Søgeresultat

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 ,  , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, .  , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022,  , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

Bag tallene

Dansk musik taber i stigende grad til udenlandsk musik

Mens salget af international musik er steget markant, er salget af dansk musik stagneret. Især på streamingtjenester giver udenlandsk musik den danske baghjul., 13. juli 2021 kl. 7:30 - Opdateret 14. juli 2021 kl. 12:23 , Af , Presse, Der er indsat en faktaboks med info om nye digitale trends i artiklen efter dens originale udgivelsesdato, Musik indspillet og udgivet af danske artister må i stigende grad vige på playlisterne til fordel for udenlandske artisters musik. Således er salget af dansk musik i perioden 2009-2019 faldet med 17 pct., mens salget af udenlandsk musik er steget med 37 pct. , Det betyder, at dansk musik nu udgør en tredjedel af den solgte musik herhjemme mod knap halvdelen i 2009. , ”Siden musikstreaming-tjenesternes indtog i Danmark i 2012 er salget af udenlandsk musik i Danmark steget markant, mens dansk musiks omsætning har været stort set uændret,” forklarer kontorchef i Danmarks Statistik Claus Andersen. , ”I starten af 10’erne solgte dansk og udenlandsk musik omtrent lige godt, men i årene herefter vokser salget af international musik væsentligt hurtigere end dansk musik.” , Det danske musiksalg lå i 2019 med salg for 205 millioner kr. på omtrent samme niveau som i 2012. I årene før streamingens indtog lå det danske musiksalg i omegnen af 244 millioner årligt., Fakta: Ny rapport for 2020, Danmarks Statistiks tal om musiksalget i Danmark dækker i skrivende stund perioden 2008-2019, hvor den danske musiks andel af det vigtige og voksende streaming-marked gennemsnitligt har ligget på 36 pct. siden streamingens indtog i statistikken i 2012., I 2019 var dansk musiks andel af streaming-markedet 33 pct. , Ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark var 2020 dog et stærkt digitalt år for dansk musik, hvor danske artister endte med at tage hele 42,3 pct. af det digitale salg. , Læs mere om dette i IFPI-rapporten Musikselskaber 2020., Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse over musiksalget i statistikdokumentationen: , Handel med musikrettigheder- og værker, Denne statistik opdateres næste gang 20-08-2021 08:00 med perioden 2020, Kilder: Danmarks Statistik og IFPI, Salg af musik i Danmark 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/musik1, Udenlandsk musik vinder på streamingtjenesterne , Streaming af musik er inden for en kort årrække blevet altdominerende inden for salg af musik. I 2012 kom ca. en fjerdedel af musiksalget fra streaming, en andel som var steget til 90 pct. 7 år senere., I alle årene hvor streamingtjenesterne har været en del af markedet, har salget af udenlandsk musik på disse tjenester været større end det danske, en afstand som kun er forøget i årenes løb. , Således var fordelingen på udenlandsk og dansk musik via streaming 55 pct. international og 45 pct. dansk, i 2012 mens fordelingen i  2019 var 66 pct. udenlandsk 33 pct. dansk. , ”Vi kan se, at den danske musik i starten og op til midten af 10’erne fik en større andel af deres salg fra fysiske medier end den udenlandske musik gjorde,” forklarer Claus Andersen. , ”En forklaring på denne udvikling kan være, at de yngre aldersgrupper, der typisk er store musikforbrugere, i højere grad bruger de nye digitale tjenester og har mere internationalt orienterede musikpræferencer end de ældre aldersgrupper. ” , Andel af musiksalget som kommer fra fysiske medier, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Andel af musiksalget som kommer fra streaming, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Streaming er mest udbredt blandt de yngre generationer, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse er streaming især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel musikstreamere ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamede musik i 2019. , Herefter falder brugen af musikstreaming-tjenester støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. , Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der i 2019 streamede musik. , ”De yngre generationer er storforbrugere af streaming og driver i høj grad salget af udenlandsk musik opad på disse tjenester,” forklarer Claus Andersen. , ”I takt med, at de lidt ældre generationer i højere grad omfavner streamingtjenester, kan man forvente en stigning i salget af dansk musik på disse.”, Fakta: Andre kulturområder presses ikke i samme omfang, Mens dansk musik taber terræn til den udenlandske ser samme trend ikke ud til at gøre sig gældende på biograf- og litteraturområdet. , Således var 26 pct. af alle solgte biografbilletter i 00’erne og 10’erne til danske biograffilm, mod 22 og 18 pct. i 80’erne og 90’erne. , Amerikanske film udgjorde 54 pct. af billetsalget i 80’erne og omtrent samme andel i 10’erne. I 90’erne så amerikanske film faktisk ud til at presse de danske film med en billetandel på hele 70 pct. , Kigger man på kommercielt udkomne bøger i Danmark ser trenden ud til at gå i den anden retning. I 2019 var 68 pct. af alle nye udgivne bøger med dansk som originalsprog, mens 18 pct. var på engelsk/amerikansk. , I 2009 var 57 pct. af de nye udgivne bøger med dansk originalsprog mod 27 pct. på engelsk/amerikansk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/bog06, og  , www.statistikbanken.dk/bio02, Hvis du har spørgsmål til tallene for musiksalget, kan du kontakte kontorchef Claus Andersen på tlf: 3917 3433 eller mail: CWA@dst.dk, Læs mere om musiksalg og streaming i artiklen: , ”Streaming af musik stagnerer., ” , Læs mere om danskernes kulturvaner her

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-13-dansk-musik-taber-i-stigende-grad-til-udenlandsk

Bag tallene

Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser (kvt.)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , ipe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2016 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 1. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Anmeldte voldtægtsforbrydelser 3. kvt. 2025 (docx), Formålet med statistikken er at belyse antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene (ekskl. Færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistikken kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte forbrydelser opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages kvartalsvis via system-til-system-indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken laves på baggrund af et udtræk på et givet tidspunkt. Der laves også en årlig statistik, som er mere fyldestgørende. Sammenligning af kvartalsstatistikken med årsstatistikken viser, at kvartalsstatistikken undervurderer antallet af anmeldte lovovertrædelser med ca. 6 pct. Der er desuden fra kvartal til kvartal en forskydning i data; en del af de registrerede anmeldelser i et givent kvartal kan vedrøre et tidligere kvartal. , Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 20 dage efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på det nuværende grundlag siden 1995. Grundet ændringer i grupperingen af lovovertrædelser skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Anmeldte forbrydelser, ., Derudover indgår tallene i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser--kvt--

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 16.1.1 - Ofre for overlagt mord

Ofre for overlagt mord (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Køn i alt, Alder i alt, 1,2, 1,0, 0,8, 1,0, 0,9, 0,9, 0,8, 0,6, 1,0, 0,8, 0,8, 0-4 år, 1,3, 0,7, 0,7, 1,7, 0,3, 0,3, .., 0,3, 0,6, 0,3, .., 5-9 år, .., .., 1,2, 0,3, 0,9, .., .., 0,3, .., .., .., 10-14 år, .., .., .., 0,6, 0,3, .., .., .., .., 0,6, 0,3, 15-19 år, .., 1,1, .., 0,9, .., 0,9, 0,9, 1,8, 0,9, 1,1, 0,9, 20-24 år, 0,8, 1,8, 1,3, 1,3, 0,5, 0,8, 2,7, 1,6, 1,6, 0,5, 0,8, 25-29 år, 1,5, 0,3, 2,2, 1,1, 1,0, 1,3, 1,2, 1,0, 0,5, 1,0, 1,5, 30-39 år, 1,8, 1,6, 1,2, 1,9, 1,6, 1,3, 1,2, 0,7, 1,4, 1,2, 0,9, 40-49 år, 2,4, 1,1, 0,6, 0,6, 1,7, 0,7, 0,9, 0,7, 1,5, 0,8, 1,8, 50-59 år, 0,9, 1,3, 1,0, 1,1, 0,8, 1,1, 1,0, 0,2, 1,4, 1,1, 1,1, 60-69 år, 1,3, 1,2, 0,6, 0,7, 0,5, 0,8, 0,6, 0,6, 0,6, 0,7, 0,3, 70 år og derover, 0,9, 0,7, 0,5, 0,8, 1,0, 1,2, 0,4, 0,3, 1,0, 0,9, 0,7, Mænd, Alder i alt, 1,3, 1,2, 1,0, 1,5, 1,1, 0,9, 1,1, 0,8, 1,2, 1,1, 1,3, 0-4 år, 1,9, 0,7, 1,3, 2,6, .., .., .., .., .., .., .., 5-9 år, .., .., .., .., 1,2, .., .., 0,6, .., .., .., 10-14 år, .., .., .., 1,2, 0,6, .., .., .., .., .., .., 15-19 år, .., 2,2, .., 1,1, .., 1,7, 1,1, 2,9, 1,1, 1,7, 1,7, 20-24 år, 1,1, 2,6, 2,0, 2,5, 0,5, 1,5, 4,7, 2,6, 1,1, 0,5, 1,1, 25-29 år, 1,2, .., 2,1, 1,5, 1,5, 1,5, 2,4, 1,5, 0,5, 1,4, 2,9, 30-39 år, 1,5, 1,5, 1,8, 2,6, 2,0, 1,1, 1,4, 1,1, 1,6, 2,4, 1,8, 40-49 år, 2,7, 1,5, 1,0, 0,8, 2,1, 0,8, 1,1, 0,5, 2,5, 1,7, 3,1, 50-59 år, 1,1, 1,3, 1,5, 2,0, 1,0, 0,5, 1,5, 0,2, 1,7, 1,5, 1,5, 60-69 år, 2,1, 1,5, 0,3, 1,2, 0,6, 0,9, 0,3, 0,3, 0,6, 0,6, 0,3, 70 år og derover, 0,7, 1,0, 0,6, 0,9, 1,4, 1,3, 0,3, 0,3, 1,5, 0,7, 0,7, Kvinder, Alder i alt, 1,0, 0,8, 0,7, 0,5, 0,7, 0,8, 0,5, 0,5, 0,8, 0,6, 0,4, 0-4 år, 0,7, 0,7, .., 0,7, 0,7, 0,7, .., 0,7, 1,3, 0,7, .., 5-9 år, .., .., 2,5, 0,6, 0,6, .., .., .., .., .., .., 10-14 år, .., .., .., .., .., .., .., .., .., 1,3, 0,6, 15-19 år, .., .., .., 0,6, .., .., 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, .., 20-24 år, 0,6, 1,1, 0,5, .., 0,5, .., 0,5, 0,5, 2,2, 0,5, 0,5, 25-29 år, 1,8, 0,6, 2,2, 0,5, 0,5, 1,0, .., 0,5, 0,5, 0,5, .., 30-39 år, 2,1, 1,8, 0,6, 1,2, 1,2, 1,5, 0,9, 0,3, 1,1, .., .., 40-49 år, 2,0, 0,8, 0,3, 0,5, 1,3, 0,5, 0,8, 0,8, 0,5, .., 0,6, 50-59 år, 0,8, 1,3, 0,5, 0,3, 0,5, 1,8, 0,5, 0,2, 1,0, 0,7, 0,7, 60-69 år, 0,6, 0,9, 0,9, 0,3, 0,3, 0,6, 0,9, 0,9, 0,6, 0,9, 0,3, 70 år og derover, 1,0, 0,5, 0,5, 0,7, 0,7, 1,1, 0,4, 0,4, 0,6, 1,0, 0,6, Download data, Forklaring, The indicator is calculated by Statistics Denmark. The number of people who are victims of homicide or violence resulting in death, as well as killings upon request, is expressed per 100,000 people in the population. The indicator is based on the UN definition., Senest opdateret:, 11-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-1?fbclid=IwAR2dXBuQpMmT-GPNmGD44ai07PyFp4j4NjJR4tmdKVfh9HieAUeYFj6F7Io_aem_AfSoOpVJA0EcVs6vx-fE4YM9BTKh0gFhrW2Idumce8a8A4dnxtYp8sri_XQRNFEr3fk

Statistikdokumentation: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , DFG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2025 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2024 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2023 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2022 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) 2021 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2021 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2020 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2019 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2018 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2017 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2016 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 3. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 2. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2015 1. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 4. kvartal, Arbejdskraftundersøgelsen 2014 3. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken kan fx vise, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Den kan også belyse, hvor mange lønmodtagere, der er på deltid, hvor mange timer 30-40-årige mænd typisk arbejder, eller hvor mange ældre uden for arbejdsstyrken, der kunne tænke sig et arbejde. Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984. Fra 1994 er den blevet gennemført hele året rundt. , Indhold, Arbejdskraftundersøgelsen er en kvartalsvis stikprøvebaseret interviewundersøgelse af personer mellem 15 og 89 år i den danske befolkning. Undersøgelsen opgør, hvor mange der er beskæftigede, arbejdsløse (AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken fordelt på regioner, alder og køn. Desuden spørges der til arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøgning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb. Dermed kan undersøgelsen vurdere, hvor mange lønmodtagere der har hjemmearbejde, hvor mange selvstændige der arbejder i weekenden, eller hvor mange der har deltidsarbejde. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største interviewundersøgelse baseret på ca. 72.000 deltagere på årsbasis. Interviewene er indhentet via web-skema eller som telefoninterview. Undersøgelsen er stikprøvebaseret og i trækningen af stikprøven anvendes en række registre, der indeholder baggrundsoplysninger på interviewpersonerne. De udtrukne personer opregnes, så antallet passer til hele befolkningen, og resultaterne korrigeres for forhold som befolkningens sammensætning. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arbejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey (LFS) og data leveres kvartalsvist til EU's statistikbureau Eurostat., Arbejdskraftundersøgelsen laves i alle EU-lande og i en lang række andre lande efter de samme retningslinjer. Derfor er Arbejdskraftundersøgelsen den bedste danske undersøgelse til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har en relativt stor stikprøve og der er kontinuerlige forbedringer i opregningsmetoder. Dette giver en pålidelig statistik for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om der er usikkerhed knyttet til udvælgelsen af stikprøven og strukturen i bortfaldet. , I 1. kvartal 2016 var svarprocenten usædvanligt lav, hvilket skabte større usikkerhed omkring tallene. Endvidere er web-interview (CAWI) indført som ny dataindsamlingsmetode. De to faktorer skabte brud i tidsserierne. Bruddene er korrigeret på hovedserierne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) har været gennemført siden 1994, og tabeller er tilgængelige i Statistikbanken fra 1996. I forbindelse med en ny opregningsmetode er der dog kun sammenlignelige data fra 2008 og frem. Det betyder, at ubrudte tidsserier baseret på AKU generelt kan føres tilbage til 2008. Undersøgelsen følger fælles retningslinjer i alle EU-lande samt flere andre lande, hvilket gør den velegnet til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, : Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) og Arbejdskraftundersøgelsen (år). I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), . Se mere på statistikkens , emneside, ., Mere detaljeret statistikdata kan købes via DST Consulting som , skræddersyet statistik, ., Der er desuden mulighed for at få adgang til mikrodata gennem , Danmarks Statistiks forskerordning, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdskraftundersoegelsen--aku-

Statistikdokumentation

Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 1. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

Bag tallene

Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

Bag tallene

Sjællændere har det største forbrug

Borgere i Region Sjælland har landets højeste forbrug. Således bruger en gennemsnitlig husstand i den sjællandske region 332.000 kr. om året på forbrug, hvilket er 50.000 kr. mere end en gennemsnitlig husstand i Nordjylland., 11. marts 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er gang i forbruget i Region Sjælland. Borgerne i den sjællandske region kan nu kåre sig selv som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde nemlig et forbrug på 332.000 kr. i 2007, hvilket var 13.000 kr. mere end Region Hovedstaden på andenpladsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Det laveste forbrug stod borgerne i Region Nordjylland for. Her lå en gennemsnitlig husstands forbrug på 284.000 kr., og nordjyderne udmærker sig dermed som landets mest tilbageholdende forbrugere., En gennemsnitlig husstand i Region Syddanmark ligger dog tæt på nordjyderne med et forbrug på kun 1.000 kr. mere om året. Husstandene i Region Midtjylland lægger sig midt i feltet med et forbrug på 305.000 kr., hvilket er 2.000 kr. mindre end gennemsnittet for en husstand i Danmark., Sjællændere køber biler og rejser, Sjællændernes højere forbrug skyldes blandt andet, at husstande i regionen bruger flere penge på biler end husstande andre steder i landet. En husstand i Region Sjælland har udgifter til køb af biler på 26.000 kr. årligt, mens husstande i Region Hovedstaden kun bruger omtrent det halve - nemlig 13.800 kr. Gennemsnittet for bilkøb for en husstand i Danmark er 19.000 kr. årligt., Rejser er et andet område, hvor husstandene i Region Sjælland har et højere forbrug end andre husstande i landet. Rejsebudgettet i regionen ligger således på 8.200 kr. for en husstand, mens landsgennemsnittet ligger 1.700 kr. lavere. Laveste rejsebudget har husstandene i Region Syddanmark med 4.600 kr., Det er også i Region Sjælland, at der bliver brugt flest penge på brændstof. En husstands årlige forbrug til dette er her 13.100 kr., hvilket er dobbelt så meget som husstande i Region Hovedstaden bruger., Flest penge til reparationer i Syddanmark, Til gengæld ligger fire ud af fem regioner på nogenlunde samme niveau i udgifter til reparation af transportmidler. Kun Region Syddanmark skiller sig ud. En husstand i den syddanske region bruger således hele 6.800 kr. på reparationer mod det generelle niveau i de øvrige regioner på mellem 4.000 og 5.000 kr., Tips- og lottohandlerne og bankostederne har givetvis kronede dage i det midtjyske. Det er i hvert fald her, der bliver brugt flest penge på spil pr. husstand med gennemsnitligt 3.200 kr. Dermed skiller Region Midtjylland sig ud fra de øvrige regioner, hvor spillebudgettet ligger på omtrent det halve med omkring 1.600 kr., Midtjyderne holder sig heller ikke tilbage, når det gælder forbruget på restauranter. Her ligger en gennemsnitlig midtjysk husstand med årlige udgifter på 13.800 kr. mod 12.100 kr. for en gennemsnitlig husstand i Danmark. Nordjyderne bruger færrest penge på restaurantbesøg med 9.800 kr., Regionale forskelle i udgiften til vin, Forbrugsudgiften til øl er forholdsvist lige i de fem regioner med et gennemsnit på omkring 1.000 kr. årligt. En dansk husstand bruger ca. 2.000 kr. årligt på vin. Men der er store regionale forskelle på, hvor meget en husstand bruger på vin., Husstande i Region Hovedstaden topper budgettet med et forbrug af vin på 2.700 kr. Færrest penge på vin bruger en husstand i Region Syddanmark. Her blev der købt vin for 1.300 kr. årligt., Der er altså markant forskel på husstandenes udgifter til vin i de to regioner. Men om det skyldes billigere priser i det syddanske som følge af grænsehandel, om der er forskel i kvaliteten på den købte vin i regionerne, eller om de syddanske husstande ganske simpelt køber færre flasker vin, fortæller forbrugsundersøgelsens tal intet om., Hvis du vil videre, Læs mere om de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen 2006-2008, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/404, ., Fakta , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse bygger på en stikprøveundersøgelse, der omfatter 2.543 private husstande. Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængdeenheder. Undersøgelsens data indsamles over en periode på tre år - i dette tilfælde i perioden 2006-2008. Efterfølgende er data omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år. , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. marts 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-03-11-Forbrug

Bag tallene

Sådan er den typiske dansker

De hedder stadig Jens og Anne Jensen og har 1,8 børn, som hedder Lucas og Emma, hvis de er født i 2008. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ikke meget har ændret sig for Jens og Anne Jensen. Vi hilste sidst på dem for et år siden. Her havde de været gift i fem år med udsigt til at ryge direkte ind i en ægteskabelig krise. Det har de sådan set stadig. Nu har de nemlig været gift i seks år, og de fleste ægtepar, der blev skilt i 2009, gik typisk hver til sit efter 6-7 års ægteskab., Men bare rolig - så slemt er det forhåbentlig ikke for Jens og Anne. Parret kan nemlig også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks-syv år. Desuden er parret også ganske fiktivt og udelukkende sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2010., Jens, som altså er det navn i Danmark, som flest mænd bærer, er 39 år, mens Anne - kvindernes mest anvendte fornavn - har levet i 41 år. Det er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Men i realiteten burde Jens være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse., Anne lever længst af de to. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 81 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 77 år., Børneflokken skrumper, Parret har mistet lidt af deres børneflok i forhold til sidste år. Her havde de som andre gennemsnitlige par 1,9 børn, mens Jens og Anne nu har 1,8 børn. Det var i hvert fald, antallet af børn for hver kvinde i 2009., Børnene er typisk et af hvert køn, der hvis de blev født i 2008 hedder Lucas og Emma, som var de mest populære navne for nyfødte det år. Meget taler dog for, at mindst et af børnene blev født tidligere, da gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29 år i 2008. Lucas eller Emma er typisk 14 år i dag. Mor Anne var så 27 år gammel, hvilket samtidig var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde for netop 14 år siden., Er de to søskende blandt de 53 pct. af en årgang, der typisk vælger en gymnasial uddannelse, og følger de den stadig stigende andel, der også tager en lang videregående uddannelse, vil de typisk studere på den samfundsfaglige linje og fx læse cand.merc., jura eller økonomi. Den samfundsfaglige uddannelse er nemlig langt den største med over hver fjerde studerende på længere videregående uddannelser., Længere på arbejde, Tilbage hos forældrene Anne og Jens. De arbejder nemlig begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af Fagligt Fælles Forbund, 3F. Anne har fået en halv kilometer længere til arbejde i forhold til sidste år. Nu kører hun 15,3 km i familiens gennemsnitlige lidt over ni år gamle bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere til arbejde med 21,6 km. Hvis han altså har et arbejde. Der er nemlig en overvægt af arbejdsløse mænd., Det typiske er dog, at både Jens og Anne arbejder. Han tjener mere end hende med en gennemsnitlig månedsløn inkl. pension på 41.700 kr. mod hendes 33.100 kr., Når familien ikke er på arbejde, sidder de i gennemsnit dagligt 3 timer og 9 minutter foran deres fladskærms tv. Det er 22 minutter eller lidt over en tredjedel af et X-Factor-program mere end for et år siden. Jens ser lidt mindre fjernsyn end sin hustru Anne, mens børnene faktisk bruger mindst tid foran skærmen. Fjernsynet viser typisk TV 2, når det er tændt., Mere elektronik i hjemmet, Udover fladskærms tv'et - som over halvdelen af befolkningen også er i besiddelse af - holder familien også af meget anden elektronik. De voksne boltrer sig i højere grad end før fx med både GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3- eller mp4-afspiller., Hvert familiemedlem har en mobiltelefon, men Jens eller Anne har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. Hvis familien køber ugeblade og aviser, ligger Billedbladet og Jyllandsposten typisk på sofabordet. Men oplaget er faldende. Det er nemlig typisk at snuppe en gratisavis - hovedsageligt MetroXpress - på vej til eller fra arbejde., Feriemålet hedder Spanien, Familien tager typisk også på ferie. Rejsen køber de som regel over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk med fly til Spanien, der er danskernes foretrukne feriemål i udlandet., Her lader vi så familien Jensen være i fred igen. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010.,  , Hvis du vil videre, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010 på , www.dst.dk/aarbog, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-08-Aarbog2010

Bag tallene