Søgeresultat

Turistovernatninger i Danmark steg med 22 pct. på et år

Turismen i Danmark har nu godt og grundigt overhalet niveauet før COVID-19. I 2022 lå antallet af turistovernatninger knap 12 pct. højere end i 2019. I det seneste år af perioden tog overnatnings-tallet et ekstra stort hop opad: fra 2021, der var præget af COVID-19, til 2022 steg antallet med 22 pct. , 15. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antallet af turistovernatninger i 2022. Rettelser foretaget 4. september 2023., I 2022 kom det samlede antal turistovernatninger i Danmark op på , 62,9, mio. svarende til en stigning på 22 pct. i forhold til året før. , Indstiller man kikkerten på et tilbageblik til 2019 - dvs. lige inden COVID-19 ramte dele af turismeerhvervet hårdt - er der også tale om en stigning. En lidt mindre stigning, men stadig en klar tendens. I 2022 var antallet af turistovernatninger i Danmark næsten 12 pct. højere end i 2019, hvor der var 56,1 mio. overnatninger., Heraf stod feriehusene for den største stigning hen over COVID-19-krisen målt i antal, nemlig , 2,5, mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, hvilket svarer til en stigning på , 12, pct. Campingpladserne tegner sig også for en pæn del af fremgangen i perioden; her var der 1,7 mio. flere overnatninger, svarende til en stigning på 15,5 pct. Endelig er hotellerne også med i den tunge ende af overnatnings-opsvinget med 1,4 mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, svarende til en stigning på 8,2 pct., FAKTA / Samlede antal overnatninger, De , 62,9, mio. overnatninger omfatter kun hoteller med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder., Højdespringerne det seneste år, Ser man udelukkende på udviklingen det seneste år, har hotellerne taget et markant spring på , 58,7, pct. flere overnatninger end i 2021. Feriecentrene er også steget markant med 36,1 pct. fra 2021 til 2022. I den mere stille ende med mindre procentuelle stigninger ligger lystbådehavne med en stigning på ni pct., campingpladser med syv pct. og feriehuse med seks pct., ”De overnatningsformer, der har haft den største procentvise stigning i overnatninger fra 2021 til 2022 er samtidig dem, der blev hårdest ramt under COVID-19”, siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Vandrerhjemmene havde ganske vist en iøjnefaldende stigning på hele 66 pct. fra 2021 til 2022, men de udgør samtidig en relativt lille del af det samlede overnatningstal. Det samlede antal overnatninger på vandrerhjem kom i 2022 således op på 1,7 mio., hvilket svarer til fire pct. af alle turistovernatninger sidste år., Til sammenligning fandt 37 pct. af overnatningerne sted i feriehusene, som generelt ligger helt i top, når det gælder andelen af turistovernatninger. Hotellerne kom ind på andenpladsen med 29 pct. af overnatningerne i 2022, mens campingpladserne stod for 20 pct. I den anden ende af skalaen ligger feriecentrene med syv pct., vandrerhjemmene med fire pct. og lystbådehavnene med to pct., Antal overnatninger fordelt på typer, 2002-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Udenlandske gæster vender tilbage, Fordelingen af overnattende turister fra henholdsvis Danmark og udlandet har ændret sig hen over de seneste 30 år, hvor tendensen er, at andelen af danske overnatninger stiger. I 1992 stod udenlandske turister for 63 pct. af overnatningerne. I 2006 havde fordelingen ændret sig til tæt på fifty-fifty, og under COVID-19-pandemien blev billedet vendt om med to tredjedele danske turistovernatninger i både 2020 og 2021. , Fra 2021 til 2022 steg andelen af udenlandske turister, så der stort set var lige mange overnatninger fra danske og udenlandske turister – med en lille overvægt af danske turister på 51 pct., Antal overnatninger i Danmark fra hhv. turister fra DK og fra verden udenfor DK, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Turisterne kommer især fra Tyskland, En helt overvejende del af de udenlandske turistovernatninger udgøres af gæster fra , vores nærmeste naboland mod syd, Tyskland. Sådan var det før COVID-19, og sådan var det stadig i 2022. Sidste år var der ca. , 19,4 mio. overnatninger fra tyske turister svarende til 63 pct. af de udenlandske overnatninger. , Rækkefølgen på Top 10-listen over andele af udenlandske turister i Danmark ligger i det hele taget meget stabilt hen over årene. Tager man et nedslag på årene hhv. 2014 (et godt stykke tid efter finanskrisen) og 2019 (året før COVID-19) og sammenligner med sidste år, er rækkefølgen fuldstændig den samme, nemlig denne:, Top 10 over udenlandske turister i Danmark 2022, 1. Tyskland, 63,0 pct.  (ca. 19,4 mio.), 2. Norge, 7,3 pct. (ca. 2,25 mio.), 3. Sverige, 5,5 pct. (ca. 1,69 mio.), 4. Holland, 5,5 pct. (ca. 1,68 mio.), 5. Storbritannien, 2,5 pct. (ca. 785.000),  6. USA, 2,3 pct. (ca. 722.000),  7. Frankrig,  , 1,2 pct. (ca. 370.000),  8. Italien,  , 1,1 pct. (ca. 337.000),  9. Schweiz,  , 1,0 pct. (ca. 307.000),  10. Spanien,  , 0,9 pct.  (ca. 277.000), Kilde: www. statistikbanken.dk/TURIST,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-15-turistovernatn-steg-22-pct

Bag tallene

Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget,   , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester,  0,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis,  , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik,  , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” ,  Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk,  Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

Bag tallene

Danske malkekøer er de mest produktive i EU

I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

Bag tallene

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi,  , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser

Flere arbejder hjemme

Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-24-Hjemmearbejde

Bag tallene

Mænd bruger flest penge på e-handel

Mænd bruger flere penge end kvinder, når de e-handler. Netmagasinet tager her pulsen på de e-handlende og giver et billede af, hvem der handler, hvor ofte, hvor meget og ikke mindst hvilke ting, der bliver handlet., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kvinderne har traditionelt altid haft bukserne på, når det drejer sig om at shoppe. Men på internettet markerer mændene sig faktisk som dem, der bruger flest penge. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., Her er 4.300 personer blevet spurgt om deres vaner på internettet. Mens hver femte e-handlende mand altså løftede sløret for et forbrug på over 5.000 kr., kan kun hver syvende kvinde bryste sig med samme forbrug over nettet de seneste tre måneder., - De ting, mænd køber, er både større og dyrere, end det kvinderne køber. Så ligesom i det virkelige liv, er der også forskel på mænd og kvinder på nettet, siger Morten Kamper, direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)., Supershoppere på Sjælland, Internettets supershoppere bor typisk i Region Sjælland. Her er det nemlig lidt mere end hver femte e-handler, der har brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. E-handlerne i Region Hovedstaden følger lige efter, mens de e-handlende i Region Syddanmark holder mest igen på kontanterne - eller rettere på Dankortet, som er e-handlernes foretrukne betalingsmiddel. Andelen af netkøbere med et forbrug på over 5.000 kr. er nemlig lavest i den syddanske region., Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet fortæller også, at jo flere børn en familie har, jo flere penge bruger familien på internettet. Til spørgsmålet om, hvorfor man handler på internettet, spiller bekvemmeligheden mere og mere ind, jo flere børn man har., Ni ud af ti familier med flere end to børn mener, at bekvemmeligheden er vigtig eller meget vigtig, når de handler over internettet, mens lidt færre - nemlig otte ud af ti - familier uden børn deler samme opfattelse., - Forbrug direkte til børnene udgør en stadig stigende post hos børnefamilier. Man bruger generelt også flere penge, når man har flere børn. Nethandel appellerer til travle mennesker, og det er børnefamilierne, fortæller erhvervssociolog Eva Steensig fra Lighthouse Cph., Mænd handler mest på nettet, Flere og flere i Danmark handler på nettet. Mændene er klart de mest aktive. Inden for det seneste år har 66 pct. af mændene handlet på nettet, mens kvinderne ligger lidt lavere med 61 pct. Det er for begge køns vedkommende en pæn stigning i forhold til for bare to år siden, hvor 60 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne havde handlet på nettet inden for det seneste år., Der er flere årsager til den øgede handel på nettet, mener FDIH-direktør Morten Kamper. En af årsagerne er bekvemmelighed., - På internettet kan du handle, når du vil. Du har samtidig mulighed for at sammenligne produkterne med hinanden, udbuddet er større, og prisen ofte lavere, forklarer han., Flere vil handle på nettet, FDIH-direktøren er sikker på, at endnu flere vil handle over nettet i fremtiden. Det betyder, at flere detailhandelskæder, der hidtil ikke har vægtet nethandel højt, vil skulle tænke anderledes., - Vi vil uden tvivl se flere af de store, etablerede detailhandelskæder blive mere aktive på nettet. Det er godt for samfundet og ikke mindst for brugerne. Men det giver også store udfordringer for virksomhederne selv. Hvis de kun har en fysisk forretning, vil de jo ligge i konkurrence med sig selv, hvis de går på nettet, siger Morten Kamper., Mænd handler hyppigere end kvinder på internettet. Op imod hver tiende e-handlende mand har handlet flere end ti gange på internettet inden for de seneste tre måneder. Det er næsten dobbelt så stor en andel som hos de flittigste e-handlende kvinder., Forskellige varer i e-indkøbskurven, Der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder køber, når de handler på internettet. Ikke overraskende hælder mændene til de mere tekniske varer som mobiltelefon, kamera, tv og computer, mens kvinderne sætter sig på de blødere varer i form af dagligvarer, tøj, sports- og fritidsudstyr., - Der er jo forskel på, hvad mænd og kvinder interesserer sig for. Nettet giver os mulighed for at forfølge det, vi synes er interessant. Det tvinger os ikke til at forholde os til alt muligt andet og alle mulige andre produkter. Vi går ikke lige forbi en palle med vaskepulver eller el-pærer og skal forholde os til, om vi nu også mangler noget af det. Vi kan dyrke og forfølge den varekategori, der optager os, og det er medvirkende til, at forskelle på mennesker og forskel på køn bliver endnu mere udpræget i vores forbrug på nettet, forklarer erhvervssociolog Eva Steensig., Hver anden e-handlende kvinde har købt tøj, sports- eller fritidsudstyr over nettet inden for det seneste år, mens hver tredje e-handlende mand har købt computerudstyr. Det absolut mest købte over nettet for både mænd og kvinder er billetter til teater, biograf eller koncerter, hvilket næsten to ud af tre har købt inden for det seneste år. Rejser og overnatninger i forbindelse med rejser følger lige efter. Halvdelen af netkøberne har således købt en rejse eller overnatning., Hvis du vil videre..., Se mere om Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, ., Du kan også se flere resultater fra undersøgelsen og om it generelt på , www.dst.dk/it, ., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 26. oktober 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

Bag tallene

Årbøger går online

Septemberforlig, verdenskrig, ungdomsoprør og oliekrise. Danmarks Statistik samler nu flere markante begivenheder i en historisk føljeton, der de næste måneder tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag., 2. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1896-1910:, FAGFORENINGER OG INDKOMSTSKAT OPSTÅR, Allerede ved synet af det gulnede omslag og de porøse sider forstår man, at der her er tale om noget helt specielt: Den allerførste Statistisk Årbog fra 1896., Årbogen blev udgivet af Statens statistiske Bureau, som vi i dag bedre kender under navnet Danmarks Statistik. For første gang blev det muligt at se oplysninger "saa langt ned, som det overhovedet var muligt at skaffe Materialet til Veje indtil den Dag, Arket gik i Trykken", som forordet beskriver., Nogle af de oplysninger, som befolkningen i slutningen af 1800-tallet for første gang fik mulighed for at se, var blandt andet særdeles detaljerede dødsårsager. Her optræder både brændevinssygdom, kolera og akut diarré samt lungesvindsot. Sidstnævnte som den absolut mest fremtrædende dødsårsag med knap 1.500 døde i 1894., Men også andre områder som fx kreaturholdet blev belyst i detaljeret grad. Ringkøbing Amt toppede med flest får med (147.650 af slagsen), mens Holbæk Amt kunne smykke sig med flest svin. Dem var der 80.295 af. Desuden ses det, at over halvdelen af de værnepligtige målte mellem 62 og 65 tommer. I nutidige mål svarer det til en højde mellem 162 og 170 cm., Septemberforliget satte sit præg, Store begivenheder har gennem tiderne også sat sit præg på årbøgerne. Efter en 19 uger lang storkonflikt indgik De Samvirkende Fagforbund (nu LO) og arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i september 1899 en aftale, der siden hen blev kaldt Septemberforliget. Aftalen slog fast, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold., - Forliget blev af begge parter betegnet som en sejr. Det var det også i den forstand, at det uden statslig indblanding lykkedes parterne at fastlægge regler for det fremtidige forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, fortæller professor i historie, Knud J.V. Jespersen., Septemberforliget 1899 kaldes med god ret arbejdsmarkedets grundlov, og dets grundlæggende bestemmelser er i dag fortsat retningsgivende for det danske aftalesystems virkemåde., Allerede i Statistisk Årbog året efter indgik for første gang en tabel over "Arbejdsgiverforeninger og Fagforeninger den 1. Januar 1900". Her blev belyst, at i alt 50 arbejdsgiverforeninger samlet havde 7.200 medlemmer, mens hele 1.195 fagforeninger brystede sig med 96.300 medlemmer., Indkomstskatten ser dagens lys, Indtil slutningen af 1800-tallet fik staten primært sine indtægter fra afgifter og skatter på landbruget. Men efter et regeringsskifte i 1901, hvor Venstre, der repræsenterede landbruget, fik flertal i Folketinget, lykkedes det for partiet af lægge noget af landbrugets skattebyrde over på byerne. I maj 1903 blev skattereformen vedtaget med virkning fra 1904, og den progressive indkomstskat havde set dagens lys., Det gjorde den også første gang i Statistisk Årbog året efter i 1905, hvor en helt ny tabel "De nye Statsskatter" viste, at godt 300.000 skatteydere i perioden 1904-1905 i gennemsnit tjente 2.200 kr. om året (svarende til ca. 130.000 kr. i 2008) og efter diverse fradrag i gennemsnit betalte 19 kr. (ca. 1.100 kr. i 2008) i indkomstskat., En anden ny skat, der samtidig opstod, var formueskatten, som årligt udgjorde 0,6 promille. Her var den gennemsnitlige indbetaling på godt 10 kroner (ca. 600 kr. i 2008) om året. Formueskatten blev i øvrigt afskaffet 91 år senere i 1995., Biler var et statussymbol, Værkfører Urban Johansen fra Nørrebro i København byggede i 1888 den første bil i Danmark nogensinde, kaldet Hammelbilen. Årene efter kom flere automobiler til, hvoraf mange i begyndelsen primært blev brugt til motorsport. Men med tiden udviklede de sig til at være et statussymbol for de velstående i befolkningen., I Statistisk Årbog 1909 indgik for første gang antallet af indregistrerede automobiler og motorcykler. Her kunne man se, at der 1. januar 1909 i alt fandtes 707 biler i Danmark. Ni ud af ti biler hørte til i byerne - heraf over halvdelen i København. Der var knap 3.500 motorcykler i landet, men her fordeltes de næsten ligeligt mellem byer og landdistrikter - dog med en lille overvægt til byerne., Nye tabeller i Årbogen, Selv om Statistisk Årbog i perioden 1896-1910 stadig var i sine spæde leveår, udviklede den sig støt år for år med nye tabeller og med udvidelse af eksisterende tabeller. Af andre nye tabeller i perioden kan blandt andet nævnes "Data om Skilsmisser i Danmark" (1899), "Kommunale Valg" (1901), "Danske, i forskellige udenlandske Stater" (1902), "Telefonvæsenet i Danmark" (1902), "Detailpriser" (1905), "Fagforeningernes Arbejdsløse og den til disse udbetalte Understøttelse" (1906), "Sygeplejeforeninger" (1908) og en masse andre statistikker og tabeller., Allesammen med til at give et mere nuanceret billede af samfundet, som det så ud dengang. Med Statistisk Årbogs komme og regelmæssige årlige udgivelse var en væsentlig grundsten i dansk samfundshistorie født., Hvis du vil videre, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 2. oktober 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-02-Aarbogsarkiv01

Bag tallene

Danske fædre holder i gennemsnit under en måneds barsel

Fædre der var offentligt- eller privat ansat, tog i 2015 i gennemsnit mindre barsel end de to måneder, som EU vil øremærke til fædrene., 28. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 22. juni 2018 kl. 14:15 , Af , Magnus Nørtoft, Danske fædre tager i gennemsnit noget mindre fædre- og forældreorlov, end de to måneder, som EU-ministerrådet har besluttet fremover at øremærke til fædrenes barselsorlov., Nybagte fædre i Danmark – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – var i gennemsnittet 25 dage på forældre- og fædreorlov i 2015, hvor de nyeste data er fra. Men også blandt fædre med ret til dagpenge under barsel var der langt til de ca. 61 dage, som to måneder svarer til. De holdt i gennemsnit 31 dages barsel., Hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge tog fædre, der fik barn i 2015, i gennemsnit 30 dages forældreorlov. Hvis kun faren var dagpengeberettiget, tog han i gennemsnit 38 dages orlov. , Offentligt ansatte fædre tager længst barsel, Farens ansættelse havde imidlertid også betydning for, hvor lang tid han gik på orlov i 2015, viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik over de omkring 57.500 nye fædre i 2015. (Se tabel nederst.), Privatansatte fædre tog i gennemsnit 25 dages orlov, hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge, og 32 dages orlov, hvis kun faren var dagpengeberettiget. Offentligt ansatte fædre modtog til sammenligning barselsdagpenge i 52 dage, hvis begge forældre var berettiget til dagpenge og 70 dage, hvis faren som den eneste havde mulighed for at få barselsdagpenge., Fædre ansat i det private tog altså i gennemsnit kortere barsel, selvom de var den eneste, der var dagpengeberettiget, end fædre ansat i det offentlige, hvor begge forældre var dagpengeberettiget. , 22 pct. tog ingen barsel, Blandt de fædre, der havde ret til barselsdagpenge, valgte 22 pct. barselsorloven fra. Andelen af fædre, der ikke gik på barsel, var med 30 pct. størst blandt dem, hvor moren ikke havde ret til barselsdagpenge. Hvis begge forældre havde mulighed for dagpenge under orloven, valgte 20 pct. af fædrene den helt fra., Ligesom med længden af orloven gik fædre ansat i den offentlige sektor oftere på orlov end de privatansatte. Kun 9 pct. af de offentligt ansatte fædre valgte fædre- og forældreorloven fra. For de privatansatte var andelen 23 pct.  , Mors barsel, Mødrenes barsel var ikke påvirket af deres ansættelse på samme måde som fædrenes. Mødrene gik i gennemsnit på barsel 298 dage, hvis begge forældre var berettiget til barselsdagpenge og 311 dage, hvis kun moren var berettiget. (Se tabel nederst.), De offentligt ansatte mødre gik i gennemsnit på barsel fire dage længere end de privatansatte, hvis kun moren havde ret til dagpenge under barsel. Til gengæld gik de offentligt ansatte mødre på barsel syv dage mindre, hvis begge forældre havde ret til barsel., Udsvingene i mødrenes barselsperioder er så små, at det tyder på, at andre faktorer spiller ind på orlovslængden. , Fars barsel siden 2007, Ser man på alle fædre – altså også dem, som ikke har ret til barselsdagpenge – steg den gennemsnitlige orlovslængde fra 21 til 25 dage fra 2007 til 2015, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Længden på orloven har dog ligget på 25 dage siden 2010., Blandt kvinderne er det gennemsnitlige antal dage på barsel faldet fra 242 til 231 fra 2007 til 2015., Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet har tidligere udgivet, denne pjece , om fædre- og forældreorlov for forskellige grupper i 2003-2014. , Fars barsel, Begge forældre dagpengeberettiget, Kun far dagpengeberettiget, Far ikke dagpengeberettige, t, Ansættelse, Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre med barsel, Fædre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Fædre ingen barsel , Alle, 32.133, 8.219, 30,0, 5.235, 2.230 , 37,9 , 11.202 , Offentlig ansat, 7.402, 674, 52,0, 954, 180 , 70,0 , 462 , Privat ansat, 23.436 , 6.741 , 24,9 , 3.745 , 1577 , 32,2 , 2.587 , Ikke i beskæftigelse,  1.295, 804 , 19,3 , 536 , 473 , 32,2 ,  8.153, Mors barsel,  , Begge forældre dagpengeberettiget, Kun mor dagpengeberettiget, Mor ikke dagpengeberettiget, Ansættelse, Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre med barsel, Mødre ingen barsel, Gennemsnitlig barsel (dage), Mødre ingen barsel, Alle, 40.103, 249, 298,1, 5.072, 71, 311,2, 13.524, Offentlig ansat, 20.615, 77, 295,2, 2.236, 20, 314,9, 951, Privat ansat, 15.099, 92, 302,5, 1.785, 27, 310,6, 1.170, Ikke i beskæftigelse, 4.389, 80, 297,0, 1.051, 24, 304,4, 11.403, Note til tabellerne: Opgørelsen over forældrenes sektor bygger på den registerbaserede arbejdsstyrke i slutningen af november året før barnets fødsel. Der kan således være op til 13 måneder mellem tidspunktet for den registrerede sektor og barnets fødsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-28-Danske-faedre-langt-fra-EU-kommissionen-forslag-om-fire-maaneders-barsel-til-maend

Bag tallene

Folkepensionen fylder 60 år: Næsten hver femte dansker modtager nu pensionen

1. april har den danske folkepension eksisteret i 60 år, og i 2016 modtog 1,1 mio. personer pensionen. Andelen af folkepensionister er de seneste år steget mest i det nordligste Sjælland – mindst i de største byer. I flere kommuner er over 30 pct. af indbyggerne nu folkepensionister. Også i udlandet stiger antallet af modtagere af dansk folkepension., 31. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Da folkepensionen trådte i kraft for 60 år siden modtog , 384.000 personer ydelsen, . Siden er antallet af folkepensionister i Danmark steget. , De seneste år er antallet vokset, fra 870.000 personer i 2008 til 1,1 mio. i 2016. Stigningen siden 2008 betyder, at andelen af folkepensionister blandt hele befolkningen er steget fra 15,8 pct. i 2008 til 19,2 pct. i 2016., I hele perioden fra 2008 til 2016 har flere kvinder end mænd modtaget folkepension. I 2016 var 500.000 mænd og 600.000 kvinder på folkepension. Det skyldes primært, at kvinder lever længere end mænd., Andelen af befolkningen, som folkepensionisterne udgør, varierer mellem kommunerne. Men sammenligner man 2008 med 2016, er tendensen, at andelen af befolkningen på folkepension, er vokset over hele landet. , I 2008 var det kun i Læsø og Ærø Kommuner, at mere end hver fjerde indbygger var folkepensionist. I 2016 fik Læsø og Ærø følgeskab af Samsø, Langeland, Fanø, Odsherred, Lolland, Bornholm og Hørsholm Kommuner, hvor mere end hver fjerde beboer nu også var på folkepension. , Omvendt modtog under 16 pct. af befolkningen folkepension i 40 kommuner i 2008. I 2016 var det kun tilfældet i København, Århus, Ishøj og Frederiksberg Kommuner., Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, . , Kommuner med lavest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ishøj, 10,4, København, 9,9, København, 10,5, Aarhus, 13,8, Egedal, 11,9, Ishøj, 15,1, Aarhus, 12,0, Frederiksberg, 15,9, Albertslund, 12,0, Gladsaxe, 16,1, Skanderborg, 12,1, Odense, 16,4, Høje-Taastrup, 12,6, Høje-Taastrup, 16,5, Solrød, 12,8, Skanderborg, 16,8, Favrskov, 13,1, Hvidovre, 16,8, Greve, 13,5, Albertslund, 16,9, Kommuner med højest andel folkepensionister, Kommune, Andel i pct. 2008, Kommune, Andel i pct. 2016, Ærø, 26,5, Læsø, 34,6, Læsø, 25,3, Ærø, 33,5, Langeland, 24,6, Samsø, 31,9, Samsø, 23,7, Langeland, 31,5, Lolland, 21,2, Fanø, 30,2, Odsherred, 20,4, Odsherred, 28,0, Hørsholm, 20,3, Lolland, 27,2, Bornholm , 20,1, Bornholm, 26,9, Guldborgsund, 19,8, Hørsholm, 25,4, Fanø, 19,7, Guldborgsund, 24,9, Stigning i langt de fleste kommuner, Fra 2008 til 2016 er andelen af befolkningen, der modtager folkepension, stort set steget i alle kommuner. Kun i København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre Kommuner er andelen faldet og i alle tre kommuner under 1 procentpoint. , Til sammenligning er andelen af folkepensionister steget mest i ø-kommuner som Fanø (10,5 procentpoint), Læsø (9,3 procentpoint) og Samsø (8,2 procentpoint). Ser man bort fra øerne, har Odsherred Kommune oplevet den største stigning i andelen af indbyggere, der modtager folkepension. Her er stigning 7,6 procentpoint fra 20,4 pct. af befolkningen i 2008 til 28,0 pct. i 2016. Lige efter Odsherred ligger Gribskov Kommune, hvor andelen af folkepensionister er steget med 7,4 procentpoint fra 16,6 pct. i 2008 til 24,0 i 2016., Overordnet gælder det, at andelen af folkepensionister blandt indbyggerne vokser langsomst i og omkring de store byer. I 17 kommuner er andelen af folkepensionister vokset med mindre end 3 procentpoint. Disse kommuner er de fire største byer (København, Århus, Odense og Aalborg) to jyske kommuner (Kolding og Horsens) og 11 kommuner omkring København.,  , Anm: Figurerne er lavet på baggrund af statistikken for , folkepension, og , befolkningsstatistikken, ., Flere folkepensionister i udlandet, Ligesom det samlede antal folkepensionister er antallet af modtagere af folkepension uden for Danmarks grænser også steget. I 2007 modtog 27.000 , personer bosat i udlandet folkepension, . I 2016 var antallet 46.900., Stigningen i modtagere i udlandet kan ikke udelukkende forklares ved, at der er blevet flere folkepensionister i det hele taget. Andelen af folkepensionisterne, der ikke bor i Danmark, er steget fra 3,2 pct. i 2007 til 4,3 pct. i 2016., De fleste modtagere af folkepension, der bor uden for Danmarks grænser, bor i vores nabolande, Sverige (12.800), Tyskland (6.200) og Norge (6.000)., I Spanien bor også en del folkepensionister. Disse personer er i højere grad flyttet ud af landet senere i deres liv, end dem, som bor tættere på Danmark, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Om folkepension, Folkepensionsalderen har ændret sig gennem årene. I øjeblikket er den 65 år, men fra 2019 til og med 2022 sættes folkepensionsalderen gradvist op, så den i 2022 er 67 år., Se antallet af folkepensionister fra 1984 til 2006, Se antallet af folkepensionister fra 2007 til 2016, Læs mere om, hvem der kan få folkepension på , borger.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-31-Naesten-hver-femte-modtager-nu-folkepension

Bag tallene

Danmark og danskerne på godt og ondt

De hedder Jens og Anne Jensen og har været gift i fem år. De har 1,9 børn, som hedder Lucas og Mathilde, hvis de er født i 2008. Netmagasinet tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Jens og Anne Jensen ryger muligvis snart ud i en krise i deres ægteskab. Ægteparret har nemlig været gift i fem år, og de fleste par, der blev skilt i 2008, gik typisk hver til sit efter 5-6 års ægteskab., Det fiktive ægtepar i denne artikel kan dog også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks år. Jens og Anne er nemlig mest af alt sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2009., Så tilbage til vores kære ægtepar. Han er 39 år og hun 41 år, hvilket er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Jens bør i realiteten dog være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse. Men lad nu det ligge., Anne lever længst. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 80 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 76 år., Parret har 1,9 børn, som - hvis de var født i 2008 - typisk hedder Lucas og Emma. Men børnene - i hvert fald det ene af dem - er nok snarere født for 14 år siden. Her var Anne 27 år, hvilket i 1995 også var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder. I dag er gennemsnitsalderen 29 år. I øvrigt betyder det, at Annes første barn typisk hedder enten Camilla eller Mathias, der var de mest populære navne i 1995. I dag ligger Camilla helt nede som nr. 45, mens Mathias indtager 11. pladsen for de mest populære drengenavne i 2008., Arbejder i den private sektor, Forældrene Anne og Jens arbejder begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af 3F. Hun kører 14,8 km til arbejde i familiens ene bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere - nemlig 21,2 km - til arbejde. Hvis han altså har et arbejde. Det er nemlig i højere grad mænd end kvinder, der lige for tiden står i den stadig forholdsvis korte arbejdsløshedskø., Jens tjener mere end Anne og har en gennemsnitlig indkomst på 318.200 kr. mod Annes 231.600 kr. En stor del af denne indkomst tilfalder dog ikke familien selv, da der jo også skal betales indkomstskatter mv. og eventuelle renteudgifter på lån. Størstedelen af indkomsten går til forbrug, mens familien sparer en mindre del op., Når familien ikke er på arbejde for at tjene penge til forbruget, sidder de i gennemsnit dagligt 2 timer og 47 minutter foran deres fladskærms tv. Børnene bruger dog mindre tid foran skærmen end de voksne. Når fjernsynet er tændt foretrækker familien at se TV 2 efterfulgt af DR1., Vild med elektronik, Udover deres fladskærms tv er familien også vild med anden elektronik. De voksne boltrer sig med GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3-afspiller. Hvert familiemedlem har en mobiltelefon - og Jens har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald en del flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. På stuebordet ligger typisk Billedbladet og Jyllandsposten, hvis ikke Jens eller Anne har snuppet en gratisavis på vej til arbejde., Hver person i familien har i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge ti gange i løbet af året. Mor Anne og sønnen Lucas lidt mere end far Jens og datter Emma. Én person i den fire personer store familie ryger - dog ikke, når hele familien mindst to gange om året tager i biografen og typisk ser en amerikansk film., Turen går til Spanien, Familien har heldigvis også tid og råd til ferie. Rejsen køber de typisk over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk til Spanien., Her lader vi så familien Jensen være i fred for nu. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne på godt og ondt i Statistisk Årbog 2009.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009 på , www.dst.dk/aarbog, , hvor den kan downloades gratis eller købes i hardback-version., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. juni 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Bag tallene