Forside

Søgeresultat

Viser resultat 241 - 250 af 2564

NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

1. november 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022, , 2. kvt., , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40162

Nyt

NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024

18. november 2025 - Nr. 322

https://www.dst.dk/nyt/56589

Nyt

NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

Familiernes bilkøb 2024

26. juni 2025 - Nr. 197

https://www.dst.dk/nyt/46677

Nyt

NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

Rentefrie coronalån 2020-2021

30. marts 2022, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Rentefrie coronalån 2020-2021, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Rentefrie coronalån, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48213

Nyt

NYT: Vores materialeforbrug er steget 10 pct. siden 2015

Materialestrømsregnskab 2024

15. april 2026, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 143 mio. ton i 2024, hvilket svarer til en stigning på 10 pct. siden 2015. De materialetyper, der fylder mest, er biomasse og ikke-metalliske mineraler. Siden 2015 er forbruget af biomasse steget med 7 pct., og forbruget af ikke-metalliske mineraler er steget med 19 pct. Mængden af metalliske mineraler har udvist en volatil udvikling siden 2015 med nedgang de første år og en efterfølgende vækstperiode frem mod 2022. Fra 2015 til 2024 var der en stigning på 34 pct. Fossil energi er den eneste materialetype, der er faldet siden 2015 - en nedgang på 6 pct. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding af råstoffer, afgrøder, fangst mv. plus import fratrukket eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Ikke-metalliske mineraler udgør størstedelen af dansk ressourceindvinding, Den danske ressourceindvinding var 108 mio. ton i 2024. Ikke-metalliske mineraler udgjorde med 67,2 mio. ton den største andel af indvindingen. Ikke-metalliske mineraler består hovedsageligt af sand og grus. Danmark importerede 73,7 mio. ton materialer, mens eksporten udgjorde 38,1 mio. ton. Det betyder, at Danmark var nettoimportør af materialer opgjort i mængder i 2024. Fossil energi var med 29,2 mio. ton den mest importerede materialetype i 2024. Materialeforbruget af biomasse i Danmark udgjorde 42,8 mio. ton, baseret på en indenlandsk indvinding af 36,0 mio. ton samt en nettoimport (dvs. import minus eksport) på 6,8 mio. ton. Importen og eksportens vægt er opgjort, som den faktiske vægt ved grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Importens råstofækvivalent var højere end Danmarks ressourcefodaftryk, Ressourcefodaftrykket udgjorde 148 mio. ton i 2024. Ressourcefodaftrykket er et mål for det samlede materialeforbrug opgjort i råstofækvivalenter. Råstofækvivalent angiver den samlede mængde råstoffer, der globalt er anvendt til at producere de varer og tjenester, som vi importerer, eksporterer - og forbruger. Både importens og eksportens vægt er derfor højere opgjort i råstofækvivalenter end den faktiske vægt ved grænsen. Importens råstofækvivalent var højest (153 mio. ton) og bestod især af fossil energi (58 mio. ton), og ikke-metalliske mineraler (43 mio. ton). Eksportens råstofækvivalent udgjorde 112 mio. ton og var især sammensat af fossil energi (39 mio. ton), ikke-metalliske mineraler (30 mio. ton), og biomasse (28 mio. ton)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rme1, Olieprodukter og metalvarer fyldte mest i importens råstofækvivalent i 2024, Importens råstofækvivalent var større end eksportens i 2024. De produktgrupper, som har den største vægt i importen, når den er opgjort inkl. råstoffer fra hele produktionen, er især koks og raffinerede jordolieprodukter med 29 mio. ton, metal og metalvarer med 25 mio. ton, råstofindvinding med 17 mio. ton samt fødevarer, drikkevarer og tobak med 13 mio. ton. På eksportsiden fyldte især transport og oplagring med 23 mio. ton, fødevarer, drikkevarer og tobak med 18 mio. ton samt kemikalier, farmaci, gummi og plast med 11 mio. ton., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rme2, Materialestrømsregnskab 2024, 15. april 2026 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54160

Nyt