Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1 - 10 af 30

    Søger du efter et navn?

    Navnestatistikken for nyfødte viser, at færre end 3 personer blev navngivet Annemarie i 2025.

    Der er 1.378 personer i Danmark med fornavnet Annemarie i 2026. Se flere navne på Hvor mange hedder...

    En halv million bruger podcast

    En ud af fem i alderen 16 til 34 år benytter sig af de såkaldte podcast. Hvem der henter lyd- og billedfilerne på nettet afhænger især af alder, uddannelse og geografi. Det viser en ny undersøgelse om podcast, som ikke tidligere er offentliggjort, 23. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Nyheder, magasinprogrammer, lydbøger, sprogundervisning, byrådsmøder og meget meget mere. Alt sammen ligger det derude i cyberspace og venter på at blive downloadet til alverdens computere og bærbare afspillere. Siden 2008 er der sket en fordobling i antallet af internetbrugere, der har stiftet bekendtskab med podcast, men det er stadig langt fra flertallet, der har kastet sig over den nye medieaktivitet. , I Danmark er det 14 procent af alle internetbrugere, hvilket svarer til ca. en halv million mennesker, som enten gratis eller mod betaling henter lige præcis deres yndlingsprogram som podcast. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet. , Også i 2008 blev danskerne spurgt om deres brug af podcast. Dengang var det kun syv procent af internetbrugere, der svarede ja til, at de havde benyttet podcast. , 2010-undersøgelsen viser, at det først og fremmest er de unge, der har taget podcast til sig. 19 procent af de 16- til 24-årige og 21 procent af de 25- til 34-årige internetbrugere benytter sig af podcast, mens det samme kun gælder for ni procent af de 45- til 54-årige og endnu færre af de ældre generationer. , At det er de yngre generationer, der først tager den nye teknologi til sig, er måske ikke så overraskende, men der er en række andre faktorer, der spiller ind på, hvem der bruger podcast, og de er interessante at se nærmere på., Kvinder vil kommunikere, mænd vil fordybe sig, En af disse faktorer er køn. Der er nemlig en del flere mænd end kvinder, der har kastet sig ud i brugen af den nye medieaktivitet. Kun 11 procent af de kvindelige internetbrugere har forsøgt sig med podcast, mens 17 procent af mændene har prøvet kræfter med det. , Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener, at forklaringen skal findes i forskellen på, hvad mænd og kvinder bruger medierne til., "Vi ved, at kvinder først og fremmest bruger nye medier til kommunikation og i mindre grad til information, som det er tilfældet for mændene. Podcast rækker over i den informative del, så derfor svarer resultatet godt til, hvad vi ved fra undersøgelser af andre medier," siger hun., Indvandrere er med på podcast-moden, Overraskende er det måske også, at kun 14 procent af internetbrugerne med dansk oprindelse bruger podcast, mens 17 procent af de internetbrugere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, bruger podcast. Da undersøgelsen er baseret på stikprøve, er der en vis statistisk usikkerhed, men på baggrund af undersøgelsen kan det fastslås, at indvandrere og efterkommere er mindst lige så aktive i forhold til at bruge podcast, som personer med dansk baggrund, og den fordeling kommer umiddelbart bag på Thomas Ryberg, der er lektor ved institut for kommunikation på Aalborg Universitet. Han har dog et bud på, hvorfor det forholder sig sådan., "Det er en måde at følge med i de hjemlige medier og debatter. Hvis man for eksempel kommer fra Island, så er der måske ikke så mange islandske kanaler til rådighed ellers. Der er podcast en mulighed for at få et bredere udvalg," siger han., Og den teori er Kirsten Drotner helt enig med ham i., "Noget tyder på, at den gruppe via podcast finder nyheder med større relevans for dem. Det kan være, fordi de finder programmer fra deres hjemland på deres eget sprog. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes, end når danskere i udlandet læser Politiken Weekly," siger Kirsten Drotner., At indvandrere og efterkommere af indvandrere har et lille forspring foran dem med dansk oprindelse, når det kommer til nye medier, ligger desuden i tråd med en undersøgelse fra 2001 om unges mediebrug, som Kirsten Drotner har lavet. Den viste nemlig, at store teenagedrenge med anden etnisk baggrund var overrepræsenterede, når det kom til avanceret it-brug som for eksempel programmering. , Podcast er for de trendy, Eftersom det i høj grad er de unge, der henter filer via podcast, er det også gruppen af studerende, der med 22 procent har den højeste andel af podcastbrugere, når man ser på de adspurgtes beskæftigelse. En markant forskel er der imidlertid mellem lønmodtagere, som har en arbejdsfunktion under grundniveau og dem, der har en arbejdsfunktion over grundniveau. 11 procent af gruppen under grundniveau bruger podcast, mens 18 procent af gruppen over grundniveau benytter sig af dem. En person med en arbejdsfunktion over grundniveau er fx leder eller har en fagbetegnelse som fysiker, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst., En forklaring på den forskel kan igen være, at de podcast, der i dag er tilgængelige, er i den lidt tungere informative ende. Men en anden ting, som formentligt også spiller ind er trend og mode, mener Kirsten Drotner. , "Jeg tror, at podcast er lidt mere trendy blandt de højtuddannede. Alle er på Facebook, så hvis du vil markere dig lidt på området, så er podcast stadig en niche, som giver mere street credibility. Selv din moster kan jo finde ud af at dele noget over Facebook," siger hun., Rent geografisk er det også helt tydeligt, at podcast er slået mest igennem hos internetbrugerne i hovedstadsområdet, hvor 19 procent bruger podcast, mens niveauet i de øvrige dele af landet er stort set det sammen med 13 procent i Midtjylland, 11 procent i Nordjylland, 13 procent på Sjælland og 11 procent i Syddanmark. Det billeder stemmer fint overens med udbredelsen af andre nye medier, som ofte først bliver populære omkring de større byer, hvorefter interessen breder sig til andre dele af landet, fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria:, "Mange ting starter i miljøet omkring de unge i de store byer, hvor der er en særlig puls. Derfra spreder det sig så til bedstemor i Skjern med tiden, og undervejs bliver tingene også ofte mere praktiske og anvendelige." ,  , Hvad er podcast?, Podcasts er musik, radio og videoklip, som man kan abonnere på via internettet. Når man abonnerer på et særligt program, bliver de nyeste filer automatisk hentet ned til ens computer. Herefter kan de afspilles når som helst via computeren eller en bærbar afspiller. Det er i de fleste tilfælde gratis at abonnere på podcast. I Danmark er DR en stor udbyder af gratis podcast.,  , Udviklingen ændrer sig med lynets hast, Fra 2008 til 2010 er der som sagt sket en fordobling i antallet af brugere af podcast, og den udvikling vil fortsætte, mener både Anne-Marie Dahl og Kirsten Drotner. der forudser, at podcast er en medieaktivitet, som vil opleve en stor fremgang de kommende år. , "Det er helt sikkert, at alt hvad der hedder transportable medier, er i kraftig vækst. Det er først lige startet, og det vil stige efterhånden, som folk får værktøjerne til rigtig at bruge det," mener fremtidsforskeren., "Podcast egner sig til tidslommerne frem for de hurtige medier, som vi i høj grad omgiver os med lige nu. Det er som et personligt bibliotek, som vi hele tiden har lige ved hånden" siger Anne-Marie Dahl om mulighederne i podcast., Skæver vi til udlandet, er udbuddet af podcast langt mere varieret i forhold til information og underholdning. Den trend er også på vej herhjemme, siger Kirsten Drotner, og det, mener hun, for alvor vil få flere folk til at benytte podcast., "Jeg tror, det kommer til at ændre sig herhjemme med lynets hast. Om fem år vil flere være hoppet med på moden, og der vil også være sket en vis udjævning blandt de forskellige grupper. Men der er tale om en anden type af medieaktivitet end for eksempel Facebook. Det kræver sammenhængende lytning i en eller anden grad, og derfor vil der heller ikke være lige så mange, der springer med på det her som på Facebook," lyder forudsigelserne fra Kristen Drotner. ,  ,  , Vidste du, at..., Figurerne fra artiklen kan frit benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-11-23-podcast

    Bag tallene

    Kvinder skifter oftere fornavn end mænd

    Hver gang to mænd skifter deres fornavn, gør tre kvinder det samme, viser den nyeste navneopgørelse for 2016 fra Danmarks Statistik. , 16. januar 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 skiftede 2.974 kvinder fornavn. Kun 1.805 mænd gjorde det samme. I alt skiftede 4.779 danskere fornavn, hvilket er det højeste antal siden 2007. De mange skift af fornavne i 2007 skyldes formentlig, at der blev indført en ny og mere lempelig navnelov i 2006., Antallet af danskere, der skiftede fornavn sidste år, blegner dog i forhold til de godt 40.000, der fik nyt efternavn i 2016. Her er tendensen, at folk vælger ’sen’-navnene fra. 16.424 skiftede fra et ’sen’-navn til et ikke-’sen’-navn. Kun 5.747 ændrede deres navn den anden vej., Anne eller Marie og Peter, De mest almindelige fornavne er fortsat Peter for mænd og Anne for kvinder. Anne indgår også i det mest almindelige dobbeltnavn for kvinder – Anne Marie. For mænd er det mest almindelige dobbeltnavn Poul Erik. Du kan læse mere om dobbeltnavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, fra i dag., Selvom Anne og Peter er de mest almindelige første fornavne i hele landet, ligger de ikke nummer et alle steder i landet. Specielt hos mændene er der geografiske forskelle, idet Peter kun er mest almindeligt i Region Hovedstaden. Michael er det mest almindelige drengenavn i Region Sjælland, Hans er nummer et i Region Syddanmark, og Jens bliver brugt mest i Region Midt- og Nordjylland. Hos kvinderne topper Anne som det populæreste navn i både Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Kirsten ligger nummer et i Region Sjælland og i Region Nordjylland., Der er også forskel i navnenes popularitet i forskellige aldersgrupper. Faktisk er hverken Anne eller Peter det mest populære navn i nogle af de tiårs aldersgrupper, som statistikken er inddelt i. Det kan du læse mere om på , vores hjemmeside, , hvor navnestatistikkerne også er inddelt på landsdele og regioner., Du kan se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2016., Opgørelsen for navne på børn født i hele 2016 kommer medio juli 2017., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-16-kvinder-skifter-oftere-fornavn-end-maend

    Pressemeddelelse

    Længere liv, flere uddannede og en større bilpark - danskernes liv anno 2017

    I dag udkommer Statistisk Årbog 2017 med omfattende viden om os danskere og vores samfund. Her får du en smagsprøve på et par af de mange historier, der gemmer sig bag tallene., 9. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Vi lever længere, Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen. , Uddannelsesniveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006. , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016., Flere biler og længere på literen, Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct., I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne., Statistisk Årbog 2017, bliver den sidste udgave af årbogen. Oplagstallet for den fysiske udgave af publikationen har gennem en årrække været faldende, og sidste år solgte vi 918 eksemplarer af de 2.000 trykte. Fremover ønsker Danmarks Statistik i stedet at udnytte digitale formater i formidlingen. De giver brugerne bedre muligheder for at søge både på tværs og i dybden i vores samlede statistikker., For yderligere information kan du kontakte kommunikationskonsulent Anne Marie Underbjerg på tlf. 39 17 37 02, mobil 91 37 64 15 eller , amu@dst.dk, ., Køb eller download Statistisk årbog 2017 på , www.dst.dk/aarbog

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-09-laengere-liv-flere-uddannede-og-en-stoerre-bilpark-danskernes-liv-anno-2017

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation

    Medarbejdere

    • Annemarie Schriver
      Specialkonsulent
      Økonomi og Projekter
      M: rie@dst.dk T: 40 18 43 54
    • Anne Marie Underbjerg
      Specialkonsulent
      Publicering og Presse
      M: amu@dst.dk T: 40 16 46 98

    Vis flere medarbejdere