Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2271 - 2280 af 6891

NYT: Livskvalitet og privatøkonomi hænger sammen

18. december 2018, Der er en klar sammenhæng mellem privatøkonomiens styrke og tilfredshed med livet. Danmarks Statistik gennemførte i foråret 2018 den årlige undersøgelse af husstandendes økonomiske vilkår - i år med særligt fokus på livskvalitet. Undersøgelsen viser, at 9 pct. havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen. Blandt gruppen med økonomiske problemer angav 23 pct. samtidig, at de havde lav tilfredshed med livet. Blandt de 18 pct. af befolkningen, der havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til, var under 2 pct. utilfredse med tilværelsen., Færre har ondt i privatøkonomien, I 2018 havde 76 pct. 'nogenlunde let' til 'meget let' ved at få økonomien til at løbe rundt. Det er en fremgang siden 2014, hvor andelen var nede på 71 pct. Det er dog ikke så gunstigt som før krisen, hvor samme andel var oppe på 83 pct. i 2007. I de seneste år er andelen, der angiver, at de har 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen, faldet fra 12 pct. i 2014 til 9 pct. i 2018. Men heller ikke denne andel er tilbage på niveauet før krisen, hvor kun 7 pct. af de adspurgte gav udtryk for samme grad af bekymring., Flest pensionister har positivt syn på egen økonomi, Folkepensionister og efterlønsmodtagere havde bedst styr på deres privatøkonomi. I disse grupper var det således kun 6 pct., der havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i 2018. Den tilsvarende andel var 7 pct. for beskæftigede og 16 pct. for studerende. Blandt personer uden for arbejdsmarkedet var det 28 pct., som havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til. , Med 21 pct. var folkepensionister og efterlønnere den gruppe, hvor den største andel havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til. Dette er måske overraskende, idet pensionisterne typisk ikke har høj indkomst, men afspejler nok, at mange dels har en formue at tære på eller har lavere forbrugsbehov., Hver syvende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen viser, at 12 pct. ikke havde haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager, mens 3 pct. fortalte, at de ikke havde råd til at holde deres bolig ordentlig varm. Herudover havde 9 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale alle regninger til tiden - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme inden for det sidste år. , En fjerdedel kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kr., En fjerdedel svarede, at de ikke vil være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne for eksempel være udgifter til akut tandlægebehandling eller til nødvendige udskiftninger af ting, der var gået i stykker. Det er særligt unge mellem 20 og 29 år, der vil få problemer med denne type udgifter - nemlig hele 34 pct. De fleste ældre har lidt penge sat til side. Blandt personer over 65 år var det 16 pct., der ikke vil kunne betale en uforudset udgift af denne størrelse uden at skulle bede om et lån., Indikatorer for velfærd 2018, 18. december 2018 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29004

NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014, , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015, , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18835

NYT: Virksomhedernes it-udgifter stiger

30. marts 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet 53,6 mia. kr. på it i 2014. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 2,8 pct. i forhold til 2013. Den største post, udgifter til, it-serviceydelser,, var uændret fra 2013 til 2014 og udgjorde 52 pct. af it-udgifterne. , It-serviceydelser, inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Udgifter til , leje, af it-udstyr var den mindste udgiftspost og udgjorde 3,5 pct. af de samlede it-udgifter., Størst stigning i køb af software, Software var den næststørste udgiftspost med en andel på 28 pct. af de samlede it-udgifter. Denne steg med 10,5 pct., dvs. fra 13,7 mia. kr. i 2013 til 15,1 mia. kr. i 2014. Software dækker over , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftwar, e udgjorde 60 pct. af udgiften til software. , Fald i leje af it-udstyr, Fra 2013 til 2014 faldt udgiften til , leje, af it-udstyr med 8 pct. Denne post dækker over leje af hardware og operationel leasing mv., Uændret gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansatte var 55.000 kr. pr. år. Der var store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit havde til it pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat - nemlig 130.000 kr. , Erhvervs-service og finans mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst - nemlig 91.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på 222.000 kr., Bygge og anlæg, lå lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomheden er, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne 72.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne 32.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Større virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 79 pct. af de samlede it-udgifter i 2014. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 14 pct. Virksomheder med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2014, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge og, anlæg, Handel og transport, mv., Information, og kom-munikation, Erhvervs-, service og finans mv., 10-49, , 50-99, 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt, 53, 559, 10, 864, 1, 036, 11, 118, 8, 960, 21, 581, 7, 759, 3, 642, 42, 157, Hardware, 1, 6, 010, 1, 487, 157, 1, 354, 1, 484, 1, 527, 1, 032, 464, 4, 515, Standardsoftware, 2, 9, 041, 2, 245, 161, 1, 730, 1, 501, 3, 403, 1, 089, 610, 7, 341, Kundespecifikt software, 3, 6, 066, 1, 058, 38, 985, 790, 3, 196, 878, 430, 4, 758, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 841, 314, 83, 666, 611, 1, 166, 455, 155, 2, 231, It-serviceydelser, 27, 715, 5, 337, 547, 6, 110, 3, 816, 11, 906, 4, 068, 1, 866, 21, 781, Leje, 1, 886, 424, 49, 273, 758, 382, 237, 117, 1, 532, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 55, 45, 13, 33, 130, 91, 29, 32, 72, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2014, 30. marts 2016 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2017, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21563

NYT: Virksomhedernes it-udgifter uændret 52 mia. kr.

16. marts 2015, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet 52 mia. kr. på it i 2013. Dermed har de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it været på samme niveau de sidste tre år. Den største post, udgifter til, it-serviceydelser, , steg 3 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde dermed 53 pct. af it-udgifterne. Posten inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Efter , it-serviceydelser, var køb af software den næststørste udgiftspost med en andel på 26 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Udgifter til , standardsoftware, faldt 4 pct., mens udgifter til , kundespecifikt software, steg 4 pct. Det betyder, at , standardsoftware, i 2013 udgjorde 15 pct. af de samlede it-udgifter mod 16 pct. i 2012., Meget stabile andele for de enkelte udgiftsposter, Hardware, har udgjort en stadig mindre andel af de samlede it-udgifter. I 2013 udgjorde , hardware, 11 pct. af de samlede udgifter, hvilket er et fald fra 2012 på 7 pct., For posten , øvrigt it-udstyr, er der sket en stigning i udgifterne på 400 mio. kr., og deres andel af de samlede udgifter er øget fra 5 pct. til 6 pct. Det er særligt udgifter til telekommunikationsudstyr, der er steget. , Endelig faldt udgifterne til , leje af it-udstyr, med 15 pct. og udgjorde i 2013 4 pct. af de samlede it-udgifter. , Finanssektoren bruger 220.000 kr. pr. medarbejder til it, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansatte er uændret 54.000 kr. pr år. Der er store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit har til it pr. medarbejder. , Finansiering og forsikring, er den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat er størst, nemlig 220.000 kr. , Information og kommunikation, har de næststørste it-udgifter pr. fuldtidsansat nemlig 132.000 kr. , Bygge og anlæg, ligger lavest med 13.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store firmaer bruger flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomheden er, desto større er de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne 70.000 kr. pr. fuldtidsansat. I firmaer med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne 33.000 kr., mens firmaer med 10-49 fuldtidsansatte brugte 27.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Større virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 79 pct. af de samlede it-udgifter i 2013. Mellemstore firmaer med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små firmaer med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 14 pct. Firmaer med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2013, , I alt, Branche, Fuldtidsansatte, , , Industri, , Bygge, og, anlæg, , Handel og transport, mv., , Informa-, tion og , kommunikation, Finansiering , og , forsikring, Ejendoms-, handel, og anden , service, Viden-, service, , 10-49, , 50-99, , 100+, , , mio. kr., It-udgifter i alt , 52, 093, 10, 906, 989, 10, 410, 8, 982, 15, 462, 1, 988, 3, 357, 7, 319, 3, 840, 40, 935, Hardware, 1, 5, 662, 1, 393, 127, 1, 252, 1, 578, 554, 199, 559, 1, 034, 459, 4, 169, Øvrigt it-udstyr, 2, 3, 085, 306, 78, 469, 1, 115, 853, 77, 187, 455, 240, 2, 390, Standardsoftware, 3, 7, 951, 2, 333, 122, 1, 360, 1, 110, 1, 947, 251, 829, 1, 032, 563, 6, 356, Kundespecifikt software, 4, 5, 724, 1, 179, 39, 896, 840, 2, 167, 418, 185, 618, 567, 4, 539, It-serviceydelser, 27, 618, 5, 219, 584, 6, 147, 3, 456, 9, 726, 973, 1, 512, 3, 962, 1, 892, 21, 764, Leje af it-udstyr, 2, 054, 476, 39, 286, 884, 215, 69, 85, 219, 119, 1, 717, , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 54, 44, 13, 30, 132, 220, 26, 42, 27, 33, 70, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, herunder måleinstrumenter og forskningsudstyr., 3, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 4, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2013, 16. marts 2015 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2016, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19278

NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf, , , , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf, , , , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27041

NYT: Kun få unge landmænd i Danmark

22. maj 2018, Der bliver færre og færre unge landmænd i Danmark. Samtidig med, at antallet af landmænd falder, har andelen af landmænd under 40 år i de seneste fem år holdt sig på et historisk lavt niveau på omkring 6-7 pct. af alle landmænd, mod 23 pct. for tyve år siden. Andelen af unge landmænd steg i 1980erne og indtil 1996, men er faldet stort set hvert år siden 2000. I den anden ende af aldersspektret er andelen af landmænd over 70 år steget fra 11 pct. til 15 pct. i samme periode. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 57 år mod 52 år i 1997., Færre men større bedrifter, Årsagen til, at andelen af unge landmænd falder, er sandsynligvis de store kapitalkrav, der knytter sig til erhvervelsen af egen bedrift. Desuden er der større afgang end tilgang til erhvervet, fordi bedrifterne bliver færre men større., Antal landbrug fordelt efter landmandens alder, , 1997, 2007, 2017, 1997, 2007, 2017, , antal bedrifter, pct., I alt, 63, 151, 44, 618, 34, 731, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 14, 261, 6, 246, 2, 196, 22,6, 14,0, 6,3, 40-49 år, 14, 048, 11, 969, 5, 865, 22,2, 26,8, 16,9, 50-59 år, 16, 107, 11, 491, 10, 637, 25,5, 25,8, 30,6, 60-69 år, 11, 095, 8, 423, 8, 275, 17,6, 18,9, 23,8, 70 år og derover, 7, 147, 5, 540, 5, 387, 11,3, 12,4, 15,5, Alder uoplyst, 1, 493, 949, 2, 371, 0,8, 2,1, 6,8, 1, Bedrifter, som ikke drives personligt, fx institutioner, offentlige myndigheder og selskaber., Langt flere unge lønmodtagere end selvstændige i landbruget, Det skal dog understreges, at der er andre unge mennesker i landbruget end de 2.200, som har deres egen bedrift. De kan fx være partnere i landbrug drevet som interessentskab, driftsledere eller medhjælpende ægtefæller. Dansk landbrug beskæftiger 22.000 lønmodtagere under 40 år., Unge landmænd har større gårde og flere køer, De yngre landmænd er kendetegnet ved at have betydeligt større bedrifter end deres ældre kolleger, nemlig 117 ha i gennemsnit mod 76 ha for bedrifter generelt, og de besidder tilsammen 10 pct. af Danmarks landbrugsareal. De har også oftere husdyr på deres bedrifter, navnlig kvæg og svin., Yngre landmænd med kvæg har større besætninger end andre landmænd med kvæg, mens besætningsstørrelserne for bedrifter med svin er omtrent den samme for yngre og ældre landmænd. For pelsdyrbrug er det derimod de yngre landmænd, som har de mindste besætninger., Karakteristika for bedrifter med unge landmænd sammenlignet med øvrige bedrifter 2017, , Landmænd under 40 år , Øvrige bedrifter, Bedrifter i alt, , antal, Alle bedrifter, 2, 197, 32, 534, 34, 731, Gennemsnitlig arealstørrelse, ha, 117, 73, 76, Bedrifter med husdyr, 1, 571, 19, 313, 20, 884, I pct. alle bedrifter , 72, 59, 60, Bedrifter med kvæg, 959, 10, 319, 11, 277, I pct. af alle bedrifter, 44, 32, 32, Kvæg pr. bedrift, 231, 128, 137, Bedrifter med svin, 364, 2, 862, 3, 226, I pct. af alle bedrifter, 17, 9, 9, Svin pr. bedrift, 3, 920, 3, 802, 3, 815, Bedrifter med fjerkræ, 184, 2, 846, 3, 030, I pct. alle bedrifter , 8, 9, 9, Fjerkræ pr. bedrift, 8, 135, 7, 023, 7, 091, Bedrifter med pelsdyr, 137, 1, 243, 1, 380, I pct. af alle bedrifter, 6, 4, 4, Pelsdyr pr. bedrift, 1, 797, 2, 561, 2, 485, Mindre fald i andelen af unge landmænd i Norge, Udviklingen i Norge har ikke været nær så dramatisk som i Danmark. Ganske vist har norsk landbrug også færre yngre landmænd i dag end i 1999, men andelen af landmænd under 40 år er kun faldet fra 26 pct. til 18 pct. , Antal landbrug fordelt efter landmandens alder i Norge, , 1999, 2007, 2017*, 1999, 2007, 2017*, , antal bedrifter, pct., I alt, 69, 959, 46, 939, 38, 216, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 17, 923, 9, 691, 6, 871, 25,6, 20,6, 18,0, 40-49 år, 20, 447, 14, 011, 9, 779, 29,2, 29,8, 25,6, 50-59 år, 19, 276, 13, 910, 11, 419, 27,6, 29,6, 29,9, 60-69, 9, 981, 8, 312, 7, 536, 14,3, 17,7, 19,7, 70 år og derover, 2, 332, 1, 015, 2, 611, 3,3, 2,2, 6,8, *Foreløbige tal. Kilde: Statistisk Sentralbyrå (SSB)., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2017, 22. maj 2018 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25859

NYT: Priser på pelsskind medvirkede til samlet prisfald

19. september 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt mest, med 10,8 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,5 pct. Faldet i salgspriserne skyldes primært et stort fald i prisen på pelsskind på 51,2 pct., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 116 i forhold til 2010 og er dermed 16 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, Faldet i prisindekset for salgsprodukter i alt blev på 10,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 51,2 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 0,8 pct. Prisen på mælk steg derimod med 11,2 pct. og var dermed med til at mindske faldet i indekset. Korn faldt med 21,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser., I forhold til første kvartal er salgsprisindekset faldet med 3,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 5,5 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der faldt med 1,7 pct., mens korn steg med 0,4 pct. For de animalske produkter skyldes faldet især pelsskind, der faldt med 18,6 pct. i forhold til kvartalet før., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 0,5 pct. fra andet kvartal 2013. Det seneste kvartal er det steget 0,4 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et prisfald på 13,5 på foder, mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er, at investeringsgoder steg med 1,2 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2014, 2. kvt. , 2014, 2. kvt. 2013 , - 2. kvt. 2014, 1. kvt. 2014, - 2. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 98, -10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 120, 116, -10,8, -3,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 123, 116, -11,9, -5,5, Heraf, , , , , , Korn, 116, 132, 133, -21,2, 0,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 104, 102, -2,3, -1,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 120, 116, -10,5, -2,6, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 126, 128, -8,4, 1,8, Svin , 340, 114, 116, -0,8, 2,0, Fjerkræ , 25, 124, 121, -10,2, -2,2, Mælk , 213, 130, 128, 11,2, -1,6, Æg , 11, 102, 102, -7,7, 0,1, Pelsskind , 81, 114, 93, -51,2, -18,6, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 119, -0,5, 0,4, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 121, -1,2, 0,2, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 120, -1,0, -0,2, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, -5,3, 2,8, Foderstoffer, 300, 124, 124, -13,5, -0,7, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 111, 4,4, 1,3, Investeringsgoder i alt, 193, 110, 111, 3,1, 1,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19027

