Søgeresultat

NYT: Færgerne medbringer mere gods

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015, Ændret 17. marts 2016 kl. 12:29, Der er desværre konstateret fejl i første tabel. Tallet for gods i alt var angivet for lavt til 19,7 mio. ton i 4. kvt. 2015, hvor det skulle have været 19,8 mio. For 1. og 3. kvt. skyldes ændringerne en revideret indberetning. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal sidste år medbragte færgerne 4,7 mio. ton gods. Det var en stigning på 6 pct. i forhold til samme kvartal i 2014. Væksten var hovedsageligt på udenrigsfærgerne, som transporterede 7 pct. mere gods, men også indenrigsfærgerne medbragte mere. Færgerne transporterer 23 pct. af søgående gods. Godset er primært såkaldt ro-ro-gods, det vil sige gods, der transporteres i enheder, der kan rulles om bord - lastvogne, trailere o.l., Stigning i godshåndtering fra 2014 til 2015, I 2015 indgår havne, som ikke indgik i opgørelsen af de store havne året før, med en væsentlig godsomsætning i statistikken. Sammenligning af de samlede opgørelser af 2014 og 2015 vil derfor vise en højere vækst end den faktiske. Omsætningen på de nye havne påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Når tallene renses for ændringer i de havne, der indgår i statistikken i begge år, har der dog fortsat været en stigning fra 2014 til 2015 på 1 pct., Vækst i færgernes passagertal, Der var sammenlagt 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen i passagertallet gjorde sig gældende for alle ruter undtagen dem til Norge. Den største stigning blandt de store udenrigsruter havde ruterne til Tyskland med en stigning på 2,3 pct. Indenrigsruterne havde en fremgang på 2,5 pct., Godsomsætning på større danske havne,  , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 300, 21, 546, 21, 246, 21, 216, 19, 815, 2,7, Fragtskibe , 14, 835, 16, 913, 16, 415, 16, 638, 15, 066, 1,6, Udenrigs, 11, 537, 13, 376, 12, 842, 13, 282, 11, 433, -0,9, Indenrigs, 3, 299, 3, 536, 3, 573, 3, 356, 3, 632, 10,1, Færger, 4, 464, 4, 633, 4, 831, 4, 577, 4, 749, 6,4, Udenrigs, 4, 159, 4, 338, 4, 495, 4, 226, 4, 437, 6,7, Indenrigs, 305, 295, 335, 352, 311, 2,0, Godsart,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råolie, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 2, 243, 1, 881, -6,6, Mineralske olieprodukter, 3, 216, 5, 473, 5, 421, 5, 371, 4, 701, 46,2, Flydende bulk, 1, i øvrigt, 524, 464, 429, 418, 521, -0,6, Kul, 1, 576, 1, 520, 1, 187, 1, 353, 948, -39,8, Sten, sand og grus, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1, 842, 1, 549, 9,8, Fast bulk, 1, i øvrigt, 3, 103, 3, 381, 2, 919, 2, 699, 2, 826, -8,9, Containeriseret gods, 1, 358, 1, 432, 1, 344, 1, 441, 1, 310, -3,5, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 027, 5, 198, 5, 390, 5, 151, 5, 320, 5,8, Stykgods i øvrigt, 1, 071, 1, 002, 837, 698, 761, -28,9,  , 1.000 enheder,  , Containere i alt, 114, 118, 112, 123, 112, -1,8, Containere, TEU, 184, 194, 180, 196, 180, -2,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., 1, Bulkvarer er upakkede varer i løsvægt, der kan pumpes eller skovles, fx kemikalier, cement eller korn., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 133, 5, 059, 8, 530, 11, 941, 6, 228, 1,5, Udenrigsruter, 4, 222, 3, 584, 5, 937, 8, 443, 4, 270, 1,1, Sverige, 1, 998, 1, 701, 2, 836, 3, 843, 2, 020, 1,1, Heraf over Øresund, 1, 550, 1, 326, 2, 052, 2, 697, 1, 569, 1,2, Norge, 643, 614, 969, 1, 511, 629, -2,2, Tyskland, 1, 577, 1, 266, 2, 111, 3, 041, 1, 614, 2,3, Øvrige ruter, 6, 4, 22, 45, 7, 16,7, Indenrigsruter, 1, 911, 1, 475, 2, 593, 3, 498, 1, 958, 2,5, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2016 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20679

Nyt

NYT: Danske lastbilers transportarbejde er uændret

Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 1. kvt. 2025, -0,3 %, fra 4. kvt.2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler var næsten uændret med et mindre fald på 0,3 pct. i første kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde faldt 3,3 pct., mens det internationale transportarbejde steg 24,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Stor vækst i eldrevne lastbilers andel af transportarbejdet, Mens de danske lastbilers samlede transportarbejde har holdt sig omkring 4 mia. tonkm i flere år, har de eldrevne lastbilers andel heraf været støt stigende de sidste tre år. Ved indgangen til 2022 var eldrevne lastbilers transportarbejde så beskedent, at det ikke kunne måles i Danmarks Statistiks vejgodsstatistik. Tre år senere, i første kvartal 2025, var de eldrevne lastbilers samlede transportarbejde på 24 mio. tonkm eller omkring 6 promille af det samlede transportarbejde. Der har været en tilvækst på over 200 pct. i eldrevne lastbilers transportarbejde siden første kvartal 2024., Kilde: Særudtræk, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 2025, Ændring,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 1. kvt. 2025 ift. 4. kvt. 2024,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 103, 4, 096, 3, 885, 4, 121, 4, 230, 4, 097, 4, 230, 4, 219, -12, -0,3, National kørsel, 3, 398, 3, 467, 3, 363, 3, 451, 3, 571, 3, 617, 3, 761, 3, 635, -126, -3,3, Vognmandskørsel, 2, 929, 2, 885, 2, 987, 3, 011, 3, 180, 3, 181, 3, 310, 3, 251, -59, -1,8, Firmakørsel, 469, 582, 377, 439, 392, 436, 451, 384, -67, -14,9, International kørsel, 704, 629, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 114, 24,3, Fra Danmark til udlandet, 460, 420, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 124, 47,9, Fra udlandet til Danmark, 198, 152, 161, 204, 163, 116, 145, 109, -35, -24,5, Øvrig kørsel, 1, 46, 56, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 26, 39,2,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 43,8, 42,3, 39,4, 43,2, 46,8, 42,8, 45,4, 43,9, -1,5, -3,3, National kørsel, 42,6, 41,2, 38,5, 42,2, 45,6, 41,9, 44,6, 43,1, -1,5, -3,4, Vognmandskørsel, 34,2, 33,1, 32,1, 34,1, 39,6, 36,2, 38,6, 37,5, -1,0, -2,7, Firmakørsel, 8,4, 8,0, 6,4, 8,1, 5,9, 5,7, 6,1, 5,6, -0,5, -7,5, International kørsel, 1,2, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 0,0, -2,3, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,1, 18,4, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, -8,6, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, -0,1, -27,9,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 370, 363, 347, 362, 375, 361, 360, 365, 5, 1,3, National kørsel, 322, 320, 308, 318, 332, 327, 327, 323, -4, -1,2, Vognmandskørsel, 260, 254, 259, 261, 272, 271, 276, 271, -5, -1,8, Firmakørsel, 62, 66, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 1, 2,0, International kørsel, 47, 43, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 9, 26,3, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 1. kvt. 2025, -0,3 %, fra 4. kvt.2024 til 1. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2025, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51331

Nyt

NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

Pensionsformuer 2024

Pensionsformuer 2024, Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat var 638.000 kr. ved udgangen af 2024 for personer over 18 år. Den er på et år vokset med 42.000 kr. pr. person, svarende til 7,1 pct. Målt over de sidste ti år er pensionsformuerne vokset med samlet 43 pct. Det er blandt de ældste, at pensionsformuerne er vokset hurtigst. For de 65-69-årige er den gennemsnitlige pensionsformue vokset fra 857.000 i 2014 til 1.358.000 i 2024. Det er en stigning på 58 pct., og de 65-69-årige havde i 2024 de højeste gennemsnitlige pensionsformuer, hvor det ti år før var de 60-64-årige. For de 70-74 årige er pensionsformuerne steget med 71 pct. De store stigninger i pensionsformuen for de ældre skal ses i lyset af forhøjelsen af folkepensionsalderen til 67 år samt højere aldersgrænser for, hvornår fx kapital- og ratepensioner senest skal være udbetalt. Dertil kommer, at de nuværende 65-74 årige har bidraget til arbejdsmarkedspensionerne i flere år og typisk har fået indbetalt en højere andel af deres løn end tidligere generationer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuerne tilbage på 2021-niveau ved årsskiftet, Stigningen i pensionsformuen i 2024 betød, at de gennemsnitlige pensionsformuer ved årsskiftet var tilbage på det nominelle niveau, de havde i 2021. Det skal dog bemærkes, at de finansielle markeder i de første måneder af 2025 har været præget af uro med relativt store kursudsving på særligt aktier i både negativ og positiv retning. Hvordan dette påvirker den enkelte pensionsopsparing og størrelsen af udbetalingerne til pensionister vil variere meget afhængig af, hvordan pensionerne er investeret, herunder om der er tale om markeds- eller gennemsnitsrenteprodukter. Hvilken type af ordning den enkelte kunde har, afhænger typisk af, hvornår ordningen er oprettet, kundens arbejde og uddannelse og derved, hvilken pensionskasse de er tilknyttet., Forskellen på markeds- og gennemsnitsrente, I pensionsregistret opdeles pensionsordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber i hhv. gennemsnits og markedsrenteordninger. Gennemsnitsrenteordninger er kendetegnet ved risikodeling mellem kunderne, og selskabernes hensigt om at levere et stabilt afkast til deres kunder. Markedsrenteordninger er kendetegnet ved at afkastet af pensionsmidlerne afhænger direkte af selskabernes investeringer i et givent år, og risikoen er i højere grad individuel. Markedsrenteordninger kan have vidt forskellige risikoprofiler afhængigt af det enkelte selskabs investeringsstrategi, kundens alder samt individuelle valg i forhold til risikoprofil., Unge mænd har overvejende markedsrenteordninger, Ved udgangen af 2024 havde 18-39-årige mænd 75 pct. af deres pensionsformue stående i markedsrenteprodukter. Kun 10 pct. af mændenes pensionsformue står på gennemsnitsrenteordninger. Resten af deres pensionsformuer står hos enten ATP, i firmapensionskasser eller pengeinstitutter. Kvinder i samme aldersgruppe havde derimod kun 49 pct. af deres pensionsformuer stående til markedsrente, mens 36 pct. af værdierne står på gennemsnitsrenteordninger. Nogenlunde samme mønstre observeres for de 40-59-årige. Det betyder, at yngre mænd gennemsnitligt vil opleve større udsving på værdien af deres pensionsopsparing end kvinder i perioder, hvor det går meget op og ned på de finansielle markeder., Ældre kvinder har større andel gennemsnitsrente, I årene efter finanskrisen, der startede i 2007, overgik det meste af pensionsbranchen til kun at tilbyde markedsrente på nye ordninger. Størstedelen af de kunder, som fortsat har gennemsnitsrente er derfor dem, som har haft deres pensionsordning i mange år, altså oftest ældre. For 60-69-årige kvinder står 41 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter, mens 27 pct. står i markedsrenteprodukter. For mænd i samme aldersgruppe står 20 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter og 44 pct. i markedsrenteprodukter. Gennemsnitsrente er generelt mest udbredt i de aldersgrupper, der nærmer sig eller har nået pensionsalderen., Kilde: Særudtræk på pensionsformueregistret, Reserver på gennemsnitrenteordninger tæller med i pensionsformuen, Gennemsnitsrenteordninger fungerer ved, at pensionsselskabet i gode år med store afkast opbygger en reserve - et såkaldt kollektivt bonuspotentiale - som pensionsselskabet kan trække på i dårlige år for at opretholde en stabil udbetaling til deres kunder. Såfremt disse reserver bliver for store, kan selskabet også vælge at udbetale en del af disse til kunderne fx gennem forhøjelse af depotrenten. Det kollektive bonuspotentiale er talt med i Danmarks Statistiks opgørelse af pensionsformuen. Ved udgangen af 2024 var den samlede værdi af pensionsformuen på gennemsnitsrenteordninger 1.407 mia. kr. for personer med bopæl i Danmark. Heraf udgjorde det kollektive bonuspotentiale 156 mia. kr. eller 11,1 pct., som altså hovedsageligt fungerer som en buffer mod dårlige år med tab på pensionsselskabernes investeringer, men også kan medvirke til at sikre en højere forrentning i efterfølgende år. , Større andel af opsparing i pengeinstitutter blandt de ældste, For de ældste er der også en større andel af pensionsformuen, som står i pengeinstitutter eller firmapensionskasser. Her afhænger risikoprofilen af, hvorledes pensionsmidlerne er investeret. Der er dog pt. ingen data på, hvordan enkeltpersoner har fordelt deres pensionsmidler i bankerne mellem almindelige bankindeståender, obligationer, investeringsfonde eller aktier i pensionsregistret., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51532

Nyt

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

NYT: Foderforbruget faldt

Landbrugets foderforbrug 2014/2015

Landbrugets foderforbrug 2014/2015, I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:197, . Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014., Fald i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før., Mere dansk korn til dyrene, Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/korn, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsår, et før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg., Proteinfoder overvejende importeret, Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion. , Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2014/2015*,  , Energiindhold, Proteinindhold,  , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import,  , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 081, 78,7, 21,3, 2, 706, 60,8, 39,2, Korn, 6, 246, 95,1, 4,9, 590, 95,5, 4,5, Kraftfoder i øvrigt, 3, 378, 16,8, 83,2, 1, 155, 11,3, 88,7, Bælgsæd, 36, 52,8, 47,2, 7, 52,8, 47,2, Klid og fodermel, 148, 57,7, 42,3, 22, 56,5, 43,5, Oliekager, 2, 656, 8,0, 92,0, 994, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 6, 0,0, 100,0, 2, 0,0, 100,0, Mask, bærme og melasse, 125, 45,9, 54,1, 18, 38,0, 62,0, Fiskemel, -ensilage og -affald, 205, 28,0, 72,0, 101, 28,0, 72,0, Mælk og mælkepulver, 48, 90,6, 9,4, 11, 88,6, 11,4, Foderfedt, 152, 60,0, 40,0, - , - , - , Grovfoder, 5, 457, 98,2, 1,8, 961, 98,9, 1,1, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. januar 2016 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20888

Nyt

NYT: Udenlandske lastvogne har større markedsandel

Godstransport med udenlandske lastbiler 2014

Godstransport med udenlandske lastbiler 2014, Der blev fragtet 23,5 mio. ton gods mellem Danmark og udlandet i 2014, hvilket er et fald på 9 pct. i forhold til året før. De udenlandske lastbiler fragtede 19 mio. ton gods, og i forhold til året før svarer det til et fald på 6 pct. Transporten med danske lastbiler faldt 18 pct., og samlet steg de udenlandske lastvognes markedsandel til 80 pct. fra 78 pct. i 2013., Danske lastbilers andel af transportarbejdet var uændret, Udenlandske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er øget markant fra 2000-2010, og har siden 2006 været større end den danske. Hele 84 pct. af transportarbejdet ved kørsel med lastbil mellem Danmark og udlandet er kørt med biler, som var indregistreret i udlandet - det var uændret i forhold til året før. , De udenlandske lastbilers andel af fragtmængden var størst ved transporter fra udlandet til Danmark, formentlig som følge af afsendernes tættere kontakt til nationale transportfirmaer. Således kom 84 pct. af godset fra udlandet til Danmark med udenlandsk lastbil, mens 75 pct. af godset til udlandet kørte med udenlandsk bil. , Mest transport med tyske, polske og nederlandske lastbiler, Gods med udenlandske lastbiler blev især kørt med biler, der var indregistreret i Tyskland, Polen og Nederlandene. Tyske lastbiler håndterede 45 pct. af den fragtmængde, som blev kørt af udenlandske lastbiler. Lastbiler fra Polen stod for 22 pct. og nederlandske lastbiler for 6 pct. Fra 2013 til 2014 er de tyske lastbilers markedsandel steget med 2 procentpoint, mens polske bilers andel er faldet 2 procentpoint., Hvis man fordeler transportarbejdet med udenlandske lastbiler efter bilens nationalitet, er de tyske lastbilers andel mindre, end hvis man fordeler efter godsvægt. Dette skyldes formentlig, at transport med tyske biler hovedsageligt foregår mellem Danmark og Nordtyskland. Derimod får transporter med motorkøretøjer fra flere andre lande en større andel. Tyskland havde en andel på 27 pct. af transportarbejdet, mens Polen havde en andel på 28 pct., Transport mellem Danmark og udlandet efter bilens nationalitet,  , I alt, Fra Danmark, Til Danmark, I alt, Fra Danmark, Til Danmark,  , 1.000 ton, mio. tonkm, Udenlandsk lastbil,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt 2004, 12, 581, 5, 036, 7, 545, 9, 506, 3, 831, 5, 675, I alt 2013, 20, 088, 9, 129, 10, 959, 14, 774, 6, 593, 8, 181, I alt 2014, 18, 814, 8, 222, 10, 592, 12, 846, 5, 502, 7, 344, Østrig, 55, 21, 34, 63, 25, 38, Litauen, 840, 413, 427, 950, 460, 491, Luxembourg, 69, 34, 35, 38, 18, 20, Nederlandene, 1, 093, 415, 678, 819, 293, 526, Norge, 482, 173, 310, 342, 103, 239, Polen, 4, 172, 1, 919, 2, 253, 3, 554, 1, 645, 1, 910, Slovakiet, 559, 291, 269, 528, 276, 251, Sverige, 188, 36, 152, 44, 6, 38, Tjekkiet, 485, 214, 271, 565, 238, 328, Tyskland, 8, 488, 3, 606, 4, 882, 3, 503, 1, 396, 2, 107, Ungarn, 208, 100, 108, 246, 120, 127, Øvrige EU-lande, 376, 566, 701, 404, 653, 893, Dansk lastbil 2013, 4, 727, 2, 726, 2, 001, 2, 405, 1, 428, 977,  , pct., Dansk markedsandel 2004, 56, 63, 50, 55, 62, 49, Dansk markedsandel 2013, 22, 28, 17, 16, 20, 13, Dansk markedsandel 2014, 20, 25, 16, 16, 21, 12, Anm.: Omfatter kørsel med udenlandske lastbiler, der er indregistreret i et EU-land eller EFTA-land. Kørsel med biler fra de i 2004 optagne EU-lande er medregnet fra 2000., Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2015 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Kilder og metode, Statistikken er baseret på stikprøveundersøgelser udført i EU-landene og EFTA-landene, iht. EF Rådsforordning 1172/99 om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Hvert land indsamler oplysninger om transporter med lastbiler registreret i det pågældende land og rapporterer data til Eurostat.Opgørelse er baseret på data leveret af Eurostat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20048

Nyt

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

Bær og stenfrugt 2013

Bær og stenfrugt 2013, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt,  , Dyrket areal,  , Produktion,  , 2004, 2010, 2013,  , 2004, 2009, 2010, 2013,  , hektar,  , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648,  , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092,  , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189,  , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73,  , 309, …, 264, 366,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672,  , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281,  , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40,  , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169,  , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57,  , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16,  , 87, 1, …, 14, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hindbær, 38, 22, 21,  , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38,  , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/17240

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

Kapitelstakster 2024

Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50594

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

Jordbrugets investeringer 2023

Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2022, 2023,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151,  , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 1,39 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50003

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2023,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50005

Nyt