Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1711 - 1720 af 3400

    NYT: Stigning i kommunale kulturbevillinger til idræt

    5. september 2014, De offentlige kulturbevillinger for 2014 udgør 23,1 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 22,7 mia. kr. Ændringen skyldes hovedsageligt en stigning på 330 mio. kr. i de kommunale bevillinger til idræt. De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, ., Flest kulturpenge til idræt samt radio og tv, Der er mindre ændringer i fordelingen af de offentlige kulturbevillinger i forhold til sidste år. De største andele af bevillingerne går til , idræt, (19 pct.), , radio og tv, (19 pct.), og , biblioteker, (16 pct.). , Kommuner og staten støtter forskellige typer kultur, I 2014 kommer 57 pct. af bevillingerne fra staten og 43 pct. fra kommunerne, og den fordeling svarer til sidste år. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. De kommunale midler udgør omkring 80 pct. af de offentlige bevillinger til , idræt, og , biblioteker., Til gengæld er der flest statslige bevillinger til , film, (94 pct.) og , scenekunst, (82 pct.). , Radio og tv, litteratur og bøger, samt, dagblade og tidsskrifter, modtager udelukkende statslige bevillinger, mens de offentlige bevillinger til , musik, fordeler sig næsten ligeligt mellem stat og kommuner., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2014, 5. september 2014 - Nr. 452, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2015, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18855

    NYT: Flere elever på frie grundskoler - især de ældste

    15. december 2014, Siden 2008 er antallet af grundskoleelever på folkeskoler faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct. For efterskolernes vedkommende er andelen af grundskoleelever i perioden stort set uændret på knap 4 pct. Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 var der 711.134 elever i grundskolen., Størst tilslutning til folkeskolen i Nord- og Midtjylland, Der er størst tilslutning til folkeskolen i Region Nordjylland, hvor 83 pct. af grundskoleeleverne vælger folkeskolen, mens 11 pct. går på frie grundskoler. Ligeledes har Region Midtjylland et højt antal elever i folkeskolen, hvor 80 pct. vælger denne løsning. Den laveste tilslutning til folkeskolen er at finde i Region Syddanmark og øst for Storebælt, hvor 77 pct. af eleverne i alle tre regioner går på folkeskoler. I Region Hovedstaden findes flest elever på frie grundskoler, nemlig 18 pct., Elever på de højeste klassetrin fravælger folkeskolen, 84 pct. af eleverne på klassetrinene fra 0. til og med 3. klasse går på en folkeskole. I 4. og 5. klasse gælder det 83 pct., mens det i 6. klasse gælder for 81 pct., og 80 pct. i 7. klasse. I 8. klasse går 78 pct. af eleverne på en folkeskole, mens antallet i 9. klasse er dalet til blot 69 pct. I 10. klasse går kun 30 pct. af eleverne på en folkeskole., Faldet i antallet elever i folkeskolen i de ældste klasser opvejes af en tilsvarende stigning i antallet af elever på samme klassetrin, som går på en efterskole. Således går 13 pct. af eleverne i 9. klasse og hele 46 pct. af eleverne i 10. klasse på en efterskole. For de frie grundskoler er effekten af efterskolerne på 9. og 10. klassetrin knap så mærkbar: På de frie grundskoler falder antallet af elever fra 18 pct. i 8. klasse til 16 pct. i 9. klasse. For eleverne i 10. klasse på de frie grundskoler er andelen på 9 pct., Elever i grundskolen fordelt på skoletype og klasse. 2014*,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , antal, I alt, 711, 134, 67, 759, 66, 604, 67, 747, 66, 710, 67, 771, 67, 291, 65, 569, 67, 041, 68, 461, 68, 772, 37, 409, Folkeskoler, 556, 119, 56, 951, 55, 888, 56, 938, 55, 742, 56, 388, 55, 634, 53, 394, 53, 473, 53, 208, 47, 122, 11, 381, Frie grundskoler, 111, 111, 10, 129, 10, 028, 10, 096, 10, 128, 10, 357, 10, 523, 11, 068, 12, 247, 12, 193, 10, 886, 3, 456, Efterskoler, 27, 514, -, -, -, -, -, -, -, -, 1, 450, 8, 705, 17, 359, Andre skoler, 16, 390, 679, 688, 713, 840, 1, 026, 1, 134, 1, 107, 1, 321, 1, 610, 2, 059, 5, 213, * Foreløbige tal., Andel elever i grundskolen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , pct., Folkeskoler, 80,8, 80,3, 79,7, 79,1, 78,9, 78,2, Frie grundskoler, 13,0, 13,6, 14,3, 14,9, 15,0, 15,6, Efterskoler, 4,0, 3,8, 3,7, 3,7, 3,7, 3,9, Andre skoler, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, 2,3, * Foreløbige tal., Elever i grundskolen 2014/2015, 15. december 2014 - Nr. 639, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18957

    NYT: Danskerne tager især i biografen i skoleferien

    3. april 2018, Ændret 04. april 2018 kl. 11:30, Oplysningen om billetindtægter er fjernet fra tabellen over de ti mest sete biograffilm 2017, da det vurderes at billetindtægter i et kalenderår er et upræcist mål for filmenes indtjening., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016. Det svarer til, at hver dansker går i biografen to gange om året. 17 pct. af billetsalget var koncentreret i vinterferien, påskeferien, efterårsferien og juleferien, hvor uge 7 toppede med 657.000 solgte billetter. Herefter fulgte juleferien med 486.000, samt påskeferien og efterårsferien med hhv. 453.000 og 443.000 solgte billetter. Derimod går danskerne markant mindre i biografen om sommeren, hvor uge 34 lå lavest med 113.000 solgte billetter. I uge 30 var der dog 280.000 solgte billetter, hvilket muligvis skyldtes nedbør og dårligt vejr i juli måned. Gennemsnitligt bliver der solgt 236.000 biografbilletter hver uge., For første gang siden 1980 var der flere europæiske end amerikanske film, Der har siden 1980 været flest amerikanske filmtitler på det danske marked. Men de europæiske titler har halet ind, og for første gang siden 1980 er der flere europæiske filmtitler end amerikanske i de danske biografer. Der var 217 europæiske film, hvoraf 102 var premierefilm, mod 175 amerikanske film, heraf 87 premierefilm. Der var 12 pct. flere europæiske filmforevisninger end i 2016. , De amerikanske film sælger fortsat klart flest billetter, På trods af et stigende antal europæiske film solgte de amerikanske film fortsat flest billetter. Amerikanske film udgjorde 60 pct. af alle solgte billetter, mens europæiske film blot udgjorde 14 pct., selvom det kun var 33 pct. af alle viste film og 35 pct. af alle premierefilm, der var amerikanske. Amerikanske titler udgjorde otte ud af de ti mest sete film, og heraf tager , Star Wars: The Last Jedi, førstepladsen med 470.000 billetter. Antallet af solgte billetter til amerikanske film var i 2017 knapt 7,2 mio., og det var 7 pct. færre end i 2016. , Dansk films markedsandel var på 21 pct., Danske film solgte 2,5 mio. biografbilletter, hvilket er næsten 200.000 færre end i 2016. Dansk films andel af det samlede billetsalg var 21 pct. i 2017. 36 danske film havde premiere i 2017, det samme antal som året før. Ti danske film opnåede et salg på over 100.000 biografbilletter, mens det året før kun var seks danske film, der opnåede det. Den mest sete danske film i 2017 var , Alle for tre, med 313.000 solgte billetter. Det er et stykke vej fra de mest sete danske film i 2016, som fx Klassefesten 3: Dåben med 524.599 og Flaskepost fra P med 687.842 solgte billetter., De ti mest sete film solgte 27 pct. af alle billetter, De 11,9 mio. solgte billetter skabte billetindtægter på 854 mio. kr. De ti mest sete biograffilm stod for 27 pct. af samtlige solgte billetter og 28 pct. af alle billetindtægterne. Dog skal der tages højde for, at de ti mest sete film har forskellige premiereuger, og tallene kun viser antal solgte billetter i 2017., De ti mest sete biograffilm. 2017,  , Nationalitet, Premiere-, uge, Antal solgte , billetter,  ,  ,  , 1.000 billetter, I alt,  ,  , 11, 927, Star Wars: T--Last Jedi, USA, 50, 470, Skønheden og udyret, USA, 11 , 377, Grusomme mig 3, USA, 26, 369, Fifty Shades - I mørket, USA, 6, 320, Alle for tre, Danmark, 5, 313, Vaiana, USA, 5, 294, Dunkirk, USA, 29, 291, Fast & Furious 8, USA, 15, 266, The Boss Baby, USA, 14, 253, Dræberne fra Nibe, Danmark, 2, 248, Biografer og film 2017, 3. april 2018 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2019, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24591

    NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

    31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20045

    NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

    17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46850

    NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

    13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37365

    NYT: I gennemsnit 14 mio kr. i indtægter pr. dansk film

    25. februar 2025, En dansk spillefilm generede i gennemsnit en indtægt på 14 mio. kr. i perioden 2017-2021. I 2021 var den gennemsnitlige indtægt pr. dansk spillefilm 16 mio. kr., hvilket er lavere end i 2020, men højere end både 2017 og 2019. I 2021 var de samlede indtægter til danske spillefilm dog lavere end tidligere år, fordi et lavere antal film havde biografpremiere. De syv danske spillefilm, som havde premiere i 2021, genererede samlet set indtægter på 115 mio. kr. Til sammenligning var de samlede indtægter til 16 danske spillefilm i 2020 på 334 mio. kr. I 2021 udgjorde biografindtægterne 61 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 53 pct. Til sammenligning indtjente 21 danske spillefilm i alt 62 mio. kr. i biografindtægter i 2017, hvilket svarer til 31 pct. af de samlede indtægter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmind1, Faldende TV- indtægter, I 2021 udgjorde TV-indtægterne 11 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 10 pct. Dette er et fald sammenlignet med både året før, hvor de udgjorde 20 pct. og 2019, hvor TV-indtægter udgjorde 38 pct. af de samlede indtægter til danske spillefilm. De faldende TV-indtægter til danske spillefilm skal ses i sammenhæng med medieforliget 2019-2023, hvor DR og TV2s økonomiske forpligtelse til at støtte danske spillefilm blev ændret., Færre danske spillefilm modtager udenlandsk finansiering, I 2023 havde 16 danske spillefilm biografpremiere, hvoraf ni film blev delvist finansieret fra udlandet, svarende til 56 pct. I 2022 var det tilfældet for 48 pct. af de danske spillefilm. Til sammenligning var andelen af film med udenlandsk finansiering 80 pct. i 2021. Den samlede finansiering af danske spillefilm i 2023 var på 383 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr. kom fra udenlandsk finansiering, svarende til 14 pct. I 2021 udgjorde udenlandsk finansiering 71 mio. kr. ud af en samlet finansiering til danske spillefilm på 273 mio. kr., svarende til 21 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin2, Økonomien i danske spillefilm 2022/2023, 25. februar 2025 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Økonomien i danske spillefilm, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51025

    NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

    7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49390

    NYT: 9. klasser består ofte på årskarakter

    11. juni 2020, Et af adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er et vægtet gennemsnit i dansk og matematik på mindst 2,0. Derfor kan et vægtet gennemsnit baseret på årskarakterer i stedet for eksamenskarakterer have stor betydning for en væsentlig andel af indvandrere, efterkommere og danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe af folkeskoleelever dumper nemlig oftere på årskarakterer trods bestået eksamen, end det er tilfældet for deres danske klassekammerater med uddannede forældre. Til gengæld er andelen, som består på årskarakterer trods dumpet eksamen også betydeligt større. Dog er der generelt meget få elever, der dumper til folkeskolens afgangsprøve., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever består på årskarakter, For folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, dumpede 0,8 pct. på årskarakter i dansk, mens de til gengæld bestod på eksamenskarakteren i samme fag. Omvendt var der 1,6 pct. der bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. I matematik dumpede 0,7 pct. på årskarakter og bestod på eksamenskarakteren, mens 2,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede eksamen., Indvandrere klarede sig bedre på årskarakter i dansk, Både danskere, indvandrere og efterkommere bestod oftere på årskarakterer i dansk, hvis de dumpede eksamen end omvendt. Særligt indvandrere med forældre uden kompetencegivende uddannelse bestod ofte årskaraktererne i tilfælde af dumpet eksamen, idet 2,7 pct. dumpede på årskarakter i dansk og bestod på eksamenskarakteren, mens 10,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Væsentligt flere består på årskarakter i matematik, Forskellen mellem andelene af dumpede og beståede elever var væsentligt større i matematik end i dansk. Også her bestod danskere, efterkommere og indvandrere oftere på årskarakterer. Her skiller danskere med uddannede forældre sig særligt ud, idet 0,5 pct. dumpede på årskarakter i matematik og bestod eksamen, mens 2,0 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. For indvandrere og efterkommere samt danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse var andelene betydeligt højere, hvilket illustreres i nedenstående figur., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer 2, 11. juni 2020 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38017

    NYT: Elever med lave karakterer får økonomisk forspring

    17. juli 2020, For elever, som afsluttede 9. klasse i 2002 med hhv. lave (gennemsnit under 5), middel (gennemsnit på 5-8) og høje (gennemsnit på 8 eller over) karakterer i dansk og matematik, var der forskel på uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. I de fleste af de første 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer en akkumuleret disponibel indkomst højere end de øvrige elever, og differencen var størst efter 10 år, hvor de i gennemsnit havde tjent 112.149 kr. mere end elever med middel karakterer og 232.290 kr. mere end elever med høje karakterer. Herefter mindskes differencen dog gradvist, og 16 år efter 9. klasse blev elever med lave karakterer overhalet af de øvrige. Her havde elever med middel og høje karakterer tjent hhv. 2.501.780 kr. og 2.550.306 kr., mens elever med lave karakterer havde tjent 2.500.467 kr. På dette tidspunktet var der også en betydelig forskel i den årlige disponible indkomst, som var på 231.548 kr. for elever med lave karakterer, 263.195 kr. med middel karakterer og 309.017 kr. for elever med høje karakterer., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Betydeligt flere elever med lave karakterer havde en erhvervsuddannelse, Uddannelsesniveauet varierede markant mellem elever med lave, middel og høje karakterer. På statustidspunktet 30. september 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer i gennemsnit brugt 6,5 år på at opnå deres højest fuldførte uddannelsesniveau. Derimod tog det 9,0 og 10,4 år for elever med hhv. middel og høje karakterer at opnå deres uddannelsesniveau, hvilket er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor differencen i akkumuleret disponibel indkomst begyndte at blive mindre mellem grupperne. Også uddannelsesniveauet 16 år efter 9. klasse kan bidrage til forståelsen for indkomstudviklingen. Her havde 52 pct. af eleverne med lave karakterer en erhvervsfaglig uddannelse, mens 26 pct. havde en uddannelse på grundskoleniveau. Elever med middel karakterer fordelte sig med 27 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse, 26 pct. med en mellemlang videregående uddannelse og 24 pct. med en lang videregående uddannelse. For elever med høje karakterer havde 63 pct. en lang videregående uddannelse, mens 19 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse og 6 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever med høje karakterer var i arbejde, 16 år efter 9. klasse var der samlet set 79 pct. i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 9 pct. uden for arbejdsstyrken. For elever med lave karakterer var 73 pct. i arbejde, 9 pct. under uddannelse, 4 pct. arbejdsløse og 14 pct. uden for arbejdsstyrken. Elever med middel karakterer afveg marginalt fra den samlede gruppe, idet 81 pct. var i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 8 pct. uden for arbejdsstyrken. Andelsmæssigt var der flere elever med høje karakter i arbejde end de øvrige grupper, idet fordelingen af personer i arbejde, under uddannelse, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken for disse elever var hhv. 84 pct., 8 pct., 3 pct. og 6 pct., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2002-2018 års-/eksamenskarakterer, 17. juli 2020 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39433

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation