Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2751 - 2760 af 3707

      Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug (Rettet 7. juni 2018)

      Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug. , 16. oktober 2017 kl. 7:30 - Opdateret 5. juni 2018 kl. 10:55 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Søjlerne i figuren, som giver andelen af udgifterne var siden opdateringen 5. juni forkerte. De er nu rettet. Tallene i teksten har hele tiden været korrekte. , Siden strukturreformen i 2007 har kommunerne stået for ca. 50 pct., regionerne for ca. 24 pct. og staten for omkring 26 pct. af , det offentlige forbrug, . Sociale kasser og fonde har udgjort en lille del af det offentlige forbrug, ca. 1 pct. , I 2017 brugte kommunerne i alt 265 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, dagtilbud samt ældre og handicappede, mens regionerne brugte 127 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 142 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser, politi og forsvar, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. , Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Kilde: Danmarks Statistik , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til , fuldtidsbeskæftigede, ,, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2017 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 24 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne. , Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne, selvom kommunerne havde en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Læs mere om udviklingen i offentligt ansatte i , denne analyse, . , Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, , mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, , tst@dst.dk,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-13-kommuner-og-regioner-staar-for-trefjerdedele-af-det-offentlige-forbrug

      Bag tallene

      Færre stemmer personligt til folketingsvalgene end til andre valg

      I forhold til ved andre valg har andelen af personlige stemmer med godt 50 pct. været lav ved de seneste folketingsvalg. Andelen af personlige stemmer var ved seneste folketingsvalg størst i Vestjylland. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Lige godt halvdelen af de gyldige stemmer var ved folketingsvalget i 2015 personlige. Sådan var det også i både 2011 og 2007, hvor der også var folketingsvalg. Til sammenligning stemte 75 pct. af vælgerne personligt ved det seneste kommunalvalg. Også ved Europaparlamentsvalgene er andelen af stemmerne, som er personlige, forholdsvis høj, mens den til regionalvalgene ligger tættere på folketingsvalgene. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., ”Valgene adskiller sig fra hinanden. Til kommunalvalget stemmer man på lokale kandidater med lokale mærkesager. Til Europaparlamentsvalget kan alle stemme på spidskandidater. Men til folketingsvalget er det ikke alle, der kan stemme på partiernes mest profilerede kandidater. Det kan betyde, at nogle vælgere stemmer på listen i stedet for en kandidat,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kilde: Danmark Statistik; , https://statistikbanken.dk/fvkom, , , https://statistikbanken.dk/VALGK3, ; , https://statistikbanken.dk/AKVA3, og , https://statistikbanken.dk/EVKOM, Vestjyder stemmer i højere grad personligt, Andelen af stemmerne, som er personlige, varierer mellem kommunerne. Ved folketingsvalget i 2015 var andelen lavest i Horsens (39,4 pct.) og højest i Thisted (66,0 pct.), Ringkøbing-Skjern (64,6 pct.) og Skive (63,0 pct.) kommuner. Generelt var andelen af personlige stemmer højest i Vestjylland., Se listen over alle kommuner nederst i artiklen., Se antallet af personlige stemmer til alle kandidater til Folketingsvalget 2015 i publikationen Folketingsvalget 2015, tabel 81 s. 230., Personlige stemmer ved Folketingsvalget 2015 fordelt på kommuner, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fvkom, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en række artikler, om fx brevstemmer, blanke og ugyldige stemmer. , Du kan se resultaterne af folketingsvalget den 5. juni på , dst.dk/valg, efterhånden, som de bliver klar., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , 39 17 33 07, Personlige stemmer som andel af gyldige stemmer. Folketingsvalg 2015, Kommune, Andel personlige stemmer, Pct., Albertslund, 49,3, Allerød, 47,0, Assens, 48,6, Ballerup, 50,7, Billund, 62,9, Bornholm, 58,8, Brøndby, 49,8, Brønderslev, 57,3, Dragør, 51,8, Egedal, 42,1, Esbjerg, 53,1, Fanø, 49,5, Favrskov, 43,9, Faxe, 43,0, Fredensborg, 44,9, Fredericia, 48,7, Frederiksberg, 53,4, Frederikshavn, 56,0, Frederikssund, 43,7, Furesø, 44,4, Faaborg-Midtfyn, 48,6, Gentofte, 43,6, Gladsaxe, 45,2, Glostrup, 46,5, Greve, 45,1, Gribskov, 40,0, Guldborgsund, 58,3, Haderslev, 59,2, Halsnæs, 44,1, Hedensted, 43,8, Helsingør, 41,8, Herlev, 45,9, Herning, 57,1, Hillerød, 46,2, Hjørring, 56,0, Holbæk, 44,7, Holstebro, 61,2, Horsens, 39,4, Hvidovre, 44,1, Høje-Taastrup, 47,1, Hørsholm, 47,6, Ikast-Brande, 50,1, Ishøj, 50,9, Jammerbugt, 59,3, Kalundborg, 48,8, Kerteminde, 51,9, Kolding, 53,8, København, 53,1, Køge, 46,3, Langeland, 47,0, Lejre, 45,8, Lemvig, 61,4, Lolland, 53,5, Lyngby-Taarbæk, 45,2, Læsø, 48,3, Mariagerfjord, 50,7, Middelfart, 43,8, Morsø, 61,7, Norddjurs, 53,1, Nordfyns, 49,3, Nyborg, 51,7, Næstved, 51,8, Odder, 47,8, Odense, 44,4, Odsherred, 46,5, Randers, 46,0, Rebild, 57,8, Ringkøbing-Skjern, 64,6, Ringsted, 47,0, Roskilde, 43,6, Rudersdal, 47,4, Rødovre, 43,8, Samsø, 46,2, Silkeborg, 51,4, Skanderborg, 46,5, Skive, 63,0, Slagelse, 45,6, Solrød, 42,2, Sorø, 44,5, Stevns, 44,0, Struer, 56,5, Svendborg, 44,0, Syddjurs, 47,6, Sønderborg, 60,3, Thisted, 66,0, Tønder, 59,3, Tårnby, 51,6, Vallensbæk, 47,7, Varde, 59,5, Vejen, 62,5, Vejle, 55,5, Vesthimmerlands, 53,3, Viborg, 55,2, Vordingborg, 51,5, Ærø, 49,7, Aabenraa, 59,2, Aalborg, 49,7, Aarhus, 41,6

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-04-Personlige-stemmer-til-folketingsvalg

      Bag tallene

      Populære storfamilier

      Næsten 15.000 børn bor i en storfamilie, hvor børn, forældre og bedsteforældre bor under samme tag. Samtidig fortæller statistikken, at 2619 danske mænd bor i en tregenerationsfamilie sammen med svigerfar og svigermor., 7. maj 2005 kl. 0:00 ,  , Det er de færreste danske hjem, hvor hele tre generationer må dele pladsen på navneskiltet på hoveddøren. Men den gamle familieform, hvor tre generationer er fælles om hverdagen i det samme hus, er dog på ingen måde et overstået kapitel. Tal fra Danmarks Statistik viser, at næsten 15.000 børn bor i en tregenerationsfamilie, hvor børn, forældre og bedsteforældre lever under samme tag. Det svarer til, at én pct. af samtlige hjemmeboende børn under 18 år lever i en tregenerationsfamilie. Tallet er opgjort pr. 1. januar 2005.  , Mange indvandrere/efterkommere bor i tregenerationsfamilie, En hel del af de personer, som bor i en tregenerationsfamilie, er indvandrere eller efterkommere. , I alt 8664 personer bor sammen med egne børn og egne forældre i én husstand. Hver fjerde af disse personer er indvandrere eller efterkommere. Hvis man medregner ægtefæller og samlevere til de 8664 personer, når antallet af de såkaldte midterpersoner i tregenerationsfamilierne op på 14.672.  , Hvis vi udelukkende fokuserer på de ægtepar/samlevende, som har børn og som bor sammen med begge parters forældre, afdækker statistikken en særdeles lille og eksklusiv gruppe. 34 personer (17 ægtepar/samlevende) bor i det, som man kan kalde en "udvidet storfamilie", og deler således samtalekøkken med børn, egne forældre samt partnerens/ægtefællens forældre.     , Flest bor hos mandens forældre, Den mest børnerige tregenerationsfamilie består af syv børn under 18 år, to forældre samt bedsteforældrene. , Den midterste generation i tregenerationsfamilierne består i langt højere grad af par frem for enlige. Og det er mest almindeligt, at parret bor sammen med mandens familie. Af de 8664 personer, som bor sammen med egne børn og egne forældre, har de 6008 en samlever eller ægtefælle. Disse samlevere eller ægtefæller bor dermed i tregenerationsfamilie med svigerfar og svigermor. Statistikken fortæller, at over halvdelen af disse par - 3389 ægtepar/samlevende - bor hos mandens forældre, mens 2619 ægtepar/samlevende bor hos kvindens forældre. , 380 enlige fædre bor sammen med forældrene, Hvis vi sætter fokus på de enlige forældre i tregenerationsfamilierne, er det vel næppe overraskende, at et stort antal enlige mødre deler hus med egne børn og egne forældre. 2270 enlige mødre bor i tregenerationsfamilie, mens 380 enlige fædre bor i en husstand med tre generationer under samme tag - det svarer for begge gruppers vedkommende til en andel på to pct. af hele gruppen. , 140 personer under 20 år - næsten alle sammen kvinder - bor sammen med forældrene og egne børn. Seks personer bor i et registreret parforhold i en tregenerationsfamilie. , Det er først for nylig, at det er blevet muligt at belyse antallet af tregenerationsfamilier med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Derfor er det endnu ikke muligt at fortælle, om antallet af tregenerationsfamilier stiger eller falder i disse år.  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-05-07-Tre-generations-familie

      Bag tallene

      Væksten har spredt sig til alle landsdele

      Der er vækst i økonomien i alle landsdele, men der er store geografiske forskelle på vækstens størrelse., 20. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Omtrent ti år efter finanskrisen viser , tal fra Danmarks Statistik, , at væksten er tilbage i hele landet. I både 2014 og 2015, hvor de seneste væksttal er fra, oplevede alle 11 landsdele positiv vækst. I 2015 var væksten højest i Byen København (3,5 pct.), men også Vestjylland, Bornholm, Fyn og Østjylland havde en vækst på over 2 pct. I Nordjylland var væksten tæt på nul., På landsplan var væksten i 2008 og særligt i 2009 negativ, men siden 2010 har væksten igen været positiv på landsplan - og alle landsdele har i gennemsnit haft positiv vækst fra 2010 til 2015, selvom flere landsdele har oplevet negativ vækst i enkelte år. , Regional vækst. 2010-2015, Kilde: , Danmarks Statistik, BNP højere i 2014 end før krisen, Ser man tilbage til 2007, hvor økonomien toppede sidst, overhalede BNP på landsplan i 2014 niveauet i 2007. Men kun i fire landsdele var BNP højere i 2015 end i 2007. Højest lå byen København og Københavns omegn, der med en gennemsnitlig årlig vækstrate siden 2007 på henholdsvis 1,9 og 1,8 pct. har haft en samlet vækst siden 2007 på over 15 pct. Vest- og Sydsjælland lå relativt lavest, da BNP i 2015 stadig var 6,1 pct. under niveauet fra 2007. , Udvikling siden 2015, De seneste tal for BNP opgjort på landsdele er som nævnt fra 2015, men ser man på , antallet af lønmodtagere, , tegner det til, at den positive udvikling fortsætter i hele landet. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 er antallet af lønmodtagere - efter arbejdsstedets placering og korrigeret for sæson - steget i alle landsdele. , I Københavns omegn er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest (5,7 pct.). Landsdelene Østsjælland (4,4 pct.), Østjylland (4,3 pct.) og Byen København (4,0 pct.) har også oplevet en højere relativ stigning end landsgennemsnittet, mens antallet af lønmodtagere er vokset relativt mindst i Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.)., Anm.: Antallet af lønmodtagere er opgjort efter arbejdsstedets placering og ikke bopæl. Kilde: , Danmarks Statistik, Hverken BNP eller antallet af lønmodtagere siger noget om, hvor dem, der tjener pengene, bor. En person, der fx arbejder i Byen København, men bor på Vestsjælland, vil således bidrage til BNP og lønmodtagerstatistikken i København, selvom vedkommende bor uden for landsdelen. , Denne analyse , viser fx, at indkomsten per indbygger i 2014 var højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger var højest i København., Den høje økonomiske vækst i og omkring København kan delvis forklares med fremgang i de erhverv, der er koncentreret i de store byer, viser , denne analyse , fra 2016., Spørgsmål til tallene, Regional vækst og BNP: Timmi Rølle Graversen, Chefanalytiker, tlf. 39 17 38 65 eller , trg@dst.dk, Lønmodtagere: Jesper Grunnet-Lauridsen, Fuldmægtig, tlf. 39 17 34 58, , jgl@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-20-Vaeksten-har-spredt-sig-til-alle-landsdele

      Bag tallene

      Danmark har EU-rekord i vielser

      Danskerne er de mest giftelystne i EU - samtidig har vi en andenplads i skilsmisser. Vi tror, vi har krav på et perfekt og lykkeligt liv, og når det alligevel ikke lever op til forventningerne, vælger vi skilsmissen, siger sociolog., 12. august 2003 kl. 0:00 ,  , Det er blevet mindre populært at blive gift i EU - fra 1980 til 2002 er antallet af vielser faldet med 19 pct., men sådan er det ikke gået i Danmark, og vi kan nu kalde os den mest giftelystne nation i EU, viser nye tal fra Eurostat. Imens antallet af vielser siden 1980 er faldet i alle andre EU-lande, og nu er nede på gennemsnitlig 4,8 vielser pr. 1.000 indbyggere, så er det steget i Danmark, hvor der er 6,9 vielser pr. 1.000 indbyggere. At tendensen i Danmark har været modsat resten af EU, mener sociolog og foredragsholder, Emilia van Hauen, skyldes, at Danmark er foran i udviklingen. Danmark var i front med den seksuelle revolution og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet: -Og netop derfor har behovet for den nærhed, som et ægteskab og en familie kan give, meldt sig tidligere i Danmark end resten af EU,- siger hun. , Emilia van Hauen mener samtidig, at mediesamfundet har givet os et behov for at eksponere og iscenesætte os selv, og det er en af grundene til, at vi har set en bølge af bryllupshysteri i Danmark: -Det er som om, vi tænker, at hvis vi viser vores kærlighed frem for andre, så holder den nok bedre. Samtidig har det moderne menneske meget få ritualer, og da vi befinder os i en meget bevægelig verden, holder vi fast i de få ritualer, vi har fx barnedåb og bryllupper.- , Rekord i skilsmisser, I 2002 stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged og gav hinanden håndslag på, at de ville være hinanden tro, til døden dem skiller. Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte: Blev skilt. Det er det største antal nogensinde. Også på EU-plan er der gang i skilsmisserne, hvor antallet er steget med 42 pct. fra 1980 til 2002. Den mest skilte nation i EU er Belgien med 3,0 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, men danskerne er lige i hælene på belgierne og indtager en andenplads i skilsmisser med 2,8 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere. -Det moderne mennesker ser sit liv som et projekt, der skal lykkes på linie med en uddannelse eller karriere. Og det gælder også vores kærlighedsliv, som vi vil styre, kontrollere og lykkes med. Men kærligheden går jo sine egne veje, den kan ikke styres. Og når virkeligheden ikke lever op til vores romantiske forestillinger, så overtager vi styringen igen ved at bryde op og vælge skilsmissen,- siger Emilia van Hauen og fortsætter: -Vi mener, at vi har krav på det perfekte og lykkelige liv, og mærker vi ikke lykke ofte nok, så ændrer vi vores forhold fx ved en skilsmisse.-, Et strukturelt problem, Ifølge Emilia van Hauen har den megen fokus på individualisering gjort, at vi alle sammen tror og gerne vil være noget helt særligt. Men faktisk ligner vi hinanden mere end nogensinde: -Vi møder de samme påvirkninger og har de samme forestillinger om det perfekte liv, og vi tumler med de samme problemer i ægteskabet: Vi har fx ikke tid nok, og vi er nødt til at have to indtægter for at få tingene til at løbe rundt. Alligevel bliver problemerne opfattet som individuelle, og det er op til individet at løse dem, men det er umuligt, da der efter min mening er tale om strukturelle problemer,- siger Emilia van Hauen., Kilder: Læs mere om nye demografiske data for EU på Eurostats hjemmeside. Læs mere om de danske tal for vielser og skilsmisser på , www.dst.dk/nyt , under emnet , Befolkning og valg , ->, Vielser og skilsmisser, .,  , Kilder:, Eurostat, , Statistics in focus, General Statistics, No 7/2001, "Unemployment in the regions of the European Union in 2000". ,  , Links til Eurostat er ikke længere aktive. Der henvises til http://epp.eurostat.cec.eu.int, Denne artikel er offentliggjort 12. august 2003.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-08-12-EU-rekord

      Bag tallene

      Jyder går til koncert og foredrag - københavnere mest i biffen

      Danskernes kulturelle vaner er blevet målt og vejet og lagt i Statistikbanken, hvor enhver kan surfe rundt og studere løs., 1. maj 2007 kl. 0:00 ,  , Nordjyder går oftere til klassisk koncert end beboerne i hovedstaden. Til gengæld kommer københavnerne mere i biografen. Vestjyder er de flittigste betalende tilskuere ved sportsarrangementer. Øst-, vest- og sønderjyder kappes om at gå oftest til debat- og foredragsarrangementer, mens hovedstadens beboere kommer ind på sidstepladsen på det område. , Alt dette og meget mere kan man se ved selvsyn, hvis man klikker ind på Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Her er resultaterne fra Kulturministeriets store undersøgelse af danskernes kulturvaner lagt ind i elektronisk form. , Tabellerne dækker alt fra teaterbesøg til computerspil. Alle tal er fra 2004, så det er altså ikke muligt at se udviklingen i kulturvanerne gennem tid. Til gengæld kan man få mange af tallene fordelt på køn, husstandstype, alder eller region., Computerspil eller cirkus, Computerspil er fx mest for mænd. Hver fjerde mand spiller hver uge, mens det kun gælder hver tiende kvinde. Hyppig læsning af skønlitteratur er mest almindeligt hos de ældre. Husstande med børn har været mere i cirkus eller dyrepark, mens husstande uden børn kommer oftere på kunstmuseer. Men begge typer husstande aflægger lige gerne besøg ved fortidsminder. , Motionsvaner er også kortlagt. Hver tredje voksen dyrker sport eller motion sjældnere end en gang om ugen. Børnene er flittigere. Næsten ni ud af ti børn deltager i mindst én sports- eller motionsaktivitet, og drenge og piger er lige aktive. Iveren falder dog med alderen, og blandt de 13-15 årige er det hver femte, som ikke dyrker sport eller motion. , Svømning, gymnastik, fodbold og håndbold er mest populært hos pigerne, mens drengenes favoritter er fodbold, svømning og badminton. Ridning er næsten en ren pigeaktivitet. , Hver tredje pige og hver fjerde dreng spiller musik. Hos pigerne er det sang i kor eller band, samt klaver, der hitter, mens drengene mest er til trommer og guitar.,  , Deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter, fordel på køn. 2004, Fars og mors uddannelse tæller  , Sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes kulturvaner er også kortlagt. Hvert andet barn af forældre med lang videregående uddannelse har fx været i teatret inden for det seneste år, mens det kun gælder hvert fjerde barn af forældre med ingen eller kort uddannelse. , Tre ud af fire børn af forældre med ingen eller kort uddannelse dyrker sport eller motion, mens det gælder for ni ud af ti børn af forældre med erhvervsfaglige eller videregående uddannelser., Læsning er for alle børn, Når det gælder læsning, er der ikke helt så store forskelle: 35 pct. af børn med forældre med kort uddannelse læser bøger mindst en gang om ugen - og 43 pct. af børn med forældre med lang uddannelse. Og de kommer næsten lige ofte på biblioteket. ,  , Kig selv videre i , Statistikbanken, Foto: Jørgen Jørgensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 1. maj 2007.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-01-Jyder-gaar-til-koncert-og-foredrag

      Bag tallene

      Hvem går oftest til tandlægen? (Rettet 16. oktober 2018)

      Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 5. oktober 2017 kl. 12:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-05-Hvem-gaar-oftest-til-tandlaegen

      Bag tallene

      Oldeforældrenes navne genopstår ved døbefonten

      Sofie og Mads var de hyppigst brugte navne, da børn født i 1. halvår i fjor skulle døbes eller navngives. Ifølge en navneforsker viser den nye liste over de 50 mest populære navne, at det i høj grad er olde- og bedsteforældrenes navne, der genopstår ved navngivningen, ligesom engelskklingende navne og navne fra tv-serier som "Emil fra Lönneberg" tilsyneladende også har indflydelse., 14. januar 2003 kl. 0:00 ,  , "Når forældre skal navngive deres barn, tager de ofte navne fra deres olde- eller bedsteforældres generation. Derimod tager de sjældent navne fra deres egne forældres generation," siger Michael Lerche Nielsen, navneforsker ved Københavns Universitet., Som typiske navne fra bedsteforældrenes generation henviser han til bl.a. Amalie, Clara, Alberte, Emil, Tobias, Gustav, Anton og Magnus, der alle er navne som alle er med på den nye liste over de 50 mest populære navne i Danmark., "Bedsteforældrenes navne kommer igen, dels fordi der sker en romantisering af fortiden, dels fordi man måske ønsker at vise respekt for et familiemedlem, der ikke lever mere," siger Michael Lerche Nielsen., Men engelskklingende navne har også indflydelse. Det gælder bl.a. Isabella og Louise blandt pigerne og Nicklas, Patrick, Philip og William blandt drengene., "Der er en stigende engelsk påvirkning i navngivningen, især blandt drengenavnene" siger Michael Lerche Nielsen., Mads Mikkelsen og Emil fra Lönneberg, Den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren, der døde i 2002, har ifølge Michael Lerche Nielsen stadig stor indflydelse på det danske brug af fornavne: "Det gælder måske særligt Emil fra Lönneberg, hvorfra navne som Emil, Ida, Line, Anton og Maja er med blandt de 50 mest populære fornavne," siger han., Efter at have været fortrængt til andenpladsen i et år er Sofie nu igen tilbage på førstepladsen som det mest populære pigenavn i 1. halvår af 2002. En ud af 32 piger født i 1. halvår af 2002 fik navnet Sofie., For drengenes vedkommende har Mathias i tre år stået på førstepladsen, men er nu skubbet væk af Mads, der nu er det mest populære drengenavn. Mads steg fra en femteplads i 1. halvår 2001 til førstepladsen i fjor, hvor , en ud af 36 drenge fik navnet Mads., "Der kan ikke gives en direkte årsag til, hvorfor Mads ligger på førstepladsen. Men der kan være en "Mads Mikkelsen-effekt," siger Michael Lerche Nielsen med et grin og henviser til den populære skuespiller af , samme navn. "Det skal dog tilføjes at Mads har ligget med blandt top-navnene fra slutningen af 1980'erne.", Kun langsomme forandringer, Nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne er Amanda, Lea, Stine og Olivia, og for de 50 mest anvendte drengenavne Marius, Albert, Laurits og Asger. Disse navne hører ifølge Michael Lerche Nielsen til "oldeforældregruppen". En del af disse navne har dog også været med på listen for få år siden, og har altså også tidligere været populære., De navne, der måtte forlade listen, er Christina, Pernille, Mie, Simone, Morten, David, August og Niels. Flere af disse navne hører til "forældregruppen", ifølge Michael Lerche Nielsen., "Selv om der er ændringer på listen, så er de ret beskedne. Danskerne er ekstremt konservative i navngivningen, og man skal se over meget længere tid for at se større ændringer," siger han., Listen over de 50 mest populære navne til babyer ligger ligesom oplysninger om de mest udbredte navne i hele befolkningen på , www.dst.dk/navne, ., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2003.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-14-OldesNavne

      Bag tallene

      Indkomsten for landmandsfamilier varierer meget

      Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik., 5. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmændene med de bedste resultater kan næsten altid spare penge op, mens de med de dårligste resultater ofte må leve for lånte penge. Således kunne den bedste fjerdedel af de konventionelle landmandsfamilier spare op i alle årene fra 2015 til 2017 og lagde i gennemsnit over 2 mio. kr. til side i 2017. Anderledes så det ud for den fjerdedel af landmændene med de dårligste driftsresultater. Disse landmænd havde i alle tre år behov for at finansiere underskud på driften og privatforbrug., Det viser en , helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik, , hvor landbrugsfamiliernes økonomi er opdelt i fire grupper med den fjerdedel af landbrugene med de dårligste driftsresultater i 1. kvartilgruppe og den fjerdedel med de bedste driftsresultater i 4. kvartilgruppe. Tallene dækker hele familiens indkomst, så fx ægtefællens lønindtægt også er regnet med., Den negative indtjening og stigende gæld blandt dele af de konventionelle landbrug kan få konsekvenser, hvis et landbrug hænger fast i 1. kvartilgruppe., ”På længere sigt er lånefinansiering af underskud og forbrug en uholdbar situation, hvor bedriften har brug for en turn-around, ellers er konsekvensen i sidste ende konkurs,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, De samme landbrug leverer gode resultater år efter år, Den nye opgørelse af landbrugsstatistikken viser, at der generelt var forskel på landmændenes økonomi mellem årene, så fx 2017 var et meget bedre år end 2015. Graver man et spadestik dybere og ser på de enkelte bedrifter, tegner der sig imidlertid et mere gennemgående mønster i de økonomiske resultater., ”For godt nok varierer det mellem årene, om det er mælkeproducenter, svineproducenter eller minkavlere, der opnår de bedste resultater, men inden for homogene grupper, som eksempelvis landbrug opdelt efter størrelse og driftsform, er det ofte de samme bedrifter, der leverer gode resultater år efter år” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Økonomien bedre blandt økologiske landbrug, Blandt de økologiske landbrug har den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat en højere indkomst end de tilsvarende konventionelle landbrug. De økologiske landbrug i Danmark er domineret af mange mælkeproducenter, hvor økonomien har været god de senere år. Også bedre end for deres konventionelle kollegaer., ”Når konventionelle og økologiske landbrug sammenlignes, så ser det ud til, at ”halen” af bedrifter med ondt i økonomien er relativt større blandt konventionelle landbrug”, siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4,  , Svag høst og lave svinepriser i 2018, Regnskabsstatistikken for landbrug bliver først opdateret med tal for 2018 i juli 2019, men pga. bl.a. dårlig høst og vigende priser især på svinekød forventes resultaterne generelt at være dårligere end i 2017. Høstresultatet var fx 28 pct. mindre end i 2017, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, Om regnskabsstatistikken for jordbrug, Regnskabsstatistikken for jordbrug har traditionelt vist gennemsnitstal for danske landbrug og gartnerier., Nu er det muligt at se gennemsnitstal for fire kvartilgrupper opgjort efter landbrugenes driftsresultater. Landbrugene kan fx opdeles efter størrelse, beliggenhed, om de er økologiske eller ej, hvad de producere. Data for kvartilgrupper er tilgængelige for årene 2015-2017. , Se mere i , Statistikbanken, tabellerne jord1-jord9, . , Landbrug i denne artikel, Denne artikel omhandler heltidsbedrifter, hvor økonomiske oplysninger om familiens økonomi er tilgængelig, dvs. hovedsageligt landbrug i selveje. I Danmark er der som gennemsnit i årene 2015-2017 10.100 landbrugsbedrifter, hvor driften er af så betydeligt omfang, at de karakteriseres som heltidsbedrifter. Af disse er ca. 9.500 konventionelle landbrug, mens knap 600 er økologiske landbrug. , Se mere i , Statistikbanken

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-05-indkomsten-for-landmandsfamilier-varierer-meget

      Bag tallene

      Sommer og hovedrevision af nationalregnskab er på vej

      Kalenderen siger juni og dermed start på sommeren, men for Danmarks Statistik betyder det også afslutning på et projekt, der har fyldt meget hos os gennem flere år, nemlig hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlig finanser. Kort sagt, en stor del af vores makroøkonomiske statistikker., 5. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hovedrevisioner af økonomiske statistikker er ikke noget nyt, men det er forholdsvist nyt, at der som følge af EU’s harmoniserede revisionspolitik opereres med faste koordinerede hovedrevisioner i alle EU-medlemslandene hvert femte år. Revisioner kan naturligvis være generende for brugerne på den korte bane, men de er med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik på længere sigt. , Der opstår løbende ny viden, og nye forbedrede data bliver tilgængelige. I hvert enkelt tilfælde vurderer vi, om den nye viden kan indarbejdes i forbindelse med de løbende revisioner eller om det må afvente en hovedrevision. Der er tale om en balance, hvor der på den ene side tilstræbes indarbejdelse af ny viden så hurtigt som muligt, og på den anden side lægges vægt på vigtigheden af konsistente og sammenhængende tidsserier for den sammenhængende økonomiske statistik: nationalregnskab, betalingsbalance (inkl. udenrigshandlen) og offentlige finanser. , Danmark er et af de første lande til at offentliggøre hovedreviderede økonomiske statistikker her i 2024. I september vil langt de fleste andre europæiske lande følge efter. Vi har valgt at publicere de enkelte statistikker i deres normale offentliggørelsesrytme og ikke som én stor samlet offentliggørelse. Det betyder, at vi offentliggør hovedreviderede offentlige finanser den 6. juni. Samtidig bliver årene fra 2020 og frem genberegnet både som led i hovedrevisionen og afledt af almindelige løbende opdateringer. Der sker tilsvarende offentliggørelser af betalingsbalancen og nationalregnskaber hhv. den 10. og 28. juni., Vi har i øvrigt samlet alt information om hovedrevisionen på dst.dk/HR2024 , Forbedret nationalregnskab i en kompleks og global verden, Når vi reviderer i vores historiske tidsserier, er det fordi, der er vægtige grunde til det. , Hovedforklaringen er, at vi hele tiden får nye kildedata eller ny viden om virksomhedernes aktiviteter. Revisionerne kan også være en konsekvens af påbud fra EU som led i deres grundige arbejde med at sikre harmoniserede og retvisende opgørelser på tværs af medlemslandene.  , I perioder med store og pludselige forandringer i samfundet er der særlig usikkerhed knyttet til de tidlige nationalregnskabsopgørelser. Det gælder i den grad i de senere år, hvor Covid-19-pandemi, krig i Europa, høj inflation og energikrise har påvirket den danske økonomi på hidtil ukendte måder. Vi har gjort os umage med at forklare denne ekstraordinære usikkerhed, når vi har offentliggjort nationalregnskabet og af samme grund valgt at reducere detaljegraden i offentliggørelsen af vores tidligste beregninger. Det er derfor rart, at vi nu kan sætte to streger under beregningerne for året 2020, som i særlig grad var påvirket af Covid. , Vi har, siden jeg tiltrådte, omprioriteret og tilført flere ressourcer til nationalregnskabet for at styrke området. Her har vi blandt andet haft fokus på betydningen af globaliseringen for et lille land som Danmark, hvor enkelte store koncerners internationale aktiviteter fylder meget i regnskabet. Der er særlige udfordringer med at opgøre den del af aktiviteterne, som sker uden for Danmarks grænser, men som stadig er en del af dansk værdiskabelse. Vi har af samme grund intensiveret dialogen med Danmarks største koncerner, og vi har lagt vægt på at belyse betydningen af denne type aktiviteter., På de indre linjer har vi samtidig arbejdet intenst på at styrke de tekniske muligheder, så vi tidligere kan anvende mere detaljerede datakilder på en konsistent måde og hurtigere kan tegne det rigtige billede af økonomien. , Disse forbedringer og mange andre, som bl.a. er lavet i samarbejde med Danmarks Nationalbank, har øget kvaliteten af det samlede nationalregnskab og er medvirkende til, at vi igen kan offentliggøre på vores normale detaljeniveau., Jeg håber, I tager godt imod vores forbedrede statistikker.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2024/2024-06-05-sommer-og-hovedrevision-af-nationalregnskab-er-paa-vej

      Rigsstatistikerens klumme
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation