Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2281 - 2290 af 3709

Statistikdokumentation: Overvægt blandt børn

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Overvægt blandt børn 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Overvægt blandt børn er at belyse geografiske forskelle i overvægt blandt børn i Danmark. Statistikken anvendes til at sammenligne forskellige kommunegruppers forekomst af overvægt og svær overvægt blandt børn. Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2012 til 2018. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Indhold, Overvægt blandt børn er en årlig statusopgørelse af forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn opgjort i procent. Statistikken opdeles på køn, alder og kommunegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Den Nationale Børnedatabase samt befolkningsstatistikken. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter andelen af 6-7-årige børn og 14-15-årige unge med overvægt opregnes separat for drenge og piger for hver kommune til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af geografiske forskelle i overvægt blandt børn i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens er et godt mål for overvægt blandt børn. Den gennemsnitlige dækning er 89 pct. blandt de 6-7-årige og 70 pct. blandt de 14-15-årige. Målefejl på højde- og vægtmålinger er sandsynlige, om end disse antages at skyldes tilfældige fejlregistreringer. Usikkerheden stiger i takt med statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2012 til 2018. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Overvægt blandt børn under emnet , Lægebesøg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overvaegt-blandt-boern

Statistikdokumentation

Frankrig sælger Danmark biler, vin og skønhedspleje

Landet mod syd er vigtigt for Danmarks import af b. la. biler, skønhedspleje og vin. Den anden vej sender vi torsk, fiskefileter og enzymer., 25. januar 2019 kl. 11:09 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 6900 franske statsborgere i Danmark. De herboende franskmænd er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (31 pct.) og 30-39 år (20 pct.). , Franskmændene bor fortrinsvist i København, Frederiksberg, Aarhus, Gentofte og Odense. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken/FOLK1B, Biler for 2 milliarder kroner , På den økonomiske front er Frankrig en vigtig spiller for Danmark. I 2017 importerede vi for knap 19 mia. kr. varer fra Frankrig, hvilket udgør ca. 3 pct. af Danmarks samlede vareimport i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, , Biler er en populær importvare fra Frankrig. Her importerer Danmark årligt for lidt over 2 mia. kr. personbiler, hvilket svarer til 7,4 pct. af den samlede danske import af personbiler. Udover biler, så importerer Danmark bl.a. vin, lægemidler, flyvemaskiner og produkter til skønhedspleje. Importen af flyvemaskiner fra Frankrig udgjorde i 2017 32 pct. af Danmarks samlede import af flyvemaskiner. Produkter til skønhedspleje og vin udgjorde ca. 20 pct. af vores samlede import af disse varer., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Danmark sælger fisk og enzymer til Frankrig, , Danmark eksporterede for i alt 23,4 mia. kr. til Frankrig i 2017, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede danske eksport. Torsk var den største post på den danske eksport til Frankrig, både værdimæssigt og relativt til den samlede danske eksport af torsk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, , Derudover eksporterer Danmark enzymer til Frankrig for 464 mio. kr., svarende til 5,7 pct. af den samlede danske eksport af tilberedte enzymer. Den tredjestørste varegruppe i eksporten til Frankrig er fiskefilet mv., som udgjorde 19,4 pct. af den samlede danske eksport af denne varegruppe, svarende til 415 mio. kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-frankrig-saelger-danmark-biler-vin-og-skoenhedspleje

Bag tallene

Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Johanna Jallberg , 20 16 01 71 , JJG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Støtte til handicapbil 2024 , Tidligere versioner, Støtte til handicapbil 2023, Støtte til handicapbil 2022, Støtte til handicapbil 2021, Støtte til handicapbil 2020, Støtte til handicapbil 2019, Støtte til handicapbil 2018, Handicapbiler 2017, Handicapbiler 2016, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra kommunerne. Det indsamlede data samles i et datasæt og valideres for logiske fejl, samt sammenholdes med antal afgørelser fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken oplyser afgørelserne i kommunerne og bruges blandt andet af ministerier, kommuner og journalister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken bliver offentliggjort ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er indsamlet data ubrudt siden 2000. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev afgørelser i bilsager overført til kommunerne, hvor sagerne før blev afgjort i de daværende amter. Fra 2010 skulle kommunerne også indberette de bevilgede beløb. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Idrættens økonomi og beskæftigelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2024 , Tidligere versioner, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2023, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2022, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2021, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2020, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2019, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2018, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2017, Statistikken belyser økonomien, uddannelsen, forbruget og beskæftigelsen i idrætsbrancherne og giver dermed en billede af idrætten som et erhverv. Statistikken er sammenlignelig fra 2013 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af økonomiske og beskæftigelsesmæssige nøgletal fordelt på idrætsbrancher, herunder omsætning, lønsum og antal fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på årlige registerdata fra bl.a. Erhvervsbeskæftigelsen, den Generelle Firmastatistik, Arbejdsmarkedsregnskabet, Elevregisteret og Forbrugsundersøgelsen. Idrætsforbruget opgøres på baggrund af ny COICOP2018-nomenklatur. Data valideres i kilderegistrene, mens statistikkens tendenser over tid sammenholdes med tidligere års niveauer. Der foretages ingen sæsonkorrektion eller særskilte imputeringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til en beskrivelse af økonomi og beskæftigelse i de idrætsrelaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på grunddata, der er fejlsøgt og rettet i forbindelse med udarbejdelse af andre statistikprodukter. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig i hele den offentliggjorte periode. Ændringer i opgørelsen over tid, herunder overgangen til COICOP2018, har medført højere tal for idrætsforbruget. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Den Generelle Firmastatistik samt Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrættens økonomi og beskæftigelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraettens-oekonomi-og-beskaeftigelse

Statistikdokumentation

Vær forsigtig med at bruge lønindekset til historiske sammenligninger

Vi er i opløbet til overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. I den situation er der et naturligt fokus på den historiske udvikling i offentlige lønninger sammenlignet med private lønninger. Tal fra Danmarks Statistiks lønindeks bruges i denne sammenhæng, og der kan derfor være grund til at præcisere naturen af tallene., 12. december 2017 kl. 14:09 , Af , Jørgen Elmeskov, Vores lønindeks er beregnet efter en fælles EU forskrift. Det gør, at tallene bliver mere sammenlignelige på tværs af lande. Forskriften påvirker imidlertid også tallenes udvikling over tid og dermed konklusionerne, når man sammenligner historiske udviklinger på tværs af den offentlige og private sektor. Lidt forsimplet så viser lønindekset udviklingen i gennemsnitslønnen i hhv. den private og offentlige sektor. Det er i princippet nemt at forholde sig til, men man skal være opmærksom på, at det indebærer, at forskellige sammensætningsændringer slår igennem i tallene. Hvis der på en given offentlig arbejdsplads er en nettotilgang af relativt højtlønnede medarbejdere, vil dette vise sig som en lønstigning, selv hvis alle lønninger for de enkelte medarbejderkategorier er fastfrosne. I en overenskomstsammenhæng er der derimod som regel fokus på lønstigninger for de enkelte medarbejderkategorier. Danmarks Statistik har tidligere på året offentliggjort analysen , Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, , der belyser udviklingen i beskæftigelsen og medarbejdersammensætningen i kommunerne, staten og regionerne. Den er også relevant i denne sammenhæng., Blandt andet for at kunne lave nogle bedre historiske sammenligninger af lønnen har Danmarks Statistik sat et arbejde i gang med at udvikle et nyt og supplerende lønindeks. Det vil stadig være et lønindeks med dækning af hele økonomien, men i modsætning til det nuværende indeks vil det nye indeks i videst muligt omfang filtrere sammensætningseffekter ud. Det nye indeks vil dermed bedre belyse det, der diskuteres i en typisk overenskomstforhandling. Vi arbejder med det nye indeks og forventer at have det klar inden udgangen af 2018.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-12-12-vaer-forsigtig-med-at-bruge-loenindekset-til-historiske-sammenligninger

Rigsstatistikerens klumme

Dimittender fra erhvervsuddannelser blandt OECD's ældste

Danske dimittender fra erhvervsuddannelserne er i gennemsnit 27,7 år. Dermed er de blandt OECD’s ældste erhvervsuddannelsesdimittender., 18. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, 27,7 år er dimittenderne i gennemsnit, når de afslutter en erhvervsuddannelse. Til sammenligning er de australske dimittender 32,6 år i gennemsnit., Derudover er også de canadiske, new zealandske, irske og finske dimittender i gennemsnit ældre end de danske, når de afslutter en erhvervsuddannelse., Til gengæld er gennemsnitsalderen lavere i 25 af OECD-landene. Lavest er den i Israel, hvor dimittenderne i gennemsnit er 17,2 år., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Sammenlignet med de øvrige OECD-lande begynder en relativt lille andel af unge 15 til 19-årige på erhvervsuddannelserne i Danmark. Kun tre OECD-lande har en lavere andel af unge på disse uddannelser., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Modsat begynder en relativt stor andel af de 20 til 24-årige danskere en erhvervsuddannelse, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande., Her har blot to OECD-lande en større andel 20 til 24-årige, der begynder på en erhvervsuddannelse., Altså er de unge i Danmark ældre end i de fleste andre OECD-lande, når de begynder på erhvervsuddannelserne, hvilket formentligt afspejler forskelle i uddannelsessystemernes opbygning., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, Ser man på kønsfordelingen blandt dimittenderne fra erhvervsuddannelserne, så er Danmark tæt på en helt lige fordeling., 50,7 procent af dimittenderne er kvinder. Kun fire lande, Mexico, Israel, Nederlandene og Chile har en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige dimittender., Hvis du har spørgsmål til uddannelsesstatistikkerne her eller søger mere information om opgørelser vedrørende erhvervsuddannelserne, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen via nkl@dst.dk eller på telefon 39 17 32 59., ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-18-Dimittender-fra-erhvervsuddannelser-blandt-OECDs-aeldste

Bag tallene

Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-03-fars-dag

Bag tallene

Statistikdokumentation: Luftfart

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Luftfart 2025 , Tidligere versioner, Luftfart 2024, Luftfart 2023, Luftfart 2022, Luftfart 2021, Luftfart 2020, Luftfart 2019, Luftfart 2018, Luftfart 2017, Luftfart 2016, Luftfart 2015, Luftfart 2014, Luftfartsstatistikken belyser investeringer i lufthavnsanlæg og udviklingen i transport af passagerer og gods i danske lufthavne. Luftfartstatistikken blev i sin nuværende form etableret for året 1997. Tidligere har luftfartstatistik alene været publiceret i summarisk form i Statistisk Årbog., Indhold, Luftfartsstatistikken beskriver årligt investeringer i lufthavnsanlæg samt årligt og kvartalsvis transport af gods og passagerer med fly i danske lufthavne. Der sondres mellem indenrigs- og udenrigsflyvning med opdeling på ruteflyvning, charter-og taxiflyvning og anden flyvning. De kvartalsvise passagertal sæsonkorrigeres., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne modtages kvartalsvis fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor data er valideret og diskretioneret. Danmarks Statistik foretager en overordnet fejlkontrol og oplysninger om passagerer sæsonkorrigeres før publicering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, lufthavnene selv, konsulent- og analysefirmaer, ministerier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling, dvs. der er ingen stikprøveusikkerhed ligesom usikkerheden på de endelige tal vurderes at være meget begrænset baseret på erfaringerne fra fejlkontrol og revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 50 dage efter referenceperiodens afslutning. Månedstal offentliggøres kvartalsvis. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er en konsistent tidsserie tilbage til 1990. Statistikken er fuldt sammenlignelig med statistikker udgivet af andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Luftfart, og i Statistikbanken under , Transport, og , Infrastruktur, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/luftfart

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Serviceerhvervenes produktion og omsætning

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , lip@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2025 , Tidligere versioner, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2021, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes. Statistikken indeholder to indeks, dels et indeks over mængdemæssig produktion og dels et indeks over omsætning. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, samt statistikken "Arbejdssteder og job". Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes med basisår 2021, med tal fra 2021 og frem., Indhold, Statistikken indeholder en række månedlige mængdeindeks, hvor omsætningsindeks er divideret med prisindeks. Indeksene er opdelt servicebrancher som følger definitionerne i Dansk Branchekodes (DB07) 36-gruppering. Indeksene offentliggøres både med og uden sæsonkorrektion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken består af to indeksserier: En indeksserie for serviceerhvervenes produktions og en indeksserie for serviceerhvervenes omsætning. De to dataserier er udarbejdet med baggrund i statistikkerne: , Firmaernes køb og salg, , , Producentprisindeks for tjenester, samt "Arbejdssteder, job, fuldtidsbeskæftigede og lønsum". , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Eurostat. Historisk set har der været fokus på statistik om produktionen af varer inden for industrien. Denne statistik komplementerer varestatistikken, ved at afdække produktionsaktiviteten i servicesektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indeksene kan revideres tre et halvt år tilbage, normalt forekommer større revisioner i de seneste perioder. Statistikkens pålidelighed stiger derfor i takt med at indeksene fra , Firmaerne køb og salg, og , Producentprisindeks for tjenester, opdateres. Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger på nuværende tidspunkt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referencemånedens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes første gang i 2024, med tal fra 2021 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Serviceerhvervenes produktion og omsætning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/serviceerhvervenes-produktion-og-omsaetning

Statistikdokumentation

Adgang til fri telefon svinger betydeligt mellem brancher

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer med den branche, personerne arbejder i, og deres lønniveau., 4. oktober 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 502.800 personer betalte i 2018 skat af fri telefon. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 476.200 skat af fri telefon. Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af fri telefon er steget med 18.700 personer siden 2015. Det er en stigning på 4 pct., Hvad er fri telefon?, Fri telefon dækker her over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, internet (uden mulighed for hjemmeopkobling til virksomhedens netværk) eller computer til rådighed, som lønmodtageren kun skal bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. , Andelen af lønmodtagere med fri telefon svinger meget afhængigt af, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Lønmodtagere inden for gruppen Information og kommunikation, er den gruppe, der i størst grad har fri telefon. I 2017 var det 59 pct. af lønmodtagerne i denne gruppe, der havde fri telefon. I den anden ende lå lønmodtagere inden for branchen Sundhed, hvor det var 4 pct. af lønmodtagerne, der havde fri telefon., Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen, For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,3 millioner lønmodtagere i 2018 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt med deres lønniveau. I 2018 havde 69 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfældet for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Inez Lindemann Knudsen på mail ink@dst.dk eller telefon 3917 3087.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-04-adgang-til-fri-telefon-paa-brancher

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation