Søgeresultat

Stadig flere brevstemmer

Ved både folketings-, europaparlaments- og kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer steget de seneste år. Andelen af brevstemmer var ved de seneste valg størst omkring de større byer og i ø-kommunerne., 22. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, . De godt 300.000 stemmer svarer til næsten 9 pct. af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg., ”Generelt stemmer flere og flere inden valgdagen. Udviklingen ses også ved europaparlamentsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg,” siger Dorthe Larsen, Danmarks Statistik., Ved det seneste europaparlamentsvalg stemte 140.000 med brev. Det svarer til 6 pct. af stemmerne., Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM, og , www.statistikbanken.dk/KVRES, ., Anm.: Brevstemmerne til kommunal- og regionsrådsvalgene omfatter kun de gyldige stemmer., Relativt flest brevstemmer tæt på København og i ø-kommunerne, Andelen, der vælger at brevstemme, varierer mellem kommunerne. I København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne nord for København med kyst til Øresund fylder brevstemmerne relativt meget i de afgivne stemmer. Det samme gælder i de små kommuner, som Ærø og Samsø., Andelen af stemmer, som var brevstemmer, var med 16,7 pct. højest i Gentofte Kommune, efterfulgt af Frederiksberg (15,0 pct.) og Rudersdal (14,3 pct.) kommuner., Andelen var lavest i Brønderslev (5,0 pct.), Vejen (5,6 pct.) og Jammerbugt (5,8 pct.) kommuner., Til europaparlamentsvalget i 2014 var mønsteret fra folketingsvalget med relativt mange brevstemmer i nærheden af København og i ø-kommunerne den samme. Her fyldte brevstemmer mest i Gentofte (12,7 pct.), Frederiksberg (11,7 pct.) og Ærø (11,5 pct.) kommuner, mens andelen af brevstemmer var lavest i Vejen (3,1 pct.), Hedensted (3,3 pct.) og Ringkøbing-Skjern (3,5 pct.) kommuner., Se andelen af stemmer, som er brevstemmer, fordelt på kommuner nederst i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Danmarks Statistik har tidligere bl.a. udgivet artikler om , stemmeprocenten i kommunerne til forskellige valg,  og om , partiernes valgresultater i kommunerne til folketingsvalget, ., Se flere artikler , om folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, afdelingsleder, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk,  , Brevstemmer, som andel af stemmer i kommunerne, Kommune, Folketingsvalg, 2015, EP-valg, 2014, Brevstemmer i pct. af stemmer, Albertslund, 9,3, 7,0, Allerød, 10,4, 6,5, Assens, 6,7, 5,3, Ballerup, 9,5, 7,4, Billund, 6,1, 3,8, Bornholm, 9,3, 7,8, Brøndby, 11,7, 9,3, Brønderslev, 5,0, 3,8, Dragør, 11,4, 9,0, Egedal, 8,5, 5,1, Esbjerg, 7,3, 4,4, Fanø, 11,3, 8,4, Favrskov, 6,9, 3,7, Faxe, 7,9, 6,4, Fredensborg, 10,1, 7,0, Fredericia, 8,9, 4,1, Frederiksberg, 15,0, 11,7, Frederikshavn, 7,8, 5,5, Frederikssund, 10,8, 8,1, Furesø, 10,6, 7,7, Faaborg-Midtfyn, 6,4, 3,9, Gentofte, 16,7, 12,7, Gladsaxe, 10,5, 7,9, Glostrup, 9,3, 6,0, Greve, 9,9, 6,0, Gribskov, 8,3, 5,8, Guldborgsund, 7,7, 5,7, Haderslev, 6,8, 4,8, Halsnæs, 9,8, 7,4, Hedensted, 5,9, 3,3, Helsingør, 11,6, 9,3, Herlev, 9,2, 6,1, Herning, 6,3, 4,0, Hillerød, 8,3, 6,0, Hjørring, 6,8, 4,7, Holbæk, 8,1, 5,2, Holstebro, 7,5, 4,8, Horsens, 7,1, 4,3, Hvidovre, 8,6, 6,7, Høje-Taastrup, 7,7, 5,0, Hørsholm, 12,4, 8,9, Ikast-Brande, 6,4, 3,8, Ishøj, 8,9, 6,4, Jammerbugt, 5,8, 3,6, Kalundborg, 6,7, 4,9, Kerteminde, 6,9, 4,0, Kolding, 6,9, 4,5, København, 12,4, 8,4, Køge, 7,5, 4,8, Langeland, 7,3, 5,6, Lejre, 7,0, 4,0, Lemvig, 7,8, 4,8, Lolland, 8,9, 8,0, Lyngby-Taarbæk, 11,2, 7,9, Læsø, 9,9, 8,1, Mariagerfjord, 7,0, 4,8, Middelfart, 7,5, 5,2, Morsø, 6,0, 3,8, Norddjurs, 6,6, 4,7, Nordfyns, 6,6, 4,4, Nyborg, 7,4, 4,7, Næstved, 7,5, 4,9, Odder, 8,7, 7,4, Odense, 9,1, 5,5, Odsherred, 7,7, 5,3, Randers, 7,5, 5,5, Rebild, 6,6, 4,2, Ringkøbing-Skjern, 6,5, 3,5, Ringsted, 8,0, 4,9, Roskilde, 10,0, 6,9, Rudersdal, 14,3, 10,6, Rødovre, 10,4, 7,3, Samsø, 12,1, 7,3, Silkeborg, 6,3, 4,2, Skanderborg, 8,8, 5,8, Skive, 6,7, 4,3, Slagelse, 7,3, 4,9, Solrød, 9,5, 5,9, Sorø, 6,6, 4,5, Stevns, 7,6, 4,7, Struer, 6,7, 4,9, Svendborg, 8,9, 6,0, Syddjurs, 7,4, 4,9, Sønderborg, 6,8, 4,5, Thisted, 6,5, 4,4, Tønder, 6,0, 3,7, Tårnby, 10,1, 7,4, Vallensbæk, 11,3, 7,8, Varde, 6,2, 3,6, Vejen, 5,6, 3,1, Vejle, 7,6, 4,0, Vesthimmerlands, 5,9, 3,6, Viborg, 6,7, 4,5, Vordingborg, 7,9, 5,0, Ærø, 13,0, 11,5, Aabenraa, 6,0, 4,0, Aalborg, 9,1, 6,1, Aarhus, 10,5, 5,7, Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-stadig-flere-brevstemmer

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

Bag tallene

CPR fylder 50 år: fire figurer om årgang 1968

I anledning af CPR-registerets 50 års jubilæum sætter Danmarks Statistik fokus på personer født i Danmark samme år, som CPR-registeret så dagens lys., 27. marts 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Med CPR-registeret blev det muligt for Danmarks Statistik at følge befolkningen fra vugge til grav og lave præcis og billig statistik. Fx førte CPR-registeret til, at traditionelle folketællinger ikke længere er nødvendige. Den sidste blev foretaget i 1970., 66.800 personer født i Danmark fylder 50 år i 2018 og blev dermed født i samme år, som CPR-registeret så dagens lys. I anledning af CPR-registerets jubilæum bruger Danmarks Statistik data knyttet sammen med CPR-registret til at se på, hvordan det er gået årgang 1968., Lars og Tina mest almindelige navne , Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark., 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for  mænd og Charlotte og Helle for kvinder., Kilde: Særkørsel, navnestatistikken, Danmarks Statistik. , Se hvor mange danskere, du deler navn med her, ., I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Uddannelse: Kvinder har mellemlange – mænd erhvervsfaglige, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik. Se uddannelsesniveau i hele befolkningen her: , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Blandt personerne, som er født i 1968, har mændene oftere grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Kvinderne har derimod oftere mellemlang videregående uddannelse., Blandt 30-34-årige personer, har især kvinderne i højere grad en lang videregående uddannelse end årgang 1968. 22,3 pct. af de 30-34-årige kvinder og 18,9 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en lang videregående uddannelse eller en ph.d. eller forskeruddannelse i 2017. Andelen af 30-34-årige med en erhvervsuddannelse var til gengæld lavere end andelen af dem, der fylder 50 år i 2018. 24,2 pct. af kvinderne og 32,1 pct. af mændene på 30-34 år havde en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse., Hver sjette havde indkomst under 250.000 kr. i 2016, I slutningen af 2016 var 87,0 pct. af mændene og 84,5 pct. af kvinderne født i Danmark i 1968 i beskæftigelse, mens 2,2 pct. af mændene og 2,1 pct. af kvinderne var ledige., 17 pct. pct. af årgang 1968 havde en , indkomst før skat, på under 250.000 kr. i 2016. Omvendt havde 4 pct. en indkomst over 1 mio. kr. Knap halvdelen havde en indkomst på mindst 400.000 kr., Blandt alle personer over 14 år, havde 47 pct. en indkomst før skat på under 250.000 kr. i 2016, mens 24 pct. havde en indkomst på mindst 400.000 kr. Den højere indkomst for årgang 1968 skyldes, at de i 2016, er i en periode af livet, hvor erhvervsindkomsten topper for mange., Betragtes den personlige , nettoformue, , så havde 7 pct. af 1968’erne en negativ formue. Det vil sige, at deres gæld er større end deres aktiver. Samtidig havde 19 pct. en personlig nettoformue over 2 mio. kr. Den gennemsnitlige nettoformue for 1968’erne var 1.323.000 kr. ved udgangen af 2016., I hele befolkningen, var den gennemsnitlige nettoformue på 990.000 kr. pr. person i 2016., 3 pct. af 1968’erne havde både en personlig formue over 2 mio. kr. og en indkomst før skat over 1 mio. kroner., Sammenhæng mellem personlig indkomst før skat og nettoformue. Årgang 1968,  , Nettoformue (1.000 kr.), Negativ, 0-750, 750-2.000, over 2.000, I alt, Indkomst (1.000 kr), Pct., Under 250, 3,1, 9,6, 2,9, 1,1, 16,7, 250-400, 2,4, 16,9, 13,4, 2,9, 35,6, 400-1.000, 1,7, 9,1, 20,4, 12,3, 43,5, over 1.000, 0,2, 0,3, 0,8, 2,9, 4,2, I alt, 7,4, 35,9, 37,5, 19,3, 100, Så mange er blevet gift en eller flere gange,  Mere end hver fjerde mand fra årgang 1968 havde 1. januar 2018 ikke været gift. Det gjaldt kun for hver femte kvinde., Dermed er andelen af kvinder, der er blevet gift højere end andelen af mænd. Andelen af personer fra årgang 1968, der er blevet gift anden eller tredje gang, er andelen af kvinder større end andelen af mænd., At man ikke er blevet gift betyder hverken, at man er single, eller at man ikke har familie., Mange 50-åriges børn bor fortsat hjemme og få 50-årige har børnebørn, 62 pct. af årgang 1968 har stadig børnene boende hjemme. Andelen er størst blandt kvinderne, hvor 66 pct. har hjemmeboende børn. Det er også kvinderne, der oftest er blevet bedsteforældre., Kvinder får gennemsnitligt børn tidligere end mænd, og bliver derfor også gennemsnitligt bedsteforældre tidligere. Dermed er flere kvinder end mænd nået at blive bedsteforældre allerede som 50-årige. At kvinderne oftere bor sammen med deres børn kan skyldes, at børn oftest har adresse hos moren, hvis forældrene splitter op., Blandt personer, der fylder 50 år i 2018, har 44 pct. stadig begge deres forældre, mens yderligere 40 pct. har en af deres forældre., Kontakt, Artikel er udarbejdet i samarbejde med Amy Frølander og Jarl Quitzau., Spørgsmål angående tallene om befolkning og uddannelse kan rettes til Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik på 39 17 36 26 eller , amf@dst.dk, ., Spørgsmål vedrørende indkomst og formue kan rettes til Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik på 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-27-cpr-fylder-50-aar-fire-figurer-om-aargang-1968

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 17.13.1 - Makroøkonomiske instrumenter

Makroøkonomiske instrumenter, Enhed: , -, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Bruttonationalprodukt (årlig vækst i pct.), 1,6, 1,3, 0,0, 1,4, 1,3, 2,1, 3,1, 3,1, 1,9, 1,7, -1,8, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Faste bruttoinvesteringer (årlig vækst i pct.), -6,3, 1,0, 3,7, 1,8, 5,1, 4,0, 8,0, 4,4, 4,0, -0,8, 4,3, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Privatforbrug (årlig vækst i pct.), 1,3, 0,1, 0,2, 1,7, -0,2, 2,0, 3,3, 2,9, 3,8, 1,7, -1,3, 5,8, -2,4, -2,7, 1,1, Offentligt forbrug (årlig vækst i pct.), 1,6, -0,6, 0,8, 0,0, 2,0, 2,0, 0,1, 1,0, 0,4, 1,0, -1,9, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Eksport af varer og tjenester (årlig vækst i pct.), 3,0, 7,4, 1,3, 1,4, 3,0, 3,2, 3,7, 4,8, 3,4, 4,4, -6,4, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Import af varer og tjenester (årlig vækst i pct.), 1,3, 8,1, 2,9, 1,5, 4,1, 4,1, 4,3, 4,3, 5,7, 3,1, -4,0, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Inflation, forbrugerprisindeks (årlig vækst i pct.), 2,3, 2,8, 2,4, 0,8, 0,6, 0,5, 0,3, 1,1, 0,8, 0,8, 0,4, 1,9, 7,7, 3,3, 1,4, Skatteindtægter (pct. af BNP), 45,1, 45,2, 46,0, 47,0, 49,9, 47,5, 46,4, 46,1, 44,9, 47,6, 47,7, 47,8, 42,3, 44,2, 45,4, Offentlig saldo (pct. af BNP), -2,5, -1,8, -3,2, -0,9, 1,4, -0,9, 0,3, 1,7, 0,8, 4,3, 0,4, 4,1, 3,4, 3,4, 4,5, ØMU Gæld (pct. af BNP), 46,1, 50,0, 48,7, 47,8, 48,7, 44,6, 41,7, 40,2, 38,5, 38,3, 46,3, 40,7, 34,2, 33,8, 31,5, Varehandel (pct. af BNP), 94,4, 102,0, 104,4, 103,6, 103,2, 105,1, 101,5, 104,2, 108,8, 111,9, 104,4, 112,3, 132,0, 129,6, 131,8, Saldo på udlandskontoens løbende poster (pct. af BNP), 6,4, 6,3, 6,1, 7,4, 8,4, 8,0, 7,1, 7,3, 6,3, 7,4, 7,2, 8,5, 11,2, 11,0, 12,2, Direkte investeringer, netto (pct. af BNP), 89,0, 107,1, 122,3, 121,7, 109,6, 118,5, 109,0, 119,8, 122,7, 120,9, 121,9, 129,5, 131,2, 132,9, .., Porteføljeinvesteringer, netto (mio USD), - 100 131,2, - 145 618,1, -55 566,3, -21 751,8, -41 793,4, - 237 781,0, - 168 501,4, - 153 104,0, 48 928,2, 157 989,1, -11 666,2, 50 720,5, 21 194,9, .., .., Samlede reserver i antal gennemsnitlige måneders import (måneder), 5,9, 5,7, 6,2, 6,4, 6,1, 5,4, 5,2, 5,1, 4,8, 4,5, 4,5, 3,9, 3,7, 4,2, 4,1, Samlet udenlandsgæld, brutto (pct. af BNI), 238,1, 225,5, 230,9, 225,9, 238,6, 257,2, 252,4, 251,6, 240,1, 240,3, 264,3, 270,2, 239,7, .., .., Valutakurs (DKK pr. US$, årligt gennemsnit), 5,6, 5,4, 5,8, 5,6, 5,6, 6,7, 6,7, 6,6, 6,3, 6,7, 6,5, 6,3, 7,1, 6,9, 6,9, Pengemængdemål, ultimo året (årlig vækst i pct.), -4,1, -9,9, 3,0, -13,8, 12,6, 12,1, -3,9, 3,0, -2,9, 2,6, 11,6, 0,3, 10,5, 4,9, 1,5, Pengemængdemål i forhold til valutareserve, ultimo året (mål/reserve), 3,6, 2,8, 2,7, 2,5, 3,0, 3,5, 3,2, 3,2, 3,2, 3,4, 3,8, 3,1, 3,1, 3,1, 3,1, Kapital i forhold til aktiver (pct.), 5,6, 6,0, 5,5, 6,5, 7,4, 7,6, 7,1, 6,8, 6,8, 6,8, 6,6, 6,8, 4,5, 4,9, 4,9, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger (Pct.), 4,1, 3,8, 4,6, 4,8, 4,5, 4,2, 3,4, 2,7, 3,1, 1,5, 1,8, 1,8, 1,1, 1,0, 0,9, Arbejdsløshed (pct.), 7,7, 7,8, 7,8, 7,4, 6,9, 6,3, 6,0, 5,8, 5,1, 5,0, 5,6, 5,1, 4,5, 5,1, 6,2, Download data, Forklaring, Indikatorerne giver et overblik over dansk økonomi og er beregnet af Danmarks Statistik på basis af data fra nationalregnskab, offentlige finanser, betalingsbalancen samt Danmarks Nationalbanks finansielle opgørelser. Indikatorerne er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008, betalingsbalancemanualen BMP6 samt retningslinjerne for finansiel statistik. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 30-06-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-13/indikator-1

Frederik og Emma er netop begyndt i skole

En ny årgang elever er netop begyndt i skole. Men hvem er disse seksårige børn? Danmarks Statistik tegner her et miniportræt af den typiske nye skoleelev., 2. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Bøgerne fylder efterhånden godt op i skoletasken, og det er ikke længere så farligt at vinke farvel til mor eller far om morgenen. De nye elever i folkeskolen har nu været i gang med deres nye tilværelse i et par uger og er for alvor begyndt at knytte nye venskaber., Men hvad kendetegner lige den nye elev? Ja, altså vi ved jo først og fremmest, at det typisk er en dreng. Der er nemlig flere drenge end piger i folkeskolens begynderklasse. Traditionelt bliver der født flere drenge end piger, og de seksårige drenge udgør da også 51 pct. af de knap 65.000 børn i årgangen., På vores nye elevs navneskilt står der derfor Frederik. Det var i hvert fald det mest benyttede fornavn for nyfødte drenge i 2003. Her blev 936 navngivet det kongelige fornavn, mens Mikkel, Mathias og Oliver fulgte på de næste pladser. Det mest populære pigenavn samme år var Emma med Mathilde, Julie og Sofie lige efter., Går i offentlig grundskole, Når Frederik tager i skole, sker det ligesom for hovedparten af alle andre elever i børnehaveklasse i en offentlig grundskole. Syv ud af otte elever går i en offentlig grundskole, mens kun hver ottende elev går i privat skole. Andelen af elever i private skoler er dog stigende., Frederik bor typisk i Region Hovedstaden, hvor næsten hver tredje af de seksårige bor. Hans seng står på børneværelset i et parcelhus ligesom 59 pct. af de andre børn fra årgangen 2003. I samme årgang bor 22 pct. i lejlighed, 12 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 7 pct. i stuehuse på landet., Langt de fleste seksårige bor med begge forældre. Dog lever 21 pct. under samme tag udelukkende med mor og hendes eventuelle partner, mens 2 pct. bor uden mor sammen med far og hans eventuelle partner., I SFO efter skole, Skolestarten betyder, at Frederik med ét tilbringer en stor del af dagen i skolen. Børnehaveklasser skal ifølge loven i gennemsnit have mindst tre timer dagligt. Men Frederik tilbringer mange flere timer i skolen. Efter det har ringet ud for dagen, tager han nemlig typisk i skolefritidsordning (SFO). Det gør 74 pct. af de seksårige, mens 10 pct. slet ikke benytter sig af pasningstilbud., Når Frederik kommer hjem i parcelhuset, venter mor og far. Hvis de altså ikke er på arbejde. 73 pct. af de seksårige har forældre, der begge arbejder, hvorimod 7 pct. af de seksårige har forældre, der begge slet ikke er i beskæftigelse., Frederik har som størsteparten af andre seksårige én bror eller søster. Da en søskende oftest er af modsatte køn, vil Frederiks søskende typisk være en søster. Knap halvdelen af de seksårige har præcis én søskende, 29 pct. har to søskende, mens 7 pct. slet ingen søskende har., Til lægen hver 12. uge, Med sidste års 287.000 kontakter til en læge eller speciallæge for de seksårige, vil Frederik i det nye skoleår typisk skulle til lægen lidt mere end fire gange på et år eller omkring hver 12. uge. Han kan dog også være blandt de 14 pct. af sine jævnaldrende, der slet ingen kontakt har til lægen i løbet af året., I løbet af en dag med skole, SFO og i mange tilfælde også både fodbold og svømning, der er de mest populære fritidsaktiviteter blandt de yngste drenge, har Frederik brug for en masse energi. Det får han primært gennem maden., Han begynder typisk dagen med fiberfattigt hvedebrød med pålægschokolade eller marmelade. De seksårige er ifølge DTU Fødevareinstituttet nogle af de flittigste i befolkningen til at spise morgenmad. De seneste tal viser, at hele 91 pct. regelmæssigt indtager dagens første måltid modsat de 19-24-årige, hvor kun under halvdelen regelmæssigt spiser om morgenen., Rugbrød med leverpostej, I skolen består Frederiks madpakke typisk af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Han drikker typisk letmælk til frokosten, hvilken han gennemsnitligt bruger lidt over en halv time på. Hans lidt ældre skolekammerater i alderen 11-14 år bruger kun 21 minutter på deres frokost., Der er forskel på Frederiks aftensmad i hverdagene og i weekenden. I løbet af ugen står menuen typisk på frikadeller, hakkebøf, farsretter og gryderetter som kødsovs m.m. I weekenden er det derimod pizza, burger og hotdogs, som fylder i Frederiks og de andre seksåriges maver., Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Jeanne Kornum/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 2. september 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-02-Skolestart2009

Bag tallene

Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie

Ikke alle er ved at pakke kufferten for at tage på ferie i løbet af sommeren. Tal fra Levevilkårsundersøgelsen viser, at 15,9 pct. af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet., 23. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om lidt går mange på sommerferie, men det er ikke lig med at rejse for alle. I Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., ”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., På den anden side er hustande i de højeste indkomstgrupper, boligejere og par med eller uden børn, som især vurderer, at budgettet tillader ferie uden for eget hjem., I 2021 var det 15,2 pct. af de danske husstande, der vurderede ferie som værende uden for det økonomiske råderum. Den største ændring ses i husstande i den mellemste indkomstgruppe, hvor afsavnet er steget fra 10,4 pct. af husstandene i 2021 til 13,0 pct. i 2022. For både enlige med børn og par med børn er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, faldet fra 2021 til 2022., Andel af husstande og personer, der ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC20, og , www.statistikbanken.dk/SILC10, I de 474.000 husstande, der i 2022 efter eget udsagn ikke havde råd til en uges ferie, boede der 750.000 personer, hvoraf 99.000 var under 16 år. Ser vi udelukkende på de voksne i husstandene, er arbejdsløse, enlige forældre, samt personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke har råd til ferie. Derudover er der en del ældre og folkepensionister, der heller ikke oplever at have råd til en ferie. Det var det samme billede som i 2021, men især arbejdsløse har oplevet en stigning fra 33,1 pct. i 2021 til 36,1 pct. i 2022., Danmark er blandt de lande hvor flest har råd til ferie i EU, I forhold til resten af EU-borgerne er det dog ikke i Danmark, at det i størst omfang opleves, at der mangler penge til en uges ferie., ”EU-gennemsnittet for 2022 lyder på, at 28,6 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie. Med 12,9 pct. placerer Danmark sig blandt de lande, hvor færrest ikke har råd til ferie. Det er især i Nord- og Vesteuropa, at de fleste har råd til ferie, mens de fleste lande i Syd- og Østeuropa har større andele af befolkningen, der ikke vurderer, at der er råd til ferie,” siger Daniel F. Gustafsson., Rumænien er det land, hvor den højeste andel af befolkningen må blive hjemme i ferien. Her vurderer 62,5 pct. af befolkningen, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet. Det er en del højere end næste land på listen, Grækenland, hvor 48,8 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie., Luxembourg og Sverige er med henholdsvis 7,6 pct. og 10,2 pct. de lande i EU, hvor den laveste andel af befolkningen ikke har råd til at forlade hjemmet på en uges ferie efter egen vurdering., Andel af befolkningen i EU, som efter eget udsagn ikke har råd til en uges ferie uden for hjemmet, 2022, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og Eurostat , Flere har ikke råd til fornøjelse, Selvom man ikke skal på ferie, er det heller ikke alle, der kan se frem til en sommerferie i hjemmet med fornøjelser, som koster penge. 7,3 pct. af befolkningen svarede i 2022, at de ikke har råd til at bruge penge til egen fornøjelse, hvilket er omtrent uændret i forhold til 2021. Samtidig har 3,4 pct. ikke råd til regelmæssigt at mødes med venner eller familie efter eget udsagn., ”Når vi kigger bredt over de forskellige økonomiske afsavn, tegner der sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 i forhold til 2021. Det kan ses i lyset af det generelt højere prisniveau i samfundet, koblet med lønstigninger, der ikke er fulgt med i samme tempo” forklarer Daniel F. Gustafsson, og fortsætter:, ”I Levevilkårsundersøgelsen spørger vi også, om pengene slår til, og her svarede 10,3 pct. af danskerne, at det var svært eller meget svært, hvor det i 2021 var 8,1 pct.” , Andel af befolkningen, der oplever det økonomiske afsavn, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og , www.statistikbanken.dk/SILC30, Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed, På spørgsmålet om ikke at have råd til en uges ferie væk fra hjemmet er der en standardfejl på 0,5 pct., Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-23-hver-sjette-husstand-har-ikke-raad-til-ferie

Bag tallene

Mere end hver fjerde afgangselev i grundskolen går nu på efterskole

I forhold til 2007 gik mere end 3.000 flere unge på efterskole i 2017, hvor efterskolerne havde i alt godt 27.000 elever. Også andelen af 9. og 10. klasseelever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole 1. oktober 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær., 29. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, 1. oktober 2017 gik 27.300 elever på efterskole. Det er det højeste antal siden 2007. Også andelen af elever på efterskole er den højeste siden 2007. I 2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse på efterskole., Der går stort set lige mange drenge og piger på efterskole, men da der går flere drenge i grundskolen i både 9. og 10. klasse er andelen af kvinder, som går på efterskole højere end blandt drengene., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober og medtager kun elever i 9. og 10. klasse selvom nogle efterskoleelever går i 8. klasse., Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8.400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 pct. af alle 9.-klasseelever og 53 pct. af 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. , Relativt flest efterskoleelever i Vestjylland, Andelen af 9. og 10. klasseelever, som går på efterskole, varierer mellem kommunerne, som eleverne bor i. Andelen er højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2017 var andelen af afgangselever elever på efterskole med 57 pct. størst i Ringkøbing Kommune efterfulgt af Lemvig (55 pct.), Herning (44 pct.) og Billund (42 pct.) kommuner. Relativt færrest afgangselever gik i 2017 på en efterskole i Brøndby (9 pct.), Fanø (12 pct.), Glostrup (13 pct.) og Helsingør (14 pct.) kommuner. , Se andele i samtlige kommuner nederst i artiklen., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober efter bopælskommune, som ikke er det samme som den kommune, som efterskolerne ligger i., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik: 39 17 31 85 , lri@dst.dk, . Journalist, Magnus Nørtoft, kan kontaktes på 39 17 31 98 eller , mnt@dst.dk, . , Faktaboks: Tilskud til efterskole, På baggrund af forældrenes indkomst kan familier få tilskud til børnenes efterskoleophold. , Efterskoleforeningen har lavet en , prisberegner, , som kan give et overslag om evt. egenbetaling.  , Læs mere om elevstøtte på , Undervisningsministeriets hjemmeside, Andel 9.-10. kl. elever på efterskole i kommunerne. Pct. 2017, Hele landet 27, Ringkøbing-Skjern 57, Lemvig 55, Herning 44, Billund 42, Skive 42, Holstebro 41, Samsø 41, Ikast-Brande 41, Varde 38, Vejen 38, Struer 38, Aabenraa 38, Thisted 37, Middelfart 37, Læsø 35, Syddjurs 35, Tønder 34, Vesthimmerlands 34, Svendborg 34, Hedensted 34, Vejle 34, Morsø 34, Sønderborg 33, Favrskov 33, Silkeborg 32, Assens 32, Mariagerfjord 31, Kolding 31, Esbjerg 31, Rebild 31, Odder 30, Nordfyns 30, Faaborg-Midtfyn 29, Brønderslev 29, Skanderborg 29, Horsens 29, Aarhus 28, Kalundborg 27, Haderslev 27, Stevns 27, Langeland 27, Viborg 26, Norddjurs 26, Lejre 26, Sorø 26, Hjørring 26, Jammerbugt 25, Fredericia 25, Aalborg 25, Kerteminde 25, Roskilde 25, Guldborgsund 24, Frederikssund 24, Odense 23, Odsherred 23, Nyborg 23, Hillerød 23, Vordingborg 23, Ærø 23, Faxe 22, Frederiksberg 22, Næstved 22, Køge 22, Lyngby-Taarbæk 21, Randers 21, Slagelse 21, Rudersdal 21, Dragør 20, Frederikshavn 20, Halsnæs 20, Ringsted 19, København 19, Allerød 19, Bornholm 19, Furesø 19, Holbæk 18, Egedal 18, Hørsholm 18, Gladsaxe 18, Greve 18, Herlev 18, Høje-Taastrup 17, Tårnby 17, Vallensbæk 17, Lolland 17, Gribskov 17, Ballerup 17, Hvidovre 16, Fredensborg 16, Solrød 16, Rødovre 15, Gentofte 15, Albertslund 15, Ishøj 14, Helsingør 14, Glostrup 13, Fanø 12, Brøndby 9

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-efterskoleelever

Bag tallene

Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug

Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget., 1. maj 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, I perioden 2012-2016 har , dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud, – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter., Fordelt på bedrifter modtog heltidsbedrifterne i gennemsnit 2,3 mio. kr. samlet over de fem år, hvilket svarer til det gennemsnitlige samlede driftsresultat på 2,3 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af ejerens arbejdsindsats efter alle omkostninger, inklusive finansiering, er afholdt., Mælke- og plante­producenter mest afhængige af støtten, Opdelt på produktion er der forskel på, hvor stor en del af resultatet, som udgøres af tilskud. Blandt konventionelle mælkebedrifter var driftsresultatet under halvdelen af tilskuddet på 2,5 mio. kr. Også blandt planteproducenter, økologiske landmænd og svinebedrifter var driftsresultatet mindre end det modtagne tilskud., "Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl, har været blandede i årene før 2017. I årene 2014-16 har der i gennemsnit ikke været dækning for den beregnede ejeraflønning. Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Bedrifter med pelsdyr tjente til gengæld langt mere, end de fik i tilskud. Tilskuddet udgjorde i 2012-2016 omkring en tiendedel af det samlede driftsresultat., Anm.: Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2, Tilskud overstiger overskud på mindre landbrug, Der er også forskel på, hvor meget tilskuddet betyder for resultatet, hvis landbrugene inddeles efter størrelse. Mens mindre landbrug med 1-5 årsværk i gennemsnit ville have et beskedent underskud, hvis man så bort fra støtten, ville store landbrug med mere end 10 årsværk i gennemsnit have tjent 1,6 mio. kr. over de fem år fra 2012 til 2016., "Driftsresultaterne dækker dog over store variationer indenfor grupperne, så nogle landmænd ville kunne generere overskud uden EU-støtte, mens andre selv med tilskud kører med betydelige underskud," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Deltidslandbrug, der er defineret ved at have et arbejdsforbrug på mindre end et årsværk, havde i gennemsnit underskud i 2012-2016, selvom de har modtaget tilskud på i gennemsnit knap 0,5 mio. kr. over de fem år., Anm.: Bedrifter med under et årsværk er defineret som deltidsbedrifter. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen) Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2,  og , www.statistikbanken.dk/jord3, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde ifølge , Europaparlamentet, 73 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 mia. kr. i 2016., Danmark bidrog ifølge , EU-oplysningen, netto til EU-regnskabet med 4,8 mia. kr. eller 0,22 pct. af BNP i 2016. Bidraget var dog lavt i 2016, fordi den danske rabat for 2014 og 2015 først blev indregnet i 2016, skriver , EU-oplysningen, . I 2015 udgjorde nettobidraget til sammenligning 5,9 mia. kr. eller 0,29 pct. af BNP., Artiklen er udarbejdet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, ., Faktaboks om tilskud og EU-støtte: , Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion. Artiklen ser på udelukkende på direkte landbrugsstøtte, som er det beløb, der udbetales til landmændene., Over 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte og landdistriktsmidler. Langt størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 af ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er grøn betaling for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion.  Gennem landdistriktsmidler udmøntes fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-01-landbrugsstoette-svarer-til-overskuddet-i-dansk-landbrug

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 16.1.1 - Ofre for overlagt mord

Ofre for overlagt mord (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Køn i alt, Alder i alt, 1,2, 1,0, 0,8, 1,0, 0,9, 0,9, 0,8, 0,6, 1,0, 0,8, 0,8, 0-4 år, 1,3, 0,7, 0,7, 1,7, 0,3, 0,3, .., 0,3, 0,6, 0,3, .., 5-9 år, .., .., 1,2, 0,3, 0,9, .., .., 0,3, .., .., .., 10-14 år, .., .., .., 0,6, 0,3, .., .., .., .., 0,6, 0,3, 15-19 år, .., 1,1, .., 0,9, .., 0,9, 0,9, 1,8, 0,9, 1,1, 0,9, 20-24 år, 0,8, 1,8, 1,3, 1,3, 0,5, 0,8, 2,7, 1,6, 1,6, 0,5, 0,8, 25-29 år, 1,5, 0,3, 2,2, 1,1, 1,0, 1,3, 1,2, 1,0, 0,5, 1,0, 1,5, 30-39 år, 1,8, 1,6, 1,2, 1,9, 1,6, 1,3, 1,2, 0,7, 1,4, 1,2, 0,9, 40-49 år, 2,4, 1,1, 0,6, 0,6, 1,7, 0,7, 0,9, 0,7, 1,5, 0,8, 1,8, 50-59 år, 0,9, 1,3, 1,0, 1,1, 0,8, 1,1, 1,0, 0,2, 1,4, 1,1, 1,1, 60-69 år, 1,3, 1,2, 0,6, 0,7, 0,5, 0,8, 0,6, 0,6, 0,6, 0,7, 0,3, 70 år og derover, 0,9, 0,7, 0,5, 0,8, 1,0, 1,2, 0,4, 0,3, 1,0, 0,9, 0,7, Mænd, Alder i alt, 1,3, 1,2, 1,0, 1,5, 1,1, 0,9, 1,1, 0,8, 1,2, 1,1, 1,3, 0-4 år, 1,9, 0,7, 1,3, 2,6, .., .., .., .., .., .., .., 5-9 år, .., .., .., .., 1,2, .., .., 0,6, .., .., .., 10-14 år, .., .., .., 1,2, 0,6, .., .., .., .., .., .., 15-19 år, .., 2,2, .., 1,1, .., 1,7, 1,1, 2,9, 1,1, 1,7, 1,7, 20-24 år, 1,1, 2,6, 2,0, 2,5, 0,5, 1,5, 4,7, 2,6, 1,1, 0,5, 1,1, 25-29 år, 1,2, .., 2,1, 1,5, 1,5, 1,5, 2,4, 1,5, 0,5, 1,4, 2,9, 30-39 år, 1,5, 1,5, 1,8, 2,6, 2,0, 1,1, 1,4, 1,1, 1,6, 2,4, 1,8, 40-49 år, 2,7, 1,5, 1,0, 0,8, 2,1, 0,8, 1,1, 0,5, 2,5, 1,7, 3,1, 50-59 år, 1,1, 1,3, 1,5, 2,0, 1,0, 0,5, 1,5, 0,2, 1,7, 1,5, 1,5, 60-69 år, 2,1, 1,5, 0,3, 1,2, 0,6, 0,9, 0,3, 0,3, 0,6, 0,6, 0,3, 70 år og derover, 0,7, 1,0, 0,6, 0,9, 1,4, 1,3, 0,3, 0,3, 1,5, 0,7, 0,7, Kvinder, Alder i alt, 1,0, 0,8, 0,7, 0,5, 0,7, 0,8, 0,5, 0,5, 0,8, 0,6, 0,4, 0-4 år, 0,7, 0,7, .., 0,7, 0,7, 0,7, .., 0,7, 1,3, 0,7, .., 5-9 år, .., .., 2,5, 0,6, 0,6, .., .., .., .., .., .., 10-14 år, .., .., .., .., .., .., .., .., .., 1,3, 0,6, 15-19 år, .., .., .., 0,6, .., .., 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, .., 20-24 år, 0,6, 1,1, 0,5, .., 0,5, .., 0,5, 0,5, 2,2, 0,5, 0,5, 25-29 år, 1,8, 0,6, 2,2, 0,5, 0,5, 1,0, .., 0,5, 0,5, 0,5, .., 30-39 år, 2,1, 1,8, 0,6, 1,2, 1,2, 1,5, 0,9, 0,3, 1,1, .., .., 40-49 år, 2,0, 0,8, 0,3, 0,5, 1,3, 0,5, 0,8, 0,8, 0,5, .., 0,6, 50-59 år, 0,8, 1,3, 0,5, 0,3, 0,5, 1,8, 0,5, 0,2, 1,0, 0,7, 0,7, 60-69 år, 0,6, 0,9, 0,9, 0,3, 0,3, 0,6, 0,9, 0,9, 0,6, 0,9, 0,3, 70 år og derover, 1,0, 0,5, 0,5, 0,7, 0,7, 1,1, 0,4, 0,4, 0,6, 1,0, 0,6, Download data, Forklaring, The indicator is calculated by Statistics Denmark. The number of people who are victims of homicide or violence resulting in death, as well as killings upon request, is expressed per 100,000 people in the population. The indicator is based on the UN definition., Senest opdateret:, 11-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-1

Flere unge fravælger provinsen

Når de unge mellem 20 og 30 år skal vælge, hvilken by de vil leve i, er det i stadig højere grad de store universitetsbyer, der trækker. Det har uheldige konsekvenser for provinsen, som næppe vil være i stand til at ændre udviklingen, mener forskere., 11. juli 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Siden 2006 er strømmen af unge mennesker mellem 20 og 30 år, der flytter til Odense, Aarhus, Aalborg, Frederiksberg og i særlig høj grad København tiltaget. Det betyder samtidig, at provinsen i højere grad end tidligere bliver drænet for unge mennesker i den aldersgruppe., Det er som sådan ikke nyt, at universitetsbyerne tiltrækker de unge mennesker, som flytter for at uddanne sig. Men går vi bare fem år tilbage til 2006, var strømmen af unge tilflyttere mere jævnt fordelt. Dengang var det 23 danske kommuner, der oplevede en positiv nettostrøm af unge mellem 20 og 30 år. , Det vil sige, at der var flere i den aldersgruppe, der flyttede til de pågældende byer, end der flyttede fra dem. Ud over universitetsbyerne var det de lidt større provinsbyer og oplandet omkring de store byer, som tiltrak de unge. , I dag er det kun 12 kommuner, der har en positiv tilstrømning, og det er for alvor de største byer - nemlig København, Aarhus, Aalborg, Odense samt Frederiksberg - der suger de unge til sig. Ser vi på hovedstaden, som er den største magnet, var der således i 2006 en nettostrøm på 5.644personer mellem 20 og 30 år, mens nettostrømmen i 2010 var på 8.541., Storbyens tiltrækningskraft vokser, Hans Skifter Andersen er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet. Han mener stadig, den største grund til, at de unge flytter, er mulighederne for uddannelse, og at grunden til at tage til de store byer derfor er styrket de senere år, hvor en række uddannelsesmuligheder i provinsen er forsvundet. Men han mener ikke, at forklaringen alene ligger der., "Samtidig ser det ud til, at der er et højere ønske om at prøve storbylivet. Især København er det lykkedes at tiltrække de unge og få dem til at blive. Ikke engang omegnskommunerne kan tiltrække de unge længere," siger han., Forskeren har været med til at lave en undersøgelse om befolkningens boligønsker, og heraf fremgår det, at 17 pct. af befolkningen i 2001 ønskede at bo i de store byer, mens det i 2008 var 24 pct., Udviklingen accelererer de kommende år, Trendforsker hos Firstmove Kirsten Poulsen mener, at ønsket om at være en del af storbyens puls er endnu stærkere i dag, og at de store byer med København i front de kommende år vil blive en endnu større magnet for de unge., "Det er i byen, de største muligheder er både for individet og for fællesskabet. Det er her, kulturen er og udspiller sig. Det er der, hvor toget kører, og vi har ikke lyst til at stå af," siger hun og uddyber:, "Hvor der er mennesker, opstår der muligheder, og udviklingen i de store byer accelererer i kraft af, at der kommer flere og flere til, mens det modsatte sker, der hvor folk forsvinder fra." , Udkantsområder risikerer forfald, At den udvikling er yderst uheldig for provinsen, er de to forskere helt enige om., "I de områder, hvor der er en stor fraflytning, oplever man, at det bliver sværere at sælge boliger. Der bliver færre skatteydere og dermed færre til at betale for de sociale opgaver. På den måde sætter det gang i en forfaldsmekanisme," siger Hans Skifter Andersen., Problemet, i forhold til at de unge flytter, er ikke bare, at byen mister en del af den ungdom, som kan være med til at skabe liv i byerne. Det er i langt højere grad problematisk, hvis de unge ikke vender tilbage efter endt uddannelse, så de kan være med til at bidrage til kommunekasserne. , En analyse, som Hans Skifter Andersen har lavet, af hvem der flytter til udkantsområderne, viser, at kun 16 pct. er personer, der flytter tilbage til deres hjemegn. Analyser viser samtidig, at en stor del af tilflytterne udgør et andet segment end det, som kommunerne har brug for., "En stor del af tilflytterne er uden for arbejdsmarkedet - de kommer på grund af de billige boliger. Men de bidrager ikke til pengekassen, så det er ikke dem, kommunerne er interesserede i," konstaterer han., I stedet for at flytte tilbage til hjemegnen vælger mange unge i dag at blive i byerne, hvor de har opbygget sociale netværk, og det er dermed også der, de lægger deres skattekroner., Provinsbyerne agerer for sent, Der er dog stadig unge, som ønsker at flytte ud af storbyen, når de stifter familie, påpeger Hans Skifter Andersen. Men hvor mange tidligere flyttede tilbage til deres hjemegn, vælger flere i dag at bosætte sig lige i nærheden af storbyerne., Både Kirsten Poulsen og Hans Skifter Andersen har svært ved at forestille sig, at udviklingen kommer til at vende de næste mange år, så folk begynder at se det som mere attraktivt at bo uden for byerne end i byerne. En sådan udvikling starter nemlig typisk hos de såkaldte firstmovers eller trendsættere, og deres fokus er stadig på byerne., "Firstmoverne fokuserer i dag meget på fællesskab, rødder og naturen, men i stedet for at flytte tilbage til landet, så forsøger de at flytte de ting ind i byen. Det ser vi i form af urbangardens, fødevarefællesskaber og fokus på økologi. Og så er København jo Danmarks største fællesskab," siger Kirsten Poulsen., Hun mener, at udkantsområderne skulle have gjort en indsats for at holde på de unge og for at trække dem hjem igen efter endt uddannelse for mange år siden, da de første trendsættere begyndte at blive i byerne og dyrke livet der., "De små byer skal være bedre til at agere, når en tendens opstår. Nu har jeg i den grad svært ved at se, hvordan det skal lykkes dem at vende udviklingen," siger trendforskeren. ,  ,  , Kilde: , Rapport fra Center for Bolig og Velfærd - Befolkningens boligønsker,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-07-11-unge-forlader-provinsen

Bag tallene