Forside

Søgeresultat

Viser resultat 551 - 560 af 2364

NYT: Fortsat flere flypassagerer

Luftfart 4. kvt. 2015

19. februar 2016, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne fortsatte med at stige i fjerde kvartal 2015, hvor der i alt var 37.000 eller 1 pct. flere passagerer end i tredje kvartal. Den internationale rutetrafik forblev næsten uændret i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 8.000 eller 2 pct. passagerer. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i København og Aalborg, I 2015 rejste der næsten 16 mio. passagerer fra de danske lufthavne, hvilket er en stigning på 532.000 eller 3 pct. sammenlignet med 2014. , Københavns Lufthavn havde 13,3 mio. passagerer i 2015, hvilket er en stigning på 491.000 eller 4 pct. i faktiske tal i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 25.000 eller 4 pct. i Aalborg Lufthavn, mens Billund Lufthavn havde 28.000 eller 2 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 29.000 eller 14 pct. færre passagerer i 2015 sammenlignet med 2014. , På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2015, sammenlagt med 515.000 eller 5 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 37.000 eller 4 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 11,6 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2015, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til året før. 14,8 mio. passagerer rejste fra Gardemoen (Oslo) i 2014, og i månederne januar-september 2015 har der været en stigning på 1,7 pct. i forhold til samme periode året før., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 789, 3, 803, 3, 952, 4, 078, 4, 115, 37, 1, National rutetrafik, 435, 431, 442, 446, 454, 8, 2, International rutetrafik, 3, 021, 3, 034, 3, 163, 3, 316, 3, 320, 4, 0, Charter- og taxitrafik, 328, 330, 336, 327, 334, 7, 2, Anm. 1: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Anm. 2: Vedr. begrebet chartertrafik, se afsnittet om kilder og metoder., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2014, 2015, Ændring, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2014 - 4. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 3, 848, 317, 9, National, 466, 419, 486, 469, 481, 15, 3, International, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 3, 367, 302, 10, Rutetrafik i alt, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 3, 610, 310, 9, National, 448, 399, 463, 446, 465, 17, 4, International, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 3, 145, 293, 10, Charter- og taxitrafik, 228, 268, 336, 484, 234, 6, 3, National, 17, 19, 20, 20, 15, -2, -11, International, 211, 249, 316, 464, 219, 8, 4, Anden trafik, 3, 3, 6, 6, 5, 2, 85, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 3, 257, 291, 10, National rutetrafik, 236, 209, 246, 239, 244, 8, 4, International rutetrafik, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 2, 887, 279, 11, Charter- og taxitrafik mv., 122, 152, 169, 244, 126, 4, 3, Billund, 284, 267, 403, 496, 291, 7, 2, National rutetrafik, 21, 19, 25, 30, 26, 5, 22, International rutetrafik, 189, 168, 261, 293, 190, 1, 0, Charter- og taxitrafik mv., 73, 80, 117, 173, 75, 2, 2, Aalborg, 159, 151, 194, 209, 178, 19, 12, National rutetrafik, 107, 95, 104, 99, 110, 3, 3, International rutetrafik, 37, 37, 58, 63, 49, 12, 33, Charter- og taxitrafik mv., 16, 19, 32, 48, 19, 3, 21, Aarhus, 47, 42, 51, 45, 45, -2, -5, National rutetrafik, 29, 25, 27, 22, 27, -2, -6, International rutetrafik, 16, 12, 19, 16, 16, 0, -1, Charter- og taxitrafik mv., 2, 5, 5, 7, 2, 0, -19, Øvrige lufthavne, 74, 67, 84, 78, 77, 3, 4, National rutetrafik, 56, 50, 61, 56, 58, 2, 4, International rutetrafik, 1, 1, 4, 4, 3, 2, 102, Charter- og taxitrafik mv., 17, 15, 19, 18, 16, -1, -5, Luftfart 4. kvt. 2015, 19. februar 2016 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20645

Nyt

NYT: Flest arbejdssteder inden for handel og transport

Erhvervsbeskæftigelsen 2013

29. maj 2015, Ultimo november 2013 var der 286.000 arbejdssteder i Danmark, flest inden for , handel og transport mv., , der med 74.000 arbejdssteder stod for en fjerdedel af alle arbejdssteder. Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer eller tjenester. En virksomhed kan således have flere arbejdssteder., Næstflest arbejdssteder inden for erhvervsservice, Efter , handel og transport mv., var der flest arbejdssteder inden for , erhvervsservice, med 43.000 arbejdssteder samt , offentlig administration, undervisning og sundhed, med 37.000 arbejdssteder. Til sammen udgør arbejdsstederne i disse to brancher 28 pct. af alle arbejdssteder., I samme periode var der 30.000 arbejdssteder inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , ligesom der var 28.000 arbejdssteder inden for , bygge og anlæg, og 18.000 inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Ti job pr. arbejdssted, I slutningen af november 2013 var der næsten 2.850.000 job i form af lønmodtagerbeskæftigelse eller beskæftigelse som selvstændige erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle. Dermed var der i gennemsnit ti job pr. arbejdssted., Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor antallet af job pr. arbejdssted var højest med 25 job. Med 934.000 job inden for , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det samtidig den branche, hvor der var flest job., I gennemsnit var der 18 job pr. arbejdssted inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , hvilket er det næsthøjeste gennemsnit. Herefter følger , finansiering og forsikring, med 15 job samt , handel og transport mv., med ni job pr. arbejdssted ultimo november 2013. , Handel og transport mv., er den branche, hvor der var næstflest job., Inden for , ejendomshandel og udlejning, var der tre job pr. arbejdssted, mens tallet for , landbrug, skovbrug og fiskeri, var lidt over to job pr. arbejdssted. Antallet af job pr. arbejdssted var lavest i disse to brancher, hvilket bl.a. afspejler, at særligt i landbruget er der mange selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har lønmodtagere ansat., Nyt datagrundlag, I forbindelse med denne offentliggørelse er erhvervsbeskæftigelsen overgået til at anvende , arbejdsmarkedsregnskabet, som datagrundlag., Overgangen til det nye datagrundlag giver et databrud i statistikken. Derfor er der udarbejdet nye tabeller i Statistikbanken, som dækker perioden 2008 til 2013. I denne periode er tallene sammenlignelige., Erhvervsbeskæftigelsen 2013, 29. maj 2015 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervsbeskæftigelsen, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche og arbejdsstedernes størrelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdssteder og job, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19275

Nyt

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

NYT: Stigning i antal udmeldelser af folkekirken

Sogne 1. januar 2023

16. februar 2023, I 2022 meldte 12.751 personer sig ud af folkekirken. Det var en stigning på 42 pct. i forhold til 2021. Stigningen kommer efter tre år med et relativt lavt antal udmeldelser, og niveauet er fortsat langt under antallet af udmeldelser i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Personer, der meldte sig ud af folkekirken, var i gennemsnit 39 år, Blandt personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2022, var gennemsnitsalderen 39 år. Flest udmeldte var der blandt 27-årige. Der var en markant stigning, mellem 17- og 18-års alderen. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken, var ti gange højere end for 17-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Stadigvæk faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2023 var andelen af befolkningen, der var medlem af folkekirken, 72 pct. Det var et fald i forhold til sidste år, hvor andelen var 73 pct. Set i forhold til 1986, hvor denne opgørelse startede, var der et fald på 16 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Kun 7 pct. af indvandrerne var medlemmer af folkekirken, Opdeles befolkningen på herkomst var 84 pct. af personer med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For indvandrere og efterkommere var andelen hhv. 7 og 6 pct. Udviklingen siden opgørelsen startede i 1986 har været faldende for alle tre herkomstgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Kun 14 pct. i Tingbjerg Sogn var medlem af folkekirken, I Tingbjerg Sogn var kun 14 pct. af befolkningen medlem af folkekirken 1. januar 2023, hvilket var sognet med den laveste andel. Herefter fulgte Vollsmose Sogn og Gellerup Sogn, hvor hhv. 24 og 25 pct. af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Alle tre sogne er kendetegnet ved, at deres befolkning har en stor andel indvandrere og efterkommere., Sogne 1. januar 2023, 16. februar 2023 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40242

Nyt

NYT: Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015

5. februar 2016, Fra tredje til fjerde kvartal er omkostningerne ved slamsugning faldet med 0,8 pct., mens de er faldet med 0,4 pct. for dagrenovation., Omkostningerne på årsbasis, Sammenligner man med fjerde kvartal 2014, er der en stigning i indekset for slamsugning på 0,7 pct., mens indekset for dagrenovation er steget med 1,0 pct., Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, , 2014, , 2015, , , 4. kvt. 2015, i forhold til foregående, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , Kvt., År, , 1. kvt. 1997 = 100, , pct., Dagrenovation, 161,0, 164,1, 164,4, 163,3, 162,6, , -0,4, 1,0, Slamsugning, 151,6, 155,4, 155,7, 153,9, 152,7, , -0,8, 0,7, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015, 5. februar 2016 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Kilder og metode, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations- og slamsugningsvirksomhed. Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for belysning af udviklingen i de respektive brancher og til regulering af kontrakter, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20638

Nyt

Statistisk Perspektiv

Statistisk Perspektiv er Danmarks Statistiks kundemagasin. Her skriver vi journalistisk vinklede historier om vores produkter og ydelser – og det der ligger bagved. Magasinet består af online artikler som udkommer ca. én gang om måneden på denne side og i et nyhedsbrev fra DST Consulting. Ønsker du at modtage nyhedsbrevet kan du , tilmelde dig her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv