørrebro , Nordvest, 19,6, Vesterbro , Vesterbro, 19,5, Nørrebro , Øst, 18,5, Silkeborg Syd , Hjøllund, 18,0, Vesterbro , Nord, 17,9, Vesterbro , Øst, 17,8, Nørrebro , Nord, 17,8, Nørrebro , Nørrebro, 17,7, Vesterbro , Vest, 17,4, Nørrebro , Midt, 17,4

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-23-fakta-her-er-valgstederne-hvor-flest-stemmer-paa-de-forskellige-partier

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation