Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2871 - 2880 af 3707

32.100 ukrainske statsborgere har opholdstilladelse efter særloven

Den 1. oktober 2024 havde 32.100 ukrainske statsborgere opholdstilladelse i Danmark efter særloven. 27 pct. er under 18 år, og der bor flest i landets fire største byer. , 24. februar 2025 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, og , Lisbeth Harbo, I dag er det tre år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Vi har set nærmere på de personer, som har fået ophold i Danmark efter særloven for fordrevne fra Ukraine. , Den 1. oktober 2024 udgjorde antallet af ukrainske statsborgere med ophold efter særloven 32.100 personer. Blandt disse var 27 pct. børn og unge under 18 år, dvs. 8.500 personer. Kønsfordelingen blandt personer over 18 år var henholdsvis 65 pct. kvinder og 35 pct. mænd. 89 pct. af de voksne var i alderen 18-64 år. , I krigens første år var der en relativ stor indvandring af ukrainske statsborgere i månederne marts-juni 2022, men også i de efterfølgende år er der løbende indvandret ukrainske statsborgere, som har fået ophold efter særloven., ”Hvor de ukrainske statsborgere, som indvandrede i krigens første måneder, i høj grad var kvinder og børn, er gruppen efterfølgende lidt mere jævnt fordelt. Der er dog stadig en stor andel børn og kvinder blandt de indvandrede ukrainske statsborgere, hvilket er anderledes end for indvandrergruppen som helhed,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ukrainske statsborgere efter særloven i Danmark efter køn og alder, pr. 1. oktober 2024, Kilde: Særkørsel. , Flest ukrainske statsborgere i de store byer , Ikke overraskende boede der antalsmæssigt flest ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i de fire kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg, svarende til i alt 7.500 personer. Andelene i forhold til kommunernes samlede befolkning i disse fire kommuner var 0,5-0,6 pct. , I Lemvig Kommune var der den 1. oktober 2024 bosat 200 ukrainske statsborgere med ophold efter særloven, svarende til 1,1 pct. af kommunens befolkning. Dermed er Lemvig Kommune den kommune i landet, hvor ukrainske statsborgere med ophold efter særloven udgør den største andel af kommunens befolkning den 1. oktober 2024. I alle øvrige kommuner udgør andelen under 1,0 pct., Ukrainske statsborgere efter særloven er især ansat inden for områder som rengøring, hoteller og restauranter, Af de 32.100 ukrainske statsborgere, som er omfattet efter særloven, var 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i 3. kvartal 2024. , Zoomer vi ind på de 18-64-årige, så var der 12.100 personer i beskæftigelse, hvilket svarer til 58 pct. af de 20.900 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven., "I 3. kvartal 2024 var 58 pct. af de 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i lønmodtagerbeskæftigelse - i 3. kvartal 2022 var det omkring en tredjedel,” siger Lars Peter Christensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Ser vi på branchefordelingen for de ovennævnte 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse, så var det især inden for de brancher, som omfatter rengøring og vikarbureauer samt hoteller og restauranter, at gruppen havde fundet beskæftigelse. , I 3. kvartal 2024 havde omkring 2.200 ansættelse i hoteller og restauranter, og der var ligeledes 2.200 i den branche, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Desuden havde 1.700 ansættelse inden for branchen handel, 1.600 inden for industri, og 1.500 i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri, som hovedsageligt omfatter landbrug for de ukrainske statsborgeres vedkommende., Antal lønmodtagere, ukrainske statsborgere efter særloven, 3. kvt. 2024, Kilde: Særkørsel., Faktaboks: , Alle tal i artiklen er baseret på særkørsel med anvendelse af Danmarks Statistiks befolkningsstatistik kombineret med statistikken 'beskæftigelse for lønmodtagere'. , Særloven: , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine., Ukrainske statsborgere kan også opholde sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag end efter særloven, hvorfor det totale antal ukrainske statsborgere i Danmark den 1. oktober 2024 var 46.025 personer, heraf 42 pct. mænd og 58 pct. kvinder. Se tabel , www.statistikbanken.dk/FOLK1B, ., Danmarks Statistik opgør også befolkningen efter personernes oprindelsesland i , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, , og 1. oktober 2024 var der 48.255 med oprindelse i Ukraine, heraf var 91 pct. indvandrere og 9 pct. efterkommere., Derudover opgør Danmarks Statistik antal indvandrere med lønmodtagerjob i , www.statistikbanken.dk/LBESK46, . Denne tabel er underopdelt efter udvalgte oprindelseslande, herunder Ukraine. I 3. kvartal 2024 var der i alt 22.220 indvandrere med lønmodtagerjob med Ukraine som oprindelsesland. Disse tal er også fordelt efter køn og branchegrupper.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-02-24-Ukrainske-statsborgere

Bag tallene

Stadig flere brevstemmer

Ved både folketings-, europaparlaments- og kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer steget de seneste år. Andelen af brevstemmer var ved de seneste valg størst omkring de større byer og i ø-kommunerne., 22. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, . De godt 300.000 stemmer svarer til næsten 9 pct. af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg., ”Generelt stemmer flere og flere inden valgdagen. Udviklingen ses også ved europaparlamentsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg,” siger Dorthe Larsen, Danmarks Statistik., Ved det seneste europaparlamentsvalg stemte 140.000 med brev. Det svarer til 6 pct. af stemmerne., Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM, og , www.statistikbanken.dk/KVRES, ., Anm.: Brevstemmerne til kommunal- og regionsrådsvalgene omfatter kun de gyldige stemmer., Relativt flest brevstemmer tæt på København og i ø-kommunerne, Andelen, der vælger at brevstemme, varierer mellem kommunerne. I København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne nord for København med kyst til Øresund fylder brevstemmerne relativt meget i de afgivne stemmer. Det samme gælder i de små kommuner, som Ærø og Samsø., Andelen af stemmer, som var brevstemmer, var med 16,7 pct. højest i Gentofte Kommune, efterfulgt af Frederiksberg (15,0 pct.) og Rudersdal (14,3 pct.) kommuner., Andelen var lavest i Brønderslev (5,0 pct.), Vejen (5,6 pct.) og Jammerbugt (5,8 pct.) kommuner., Til europaparlamentsvalget i 2014 var mønsteret fra folketingsvalget med relativt mange brevstemmer i nærheden af København og i ø-kommunerne den samme. Her fyldte brevstemmer mest i Gentofte (12,7 pct.), Frederiksberg (11,7 pct.) og Ærø (11,5 pct.) kommuner, mens andelen af brevstemmer var lavest i Vejen (3,1 pct.), Hedensted (3,3 pct.) og Ringkøbing-Skjern (3,5 pct.) kommuner., Se andelen af stemmer, som er brevstemmer, fordelt på kommuner nederst i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Danmarks Statistik har tidligere bl.a. udgivet artikler om , stemmeprocenten i kommunerne til forskellige valg, og om , partiernes valgresultater i kommunerne til folketingsvalget, ., Se flere artikler , om folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, afdelingsleder, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, , Brevstemmer, som andel af stemmer i kommunerne, Kommune, Folketingsvalg, 2015, EP-valg, 2014, Brevstemmer i pct. af stemmer, Albertslund, 9,3, 7,0, Allerød, 10,4, 6,5, Assens, 6,7, 5,3, Ballerup, 9,5, 7,4, Billund, 6,1, 3,8, Bornholm, 9,3, 7,8, Brøndby, 11,7, 9,3, Brønderslev, 5,0, 3,8, Dragør, 11,4, 9,0, Egedal, 8,5, 5,1, Esbjerg, 7,3, 4,4, Fanø, 11,3, 8,4, Favrskov, 6,9, 3,7, Faxe, 7,9, 6,4, Fredensborg, 10,1, 7,0, Fredericia, 8,9, 4,1, Frederiksberg, 15,0, 11,7, Frederikshavn, 7,8, 5,5, Frederikssund, 10,8, 8,1, Furesø, 10,6, 7,7, Faaborg-Midtfyn, 6,4, 3,9, Gentofte, 16,7, 12,7, Gladsaxe, 10,5, 7,9, Glostrup, 9,3, 6,0, Greve, 9,9, 6,0, Gribskov, 8,3, 5,8, Guldborgsund, 7,7, 5,7, Haderslev, 6,8, 4,8, Halsnæs, 9,8, 7,4, Hedensted, 5,9, 3,3, Helsingør, 11,6, 9,3, Herlev, 9,2, 6,1, Herning, 6,3, 4,0, Hillerød, 8,3, 6,0, Hjørring, 6,8, 4,7, Holbæk, 8,1, 5,2, Holstebro, 7,5, 4,8, Horsens, 7,1, 4,3, Hvidovre, 8,6, 6,7, Høje-Taastrup, 7,7, 5,0, Hørsholm, 12,4, 8,9, Ikast-Brande, 6,4, 3,8, Ishøj, 8,9, 6,4, Jammerbugt, 5,8, 3,6, Kalundborg, 6,7, 4,9, Kerteminde, 6,9, 4,0, Kolding, 6,9, 4,5, København, 12,4, 8,4, Køge, 7,5, 4,8, Langeland, 7,3, 5,6, Lejre, 7,0, 4,0, Lemvig, 7,8, 4,8, Lolland, 8,9, 8,0, Lyngby-Taarbæk, 11,2, 7,9, Læsø, 9,9, 8,1, Mariagerfjord, 7,0, 4,8, Middelfart, 7,5, 5,2, Morsø, 6,0, 3,8, Norddjurs, 6,6, 4,7, Nordfyns, 6,6, 4,4, Nyborg, 7,4, 4,7, Næstved, 7,5, 4,9, Odder, 8,7, 7,4, Odense, 9,1, 5,5, Odsherred, 7,7, 5,3, Randers, 7,5, 5,5, Rebild, 6,6, 4,2, Ringkøbing-Skjern, 6,5, 3,5, Ringsted, 8,0, 4,9, Roskilde, 10,0, 6,9, Rudersdal, 14,3, 10,6, Rødovre, 10,4, 7,3, Samsø, 12,1, 7,3, Silkeborg, 6,3, 4,2, Skanderborg, 8,8, 5,8, Skive, 6,7, 4,3, Slagelse, 7,3, 4,9, Solrød, 9,5, 5,9, Sorø, 6,6, 4,5, Stevns, 7,6, 4,7, Struer, 6,7, 4,9, Svendborg, 8,9, 6,0, Syddjurs, 7,4, 4,9, Sønderborg, 6,8, 4,5, Thisted, 6,5, 4,4, Tønder, 6,0, 3,7, Tårnby, 10,1, 7,4, Vallensbæk, 11,3, 7,8, Varde, 6,2, 3,6, Vejen, 5,6, 3,1, Vejle, 7,6, 4,0, Vesthimmerlands, 5,9, 3,6, Viborg, 6,7, 4,5, Vordingborg, 7,9, 5,0, Ærø, 13,0, 11,5, Aabenraa, 6,0, 4,0, Aalborg, 9,1, 6,1, Aarhus, 10,5, 5,7, Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-stadig-flere-brevstemmer

Bag tallene

Frederik og Emma er netop begyndt i skole

En ny årgang elever er netop begyndt i skole. Men hvem er disse seksårige børn? Danmarks Statistik tegner her et miniportræt af den typiske nye skoleelev., 2. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Bøgerne fylder efterhånden godt op i skoletasken, og det er ikke længere så farligt at vinke farvel til mor eller far om morgenen. De nye elever i folkeskolen har nu været i gang med deres nye tilværelse i et par uger og er for alvor begyndt at knytte nye venskaber., Men hvad kendetegner lige den nye elev? Ja, altså vi ved jo først og fremmest, at det typisk er en dreng. Der er nemlig flere drenge end piger i folkeskolens begynderklasse. Traditionelt bliver der født flere drenge end piger, og de seksårige drenge udgør da også 51 pct. af de knap 65.000 børn i årgangen., På vores nye elevs navneskilt står der derfor Frederik. Det var i hvert fald det mest benyttede fornavn for nyfødte drenge i 2003. Her blev 936 navngivet det kongelige fornavn, mens Mikkel, Mathias og Oliver fulgte på de næste pladser. Det mest populære pigenavn samme år var Emma med Mathilde, Julie og Sofie lige efter., Går i offentlig grundskole, Når Frederik tager i skole, sker det ligesom for hovedparten af alle andre elever i børnehaveklasse i en offentlig grundskole. Syv ud af otte elever går i en offentlig grundskole, mens kun hver ottende elev går i privat skole. Andelen af elever i private skoler er dog stigende., Frederik bor typisk i Region Hovedstaden, hvor næsten hver tredje af de seksårige bor. Hans seng står på børneværelset i et parcelhus ligesom 59 pct. af de andre børn fra årgangen 2003. I samme årgang bor 22 pct. i lejlighed, 12 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 7 pct. i stuehuse på landet., Langt de fleste seksårige bor med begge forældre. Dog lever 21 pct. under samme tag udelukkende med mor og hendes eventuelle partner, mens 2 pct. bor uden mor sammen med far og hans eventuelle partner., I SFO efter skole, Skolestarten betyder, at Frederik med ét tilbringer en stor del af dagen i skolen. Børnehaveklasser skal ifølge loven i gennemsnit have mindst tre timer dagligt. Men Frederik tilbringer mange flere timer i skolen. Efter det har ringet ud for dagen, tager han nemlig typisk i skolefritidsordning (SFO). Det gør 74 pct. af de seksårige, mens 10 pct. slet ikke benytter sig af pasningstilbud., Når Frederik kommer hjem i parcelhuset, venter mor og far. Hvis de altså ikke er på arbejde. 73 pct. af de seksårige har forældre, der begge arbejder, hvorimod 7 pct. af de seksårige har forældre, der begge slet ikke er i beskæftigelse., Frederik har som størsteparten af andre seksårige én bror eller søster. Da en søskende oftest er af modsatte køn, vil Frederiks søskende typisk være en søster. Knap halvdelen af de seksårige har præcis én søskende, 29 pct. har to søskende, mens 7 pct. slet ingen søskende har., Til lægen hver 12. uge, Med sidste års 287.000 kontakter til en læge eller speciallæge for de seksårige, vil Frederik i det nye skoleår typisk skulle til lægen lidt mere end fire gange på et år eller omkring hver 12. uge. Han kan dog også være blandt de 14 pct. af sine jævnaldrende, der slet ingen kontakt har til lægen i løbet af året., I løbet af en dag med skole, SFO og i mange tilfælde også både fodbold og svømning, der er de mest populære fritidsaktiviteter blandt de yngste drenge, har Frederik brug for en masse energi. Det får han primært gennem maden., Han begynder typisk dagen med fiberfattigt hvedebrød med pålægschokolade eller marmelade. De seksårige er ifølge DTU Fødevareinstituttet nogle af de flittigste i befolkningen til at spise morgenmad. De seneste tal viser, at hele 91 pct. regelmæssigt indtager dagens første måltid modsat de 19-24-årige, hvor kun under halvdelen regelmæssigt spiser om morgenen., Rugbrød med leverpostej, I skolen består Frederiks madpakke typisk af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Han drikker typisk letmælk til frokosten, hvilken han gennemsnitligt bruger lidt over en halv time på. Hans lidt ældre skolekammerater i alderen 11-14 år bruger kun 21 minutter på deres frokost., Der er forskel på Frederiks aftensmad i hverdagene og i weekenden. I løbet af ugen står menuen typisk på frikadeller, hakkebøf, farsretter og gryderetter som kødsovs m.m. I weekenden er det derimod pizza, burger og hotdogs, som fylder i Frederiks og de andre seksåriges maver., Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Jeanne Kornum/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 2. september 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-09-02-Skolestart2009

Bag tallene

Indvandrere og efterkommere i flertal på 14 gymnasier

Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasierne stiger, så de i 2018 udgjorde 12 pct. af eleverne. På de fleste gymnasier er andelen af indvandrer og efterkommere lavere end landsgennemsnittet, mens den på relativt få gymnasier er markant højere. På 14 gymnasier havde flertallet af eleverne en anden oprindelse end dansk., 22. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasiet er steget fra 8,0 pct. i 2005 til 12,0 pct. i 2018. Især andelen af efterkommere i gymnasiet er steget - fra 3,7 pct. i 2005 til 8,9 pct. i 2018. I samme periode er andelen af elever med indvandrer baggrund faldet fra 4,3 pct. til 3,1 pct. i 2018. , ”Den stigende andel efterkommere på gymnasierne skal ses i sammenhæng med, at efterkommerne generelt udgør en større andel i den unge befolkningsgrupper,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., , Anm.: Eleverne er opgjort pr. 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/uddakt30, Elever med dansk oprindelse i mindretal på 14 gymnasier, På 14 gymnasier var flertallet af eleverne enten indvandrere eller efterkommer i 2018. Blandt de 14 gymnasier var en del private gymnasier og internationale skoler. 11 af de 14 gymnasieskoler lå i Region Hovedstaden., ”Gymnasier med meget lave andele af elever med dansk oprindelse, har typisk en stor andel efterkommer fra ikke-vestlige lande. De tre internationale skoler blandt de 14 gymnasier har omvendt større andele indvandrere og personer fra vestlige lande,” siger Lene Riberholdt., I 2016 var indvandrere og efterkommere i flertal på 13 skoler, . Af de 13 gymnasieskoler eksisterer de 11 fortsat under samme navn og institutionsnummer i 2018. Disse 11 gymnasier havde fortsat et flertal af elever med anden oprindelse end dansk i 2018. De to øvrige af de 13 gymnasier havde ændret navn i 2018. Aarhus Gymnasium, Tilst og H.C. Ørsted Gymnasium, Frederiksberg hed i 2016 henholdsvis Langkær Gymnasium og TEC Frederiksberg. Disse to gymnasier havde i 2016 et flertal af elever med anden oprindelse end dansk. , Således er Høje Taastrup Gymnasium eneste nye på listen., ”Opgørelserne fra 2016 og 2018 tyder på, at elevsammensætningen i forhold til herkomst på gymnasier med en lav andel af elever med dansk oprindelse, har været ret stabil de seneste år,” siger Lene Riberholdt., Tabel med 20 gymnasier med flest indvandrer og efterkommere. 2018, Institution, Ikke dansk, oprindelse, Indvandrere, Efterkommere, Vestlig, oprindelse, Ikke-vestlig, oprindelse, Pct., Høje Taastrup Private Gymnasium, 87,6, 4,7, 82,9, 0,0, 86,8, Akademisk Studenterkursus, 85,7, 10,7, 75,0, 1,5, 84,2, Aarhus Private Gymnasium, 85,1, 11,9, 73,1, 0,0, 85,1, NEXT - Sydkysten Gymnasium (STX), 77,9, 5,2, 72,7, 1,0, 76,8, Københavns Private Gymnasium, 73,0, 3,1, 69,8, 0,6, 71,7, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 68,1, 53,0, 9,7, 55,7, 2,2, Copenhagen International School, 68,0, 47,6, 1,9, 33,5, 16,0, Sankt Petri skole – Gymnasium, 66,7, 33,3, 14,3, 47,6, 0,0, Aarhus Gymnasium, Tilst, 66,1, 13,6, 52,5, 5,5, 60,6, NEXT - Sydkysten gymnasium (HTX), 59,5, 5,3, 54,2, 2,6, 56,8, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 58,8, 9,3, 49,5, 2,1, 56,4, Høje-Taastrup Gymnasium, 58,1, 4,5, 53,5, 2,4, 55,3, Københavns åbne Gymnasium, 53,4, 4,6, 48,9, 2,0, 51,3, H.C. Ørsted Gymnasiet, Frederiksberg, 50,5, 4,0, 46,5, 1,9, 48,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 46,7, 4,2, 42,5, 2,6, 44,1, Herlev Gymnasium og HF, 45,2, 4,0, 41,2, 2,1, 43,1, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 44,4, 22,2, 22,2, 25,9, 18,5, Frederiksberg Gymnasium, 43,4, 3,4, 40,0, 2,0, 41,4, NEXT - Sydkysten Gymnasium (HHX), 42,6, 9,6, 33,0, 4,3, 38,3, NEXT - Albertslund Gymnasium (STX og HF)*, 39,8, 2,1, 37,8, 2,1, 37,8, Anm.: Skoler med under 20 elever er ikke med i opgørelsen. Procenterne fordelt på herkomst (indv./efterk.) og oprindelse (vestlig/ikke-vestlig) summer ikke nødvendigvis til ikke dansk oprindelse, da nogle elever kan have uoplyst herkomst eller oprindelse. Anm.: Eleverne er opgjort pr. 1. oktober., * Afdelingen af NEXT - Albertslund Gymnasium, som er er med på denne liste, optog ikke elever i 1. g. i 2018. Disse elever gik i stedet på et andet institutionsnummer., Få gymnasier med høje andele elever med anden oprindelse end danske, Mens omtrent hver ottende gymnasieelev i 2018 var indvandrer eller efterkommer, var andelen lavere på mere end to tredjedele af gymnasierne og kun over landsgennemsnittet på under en tredjedel af gymnasierne. , ”Når en stor andel af gymnasierne har en relativt lav andel af elever med anden oprindelse end dansk, skyldes det, at nogle gymnasier har nogle meget høje andele af indvandrere og efterkommere, bl.a. fordi der bor mange indvandrere og efterkommere i nærheden af institutionerne,” siger Lene Riberholdt., Danmarks Statistik har lavet en , lignende opgørelse af eleverne på gymnasierne i 2016, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, som kan kontaktes på 39 17 31 85, lri@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-23-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-14-gymnasier

Bag tallene

Virksomhedernes globalisering udfordrer tolkningen af BNP

Dette er den første klumme i en serie, som vil blive offentliggjort løbende her på hjemmesiden. Temaet for den første klumme skulle måske have været positivt og visionært, men som den lidt business-agtige titel antyder, bliver det ikke tilfældet., 15. marts 2017 kl. 13:30 , Af , Jørgen Elmeskov, Jeg er netop kommet hjem fra et møde i Folketingets finansudvalg, hvor jeg orienterede om de seneste revisioner af nationalregnskabet, men også fortalte at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Det skyldes ikke mindst, at virksomhedernes organisering og reorganisering på tværs af landegrænser påvirker tallene., Det hidtil mest eklatante eksempel på sådanne effekter vedrører irsk BNP for 2015. Væksten for det år blev i juli 2016 hævet fra ca. 8 pct. til knap 27 pct. I sig selv er det selvfølgelig en revision, der kan drive vandet frem i øjnene. Men nok så vigtigt hang det reviderede tal overhovedet ikke sammen med den oplevelse, folk havde af den økonomiske aktivitet i Irland. Jo, 2015 var da et godt år, hvor økonomien kom sig over den dybe irske krise, men dobbelt så høj vækst som Kina da det gik allerhurtigst – nej., Multinationale selskaber skubber til tallene, Forklaringen relaterer sig til de multinationale selskabers exceptionelt store rolle i den irske økonomi. Et nærliggende spørgsmål er så, om vi andre ikke kan være ligeglade? Det er selvfølgelig synd for irerne, hvis BNP er svært at fortolke, men det er måske ikke vores problem?, Det er rigtigt, at Irland er i særklasse, når det gælder multinationale selskaber, men Danmark oplever en stigende globalisering og har også sin andel af stærkt internationaliserede virksomheder. Og deres internationale dispositioner påvirker – helt i overensstemmelse med de internationale statistiske retningslinjer – de danske BNP-tal. Tallene kan blive påvirket af, i hvilket omfang virksomhederne organiserer deres produktion i udlandet i selvstændige datterselskaber, eller direkte under det danske moderselskab, eller får udført arbejde af udenlandske virksomheder på råvarer de selv ejer. Samtidig kan de vælge at flytte ejerskabet til råvarer og produktionsmidler, hvilket også kan have indflydelse på tallene. Effekterne på BNP-tallene i Danmark har indtil nu været flere størrelsesordner mindre end de irske. Men fremadrettet kan vi ikke udelukke nogle effekter, som – selv om vi ikke kommer i nærheden af de irske størrelser - kan skabe fortolkningsproblemer., I givet fald kan fortolkningsproblemerne komme på flere områder. I forhold til at måle den kortsigtede hjemlige konjunkturudvikling er det selvsagt uheldigt med tal, som er påvirkede af aktiviteter i udlandet, også selv om der er andre indikatorer som beskæftigelse, arbejdsløshed og inflation at kigge på. Det kan også blive sværere at udtale sig om den indenlandske økonomis langsigtede vækst og produktivitetsudvikling. De irske væksttal for BNP blev også genspejlet i indkomstvæksten og dermed væksten i skattebetalinger. Men det er svært at vide, hvor holdbare sådanne øgede skattebetalinger er – og dermed hvad den underliggende budgetsituation er – hvis et pennestrøg fra en stor virksomhed kan vende situationen. Og endelig udgør BNP nævneren i de centrale underskuds- og gældsmål i EU’s finanspolitiske rammeværk, så den irske budgetsituation så pludselig meget bedre ud., Hvordan håndterer vi udfordringerne?, Hvad var det så, der skete i Irland? Et problem er, at enkelte meget store virksomheder kan påvirke tallene, men statistikbureauerne må af naturlige fortrolighedshensyn ikke give information, der kan identificere enkeltvirksomheder. Så vore irske kolleger kan ikke sige så meget. Det står dog klart, at ejerskabet til meget betydelige intellektuelle ejendomsrettigheder skiftede til Irland. Dermed blev afkastet ved irske virksomheders anvendelse af disse ejendomsrettigheder udenfor Irland registreret som irsk eksport. Og det gav så igen stødet til opjusteringen af BNP., De fleste har nok et billede af den internationale statistiske verden som ret støvet. Så ordet postyr er svært at associere med ordet statistiker. Ikke desto mindre har de irske tal affødt det nærmeste til postyr, man kan forestille sig i den verden. Det er lidt tidligt at sige, hvad det internationale svar bliver på de problemer, den irske case har illustreret. Men de følgende elementer kommer nok til at indgå, og indgår også i de overvejelser, vi gør os i Danmarks Statistik:, Udvikling af supplerende indikatorer til BNP – for eksempel indikatorer som fokuserer mere snævert på udviklingen i økonomisk aktivitet på indenlandsk territorium., Aktiv kommunikation – og helst med kvantificering – når der observeres specifikke udviklinger i forhold til virksomheders internationale organisering med effekt på BNP (men selvfølgelig stadig med respekt for den statistiske fortrolighed)., Gensidig orientering – i form af ’early warnings’ - mellem statistikbureauerne omkring virksomheders internationale reorganiseringer - indtil videre begrænset til information, som eksisterer i det offentlige rum i form af fx regnskaber eller børsmeddelelser, men som måske ikke er kendt i udlandet., Opbygning af enheder i statistikbureauerne som nøje følger de største virksomheder– nogle lande har allerede sådanne enheder, og i Danmarks Statistik har vi arbejdet med opbygningen et stykke tid., En kommunikation der dækker et bredt udsnit af indikatorer og dermed bedre kan perspektivere eventuelle vanskeligt fortolkelige tal., Så bundlinjen er, at selv om fremtiden risikerer at rumme nogle tal for BNP, som lejlighedsvist kan være svært fortolkelige, så er vi på vej med foranstaltninger, der kan sikre, at vi stadig med en høj grad af sikkerhed kan sige, hvordan det går i økonomien. Og så fik klummen jo alligevel en positiv afslutning…

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-03-15-virksomhedernes-globalisering-udfordrer-tolkningen-af-bnp

Rigsstatistikerens klumme

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:, , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct., , Bruger kun kontanter, 2 pct. , , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct., , *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer., , , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene

Jo længere uddannelse - jo mere hjemmearbejde

Knap tre ud af ti beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Mest udbredt var hjemmearbejde blandt personer med en lang videregående uddannelse , hvor seks ud af ti arbejdede hjemme. Også i branchen information og kommunikation var hjemmearbejde relativt set meget udbredt. Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at noget arbejde er lettere at udføre hjemmefra end andet. Fx bruger 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, internettet., 28. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 29 pct. af alle beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Men hjemmearbejde er langt mere udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. 61 pct. af de beskæftigede, som havde en lang videregående uddannelse, havde i 2017 arbejdet hjemme inden for fire sammenhængende uger. Det gjaldt blot for 12 pct. af de beskæftigede uden anden uddannelse end grundskole. , ”Forskellene i hjemmearbejde mellem uddannelserne skyldes formentlig, at personer med lange videregående uddannelser oftere har arbejdsopgaver, som ikke i så stor udstrækning kræver fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes. , Blandt personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser var andelen med hjemmearbejde også relativt høj (40 pct.), mens den var lavere (22 pct.) både blandt personer med erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i uddannelsesgrupperne., Hjemmearbejde er mest udbredt inden for information og kommunikation , Hjemmearbejdets udbredelse varierer også mellem brancher. I 2017 var hjemmearbejde mest udbredt i branchen, information og kommunikation , (60 pct.) efterfulgt af , erhvervsservice , (44 pct.), som bl.a. dækker over advokatbistand, udlejning af materiel og rengøring. Dernæst fulgte , offentlig administration, uddannelse og sundhed, (30 pct.), , industri mv., (24 pct.), , bygge og anlæg, (21 pct.) og , handel og transport, (19 pct.). , ”Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at arbejdsopgaverne i højere grad egner sig til hjemmearbejde i nogle brancher frem for andre. Fx øges muligheden for at tage arbejdet med hjem, hvis det kan udføres foran en computer med internetadgang, hvilket arbejdet inden for information og kommunikation ofte kan,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes., ”I andre brancher som fx i byggebranchen og inden for handel og transport, vil det i mindre grad være muligt at arbejde hjemmefra” tilføjer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i brancherne., Netop opkobling til internettet er i øvrigt noget, som langt de fleste hjemmearbejdende gør brug af. Således viser Danmarks Statistiks undersøgelse af , it-anvendelse i befolkningen, , at 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, bruger internettet. , Mænd arbejder mere hjemme, Andelen, der arbejder hjemme, varierer også en smule mellem aldersgrupper og køn. I alle aldersgrupper var andelen med hjemmearbejde højest blandt mændene i 2017. Ud af alle 15-64-årige beskæftigede mænd havde 31 pct. arbejdet hjemme i løbet af fire sammenhængende uger, mens det gjaldt for 27 pct. af alle beskæftigede kvinder. Men der var forskel mellem aldersgrupperne på, hvor stor en andel, der arbejdede hjemme., Hjemmearbejde var mest udbredt blandt de 35-44-årige, hvor 40 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne arbejdede hjemme mindst én gang på fire uger. Blandt de unge 15-24-årige var det under 10 pct., der arbejdede hjemme. Forskellen mellem mænd og kvinder var størst blandt de ældste beskæftigede mellem 55 og 64 år. Her arbejdede 33 pct. af mændene hjemme og kun 26 pct. af kvinderne., ”Den lave andel hjemmearbejdende blandt de unge beskæftigede kan skyldes, at de ofte har ufaglært arbejde inden de tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover var halvdelen af de 15-24-årige i 2017 ansat i handel og transport, hvor hjemmearbejde var mindst udbredt. I de øvrige aldersgrupper var det omkring en femtedel, der arbejdede i denne branche, ” siger Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , http://statistikbanken.dk/aku603 , Hjemmearbejde mest udbredt i Region Hovedstaden, 35 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden arbejdede hjemme i løbet af fire sammenhængende uger i 2017, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. I Region Nordjylland var andelen, der arbejdede hjemme, 23 pct. og dermed lavest., I de tre andre regioner var andelen henholdsvis 28 pct., 27 pct. og 26 pct. Dermed var andelen med hjemmearbejde lavere end landsgennemsnittet i fire ud af fem regioner og kun højere i Region Hovedstaden., ”Forskellene mellem regionerne kan forklares af, at uddannelsesniveaet er højere i Region Hovedstaden ligesom brancherne, hvor hjemmearbejde er mest udbredt, i større udstrækning er repræsenteret i Region Hovedstaden,” forklarer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede med bopæl i regionerne., Kontakt vedrørende tallene: Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-jo-laengere-uddannelse

Bag tallene

Energiforbruget er lavere end for ti år siden (opdateret)

Energiforbruget og udslippet af drivhusgasser er faldet fra 2007 til 2017. Andelen af forbrug af energi, der kommer fra vedvarende energikilder, er steget i hele perioden og ligger højt i en international sammenligning. I transportsektoren er udviklingen dog anderledes. Danmarks Statistik har samlet fem grafer om energi og drivhusgasser i Danmark og internationalt., 4. april 2018 kl. 9:30 - Opdateret 9. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017 i alle figurer, bortset fra den sidste., , Det samlede energiforbrug er faldet fra 1.423 petajoule (PJ) 2007 til 1.250 PJ (1.000.000 GJ) i 2017. Energiforbruget var lavest siden 2007 i 2014. I 1995 udgjorde det totale energiforbrug 991 PJ. , Udsvingene i energiforbruget i perioden skyldes især udviklingen i bunkring i udlandet, som er brændstofpåfyldning af danske skibe, fly og lastbiler i udlandet. Bunkring i udlandet var højest i 2007, hvor den udgjorde 587 PJ. I 2014 var den faldet 27 pct. til 426 PJ, hvorefter den steg til 515 PJ i 2017. I 1995 udgjorde bunkringen til sammenligning 146 PJ., Udviklingen i energiforbruget for husholdninger og erhvervsliv har ligget mere stabilt siden 1995 end bunkring i udlandet. Energiforbruget for husholdninger og erhvervsliv er faldet med 12 pct. fra 836 PJ i 2007 til 735 PJ i 2017. , Energiforbrug 1995-2017, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, , Udslippet af drivhusgasser er faldet siden 2006 – trods økonomisk vækst, Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter er, efter det toppede i 2006, faldet frem til 2015, hvor det for første gang i ti år steg bl.a. pga. af en kold vinter og stigende bunkring. I 2017 fald udslippet igen, så udslippet af drivhusgasser lå 3 pct. under niveauet fra 1995. , Udslippet er faldet siden 2006 - fra 2009 samtidig med, at den økonomiske vækst har været positiv. En stor del af faldet i udslip af drivhusgasser skyldes grøn omstilling. Se mere i , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, (s. 80-82)., Udvikling i BNP og drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. 1995-2017, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL2, og , www.statistikbanken.dk/DRIVHUS, Mere om emissioner og vækst:, NYT fra Danmark Statistik: , Fald i udslip af drivhusgasser i 2017, Bag tallene: , Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug, Publikationen , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, , side 69-88., Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi, Danmarks forbrug af energi fra vedvarende kilder er steget konstant siden 1995. Dette er en medvirkende årsag til, at udslippet af drivhusgasser er faldet siden 2006. I 1995 brugte vi 59 PJ (1.000.000 GJ) energi fra vedvarende energikilder. I 2017 var det steget til 240 PJ. Stigningen i den vedvarende energiproduktion kommer især fra vindkraft og biomasse. Biomasse består af halm, brænde, skovflis, bionedbrydeligt affald, træpiller og træaffald. , I Danmark blev der produceret 180 PJ vedvarende energi i 2017, hvilket er en betydelig stigning siden 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke steget lige så hurtigt som forbruget. Der forbruges mere vedvarende energi, end der bliver produceret i Danmark. Den resterende mængde bliver importeret fra udlandet. , Forbrug og produktion af vedvarende energikilder. 1995-2017, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ene2HO, Danmark er det land i verden, som producerer mest , vindenergi per indbygger, . Læs mere i artiklen , Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene, . , Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien, Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2017 udgjorde vedvarende energi omkring 35 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget bunkring i udlandet), ifølge OECD’s opgørelsesmetode. I Tyskland udgjorde vedvarende energi lidt under 14 pct. af energiforbruget. I forhold til Norge (53 pct.) og Sverige (39 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt, mens Finland (33 pct.) ligger tæt på os. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft til eget forbrug. , Vedvarende energis andel af energiforbruget. Udvalgte lande. 2017, Anm.: Energiforbruget i figuren er undtaget bunkring i udlandet. Kilde: , OECD, IEA, Danmark på EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport, Brugen af vedvarende energikilder inden for transport i Danmark udgjorde 6,8 pct., hvilket er tæt på EU gennemsnittet, hvor den samlet udgjorde 7,1 pct., I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige og Norge var niveauet henholdsvis 30,3 pct. og 17,0 pct. i 2016. , I Sverige benyttes biomasse til transport i højere grad end andre lande, mens det højere niveau i Norge bl.a. skyldes, at jernbanenettet er elektrificeret og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden ligesom Sverige i højere grad end Danmark biomasse til transport., Vedvarende energis andel af energi til transport. 2016, Kilde: , Eurostat, Kontakt: , Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 29, , inv@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-04-2016-bryder-otte-aars-trend-med-faldende-energiforbrug

Bag tallene

Hurtigere indberetning, bedre tal

Tallene for udenrigshandel fra Danmarks Statistik kommer nu hurtigere, men er samtidig mere usikre. Det sidste irriterer økonomer. Samtidig er virksomheder irriterede, fordi de skal indberette tallene til Danmarks Statistik. Men flere rettidige indberetninger vil gøre tallene mere træfsikre., 23. januar 2002 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik producerer mange økonomiske nøgletal, der anvendes til at vurdere Danmarks økonomi. Danske brugere, bl.a. økonomer og journalister, har behov for at tallene kommer ud så hurtigt som muligt, men Danmarks Statistik er også forpligtet til at levere tallene hurtigere til EU og Den Europæiske Centralbank end tidligere. Danmarks Statistik fremrykkede i december 2000 den foreløbige opgørelse af udenrigshandlen og betalingsbalancen. Men de fremrykkede statistikker betyder, at usikkerheden på de første offentliggørelser bliver større. , Den hurtigere offentliggørelse har bl.a. givet problemer med at registrere udenrigshandelen: Vareeksportens størrelse blev i de første offentliggørelser systematisk undervurderet, og derfor kom der forholdsvis store revisioner i de efterfølgende opgørelser. Pga. for lave skøn så eksportvæksten altså lavere ud, end senere versioner af tallene viste. De seneste tre måneders offentliggørelser af vareeksporten har dog vist den modsatte tendens, nemlig mindre overvurderinger af eksporten. , Forkerte skøn kan vildlede, Kontorchef i Det Økonomiske Råd, John Smidt er én af dem, der er generet af de forkerte skøn. Det giver problemer i rådets arbejde med økonomiske prognoser: , "Vi bruger nøgletallene, når vi laver konjunkturvurderinger og prognoser. Og så er det selvfølgelig møgfrustrerende, når der kommer revisioner i tallene efterfølgende. Det forplanter sig i systemet. Hvis man skyder galt på eksporten, så ender man også med at skyde galt på alt muligt andet." , De forkerte skøn påvirker i sidste ende nationalregnskabets tal. Den yderste konsekvens kan ifølge John Smidt være, at økonomernes prognoser vildleder politikerne: , "Hvis vi prognosemagere ukritisk tager udgangspunkt i for lave tal for eksporten, så bliver vores prognoser for fx bruttonationalproduktet jo for negative," siger John Smidt, og tegner et billede af den effekt, en fejlprognose kunne få på den danske økonomi: , "Så kunne der være nogle politikere, der ville sige: 'Uha, det er ikke så godt, og arbejdsløsheden vil nok stige, fordi eksporten har det jo ikke så godt, den 11. september og alt muligt- så må vi nok lave en finanspolitisk lempelse'." , Samtidig erkender John Smith, at hurtige tal giver revisioner: , "Vi har selvfølgelig brug for at få nogle hurtige tal ud om, hvor vi er henne i økonomien. Og så må vi leve med , at jo hurtigere Danmarks Statistik er ude med tallene, jo større sandsynlighed er der for at de bliver revideret efterfølgende." , Tal til tiden, færre revisioner, På tidspunktet for første offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikken mangler der typisk 25-30 pct. af indberetningerne, fortæller kontorchef for Udenrigshandel i Danmarks Statistik, Marius Ejby Poulsen: , "Derfor vil der altid være revisioner, men vi har selvfølgelig en målsætning om, at revisionerne skal ned." , Flere virksomheder, der indberetter til tiden, er den primære metode til at få færre revisioner. Men derudover har Danmarks Statistik megen opmærksomhed vendt mod at gøre den foreløbige udenrigshandelsstatistik så præcis som mulig, påpeger Marius Ejby Poulsen: , "Vi leder selvfølgelig med lys og lygte efter svar på spørgsmålet om, hvorfor vi ind imellem i første omgang vurderer samhandelen for lavt eller for højt. Vi har for nylig forbedret systemet til opgørelse af handelen med ikke-EU lande, hvilket vi mener, vil mindske revisionerne. Der er dog nogle ting i systemet, der gør, at vi godt kan risikere forholdsvis voldsomme ændringer i tallene fra måned til måned, men det er meget svært at gøre noget ved, bl.a. så længe en væsentlig del af tallene ikke er indberettet rettidigt." , Mange hensyn at tage, Der bliver trukket i Danmarks Statistik fra flere sider: Økonomer og Den Europæiske Centralbank vil have at nøgletallene skal udkomme hurtigt og til tiden, og samtidig skal de være pålidelige. Derudover skal Danmarks Statistik tage hensyn til virksomhedernes indberetningsbyrde - en del virksomheder er nemlig stærkt utilfredse med, at de skal bruge tid på at indberette tal til Danmarks Statistik. , "Men der er nogle ting, vi ikke kan gøre så forfærdelig meget anderledes," fortæller Marius Ejby Poulsen om selve indberetningerne: , "Som udgangspunkt gør vi jo dét, som lovgivningen foreskriver, og vi yder al den hjælp vi kan: Virksomhederne skal indsende deres oplysninger for en given måned ti hverdage efter månedens udløb. Hvis flere gjorde det, ville usikkerheden falde tilsvarende." , Men Danmarks Statistik kan ikke fjerne virksomhedernes pligt til at indberette, eller bestemme hvilke tal virksomhederne skal indberette. Hvis lovgivningen skal ændres, er det en EU-beslutning. , Teknik og vejledning letter byrden, Danmarks Statistik gør til gengæld en indsats for, at det er så let som muligt for virksomhederne at indberette deres tal, bl.a. ved at tilbyde et softwareprogram. Knap 15 pct. af virksomhederne indberetter til INTRASTAT ved hjælp af det program. En anden mulighed er at indberette til INTRASTAT via internettet til Told og Skat, som indsamler data for Danmarks Statistik. , "En af fordelene er blandt andet, at man kan opsætte sit bogholderisystem eller andre systemer, så man overfører data direkte hver måned. Det er helt klart noget, der gør det mindre tidskrævende for virksomhederne, og dermed bidrager til, at indberetningerne i højere grad kan foretages rettidigt," siger Marius Ejby Poulsen. , Der er også udviklet løsninger, som virksomhederne kan anvende til at tjekke indberetninger for fejl. , "Der bliver indberettet ca. 13,5 mio. oplysninger om året til os, og ud af dem er der ca. 280.000, hvor der er et eller andet galt. Heraf kunne en væsentlig del være undgået, og fejlretningen oplever virksomhederne jo også som en byrde." , Fejlretning af virksomhedernes detaljerede indberetninger lægger dagligt beslag på 8-10 medarbejdere i Danmarks Statistik, og flere medarbejdere vejleder hver dag virksomhederne. , Danmarks Statistik vurderer løbende kvaliteten af udenrigshandelstallene i en rapport, der udkommer hvert kvartal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-23-Hurtigere-indberetning

Bag tallene

Biografbranchen atter ovenpå

Biografbranchen er atter kommet ovenpå efter en lang nedtur i 80´erne og 90´erne, hvor udviklingen var kendetegnet ved et svigtende publikum og en udbredt biografdød., 18. august 2006 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Biografbranchens indtjening i form af entréindtægter er de sidste par år kommet på niveau med 1980, når man korrigerer for prisudviklingen. En stærk stigning i billetpriserne igennem de sidste mange år har medvirket til dette. I dag koster en billet en tredjedel mere end i 1993, når man medregner udviklingen i priser. , Entréindtægterne fra billetsalget kunne dog først sidste år måle sig med 1980. Det skyldes, at mens der blev solgt 16 mio. billetter i 1980, blev der kun solgt 12 mio. i 2005. Det viser de tal, som Danmarks Statistik løbende indsamler om biograferne i Danmark. , Biografernes entréindtægt, korrigeret for prisudvikling, , Videoen skabte nedgang i antallet af film og biografer, De sidste 25 år har været udfordrende for biografbranchen. Særligt i 80'erne og starten af 90'erne blev branchen påvirket af et faldende billetsalg, hvilket betød, at halvdelen af landets biografer måtte dreje nøglen om. Der er i dag 165 biografer tilbage, mens der i 1980 var 329. , En stor del af nedgangen i billetsalget skyldes introduktionen af videomaskinen, der hurtigt blev populær og allemandseje. På ganske få år blev de fleste nye og gamle film flyttet fra det store lærred til tv'et og videoen i hjemmet. Indtil da havde man i mange år haft det, man kalder repriser eller repremierer på film, dvs. genfremvisning af fx James Bond-film, Olsen Banden-film og lignende succesfulde film. Pornofilm og såkaldte sengekantsfilm blev også flyttet fra det offentlige biografrum til de private stuer. , - Man dræbte ikke kun reprisen og de erotiske film. Man dræbte også de dårlige film, fx forskellige karatefilm. De blev udsendt direkte på video i stedet for at blive vist i biografen, siger Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer. , Udviklingen medførte ikke kun et drastisk dyk både i antallet af biografer, men også i udbuddet af film. I 1980 blev der vist 2.154 forskellige film, mens tallet nåede i bund med 524 i 1995. Tre ud af fire film forsvandt med andre ord ud af biografen. , , Flere danske film på plakaten , Siden 1995 er det gået stille og roligt fremad, og i 2005 blev der vist 653 film. Især danske premierefilm, dvs. film, der ikke er vist før, er blevet populære i biograferne. I 1980 var det kun hver tyvende premierefilm, der var dansk, mens det i 2005 var hver femte. Film som "Den eneste ene", "Italiensk for begyndere", "En kort en lang" og "Anja og Viktor" er eksempler på film, der i 90'erne og fremefter har tiltrukket mange biografgængere. , Det er især siden midten af 90'erne, at der er kommet flere danske film i biografernes repertoire. I 1995 var der 12 danske premierefilm, mens der sidste år var 41. Det er det højeste antal premierefilm i de 30 år, man fra Danmarks Statistiks side har ført statistik over film. , Antallet af danske premierefilm har en stor indflydelse på, hvordan det går for den danske biograf- og filmbranche. , - Det går forrygende for tiden. Det skyldes især produktionen af danske film. Det er dem, der afgør, om det bliver et godt eller dårligt år, siger Kim Pedersen. , Han uddyber, at mens der i andre lande var en stor tilbagegang i biografbesøg, havde Danmark et lille plus i 2005. , Danske premierefilm i landets biografer, , Stigning i biografer med flere sale, I løbet af 80'erne og ind i 90'erne tyndede det ud i landets biografer. Det var især de små provinsbiografer, der måtte lukke og slukke. Siden 1995 har antallet af biografer været nogenlunde stabilt. Til gengæld har biograferne fået flere sale. I 1980 var der 1,4 sale pr. biograf, mens dette tal sidste år var vokset til noget nær det dobbelte, nemlig 2,4 sale pr. biograf. , , Udvikling i antallet af biografer og biografsale, Nye udfordringer venter forude, Selv om biografbranchen nu er kommet op til overfladen, når man sammenligner med 1980, venter der absolut ikke ro forude. Nye udfordringer inden for det tekniske område kan blive en trussel mod de enkelte biografers økonomi. , Det gælder først og fremmest Hollywoods krav om nyt teknisk udstyr, så filmene kan afspilles digitalt i biograferne. Det kan dele af biografbranchen få svært ved at finansiere. , - Det nye udstyr koster mellem en halv og en hel million kroner. Det er især de 100 mindste biografer, der får svært ved at skaffe de penge. I sidste ende vil det måske føre til lukning af flere biografer, hvis man ikke fra fx politisk hold medfinansierer udgifterne, siger Kim Pedersen. , Men truslen kommer også fra de private hjem. Projektorer og lydanlæg med surround er på vej frem hos private. Nye lagringsmedier som HD-DVD og Blueray giver en langt flottere billedkvalitet end den nuværende teknologi. Der bliver kortere mellem premieren for film og det tidspunkt, hvor den kan købes på DVD. Det vil også snart blive muligt at downloade film på lovlig vis via nettet. , Efter hans mening er folk dog stadig tiltrukket af den oplevelse, biografen kan give, hvad end billetterne koster mere, eller der er færre biografer at vælge imellem. , - Den oplevelse, man får af at gå i biografen, kan ikke fås andre steder. Og så er der selvfølgelig det store lærred og den gode lyd, siger Kim Pedersen. , , Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik om biografer, Se mere på , www.dst.dk/biografer, , , https://www.statistikbanken.dk/bio1, og , https://www.statistikbanken.dk/bio2, , Foto: Søren Hytting, Denne artikel er offentliggjort 18. august 2006, Kontakt, Presse, Telefon: 39 17 30 70, Mail: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-18-Biograferne-ovenpaa-igen

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation