Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 16.5.2 - Bestikkelse virksomheder - off. ansat

Andel af virksomheder, der mindst én gang har været i kontakt med en offentligt ansat og som betalte bestikkelse til en offentligt ansat, eller som blev bedt om bestikkelse af en offentligt ansat inden for de seneste 12 måneder, Forklaring, Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik i overensstemmelse med metoden bag indikatoren. Ifølge Corruption Perception Index (CPI) fra Transparency International i 2019 har Danmark dog en meget lav andel af korruption sammenlignet med andre lande. Indekset måler den opfattede korruption i den offentlige sektor (opgjort af forretningsfolk og landeeksperter). Danmarks Statistik vurderer derfor at andelen af virksomheder, som har betalt eller er blevet bedt om at betale bestikkelse til en offentligt ansat er meget lav., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-05/indikator-2

Verdensmål Indikator: 11.3.1 - Arealanv.rate og befolkn.tilvækst

Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik med udgangspunkt i arealregnskabet, samt befolkningsstatistikken. Indikatoren viser hvordan arealforbruget til infrastruktur og bebyggelse udvikler sig i forhold til befolkningsvæksten. Når indikatoren er større end 1 betyder det at arealforbruget til bebyggelse og infrastruktur vokser hurtigere end befolkningen. Arealanvendelse til landbrugsafgrøder er ikke medregnet. Udviklingen i begge størrelser er beregnet som gennemsnittet pr. år over de seneste 5 år – indikatoren for 2021 vedrører således udviklingerne i perioden 2016-2021. Arealregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 04-03-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 3.b.3 - Lager af medicin

Andel af sundhedsinstitutioner, der har et basislager af essentiel medicin tilgængeligt og prismæssigt overkommeligt i længden, Forklaring, Det skal bemærkes, at der kan forekomme sundhedsmæssige spidsbelastninger i perioder, hvor medicinlagrene kan være mangelfulde., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-3

Verdensmål Indikator: 11.b.1 - Katastroferisikostyringsstrategier

Andel af lande, der vedtager og gennemfører lokale katastroferisikostyrings- strategier i overensstemmelse med Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a, Forklaring, Ifølge Beredskabsstyrelsen følger Danmark ikke systematisk Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a. Dog anvendes mange af delelementerne fra Sendai rammen som en integreret del af Danmarks katastrofe og risikoforebyggelse., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-b/indikator-1

Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter

Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020

15. oktober 2020 kl. 0:00 ,  , Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020, 15-10-2020, Corona pandemien har givet væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønstre og faldet i turistindtægterne er kraftigt. Der har givet anledning til en ændringen i Adams ligninger for fordelingen af forbrugsefterspørgslen. Der er indarbejdet nye data for turistindtægterne i perioden 2000-2018 og forbrugssystemet er tilpasset sådan at forbrugsbeslutning for danskere og udenlandske turister er adskilt. Det samlede forbrugssystem er estimeret på data tilbage til 1967.     , Indholdet af Adam Okt20 forventes at blive , 1., Langsigtede strukturelle niveauer, 2., Io rettelser og forbedringer, 3., Øvrige ændringer, Den første betaversionen indeholder mange ændringer. Der er fx nyt forbrugssystem, mediecheck og skattefri engangstilskud til offentlig forsørgede samt reestimationer af henholdsvis makroforbrug, forbrugssystem, lagerinvesteringsrelationer og prisrelationer. Betaversion indeholder også ændringer i io-ligningerne. Men der forventes flere ændringer i løbet af betaperioden. Den første version har ikke ’langsigtede strukturelle niveauer’ med. , Adam oktober 2020 bruger Gekko version 2.5. Brugere af ADAM kan få betaversionen ved henvendelse til modelgruppen., Læs mere om modelversionen oktober 2020 her: , Vedrørende okt20, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/nyt-forbrugssystem-i-betaversion-af-adam-oktober-2020

Effekter af Corona epidemien

25. marts 2020 kl. 0:00 ,  , Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/effekter-af-corona-epidemien

FAKTA: Tre tal om topskat

Topskat er en politisk varm kartoffel. Danmarks Statistik fremlægger her tre tal, der beskriver topskatten., 10. august 2017 kl. 12:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I 2015 betalte ca. 492.000 personer topskat. Antallet af personer, der betaler topskat har varieret forholdsvis meget de seneste ti opgjorte år. Læs mere om årsagerne herfor i analysen , Syv skattereformer siden 1995, ., Det samlede , provenu fra topskatten, var 16,5 milliarder kroner i 2015. Det vil sige, at topskatteyderne i gennemsnit betalte lidt mere end 33.000 kroner i topskat dette år., Samme år tjente 26 procent af topskatteyderne mindre end 500.000 kroner. 22 procent tjente over 725.000 kroner. Tallene er baseret på topskatteydernes personlige indkomst i 2015 plus den del af kapitalindkomsten, der overstiger 41.400 kr., Hvis du har spørgsmål til disse tal, kan du kontakte specialkonsulent Jarl Quitzau via , jaq@dst.dk,  eller på tlf.: 39 17 35 94.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-10-FAKTA-tre-tal-om-topskat

Bag tallene

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Skatterestancer (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Skatterestancer 2012 , Tidligere versioner, Formålet med Skatterestancer er at belyse udviklingen inden for skatte- og afgiftsrestancer. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1995., Indhold, Statistikken belyser udviklingen inden for skatte- og afgiftsrestancer. Både totalsummen og de enkelte restancer er af samfundsmæssig interesse, fordi de påvirker den offentlige likviditet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages ingen statistisk behandling i denne statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver et overblik over de skatterestancer (tilgodehavender) som offentlige forvaltning og service har hos husholdninger og virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Ingen usikkerhedskilder af betydning, Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Som følge af restanceopgørelsernes følsomhed overfor skattemyndighedernes praksis, der varierer betydeligt over både tid og sted, kan sammenligninger over tid være problematiske., Endvidere bør man være opmærksom på, at der løbende kommer nye skatter til, og eksisterende skatter afskaffes, hvilket yderligere kan komplicere en direkte sammenligning., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Publikationer: , Skatter og afgifter. Oversigt 2014, ., Statistikebanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/skatterestancer--afsluttet-

Statistikdokumentation