Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3331 - 3340 af 3708

Publikation: Privatøkonomi og uddannelse

Publikationen besvarer spørgsmålet: Hvilken betydning har uddannelse for en husstands økonomi og forbrug?, Analysen viser, at der er tydelig sammenhæng mellem uddannelse, indkomst og forbrug. Højere uddannelse medfører større indkomst og højere forbrug, samtidig med at forbruget udgør en relativt mindre del af indkomsten., Eksempelvis bruger barnløse enlige med lang videregående uddannelse i gennemsnit 17.000 kr. om måneden på forbrug, mens enlige med grundskole som højeste uddannelse bruger 11.000 kr. (Se kap. 2)., Kønsmæssigt er der også interessante konklusioner i analysen: I under en tredjedel af husstandene med mindst to voksne tjener kvinden mere end manden. Og kvinden har kun den højeste uddannelse i husstanden i lidt under en fjerdedel af husstandene. (Se kap. 1)., Tredje kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelse og forbrug af bl.a. fødevarer, alkohol, rejser, bøger, aviser og ugeblade. Blandt resultaterne er: , At husstande med gymnasial og lang videregående uddannelse foretrækker oksekød. , At svinekød er populært blandt husstande med grundskole og kort videregående uddannelse. , At pasta er populært i husstande med gymnasial uddannelse. , At højtuddannede bruger flere penge på vin end på øl., Hent som pdf, Privatøkonomi og uddannelse, Kolofon, Privatøkonomi og uddannelse, Økonomi, ISBN: 87-501-1490-5, Udgivet: 11. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 54, Kontaktinfo:, Dorthe Jensen, Telefon: 23 11 15 62

https://www.dst.dk/pubomtale/9605

Publikation

Publikation: Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv

Publikationen analyserer tre forskellige aspekter af globaliseringens påvirkning af dansk erhvervsliv., De tre områder er: , 1. Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. , 2. Danske firmaers datterselskaber i udlandet. , 3. Danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. , Analysen viser, at Danmark i vidt omfang deltager i den internationale arbejdsdeling: Udenlandske firmaer er i stigende omfang aktive i Danmark, mens danske firmaer på flere forskellige måder udnytter globaliseringens muligheder., Væsentlige pointer , Nogle af de vigtigste pointer fra analysen følger her i punktform: , Udenlandsk ejede virksomheder udgør én pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor, men de har næsten 20 pct. af den samlede omsætning. , I Københavns Amt står udenlandsk ejede firmaer for mere end 30 pct. af omsætningen i den private sektor. , I løbet af de sidste tre år har hvert fjerde firma i industrien outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. , Outsourcende firmaer oplever et mindre fald i antallet af ansatte, stigende lønudgifter for de ansatte i Danmark og markant vækst i omsætningen i forhold til de virksomheder som ikke har outsourcet. , Hovedparten af de ansatte i de danske datterselskaber er ansat inden for servicesektoren. Alene branchen forretningsservice (bl.a. finansiering, it-service, konsulentvirksomhed, vagt og rengøring) beskæftiger 40 pct. af de ansatte i datterselskaberne., Hent som pdf, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Kolofon, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1505-7, Udgivet: 27. januar 2006 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Charlotte Spliid Hansen, Telefon: 29 41 97 76

https://www.dst.dk/pubomtale/9872

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2019

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., NB! 2021, -udgaven har ændret titel til , Forskning, udvikling og innovation, ., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark., I temakapitlet i 2019-udgaven er der særligt fokus på forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed. Kapitlet viser blandt andet, at forskning i området udgjorde 5,9 pct. af den samlede offentlige forskning i 2017 og 3,0 pct. af erhvervslivets forskning. Hovedparten af forskningen i fødevarer skete imidlertid uden for fødevareerhvervene, som kun stod for 37 pct. af erhvervslivets forskning i fødevarer og fødevaresikkerhed., Danmark opfylder EU-målsætning, Innovation og forskning 2019, viser også, at forskningsudgifterne er vokset fra 2,2 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2017, hvoraf erhvervslivet stod for omkring to tredjedele og det offentlige for ca. en tredjedel. Dermed opfylder Danmark den såkaldte Barcelona-målsætning, om at bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 63.300 fuldtidsstillinger i 2017. I forhold til 2016 er det en stigning på 600 årsværk eller 0,7 pct., Innovation og forskning, udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Samt et kapitel med internationale sammenligninger, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2019, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2327-9, Udgivet: 11. april 2019 kl. 08:00, Antal sider: 93, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20757

Publikation

Publikation: Grønne varer og tjenester 2014

Grønne varer og tjenester er ikke bare produkter, der er direkte miljøbeskyttende, men også produkter, som betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer. Det er med andre ord alt lige fra termostater og isoleringsmaterialer til rådgivning om spildevandshåndtering og optimering af energiforbrug., Eksporten af grønne varer og tjenester steg i 2014, Virksomhedernes eksport af grønne varer og tjenester er opgjort til 72 mia. kr. i 2014, hvilket er en stigning på 9 pct. eller 6 mia. kr. Her stod industrien for en eksport på 62 mia. kr. Danmarks samlede eksport af varer og tjenester udgjorde 1.029 mia. kr. i 2014., I, Grønne varer og tjenester 2014, opgøres værdien af varer og tjenester, som har til formål enten at beskytte miljøet eller reducere den miljøbelastende anvendelse af ressourcer. Statistikken er en del af Danmarks Statistiks nye , grønne nationalregnskab, ., 59.000 arbejdspladser i produktion af grønne varer og tjenester, Der er omkring 59.000 arbejdspladser knyttet til produktion af grønne varer og tjenester, fordelt med en tredjedel til produkter inden for miljøbeskyttelse og to tredjedele til produkter inden for ressourcebesparelse. 48 pct. af de ”grønne” jobs er i industrien. Ses på den samlede beskæftigelse i landets virksomheder, er andelen 2,8 pct., Mest forskning og innovation i de grønne virksomheder, Der er en klar tendens til at grønne virksomheder, defineret som virksomheder hvor mindst 25 pct. af omsætningen er fra grønne produkter, er mere aktive med forskning og udvikling (FoU) end tilsvarende virksomheder. Hvor 9 ud af 100 beskæftigede i 2013 arbejdede med FoU i større grønne virksomheder, er det kun 5 ud af 100 i de sammenlignelige ikke-grønne virksomheder., Med hensyn til innovation er der også større aktivitet i grønne virksomheder, med 77 pct. innovative virksomheder mod 66 pct. blandt de ikke-grønne virksomheder. Der er også en lidt større andel af virksomheder med patenter og andre intellektuelle rettigheder, når de grønne virksomheder sammenlignes med de ikke-grønne virksomheder. Hvor 38 pct. af de grønne virksomheder havde IP-rettigheder, var det tilsvarende tal 32 pct. for de ikke-grønne., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, Hent som pdf, Grønne varer og tjenester 2014, Kolofon, Grønne varer og tjenester, Miljø og energi, ISBN pdf: 978-87-501-2198-5, Udgivet: 15. december 2015 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/22252

Publikation

Publikation: Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945

Publikationen er på svensk med forord på dansk, Indhold: , 1. Inledning, 2. Tillgänglig statistik över födda barn efter ordningsnummer, 3. Centralkvotienter och incidenskvotienter efter ålder och paritet: , 3.1 Statistikproblem vid beräkning af centralkvotienter, 3.2 Incidenskvotienter för perioddata, 3.3 Incidenskvotienter för kohortdata, 4. Resultat erhållna utifrån incidenskvotienter: , 4.1 Incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.2 Kumulerade incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.3 Kumulerade incidenskvotienter för andrafödda barn, 4.4 Sambandet mellan kvotienterna för først- och andrafödda barn, 4.5 Kumulerade incidenskvotienter för tredjefödda barn, 4.6 Barnantalsfördelningen, 5. Indirekt beräknade centralkvotienter efter ålder och paritet: , 5.1 Inledning, 5.2 Förstfödda barn per 1000 barnlösa kvinnor, 5.3 Andrafödda barn per 1000 ettbarnskvinnor, Bilaga 1. Korrigering av statistiken för år 1968, Bilaga 2. Approximationer för åren 1960-1967, Bilaga 3. Framgångssättet vid indirekt beräkning av centralkvotienter, Bilaga 4. Tabeller. , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 8, , Hent som pdf, Fertiliteten efter kvinnans ålder och (...), Kolofon, Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945, Borgere, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:30, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23250

Publikation

Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24, , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23261

Publikation

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation

Publikation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014

Publikationen er en analyse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering., Færre SMV’er søgte finansiering i 2014, I , 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser., Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit , Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, Hent som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Kolofon, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2190-9, Udgivet: 18. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Michael Elgaard Nielsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/24799

Publikation

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 275 virksomheder ud af en samlet population på 526 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 115ud af 206 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2018, hvilket er uændret i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved en stigning på 7 pct. i bruttoudbytte, og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 11 pct., Faldet i driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, kulmule og makrel, samt prisfald for sild, dybvandshummer og hesterejer. Hertil kommer en forøgelse på 28 pct. af omkostningerne til brændstof, som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 124 mio. kr. svarende til 601.000 kr. pr. anlæg i 2018. Resultatet fremkommer ved en stigning i bruttoudbyttet på 3 pct., mens de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. anlæg steg 7 pct., Havbrug var den anlægstype, som med 4,6 mio. kr. pr. anlæg fik det bedste driftsresultat. Overskudsgraden for havbrugene blev på 15,9 pct. i 2018, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 6,9 pct. , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2350-7, Udgivet: 28. februar 2020 kl. 08:00, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/pubomtale/28174

Publikation

Publikation: Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015

Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig, at de krigsførende lande havde øget efterspørgsel på bl.a. fødevarer. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne, hvor det blev sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen , Landbrugsregnskaber i 100 år, giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Ydermere er tabellen, JORD100, blevet tilføjet i Statistikbanken.dk i anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne., Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, , der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, ., Read the english version here., Hent som pdf, Landbrugsregnskaber i 100 år, Kolofon, Landbrugsregnskaber i 100 år, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2275-3, Udgivet: 15. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/28376

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation