Søgeresultat

Statistikdokumentation: Danske datterselskaber i udlandet

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danske datterselskaber i udlandet 2023 , Tidligere versioner, Danske datterselskaber i udlandet 2022, Danske datterselskaber i udlandet 2021, Danske datterselskaber i udlandet 2020, Danske datterselskaber i udlandet 2019, Danske datterselskaber i udlandet 2018, Danske datterselskaber i udlandet 2017, Danske datterselskaber i udlandet 2016, Danske datterselskaber i udlandet 2015, Danske datterselskaber i udlandet 2013, Danske datterselskaber i udlandet 2012, Formålet med statistikken Danske datterselskaber i udlandet er at belyse det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet, gennem oplysninger om deres datterselskaber. Statistikken bidrager med væsentlig viden om globaliseringens udvikling og betydning for det danske erhvervsliv. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af danske datterselskaber i udlandet som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed, samt antal ansatte i disse selskaber. Antal datterselskaber og antal ansatte opdeles efter branche og efter, hvilket land de er lokaliseret., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt ved hjælp af spørgeskemaer blandt samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet. Det indsamlede data valideres både i indsamlingen og efterfølgende for at sikre en høj kvalitet af datagrundlaget for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier og andre offentlige institutioner samt internationale organisationer såsom OECD og EU-Kommissionen. Herudover også medier, brancheorganisationer og andre med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet., Der er ikke gennemført direkte brugertilfredshedsundersøgelser af denne statistik, men brugere af statistikken udtrykker tilfredshed med statistikken og dens værdi., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsens resultater bygger på indberetninger fra alle relevante danske modervirksomheder med udenlandske datterselskaber. Der er ikke anvendt en nedre aktivitetsgrænse. Således er antallet af modervirksomheder i statistikken ca. 5.000 og antallet af udenlandske datterselskaber ca. 14.000., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres ca. 14 måneder efter kalenderårets afslutning. Oplysningerne til statistikken indhentes i perioden juni-november. Danske datterselskaber i udlandet offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes også i andre europæiske lande. Pga. metodiske forskelligheder kan man ikke direkte sammenligne den danske offentliggørelse med tal i Eurostats databaser. Den danske offentliggørelse dækker alle modervirksomheder i Danmark, som ejer/kontrollerer udenlandske datterselskaber, uanset ultimativt ejerland, mens tal i Eurostat udelukkende omhandler modervirksomheder, som har indsamlingslandet som ultimativt ejerland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Danske datterselskaber i udlandet, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på Danmarks Statistiks hjemmeside om , Internationale virksomheder, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danske-datterselskaber-i-udlandet

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktion af foderblandinger

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af foderblandinger 2023 , Tidligere versioner, Produktion af foderblandinger 2022, Produktion af foderblandinger 2021, Produktion af foderblandinger 2018, Produktion af foderblandinger 2017, Produktion af foderblandinger 2016, Produktion af foderblandinger 2014, Formålet med statistikken er at belyse den mængdemæssige produktion af foderblandinger til husdyr og opgøre de totale mængder af korn og fodermidler anvendt i foderblandinger. Fodermidler er fx sojaskrå eller hvedeklid. Statistikken viser fx, hvilke type foderblandinger, der produceres mest af, og udviklingen af foderblandinger gennem tid. De totaler mængder af foderblandinger og fodermidler anvendes til beregninger af det danske landbrugs omkostninger i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1968, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af blandingsfoderproduktionen og fodermidler anvendt i foderblandinger opgjort i mio. kg. Foderproduktionen opgøres for kalenderår og for forskellige foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fejlsøges først ved at sammenligne individuelle indberetninger med tidligere perioders indberetninger. Når dataindsamlingen er slut, fejlsøges data på makroniveau, fx ved at sammenligne med udviklingen i kvæg- og svinebestandene. I 2022 blev dataindsamlingen og databehandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så den blev identisk med Produktion af foderblandinger (PAF). Omlægningen medfører et databrud i FODER2, da der ikke længere er fuld sammenlignelighed i anvendelsen af fodermidlerne i foderblandinger og deraf mængderne af enkeltfoderstoffer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Produktion af foderblandinger er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere mængdeudviklingen i produktionen af foderblandinger i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede pålidelighed er god. Statistikken dækker kun produktionen af foderblandinger produceret hos de danske grovvarevirksomheder. Direkte importerede foderblandinger og foderblandinger produceret hos landmænd ikke er inkluderet. Resultatet er derfor ikke fuldt ud retvisende for det samlede forbrug af foderblandinger. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, så indsamlingen blev identisk med Produktion af foderblandinger. Omlægningen medfører et databrud i FODER2. Den gamle opregningsmetode har medført en vis overestimering af nogle af fodermidlernes anvendelse i foderblandinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra 2023 offentliggøres statistikken kun én gang om året i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed i data tilbage til 1990 i tabellen FODER3. De overordnede hovedgrupper er sammenlignelige tilbage til statistikkens start i 1968/69. Hvad angår FBL, som offentliggøres i FODER2, er der fuld sammenlignelighed fra 1992 til 2021. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for FBL omlagt, hvilket medfører et databrud i FODER2. Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den gældende EU-forordning for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som er sammenlignelig med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Foder, gødning og pesticider, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-foderblandinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kirkestatistik

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kirkestatistik 2017 , Tidligere versioner, Kirkestatistik 2016, Kirkestatistik 2014, Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser., Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger., Indhold, Statistikken udarbejdes for sogne, provstier og stifter., Indholdet i statistikken er opdelt i to grupper: dels statistik baseret på Det Centrale Person Register (CPR) og dels indberetninger om kirkelige handlinger fra de enkelte sogne. Data vedrørende kirkelige handlinger modtages fra Kirkeministeriet., Statistikken baseret på CPR vedrører antal folkekirkemedlemmer, ind- og udmeldelser samt fødte og døde., Statistikken baseret på indberetninger fra Kirkeministeriet vedrører dåb, konfirmationer, begravelser, fremstillinger, lysninger og kirkelige velsignelser af ægteskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverance fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlige leverance fra Kirkeministeriet er grundlaget for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kirkeministeriet, interesseorganisationer inden for de kirkelige område og pressen anvender statistikken til planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Vedrørende indberetningerne fra Kirkeministeriet betragtes pålideligheden også her som god med en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende kirkestatistik udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kirkestatistikken er blevet udarbejdet siden 1974. I perioden indtil 1984 blev opgørelsen udelukkende baseret på oplysninger i Det Centrale Person Register (CPR), mens den for årene 1984-2002 derudover er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse af de anerkendte trossamfund. I denne periode er opgørelserne sammenlignelige. I forbindelse med offentliggørelsen blev der for visse hovedtal bragt tidsserier tilbage til 1980., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kirkestatistik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Landbrugs- og gartneritællingen

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugs- og gartneritællingen 2025 , Tidligere versioner, Landbrugs- og gartneritællingen 2024, Landbrugs- og gartneritællingen 2023, Landbrugs- og gartneritællingen 2022, Landbrugs- og gartneritællingen 2021, Landbrugs- og gartneritællingen 2020, Landbrugs- og gartneritællingen 2019, Landbrugs- og gartneritællingen 2018, Landbrugs- og gartneritællingen 2017, Landbrugs- og gartneritællingen 2016, Landbrugs- og gartneritællingen 2014, Formålet med Landbrugs- og gartneritællingen er at beskrive landbrugets struktur, fx antal bedrifter fordelt efter størrelse og geografi. , Statistikken har sammenlignelige tidsserier tilbage til 1982. Landbrugsstatikken er dog betydeligt ældre med tal for antal landbrug, husdyr afgrøder mv. tilbage til omkring 1900., Indhold, Statistikken om landbrugets struktur er årlig og omfatter tal om antal bedrifter, husdyr, afgrøder og landbrugsteknologi fordelt efter fx størrelse og geografi. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne indsamles gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse, hvor landmændene udfylder skemaet på virk.dk. Indberetningerne fejlsøges for usandsynlige værdier. , Oplysninger om afgrøder og kvæg hentes dog fra registre, og skal derfor ikke oplyses af den enkelte landmand., Tællingen er en stikprøvetælling stratificeret efter region, størrelse og bedriftstype., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken tilgodeser et behov for en belysning af det danske landbrugs struktur, fx antal landbrug efter størrelse og geografi. Vigtige brugere er EU, ministerier og landbrugets organisationer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen varierer for de enkelte variable i statistikken. Præcisionen er således størst for det samlede dyrkede areal og bliver mindre præcist, når man ser på specifikke afgrøder, især afgrøder, som kun få landbrug dyrker. Ligeledes er sikkerheden på tallene bedst for husdyr, som mange landbrug har, først og fremmest kvæg. På samme måde gælder det, at usikkerheden stor for små geografiske områder, fx. Bornholm., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tællingen offentliggøres ca. 9-12 måneder efter tællingsdagen. Forskellen skyldes, at tællingen varierer i omfang fra år til år, både i henseende til spørgeskema og stikprøvestørrelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er næsten fuldt ud sammenlignelig fra 1982. Der er også en høj grad af sammenlignelighed med andre europæiske lande. Mellem 2009 og 2010 sker der dog et lille brud i sammenligneligheden, idet statistikken fra og med 2010 medtager visse små bedrifter og desuden bedrifter med pelsdyr. Det betyder, at antallet af bedrifter i 2010 er ca. 1.200 større, end det ellers ville have været., Fra omkring 1900 til 1981 medtog tællingerne også meget små landbrug helt ned til 0,5 ha. Statistikken er tilgængelige for brugerne i papirpublikationer, men ikke online , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken, Nyt Fra Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og i Danmarks Statistiks analyser, se denne analyse om virksomhedsformer. , Analyse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugs--og-gartneritaellingen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Musikskoler

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Musikskoler 2024 , Tidligere versioner, Musikskoler 2023, Musikskoler 2022, Musikskoler 2020/2021, Musikskoler 2019/2020, Musikskoler 2018/2019, Musikskoler 2017/2018, Musikskoler 2016/2017, Musikskoler 2015/2016, Musikskoler 2014/2015, Musikskoler 2014, Musikskoler 2013, Formålet med statistikken er at belyse aktiviteterne på musikskoler i Danmark. Statistikken omfatter de kommunale og selvejede musikskoler i Danmark, som modtager statslige driftstilskud. Statistikken er udarbejdet for sæsonen 2012/13 og frem af Danmark Statistik på vegne af Kulturministeriet. Tidligere har Styrelsen for Bibliotek og Medier (det nuværende Slots- og Kulturstyrelsen) udarbejdet en tilsvarende statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kommunale musikskoletilbud, nøgletal for musikskoler, elevaktiviteter i form af fx instrument – og sammenspilshold, personaleopgørelser og udvalgte økonomiske nøgletal. Resultaterne er primært opgjort på enkeltkommuneniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra musikskolerne gennem et spørgeskema og via en overførsel af detaljerede data gennem musikskolernes elevadministrationssystem. Desuden indhentes tilskudsadministrative data fra Slots- og Kulturstyrelsen. Data valideres gennem registeropslag og sammenligninger med tidligere indberetninger, og de fejlsøgte data tabelleres og formidles gennem Statistikbanken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er primært relevant for interesseorganisationer og myndigheder, der beskæftiger sig med musikskoler, men har også almen interesse. Statistikken giver mulighed for at følge udviklingen i aktiviteter og organisering af musikskolerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker kommunale musikskoler og selvejende musikskoler, som i medfør af Musikloven og Bekendtgørelse om musikskoler modtager statsrefusion for musikskolevirksomheden. Data om elever, ansatte og økonomi stammer fra skolernes administrative systemer, som danner grundlag for fx aflønning og elevbetaling. Alle elever tælles med, uanset hvor længe de har deltaget i et fag, og administrative ændringer kan derfor føre til overvurdering af aktivitet eller hold. Øvrige Oplysninger om skolen, samarbejder, projekter og arrangementer indberettes via spørgeskema. Fejl og mangler i disse indberetninger kan forekomme. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 7 måneder efter referencetidens udløb på det annoncerede tidspunkt. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med tidligere udførte statistikker på musikskoler pga. forskelle i opgørelsesmetoder. Den Europæiske Musikskole Union offentliggør resultater vedr. musikskoleaktiviteten fra de europæiske lande. Musikskolerne indgår som en del af erhvervsstatistikken for branchen ”Undervisning i kulturelle discipliner” (branchekode DB07: 86.52.00)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Musikskoler, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/musikskoler

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ofre for anmeldte forbrydelser

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ofre for anmeldte forbrydelser 2024 , Tidligere versioner, Ofre for anmeldte forbrydelser 2023, Ofre for anmeldte forbrydelser 2022, Ofre for anmeldte forbrydelser 2021, Ofre for anmeldte forbrydelser 2020, Ofre for anmeldte forbrydelser 2019, Ofre for anmeldte forbrydelser 2018, Ofre for anmeldte forbrydelser 2017, Ofre for anmeldte forbrydelser 2016, Ofre for anmeldte forbrydelser 2015, Ofre for anmeldte forbrydelser 2014, Ofre for anmeldte forbrydelser 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offerrapport fra Justitsministeriet (2005-2023) (pdf), Notat om ofre for voldtægtsforbrydelser (2024) (docx), Formålet med denne statistik er at belyse ofrene for personfarlig kriminalitet, dvs. ofre for sædeligheds- og voldsforbrydelser, samt enkelte ejendoms- og andre straffelovsforbrydelser, hvor offeret har været i direkte kontakt med gerningsmanden, fx tasketyveri eller overtrædelse af politiudstedte advarsler. Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser, fordelt efter overtrædelsens art, samt efter ofrenes alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Politiets Sags Analyse System (POLSAS). Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante offerhændelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data til denne statistik stammer fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager kun ét samlet registerudtræk, med samtlige ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser i Danmark. Det fremgår fx af offerundersøgelser, at offerstatistikken undervurderer den faktiske kriminalitet, idet langt fra alle overtrædelser anmeldes til politiet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 2-3 måneder efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem. Dog er antallet af ofre for drab undervurderet til og med 2009. FN indsamler årligt data fra medlemslandene om ofre for manddrab og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være forskelle i medlemslandenes definitioner af manddrab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Ofre for anmeldte forbrydelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ofre-for-anmeldte-forbrydelser

Statistikdokumentation

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

NYT: Højere beskæftigelse for alle uddannelsesgrupper

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023

Fra uddannelse til arbejdsmarked 2023, Tendensen med stigende beskæftigelse har været gældende på tværs af uddannelsesgrupper. Ser man på dimittendårgang 2021, var 79 pct. af de erhvervsfagligt uddannede i job tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 5 procentpoint sammenlignet med 2020, hvor tallet var 74 pct. For dem med en mellemlang videregående uddannelse var det for dimittendårgangen 2021 i alt 66 pct., som kom i arbejde tre måneder efter uddannelse, hvilket udgør en stigning på 8 procentpoint sammenlignet med 2020. For gruppen med en kort videregående uddannelse var 49 pct. i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse, hvilket er 7 procentpoint mere end året før, hvor 42 pct. var kommet i arbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Stigende beskæftigelse blandt dem med en lang videregående uddannelse, Beskæftigelsen er særligt steget for dem med de lange videregående uddannelser. For dimittendårgangen 2021 var 55 pct. med en lang videregående uddannelse i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er en stigning på 8 procentpoint ift. 2020, hvor 47 pct. med en lang videregående uddannelse var i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Beskæftigelsesstatus for personer med en lang videregående uddannelse ni måneder efter endt uddannelse er på 72 pct. Det er ligeledes 8 procentpoint mere sammenlignet med årgang 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Indvandrere og efterkommere vælger i høj grad uddannelse efter gymnasiet, Af dimittendårgang 2021 var 77 pct. af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse tre måneder efter fuldendt gymnasie. For efterkommere af indvandrere var 55 pct. i arbejde tre måneder efter afsluttet gymnasieuddannelse, og blandt indvandrer var 43 pct. i beskæftigelse tre måneder efter gymnasiet. Til gengæld var 37 pct. af indvandrer i uddannelse tre måneder efter afsluttet gymnasie. Til sammenligning var 29 pct. efterkommere af indvandrere af dimittendårgang 2021 i uddannelse tre måneder efter endt gymnasie. Blandt personer med dansk oprindelse læste 11 pct. videre tre måneder efter, de havde færdiggjort gymnasiet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ovgarb10, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2026, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Tallene stammer fra afgangsregistret, hvor udgangspunktet er en afgangspopulation fra overgangsregistret. I overgangsregistret ses på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser og uddannelsesskift indenfor en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Adgangsgivende uddannelsesforløb indgår ikke i gruppen af gymnasiale uddannelser i beregningerne. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Afgangsregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51725

Nyt

Publikation: Børn og deres familier 2018

Download og læs publikationen, 10. december 2018, Bogen giver et indblik i nogle af de mest centrale forhold om børn og deres familier ud fra befolknings- og uddannelsesdata., Børn og deres familier 2018 , har bl.a. fokus på geografi, familietyper, herkomst, afgangskarakterer fra grundskolen og forældres højest fuldførte uddannelse. Bogen har også fokus på børns bedsteforældre. Fx afdækker den, hvor lang afstand børn i kommunerne i gennemsnit har til nærmeste bedsteforælder, og hvor mange danskere der er bedsteforældre. Endelig belyser bogen også i hvilken grad, der er af statistisk sammenhæng mellem 30-årige, der ikke har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau og om deres forældre delte adresse, da det nu voksne barn var 18 år., Du kan bruge bogen som opslagsværk eller læse den fra ende til anden og derigennem få et aktuelt og solidt statistisk indblik i børn og deres familier anno 2018., Her er nogle af bogens hovedpointer:, Der er 781.290 børnefamilier med hjemmeboende børn per 1. januar 2018, hvoraf 15 pct. kun er samværsfamilier. Dvs., hvor børnene har adresse hos en ekspartner., Flest familier har et eller to hjemmeboende børn. Familier med tre eller flere børn er hyppigst i Vestjylland og i familier af ikke-vestlig herkomst., 256.210 børn har forældre på to adresser, dvs. er delebørn. 86 pct. af disse børn bor hos deres mor., 60.387 børn mellem 0 og 16 år boede med anden sammensætning af voksne i fami­lien i slutningen af 2017 end i starten af året. Det svarer til 5,5 pct. af alle 0-16-årige børn, der boede i Danmark både i starten og slutningen af året. For størstedelens vedkommende var årsagen, at mor og far flyttede fra hinanden., 89 pct. af hjemmeboende børn har mindst én levende bedsteforælder i Danmark, mens andelen af børn med fire levende bedsteforældre i Danmark er 35 pct. Indvandrere og efterkommere udgør størstedelen af de børn, der ikke har bedsteforældre i Danmark., 10 pct. af hjemmeboende børn bor med en eller to forældre, der ikke har fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. 30 pct. bor med forældre, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. 28 pct. og 22 pct. bor med forældre, der har hhv. mellemlang og lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse., 12 pct. af de 30-årige, hvor forældrene boede sammen på 18-års fødselsdagen, har ikke fuldført en uddannelse ud over grundskoleniveau. Blandt dem, hvis forældre ikke boede sammen, er andelen dobbelt så stor (24 pct.)., Om publikationen, Titel, : Børn og deres familier, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2313-2, Udgivet, : 10. december 2018 kl. 08:00, Antal sider, : 79, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08, Mail: , lhb@dst.dk

https://www.dst.dk/pubomtale/31407

Publikation

Analyser: Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark

Antallet af flygtninge fra blandt andet Syrien har været kraftigt stigende de seneste år. Det presser de offentlige udgifter i form af øgede udgifter til fx indkomstoverførsler, sundhedsydelser og undervisning, og derfor er det centralt, at flygtninge kommer i beskæftigelse. Regeringen har som sigtelinje, at hver anden flygtning skal i arbejde., Denne analyse undersøger tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt flygtninge fra Irak og Afghanistan, som kom til Danmark fra 1999 til 2001, hvor de udgjorde de to største grupper af indvandrere. Disse to flygtningegrupper har nu været i Danmark så længe, at det kan vurderes, hvordan deres tilknytning til arbejdsmarkedet har udviklet sig. Erfaringerne for disse to grupper kan danne baggrund for at vurdere de udfordringer og muligheder, der tegner sig i forhold til de mange syrere, som de seneste år er kommet til Danmark., Flygtninge kan have helbredsmæssige problemer med sig, som besværliggør deres indtræden på arbejdsmarkedet. Af den grund sammenholdes udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet for flygtninge fra Irak og Afghanistan med den tilsvarende udvikling for indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund, hvor flygtninges helbredsmæssige problemer kort analyseres for at afdække, om forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen kan forklares ved forskelle i helbred., Analysens hovedkonklusioner:, De første år i Danmark er relativt få flygtninge fra Irak og Afghanistan i arbejde, men andelen i beskæftigelse stiger i takt med deres ophold i Danmark. Efter ti år er 3 ud af 10 flygtninge fra Irak og 4 ud af 10 flygtninge fra Afghanistan i arbejde. Til sammenligning er knap 6 ud af 10 indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund i arbejde efter 10 år., Efter nogle år i Danmark stiger andelen af flygtninge fra Irak og Afghanistan på førtidspension relativt meget, og ti år efter flygtninge fra Irak og Afghanistan kom til Danmark modtog henholdsvis 31 pct. og 24 pct. førtidspension. Blandt indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund er det tilsvarende tal mindre end 5 pct., Målt på kontakt med sygehuse har flygtninge fra Irak og Afghanistan i højere grad helbredsmæssige problemer end indvandrere fra Tyrkiet uden flygtningebaggrund., En betydelig del af forskellen i beskæftigelsen for flygtninge fra Afghanistan sammenlignet med indvandrere fra Tyrkiet kan forklares ved, at flygtninge fra Afghanistan og indvandrere fra Tyrkiet er forskellige med hensyn til køn, alder og kontakt med sygehuse., Hent som pdf, Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark, Kolofon, Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af deres første ti år i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 16. juni 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/27142-flygtninges-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-i-loebet-af-deres-foerste-ti-aar-i-danmark

Analyse