NYT: Boligbyrden føles tungere

29. maj 2017, Andelen af danske husstande, der betragter deres boligudgifter som en tung økonomisk byrde, er steget fra 6 pct. i 2004 til 12 pct. i 2014, men er i foråret 2016 faldet lidt til 9 pct. Boligudgifterne omfatter både lejeres husleje og ejeres afdrag og renter på boliglån samt udgifter til vedligeholdelse af boligen. Fra 2004 til 2016 er andelen, der svarer, at boligudgifterne ikke er noget problem, faldet fra 75 til 62 pct. Også her har der været lidt fremgang at spore siden 2014, hvor andelen var helt nede på 59 pct. Blandt den femtedel af befolkningen, der har den laveste indkomst, finder 17 pct. i 2016, at boligudgiften er , en tung byrde, . Det samme gælder 6 pct. blandt femtedelen med højest indkomst., Mere end hver 20. har ikke betalt regninger til tiden, Økonomiske vanskeligheder kan komme til udtryk på mange måder. Undersøgelsen viser, at 6 pct. af danske husstande i det foregående år har oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden, herunder fx afdrag på bolig, husleje eller regninger for el, vand og varme. Ligeledes ville 25 pct. af husstandene være ude af stand til at betale en uventet udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne fx være en udgift til akut tandlægebehandling., Unge kæmper mest med privatøkonomien, At etablere sig i voksenlivet giver ofte anledning til økonomiske problemer. Det er således de unge mellem 20 og 29 år, som oftest har svært ved at få økonomien til at hænge sammen i hverdagen. I 2016 svarer 12 pct. af husstande med unge mellem 20 og 29 år, at de har , svært, eller , meget svær, t ved at få pengene til at slå til, mens yderligere 22 pct. angiver, at det er , lidt svært., Betragtes derimod personer over 70 år, hvor hovedparten er pensioneret, så er det kun 6 pct., der finder det , svært, eller , meget svært, og yderligere 12 pct., som finder det , lidt svært, ., Børnefamilier kæmper også, At det kan være dyrt at få børn ses ved, at 13 pct. af de 0-19 årige lever i husstande, hvor det er , svært, eller, meget svært, at få pengene til at slå til. Særligt er det svært for enlige med børn, hvor omkring en tredjedel af familierne kæmper med økonomien i hverdagen., Færre har pengeproblemer i vores nabolande, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der primært formidles af Eurostat. Sammenlignet med vores nabolande var Danmark med 10 pct. i 2015 det land, hvor flest havde , svært, eller , meget svært, ved at få pengene til at slå til. I både Tyskland og Sverige var andelen 8 pct., mens Norge var helt nede på 4 pct. økonomisk trængte. I EU's 28 medlemslande levede 26 pct. af befolkningerne i husstande, hvor det var svært eller meget svært at få pengene til at slå til i hverdagen i 2015. De europæiske tal findes i , Eurostats database, . De danske 2016-tal offentliggøres i Eurostats database i løbet af sommeren., Indikatorer for velfærd 2016, 29. maj 2017 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24958

NYT: Traditionel ejerform dominerer i dansk landbrug

22. maj 2017, I det danske landbrug er enkeltmandsvirksomheder den klart dominerende virksomhedsform. I 2016 blev 86 pct. af alle landbrugsbedrifter drevet som enkeltmandsvirksomheder. Den traditionelle ejerform dominerer derfor i dansk landbrug., I/S er den næstmest udbredte virksomhedsform, Den næstmest udbredte virksomdhedsform er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere parter driver virksomheden i fællesskab, fx i form af glidende generationsskifte. Denne virksomhedsform udgør 9 pct. af alle landbrug i Danmark. Kun 4 pct. af bedrifterne drives i selskabsform (fx aktie- og andelsselskaber), og 1 pct. som andre former. Sidstnævnte kategori kan fx være offentlige myndigheder og institutioner. For alle virksomheder inden for alle brancher er det lidt under halvdelen, som er enkeltmandsvirksomheder., I/S og selskaber er mere almindelige blandt store bedrifter ..., Blandt de større bedrifter på mindst 100,0 ha er det lidt mere udbredt at drive landbrug som I/S eller i selskabsform, men selv blandt disse store bedrifter er 81 pct. enkeltmandsvirksomheder. Meget store bedrifter på mindst 400 ha har en andel af interessentskaber på 20 pct og selskabernes andel er på 16 pct., ... og blandt bedrifter med svin, fjerkræ og mink, For svinebrugene og andre husdyrbrug - det kan være bedrifter med fjerkræ eller mink - er der lidt over 20 pct., som enten drives som I/S eller i selskab. Derimod er planteavlerne og kvægbrugene ret tæt på gennemsnittet. Alt i alt tegner der sig et billede af dansk landbrug, hvor den traditionelle ejerform karakteriserer erhvervet., 22 pct. af alle beskæftigede i dansk landbrug arbejder på andre bedrifter end enkeltmandsvirksomhederne, selvom de kun udgør 14 pct. af alle bedrifter. De har også 22 pct. af landbrugsarealet. Det viser, at de interessentskaber og selskaber, der er i landbruget, gennemgående er store bedrifter, og at de sandsynligvis vil blive relativt mere udbredte i de kommende år., Medarbejdende ægtefæller udgør 13 pct. af den samlede beskæftigelse i landbruget, hvor det dog kun er hver femte, som arbejder fuldtid i landbruget. Blandt de selvstændige landmænd er blot 8 pct. kvinder., Antal bedrifter og beskæftigede i landbruget fordelt efter virsomhedsform. 2016, , Virksomhedsform, , Alle , former, Enkeltmands-, virksomhed, Interessent-, skab, Selskab, , Andre, former, , antal bedrifter, Alle bedrifter, 35, 674, 30, 633, 3, 099, 1, 584, 357, 0-49,9 ha, 23, 250, 20, 203, 1, 784, 1, 004, 259, 50,0-99 ha, 4, 724, 4, 226, 328, 138, 32, 100,0 ha og derover, 7, 700, 6, 204, 987, 442, 66, Planteavl, 18, 461, 16, 186, 1, 302, 827, 146, Kvægbrug, 10, 021, 8, 500, 1, 103, 246, 173, Svinebrug, 2, 185, 1, 699, 250, 235, 1, Andre husdyrbrug, 1, 860, 1, 457, 186, 208, 10, Andre bedriftstyper, 3, 147, 2, 792, 258, 69, 28, , antal beskæftigede, Alle bedrifter, 74, 942, 58, 500, 8, 643, 6, 889, 911, 0-49,9 ha, 38, 566, 29, 820, 3, 580, 4, 572, 595, 50,0-99 ha, 8, 211, 7, 089, 683, 372, 66, 100,0 ha og derover, 28, 165, 21, 591, 4, 379, 1, 945, 250, Planteavl, 30, 522, 23, 990, 2, 643, 3, 556, 333, Kvægbrug, 22, 894, 18, 494, 3, 360, 611, 429, Svinebrug, 10, 430, 7, 413, 1, 428, 1, 581, 7, Andre husdyrbrug, 5, 421, 3, 821, 610, 957, 34, Andre bedriftstyper, 5, 675, 4, 781, 602, 184, 109, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2016, 22. maj 2017 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24087

NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2017

14. juni 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2017 er foreløbigt opgjort til 31,5 mia. kr., hvilket er det næsthøjeste resultat siden 1990, kun overgået i 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til en forbedring på 47,2 pct. i forhold til året før. Udviklingen skyldes især en stigning i værdien af de animalske produkter, samt at forbruget i produktionen faldt. I 2017 var værdien af både svin og mælk rekordhøj, mens indkomsten i 2012 bl.a. var påvirket af meget høje priser på pelsdyr., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 11,6 pct. i 2017, mens forbruget i produktionen faldt med 2,8 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end forbruget i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 6 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 13,3 pct. til 51,0 mia. kr. Det var især mælk og svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af mælk steg med 3,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr., hvilket skyldes både højere priser og en lille fremgang i mængden. Værdien af svin steg med 9,1 pct. til 24,2 mia. kr. Denne udvikling skyldtes højere priser, da mængden af svin var svagt faldende fra 2016 til 2017. Den animalske produktion udgjorde 61 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2017., Vegetabilske salgsprodukter steg med 9 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,1 mia. kr. til 26,3 mia. kr. i 2017. Det er 8,5 pct. højere end året før. Korn, som er den største enkeltpost, steg med knap 0,9 mia. kr. til 10,7 mia. kr., hvilket skyldes både generelt bedre priser , (se, www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), og højere høstudbytter i 2017 end i 2016 , (se, www.statistikbanken.dk/HST77, ), ., Forbruget i produktionen faldt med 3 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr. fra 2016 til 2017. Det skyldtes et generelt fald i de største forbrugsposter, specielt foder og gødning. Foderstoffer faldt med 4,2 pct. til 23,3 mia. kr., og udgjorde dermed 41 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Gødningsstoffer faldt med 3,8 pct., mens forbruget af energi steg med 1,7 pct. pga. stigende priser., Fortsat fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget er faldet med 18 pct. over de seneste ti år. I 2017 faldt de med knap 0,5 mia. kr. i forhold til året før, og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. (se mere i Bag tallene - , Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug, ). Skatter og afgifter faldt med 0,9 pct. i forhold til 2016 og endte på 1,0 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2015, 2016*, 2017*, Ændring, 2016-2017, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 20,7, 21,4, 31,5, 47,2, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 74,8, 74,1, 83,0, 12,0, B, Salgsprodukter , 69,1, 69,3, 77,3, 11,6, , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 24,2, 26,3, 8,5 , , Korn, 11,0, 9,8 , 10,7, 8,9 , , Animalske produkter i alt, 42,8, 45,1, 51,0, 13,3, , Kvæg, 3,0 , 3,0 , 3,1 , 3,4 , , Svin, 20,2, 22,2, 24,2, 9,1 , , Mælk, 12,7, 12,6, 16,1, 27,8, , Pelsskind, 4,0 , 4,3 , 4,5 , 4,8 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,7 , 5,6 , 5,7 , 2,1 , D, Lager- og besætningsforskydninger, - , -0,8, - , -97,7, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 58,7, 57,1, -2,8, , Energi , 3,0 , 2,9 , 3,0 , 1,7 , , Gødningsstoffer, 2,4 , 2,1 , 2,0 , -3,8, , Bekæmpelsesmidler, 2,2 , 2,2 , 2 2 , 0,0 , , Foderstoffer, 24,8, 24,4, 23,3, -4,2, F, Direkte tilskud, 7,2 , 7,0 , 6,6 , -6,6, G, Skatter og afgifter , 1,1 , 1,0, 1,0 , -0,9, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, 14. juni 2018 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27006

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation