Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 13.2.2 - Udledning af drivhusgas

Samlet udledning af drivhusgas om året, Område: , I alt,   |  Enhed: , 1.000 ton, Enhed: 1.000 ton, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 88 414, 83 431, 84 429, 87 886, 85 175, 97 555, 88 428, 84 366, 81 950, 77 378, 78 411, 78 977, 83 698, 77 527, 72 946, 81 058, 76 528, 71 446, 67 925, 67 951, 61 965, 56 824, 58 142, 54 238, 50 543, 53 425, 50 923, 52 558, 47 581, 44 702, 44 534, 42 363, 38 785, Download data, Forklaring, Emissioner af drivhusgasser fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/13-klimaindsats/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 6.4.1 - Vandforbrugs-effektivitet

Vandforbrugseffektivitet, værditilvækst pr. vandforbrug (indeks, 2010=100), Område: , I alt,   |  Enhed: , Indeks, Enhed: Indeks, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt (alle brancher), 100,0, 99,2, 113,2, 94,2, 94,0, 103,6, 114,9, 119,7, 93,6, 116,0, 115,6, 120,2, 121,0, 115,8, 157,6, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 100,0, 83,4, 111,3, 80,8, 94,9, 90,0, 84,8, 95,7, 70,4, 92,6, 98,9, 99,6, 88,4, 60,0, 87,0, Øvrige brancher, 100,0, 104,3, 104,5, 111,6, 109,0, 108,9, 110,1, 126,7, 116,8, 122,2, 113,8, 129,6, 133,2, 132,5, 134,3, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af vandregnskabet, som værditilvæksten opgjort i 2020-priser, kædede værdier i forhold til forbruget af vand. Vandregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 01-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/06-rent-vand-og-sanitet/delmaal-04/indikator-1

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Statistikdokumentation: Fødsler (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Fødsler 2016 , Tidligere versioner, Fødsler 2015, Statistikken over fødte omfatter alle fødte af kvinder, der er bosiddende i Danmark på fødselstidspunktet., Indhold, Statistikken belyser antal levendefødte og dødfødte fordelt på køn samt moderens alder, herkomst, bopælskommune. Desuden fordeles børnene efter deres vægt og længde ved fødslen, samt om de er en del af en flerfødsel., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverancer fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlig leverance fra Sundhedsdatastyrelsen er grundlag for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kommuner, regioner, ministerier, pressen og privatpersoner anvender statistikken til offentlige planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres dels på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Oplysningerne fra Sundhedsdatastyrelsen er også i det store hele af høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende fødte udkommer ca. 45 dage efter årets afslutning., Oplysninger om barnets vægt, længde og flerfold samt antal dødfødte er oplysninger, der kommer fra Statens Serum Institut (SSI), udkommer meget uregelmæssigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik, og Statistikbanken., Årspublikationer: , Befolkningens udvikling, , , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/foedsler--afsluttet-

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 17.2.1 - Officiel udviklingsbistand

Netto officiel udviklingsbistand, samlet og til de mindst udviklede lande, Enhed: , Pct. af bni, Enhed: Pct. af bni, 2000-2004, 2005-2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Netto officiel udviklingsbistand, i alt, 0,95, 0,82, 0,91, 0,85, 0,83, 0,85, 0,86, 0,85, 0,75, 0,74, 0,72, 0,72, 0,72, 0,71, 0,67, 0,74, Netto officiel udviklingsbistand, til de mindst udviklede lande, 0,34, 0,33, 0,35, 0,32, 0,31, 0,27, 0,26, 0,20, 0,21, 0,22, 0,20, 0,22, 0,21, 0,22, 0,14, .., Download data, Forklaring, Indikatoren er baseret på FN's definition og viser Danmarks bidrag til officiel udviklingsbistand. Officiel udviklingsbistand har det primære formål at fremme den økonomiske udvikling og velfærd. Modtageren skal være klassificeret som et udviklingsland, donoren skal være en offentlig myndighed og udviklingsbistanden skal indeholde et tilskudselement på mindst 10 pct. Den totale netto udviklingsbistand blev indtil 2017 målt som de faktiske pengestrømme mellem donor- og aftagerlande. Fra 2018 beregnes indikatoren som tilskudsækvivalent af den samlede netto udviklingsbistand. Metodeændringen medfører en mere retvisende måling af donorlandenes faktiske indsats. Læs mere på OECD.org., Senest opdateret:, 16-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-02/indikator-1

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 8.4.2 - Indenlandsk materialeforbrug

Indikator: Indenlandsk materialeanvendelse, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Indenlandsk materialeanvendelse (mio. tons), 117,7, 131,2, 131,7, 124,4, 125,0, 130,1, 137,5, 139,8, 140,6, 141,6, 139,5, 145,7, 151,7, 135,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. indbygger), 21,2, 23,6, 23,6, 22,2, 22,2, 22,9, 24,0, 24,3, 24,3, 24,4, 23,9, 24,9, 25,7, 22,8, Indenlandsk materialeanvendelse (tons pr. mia. kr. BNP), 58 090,2, 63 902,5, 64 159,2, 59 756,2, 59 290,6, 60 436,9, 61 982,7, 61 148,4, 60 349,6, 59 794,1, 59 948,5, 58 326,6, 59 801,3, 52 240,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af materialestrømsregnskabet. Indenlandsk materialeanvendelse defineres som summen af al indenlandsk ressourceindvinding plus import minus eksport. Materialestrømsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 09-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-04/indikator-2

KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

Bag tallene

Statistikdokumentation: Penge- og realkreditinstitutter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Penge- og realkreditinstitutter 2022 , Tidligere versioner, Penge- og realkreditinstitutter 2021, Penge- og realkreditinstitutter 2020, Penge- og realkreditinstitutter 2019, Penge- og realkreditinstitutter 2018, Penge- og realkreditinstitutter 2017, Penge- og realkreditinstitutter 2016, Formålet med denne statistik er at belyse penge- og realkreditinstitutters aktivitet på et aggregeret niveau, samt at fremsætte hovedtal for den finansielle sektor., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes samlede resultatopgørelse, antal penge- og realkreditinstitutter, antal ansatte i pengeinstitutter samt hovedtal for hele den finansielle sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden. Pengeinstitutternes resultatopgørelse går dog helt tilbage til 1991., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Penge- og realkreditinstitutter, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for henholdsvis , Pengeinstitutter, og , Realkreditinstitutter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/penge--og-realkreditinstitutter

Statistikdokumentation