Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2861 - 2870 af 3690

      Publikation: Statistisk oversigt 1951-1961

       , Fra og med 1964 er publikationen udkommet med titlen , Statistisk tiårsoversigt, .,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1951-1961, 1950-1960, 1948-1959, 1948-1958, Hent som pdf, Statistisk oversigt 1951-1961, Kolofon, Statistisk oversigt, Borgere, Udgivet: 31. december 1963 kl. 09:30, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

      https://www.dst.dk/pubomtale/19608

      Publikation

      Publikation: Registerstrategien i det personstatistiske system -

      I starten af 2000 nedsattes registerstrategigruppen, der fik til opgave at gennemføre en grundig analyse af det personstatistiske registersystem og på dette grundlag udarbejde forslag til en fremtidig politik., Hent som pdf, Registerstrategien i det personstatistiske system, Kolofon, Registerstrategien i det personstatistiske system, Borgere, Udgivet: 31. december 2001 kl. 08:00, Antal sider: 80, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

      https://www.dst.dk/pubomtale/49182

      Publikation

      Publikation: Sammendrag af statistiske Oplysninger angaaende Kongeriget Danmark No. 11, 1893

       ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, No. 11, 1893, No. 10, 1889, No. 9, 1885, No. 8, 1880, No. 7, 1876, No. 6, 1874, No. 5, 1873, No. 4, 1872, No. 3, 1871, No. 2, 1870, No. 1, 1869, Hent som pdf, Sammendrag af statistiske Oplysninger angaaende Kongeriget Danmark 1893, Kolofon, Sammendrag af statistiske Oplysninger angaaende Kongeriget Danmark, Borgere, Udgivet: 31. december 1893 kl. 09:30, Antal sider: 239, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

      https://www.dst.dk/pubomtale/19682

      Publikation

      Publikation: Kriminalstatistik 1998

       , Fra og med 1999 er publikationen udkommet med titlen , Kriminalitet,  ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1981 og 1982, 1979 og 1980, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1956-1958, Hent som pdf, Kriminalstatistik 1998, Kolofon, Kriminalstatistik, Sociale forhold, ISBN: 87-501-1083-7, Udgivet: 30. november 1999 kl. 09:30, Antal sider: 137, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

      https://www.dst.dk/pubomtale/19801

      Publikation

      Publikation: Indkomster og formuer ved slutligningen for 1972

       , Fra og med 1973 udkommer publikationen under titlen , Indkomster og formuer. ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1972, 1971, 1970, Hent som pdf, Indkomster og formuer ved slutligningen for 1972, Kolofon, Indkomster og formuer ved slutligningen for, Arbejde og indkomst, Udgivet: 30. april 1975 kl. 09:30, Antal sider: 109, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

      https://www.dst.dk/pubomtale/20564

      Publikation

      Publikation: Skovbruget i Danmark 1923

      Statistiske meddelelser, 4.74.1,  , Der er senere udkommet flere publikationer , vedrørende , Skove og plantager, .,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1923, 1907, Hent som pdf, Skovbruget i Danmark 1923, Kolofon, Skovbruget i Danmark, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1925 kl. 09:30, Antal sider: 110, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

      https://www.dst.dk/pubomtale/20774

      Publikation

      Publikation: Strategi for den fremtidig statistik om netværkssamfundet og den videnbaserede økonomi

      Hent som pdf, Strategi for den fremtidig statistik om netværkssamfundet og den videnbaserede økonomi, Kolofon, Strategi for den fremtidig statistik om netværkssamfundet og den videnbaserede økonomi, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1192-2, Udgivet: 1. juli 2001 kl. 09:30, Antal sider: 48, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

      https://www.dst.dk/pubomtale/4438

      Publikation

      CPR fylder 50 år: fire figurer om årgang 1968

      I anledning af CPR-registerets 50 års jubilæum sætter Danmarks Statistik fokus på personer født i Danmark samme år, som CPR-registeret så dagens lys., 27. marts 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Med CPR-registeret blev det muligt for Danmarks Statistik at følge befolkningen fra vugge til grav og lave præcis og billig statistik. Fx førte CPR-registeret til, at traditionelle folketællinger ikke længere er nødvendige. Den sidste blev foretaget i 1970., 66.800 personer født i Danmark fylder 50 år i 2018 og blev dermed født i samme år, som CPR-registeret så dagens lys. I anledning af CPR-registerets jubilæum bruger Danmarks Statistik data knyttet sammen med CPR-registret til at se på, hvordan det er gået årgang 1968., Lars og Tina mest almindelige navne , Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark., 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for  mænd og Charlotte og Helle for kvinder., Kilde: Særkørsel, navnestatistikken, Danmarks Statistik. , Se hvor mange danskere, du deler navn med her, ., I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Uddannelse: Kvinder har mellemlange – mænd erhvervsfaglige, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik. Se uddannelsesniveau i hele befolkningen her: , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Blandt personerne, som er født i 1968, har mændene oftere grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Kvinderne har derimod oftere mellemlang videregående uddannelse., Blandt 30-34-årige personer, har især kvinderne i højere grad en lang videregående uddannelse end årgang 1968. 22,3 pct. af de 30-34-årige kvinder og 18,9 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en lang videregående uddannelse eller en ph.d. eller forskeruddannelse i 2017. Andelen af 30-34-årige med en erhvervsuddannelse var til gengæld lavere end andelen af dem, der fylder 50 år i 2018. 24,2 pct. af kvinderne og 32,1 pct. af mændene på 30-34 år havde en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse., Hver sjette havde indkomst under 250.000 kr. i 2016, I slutningen af 2016 var 87,0 pct. af mændene og 84,5 pct. af kvinderne født i Danmark i 1968 i beskæftigelse, mens 2,2 pct. af mændene og 2,1 pct. af kvinderne var ledige., 17 pct. pct. af årgang 1968 havde en , indkomst før skat, på under 250.000 kr. i 2016. Omvendt havde 4 pct. en indkomst over 1 mio. kr. Knap halvdelen havde en indkomst på mindst 400.000 kr., Blandt alle personer over 14 år, havde 47 pct. en indkomst før skat på under 250.000 kr. i 2016, mens 24 pct. havde en indkomst på mindst 400.000 kr. Den højere indkomst for årgang 1968 skyldes, at de i 2016, er i en periode af livet, hvor erhvervsindkomsten topper for mange., Betragtes den personlige , nettoformue, , så havde 7 pct. af 1968’erne en negativ formue. Det vil sige, at deres gæld er større end deres aktiver. Samtidig havde 19 pct. en personlig nettoformue over 2 mio. kr. Den gennemsnitlige nettoformue for 1968’erne var 1.323.000 kr. ved udgangen af 2016., I hele befolkningen, var den gennemsnitlige nettoformue på 990.000 kr. pr. person i 2016., 3 pct. af 1968’erne havde både en personlig formue over 2 mio. kr. og en indkomst før skat over 1 mio. kroner., Sammenhæng mellem personlig indkomst før skat og nettoformue. Årgang 1968,  , Nettoformue (1.000 kr.), Negativ, 0-750, 750-2.000, over 2.000, I alt, Indkomst (1.000 kr), Pct., Under 250, 3,1, 9,6, 2,9, 1,1, 16,7, 250-400, 2,4, 16,9, 13,4, 2,9, 35,6, 400-1.000, 1,7, 9,1, 20,4, 12,3, 43,5, over 1.000, 0,2, 0,3, 0,8, 2,9, 4,2, I alt, 7,4, 35,9, 37,5, 19,3, 100, Så mange er blevet gift en eller flere gange,  Mere end hver fjerde mand fra årgang 1968 havde 1. januar 2018 ikke været gift. Det gjaldt kun for hver femte kvinde., Dermed er andelen af kvinder, der er blevet gift højere end andelen af mænd. Andelen af personer fra årgang 1968, der er blevet gift anden eller tredje gang, er andelen af kvinder større end andelen af mænd., At man ikke er blevet gift betyder hverken, at man er single, eller at man ikke har familie., Mange 50-åriges børn bor fortsat hjemme og få 50-årige har børnebørn, 62 pct. af årgang 1968 har stadig børnene boende hjemme. Andelen er størst blandt kvinderne, hvor 66 pct. har hjemmeboende børn. Det er også kvinderne, der oftest er blevet bedsteforældre., Kvinder får gennemsnitligt børn tidligere end mænd, og bliver derfor også gennemsnitligt bedsteforældre tidligere. Dermed er flere kvinder end mænd nået at blive bedsteforældre allerede som 50-årige. At kvinderne oftere bor sammen med deres børn kan skyldes, at børn oftest har adresse hos moren, hvis forældrene splitter op., Blandt personer, der fylder 50 år i 2018, har 44 pct. stadig begge deres forældre, mens yderligere 40 pct. har en af deres forældre., Kontakt, Artikel er udarbejdet i samarbejde med Amy Frølander og Jarl Quitzau., Spørgsmål angående tallene om befolkning og uddannelse kan rettes til Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik på 39 17 36 26 eller , amf@dst.dk, ., Spørgsmål vedrørende indkomst og formue kan rettes til Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik på 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-27-cpr-fylder-50-aar-fire-figurer-om-aargang-1968

      Bag tallene

      Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

      Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst. , 3. juni 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Regeringens beslutning om at landets 9. klasser ikke skal gå til afgangsprøver i dansk og matematik, men i stedet får overført årskarakteren, kan komme til at få en betydning for nogle af dem, der gerne vil optages på en erhvervsuddannelse (EUD). , Tal fra tidligere årgange viser nemlig, at der er flere afgangselever, der dumper til eksamen i dansk og matematik end der er elever, der dumper på baggrund af årskarakterer i de to fag., Og det kan få en betydning, hvis man gerne vil ind på en EUD. For at komme direkte ind skal man nemlig have et vægtet karaktergennemsnit på 02 eller højere i fagene dansk og matematik. Man kan dog søge om en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder karakterkravet., ”Hvis man drømmer om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor være en fordel for flere at få overført årskarakteren i stedet for at skulle gå til de lovbundne prøver i 9. klasse,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen., Figuren herover viser andelen af piger og drenge, som dumper i dansk og matematik på baggrund af enten årskarakter eller eksamen hvert år. , Tallene tager udgangspunkt i karakterer fra alle landets folkeskolelever, der har afsluttet 9. klasse i perioden 2014-19. Sidste år (2019) var der for eksempel karakterdata fra 43.629 ud af 46.277 elever, som afsluttede 9. klasse på en folkeskole. Tallene er desuden udregnet efter samme principper for vægtning, som det bliver gjort hos Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om, hvordan tallene er udregnet i faktaboksen nederst i artiklen, og du kan se mere om vægtning på , ministeriets hjemmeside, . , Mindst forskel hos drenge, Kigger vi på gennemsnittet fra 2014-19, kan vi se, at 2,2 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer i dansk, mens 3,3 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. For matematik gælder det, at 1,8 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer, mens 3,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer for perioden 2014-19., ”For drengene kan vi se, at de gennemsnitligt dumper ca. lige meget i dansk og matematik. I begge fag dumper de oftere til eksamen end på baggrund af årskarakter,” siger Alex Skøtt Nielsen.  , Pigerne dumper sjældent dansk, For pigerne ser det lidt anderledes ud. , Af pigerne, der tog de afsluttende prøver i 9. klasse fra 2014-19, dumpede 0,7 pct. dansk på baggrund af årskarakterer, mens 1,7 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , Prøverne i matematik voldte lidt større problemer. 1,6 pct. af pigerne fik dumpekarakter som årskarakter i matematik, mens 4,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , ”Tendensen for viser, at pigerne sjældent dumper i dansk, mens de lidt oftere dumper i matematik,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Årskarakterer er generelt højere , Det er ikke kun elever ved dumpegrænsen, der eventuelt kan få en fordel ud af ikke at skulle til eksamen, fortæller Alex Skøtt Nielsen. , ”Generelt er karaktergennemsnittet i dansk og matematik lidt højere som årskarakter end til eksamen. Det gælder for både drenge og piger,” siger han., Kigger vi på det generelle karaktergennemsnit i dansk for perioden 2014-19, fik pigerne højest karakterer. I gennemsnit fik de 7,7 som årskarakter, mens eksamenssnittet lå på 7,2. Drengene fik i dansk som årskarakter 6,3, mens eksamenskarakteren lød på 5,9. , Til gengæld klarede drengene eksamen i matematik bedre end pigerne, når man kigger på det generelle karaktergennemsnit. Til årskarakterer i matematik fik drengene i perioden 2014-19 7,3, mens eksamenssnittet lød på 7,0. For pigerne var gennemsnittet som årskarakter i matematik 7,3, mens det var lidt lavere til eksamen – nemlig 6,7. , Vil du vide mere? , For at få mere information om 9. klasserne kan du læse vores nyeste udgivelse om karakterer: , 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer her, , der bl.a. viser, at folkeskoleelever, der afsluttede 9. klasse i 2014-19, fik højere årskarakter end til eksamen i alle fag undtagen mundtlig dansk. , Hvordan gjorde vi? , Tallene er udregnet på baggrund af elever, der: , • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve i perioden 2014-2019,, • er registreret med en karakter i samtlige obligatoriske fagdiscipliner for dansk og matematik i både årskarakter og til eksamen i Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen,, • har afsluttet 9. klasse på en folkeskole, og, • er registreret i Danmarks Statistiks elevregister med en afsluttet 9. klasse.,  Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, axn@dst.dk, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til tallene. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-03-aarskarakterer-frem-for-eksamen-kan-bare-vejen-til-en-erhvervsuddannelse

      Bag tallene

      Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

      I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation