Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 401 - 410 af 2363

    NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

    21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29284

    Nyt

    NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

    Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

    24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/16486

    Nyt

    NYT: Flest bliver syge om mandagen

    Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

    20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31490

    Nyt

    NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

    Højskoler 2018/2019

    6. maj 2020, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Højskoler 2018/2019, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36531

    Nyt

    NYT: Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede

    International organisering og outsourcing 2021:2023

    15. august 2024, I perioden 2021-2023 blev 6.000 jobs flyttet til udlandet. Heraf var 44 pct. højtkvalificerede job (dvs. job, som kræver personale, der kan udføre specialistfunktioner, som fx akademiske og tekniske job). Andelen af højtkvalificerede job, der blev outsourcet, er steget markant når der sammenlignes med perioden 2018-2020, hvor det var 37 pct. eller perioden 2014-2016, hvor det var 26 pct. Blandt virksomheder inden for , erhvervsservice, udgør højtkvalificerede job 61 pct. af de i alt 1.400 outsourcede job, og inden for, industri, udgør højtkvalificerede job 36 pct. af de i alt 2.500 outsourcede job., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout21, Udflytning af aktiviteter til udlandet stiger igen, De 6.000 jobs udgør også i sig selv en stigning i antallet af udflyttede job til udlandet i forhold til den forudgående periode (2018-2020), hvor virksomhederne outsourcede 4.800 jobs. Stigningen er primært sket inden for , erhvervsservice, samt , industri, . De outsourcede job var placeret i 428 virksomheder i Danmark, der flyttede aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023. Dette svarer til 11 pct. af de i alt 3.900 adspurgte virksomheder og en stigning på 2 procentpoint i forhold til den forudgående periode (2018-2020)., Outsourcende virksomheder flytter især aktiviteter til EU-lande, International outsourcing er en hel eller delvis udflytning af forretningsfunktioner (kerne- og/eller hjælpefunktioner), der i udgangspunktet har været udført i Danmark. Blandt de virksomheder, der har flyttet aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023, har 75 pct. outsourcet mindst én hjælpefunktion (dvs. aktiviteter, som ikke udgør virksomhedens primære aktivitet) og 53 pct. mindst én kernefunktion. Outsourcende virksomheder i Danmark foretrækker i høj grad EU-lande som destination for outsourcing. I perioden 2021-2023 har 93 pct. af de outsourcende virksomheder engageret i udflytning af mindst en aktivitet til andre EU-lande. Outsourcing til Kina er uændret med 8 pct., men der er en stigning i antallet af outsourcede aktiviteter til Indien med 25 pct. mod 17 pct. i perioden 2018-2020 samt USA og Canada med 14 pct. mod 8 pct. i perioden 2018-2020., Lavere omkostninger er stadig det vigtigste motiv for at outsource, Virksomhederne i Danmark outsourcer af flere forskellige årsager. , Sammenlignet med tidligere perioder er , lavere lønomkostninger, stadigvæk det væsentlige motiv for outsourcing, , hvor 75 pct. af de outsourcende virksomheder siger, at motivet er vigtigt eller meget vigtigt. Branchemæssigt ligger , erhvervsservice, endnu højere med 78 pct. sammen med , industri, på 77 pct., mens 64 pct. af virksomhederne inden for , finansiering, og forsikring, oplever det som et vigtigt eller meget vigtigt motiv., En faktor, der er blevet vigtigere over årene, er manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. I perioden 2021-2023 har 51 pct. af virksomhederne svaret, at motivet var vigtigt eller meget vigtigt i deres beslutning om outsourcing. Blandt andre faktorer, der er blevet vigtigere over tid, er adgangen til specialiseret viden og teknologi, det svarer 39 pct. mod 26 pct. i perioden 2018-2020 og adgangen til nye markeder med 24 pct. mod 16 pct. i perioden 2018-2020., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout41 , International organisering og outsourcing 2021:2023, 15. august 2024 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2028, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder med 50 eller flere ansatte inden for de private byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.500 virksomheder. Undersøgelsen er en del af et større europæiske projekt, delvist finansieret af Eurostat, med det formål at belyse virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelse i 2007, 2012 og 2017., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48697

    Nyt

    NYT: Udgifter til sundhed stiger

    Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015

    15. marts 2016, De foreløbige regnskaber fra kommuner og regioner viste, at nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet steg med 2 pct. fra 2014 til 2015. De samlede nettodriftsudgifter udgjorde 462 mia. kr. i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2014. Ud af de samlede nettodriftsudgifter udgjorde sundhedsområdet 23 pct. svarende til 107 mia. kr. Dermed udgjorde kommunernes og regionernes nettodriftsudgifter til sundhed 5 pct. af det samlede BNP for 2015. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 78 mia. kr. til sygehuse, 21 mia. kr. til sygesikring og 8 mia. kr. til andre sundhedsopgaver som fx kommunal tandpleje og genoptræning., Stigning i udgifter til lægehjælp og medicin, Inden for området for sygesikring udgjorde nettodriftsudgifter til lægehjælp og medicin 17 mia. kr., hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til året før. Nettodriftsudgifterne fordelte sig med 8 mia. kr. til almen lægehjælp, 3 mia. kr. til speciallægehjælp og 6 mia. kr. til medicin., Lille stigning i udgifter til folkeskolen, Kommunernes største udgiftspost er børn og unge, hvor de samlede nettodriftsudgifter var på 95 mia. kr. Folkeskoleområdet alene havde nettodriftsudgifter på 54 mia. kr., og det udgjorde en stigning på 1 mia. kr. i forhold til 2014. De øvrige nettodriftsudgifter fordelte sig med 27 mia. kr. til dagtilbud (daginstitutioner og klubber) og 14 mia. kr. til børn og unge med særlige behov (døgnanbringelser og forebyggende foranstaltninger). Disse områder havde nettodriftsudgifter på samme niveau som 2014. , Kommunernes anlægsudgifter faldt, Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet var på 15 mia. kr. i 2015, og det er et fald på 1 mia. kr. eller 8 pct. i forhold til året før. Nettoanlægsudgifterne på 15 mia. kr. fordelte sig med 5 mia. kr. til folkeskolen og daginstitutioner, 4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 1 mia. kr. til ældreboliger, 1 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne og 4 mia. kr. til andre områder., Drifts- og anlægsregnskaber for kommuner og regioner,  , 2014, 2015*,  , Udgifter, Indtægter, Netto, Udgifter, Indtægter, Netto,  , mio. kr., Kommunernes driftsvirksomhed , 412, 630, 64, 484, 348, 145, 414, 881, 62, 164, 352, 717, Børn og unge, 112, 710, 19, 131, 93, 579, 113, 353, 18, 758, 94, 596, Voksne med særlige behov, 84, 834, 18, 697, 66, 137, 86, 383, 18, 718, 67, 665, Medfinansiering af sundhedsvæsenet, 20, 056, 0, 20, 056, 19, 964, 0, 19, 964, Sundhed, 7, 700, 387, 7, 313, 7, 987, 444, 7, 543, Kontante ydelser, 1, 88, 536, 2, 149, 86, 387, 89, 995, 1, 981, 88, 015, Transport og infrastruktur, 11, 173, 2, 785, 8, 388, 10, 985, 2, 534, 8, 450, Arbejdsmarked, 12, 856, 1, 051, 11, 805, 10, 670, 736, 9, 934, Administration, 2, 37, 688, 3, 356, 34, 332, 38, 364, 3, 100, 35, 265, Andre områder, 37, 076, 16, 927, 20, 149, 37, 180, 15, 893, 21, 286, Kommunernes statsrefusion , -, 29, 501, -29, 501, -, 29, 332, -29, 332, Kommunernes anlægsvirksomhed, 20, 278, 4, 401, 15, 877, 21, 418, 6, 842, 14, 576, Børn og unge, 5, 869, 409, 5, 460, 5, 116, 106, 5, 010, Voksne med særlige behov, 1, 597, 290, 1, 307, 1, 408, 56, 1, 353, Transport og infrastruktur, 4, 460, 357, 4, 104, 4, 745, 615, 4, 130, Administration, 1, 405, 134, 1, 271, 1, 492, 135, 1, 356, Andre områder, 6, 947, 3, 212, 3, 735, 8, 656, 5, 929, 2, 727, Regionernes driftsvirksomhed , 122, 420, 15, 261, 107, 159, 124, 565, 15, 118, 109, 446, Sundhed, 107, 756, 10, 357, 97, 399, 109, 522, 10, 268, 99, 253, Sociale tilbud og specialundervisning, 4, 136, 4, 147, -11, 4, 100, 4, 136, -36, Tilskud til kollektiv trafik, 1, 600, 108, 1, 492, 1, 574, 99, 1, 476, Administration, 2, 7, 521, 487, 7, 034, 7, 914, 490, 7, 424, Andre områder, 1, 406, 162, 1, 244, 1, 455, 125, 1, 330, Regionernes statsrefusion , -, 1, 770, -1, 770, -, 1, 689, -1, 689, Regionernes anlægsvirksomhed , 7, 012, 2, 063, 4, 949, 6, 785, 3, 301, 3, 484, Sygehuse, 6, 266, 2, 016, 4, 250, 6, 524, 3, 271, 3, 253, Andre områder, 747, 47, 699, 261, 30, 231, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., * Foreløbige tal., 1, Førtidspensioner, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, boligstøtte, løntilskud til fleksjob, dagpenge til forsikrede ledige, revalidering m.m. , 2, Inklusive tjenestemandspensioner og lønpuljer., Kommuner og regioners foreløbige regnskaber 2015, 15. marts 2016 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners foreløbige regnskaber, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for kommunernes og regionernes foreløbige regnskaber udarbejdes på grund-lag af detaljerede regnskabsoplysninger. Indberetningsniveauet er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/21159

    Nyt

    NYT: Danmark lever sikkert op til begge ØMU-kriterier

    ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version)

    4. oktober 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. Der var overskud på de offentlige finanser i 2018, og samtidig udgjorde ØMU-gælden kun 34,2 pct. af BNP ved udgangen af 2018. ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. De seneste fire års faldende ØMU-gæld skyldes især et fald i den statslige del af den offentlige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60 pct. af BNP, mens et underskud på den offentlige saldo ikke må være større end 3 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, ., ØMU-overskud på 0,6 pct. af BNP, Danmark havde et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 12,4 mia. kr. i 2018 svarende til 0,6, pct. af BNP. I 2017 var der ligeledes et overskud på ØMU-saldoen på 1,4 pct. af BNP. Det lavere overskud i 2018 skyldes især, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,6 mia. kr. i 2018. , ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,2, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,6,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 759,3, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 12,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp3, og , edp4, ., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (oktober-version), 4. oktober 2019 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29396

    Nyt

    NYT: Flere unge på forsorgshjem og herberg

    Boformer efter §110 2019

    29. oktober 2020, I 2019 boede 919 unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem og herberg, hvilket svarer til 14 pct. af det samlede antal beboere på 6.700. Antallet af 18-24-årige på forsorgshjem og herberg har været svagt stigende de sidste ti år. I 2010 var andelen 12 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2015 og frem var der en større stigning, hvor antallet af beboere fra 18 til 24 år steg fra 787 til 919. Dette svarer til en stigning på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere forsorgshjem og herberg - flere beboere, Det samlede antal af beboere på forsorgshjem og herberg er ligeledes steget i perioden. Fra 2015 til 2019 var der en stigning fra 6.200 til 6.700 personer. Udviklingen kan skyldes, at der i denne periode er åbnet flere forsorgshjem og herberg, idet antallet steg fra 74 i 2015 til 89 i 2019., Definition af forsorgshjem og herberg, Forsorgshjem og herberg dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand benytte den i kortere eller længere perioder. , Nyt fra Danmarks Statistik, om boformer efter §110 udkommer for første gang i år. , Mænd er overrepræsenteret på herberg og forsorgshjem, Mændene er overrepræsenteret i gruppen, der bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 udgør mændene 76 pct. af beboerne, mens kvinderne udgør 24 pct. Forskellen mellem kønnene har været konstant i perioden 2010-2019., Blandt de 18-24-årige er der ligeledes flere mænd, som bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 lå antallet af unge kvinder på stort set samme niveau som i 2010, mens antallet af unge mænd steg med 36 pct. fra 459 i 2010 til 626 i 2019. Udviklingen betyder, at andelen af unge mænd i forhold til unge kvinder er steget fra 60 pct. i 2010 til 68 pct. i 2019. Således var der en større andel af kvinder på 32 pct. blandt de 18-24-årige i 2019 end blandt det samlede antal beboere, hvor andelen kun var 24 pct., Personer på forsorgshjem og herberg fordelt på køn og alder,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , antal, I alt, 6, 315, 6, 267, 6, 260, 6, 146, 6, 370, 6, 212, 6, 422, 6, 507, 6, 649, 6, 700, Mænd, 4, 662, 4, 630, 4, 801, 4, 713, 4, 797, 4, 749, 4, 849, 4, 973, 5, 053, 5, 068, 18-24 år, 459, 487, 541, 562, 585, 563, 644, 622, 630, 626, 25 år og derover, 4, 203, 4, 143, 4, 260, 4, 151, 4, 212, 4, 186, 4, 205, 4, 351, 4, 423, 4, 442, Kvinder, 1, 653, 1, 637, 1, 459, 1, 433, 1, 573, 1, 463, 1, 573, 1, 538, 1, 596, 1, 634, 18-24 år, 305, 293, 215, 225, 227, 224, 263, 230, 254, 294, 25 år og derover, 1, 348, 1, 344, 1, 244, 1, 208, 1, 346, 1, 239, 1, 310, 1, 308, 1, 342, 1, 340, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere bor på forsorgshjem og herberg hele året, I 2019 bor 413 personer på forsorgshjem og herberg hele året svarende til 6 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2010 og til 2019 er antallet af personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året, steget med 17 pct. fra 353 til 413 personer. , Gruppen af unge personer mellem 18 og 24 år udgjorde i 2019 8 pct. af de personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året. Denne aldersfordeling har været konstant de sidste ti år. I 2019 boede der markant flere mænd end kvinder på forsorgshjem og herberg hele året, idet mænd udgjorde 82 pct. af gruppen. Til sammenligning repræsenterede mændene 76 pct. af alle personer på forsorgshjem og herberg i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Boformer efter §110 2019, 29. oktober 2020 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boformer efter §110, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, Boformer efter §110 i Serviceloven dækker over ophold på herberg og forsorgshjem, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I år har herberg og forsorgs-hjemene i forbindelse med forbedret kvalitetssikring af statistikken godkendt deres indberetning for perio-den 2017-2019. Kun godkendte indberetninger for de tre år bliver inkluderet i statistikken. Der var 89 botilbud i 2019, hvoraf 87 botilbud har godkendt deres indberetning. Landstotalen er derfor baseret på en opregning, hvor der er taget højde for de manglende indberetninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/35396

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation