Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2241 - 2250 af 6891

NYT: Stadig flere opholdstilladelser

26. september 2014, Der blev givet 68.763 opholdstilladelser fra tredje kvartal 2013 til og med andet kvartal 2014. Dermed ligger antallet af opholdstilladelser i det seneste år på det højeste niveau, siden disse opgørelser startede i 1984. Der har været en tydelig stigende tendens i løbet af det seneste år, og det nuværende niveau ligger 14 pct. eller 8.309 højere end for et år siden. I andet kvartal blev der givet 14.654 opholdstilladelser. Antallet af opholdstilladelser svinger ofte ganske meget fra kvartal til kvartal. Derfor fokuseres der på det samlede antal opholdstilladelser, der er blevet givet i seneste årsperiode., Fire ud af ti får arbejdstilladelse, Fordelingen mellem de forskellige typer af opholdstilladelser har været relativt konstant i længere tid. I alle årsperioderne fra starten af 2007 er der blevet givet flest opholdstilladelser til arbejde. I det seneste år udgjorde de 42 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter fulgte uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring stod for 8 pct. og asyl for 7 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år., Flest opholdstilladelser til rumænske statsborgere, I den seneste årsperiode blev der givet flest opholdstilladelse til rumænske statsborgere efterfulgt af statsborgere fra Polen og USA. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejdstilladelser klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanske og tyske statsborgere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for filippinske og ukrainske statsborgere. For filippinerne skyldes det au-pair-ordningen, mens det er praktikanter, som giver de mange i kategorien , andet, for ukrainerne. Syriske statsborgere skiller sig ud fra alle andre i topti, da 71 pct. har fået opholdstilladelse til asyl og 28 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Flere søger asyl, Bruttoansøgertallet (samtlige personer, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark) er i den seneste årsperiode steget med 10 pct. til 7.855 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 2.519 personer i perioden fra tredje kvartal 2013 til andet kvartal 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 32 pct. af samtlige asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Rusland og Somalia., Registreringstallet (personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark) er også stigende, og den seneste årsperiode fra tredje kvartal 2013 til andet kvartal 2014 er det højeste siden 2002., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 2. kvt. 2014, 26. september 2014 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2014, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18234

NYT: Høj kriminalitet blandt ikke-vestlige efterkommere

26. november 2015, Mandlige ikke-vestlige efterkommere havde i 2014 et straffelovsindeks på 252. Det svarer til, at deres kriminalitetsniveau er 152 pct. højere end hele den mandlige befolkning. De tilsvarende indeks for ikke-vestlige indvandrere er 114, og for mænd med dansk oprindelse er det 98. Med et indeks på 43 for vestlige indvandrere og 94 for deres efterkommere havde disse to grupper de laveste kriminalitetsniveauer på straffelovsområdet i 2014., Stort fald for vestlige efterkommere, Indekset for efterkommere fra vestlige lande er faldet med 33 procentpoint, og er den eneste store udvikling i straffelovsindeksene fra 2013 til 2014. Udsvinget skal dog fortolkes med forsigtighed, da vestlige efterkommere er en lille befolkningsgruppe, hvor forholdsvis små ændringer i antallet af kriminelle kan påvirke indekset. Fra 2013 til 2014 steg indekset for ikke-vestlige efterkommere med 6 procentpoint og med 2 procentpoint for indvandrere fra vestlige lande., Færdsels- og særlovsindeks, Mandlige efterkommere med oprindelse i et ikke-vestligt land har også de højeste indeks på færdselsområdet med 283 og særlovsområdet med 201. Særlove dækker bl.a. over våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande har dermed de højeste indeks på alle lovområder i 2014., Indeks for mænds færdsels- og særlovsovertrædelser. 2014, , Vestlige lande, Ikke-vestlige lande, Personer, med dansk, , Indvandrere, Efterkommere, Indvandrere, Efterkommere, oprindelse, , indeks, alle mænd = 100, Færdselslov, 64, 96, 136, 283, 96, Særlove, 39, 108, 107, 201, 101, Anm.: Standardiseret for både alder og socioøkonomisk status., Lav kriminalitet blandt mænd fra Kina, Norge og Tyskland, Nedenstående figur illustrerer det samlede kriminalitetsindeks for mænd fra de seks oprindelseslande, der har henholdsvis de tre største og de tre laveste kriminalitetsindeks i 2014. I figuren er indvandrere og efterkommere slået sammen til en samlet gruppe og indeksene er også opdelt efter lovområder. Med 38 for Kina, 49 for Norge og 51 for Tyskland, er det i 2014 mænd med oprindelse i disse lande, der har de laveste kriminalitetsindeks. På straffelovsområdet har mænd med oprindelse i Kina det klart laveste indeks med 17, mens mænd med oprindelse i Norge og Tyskland har indeks på hhv. 39 og 38. For alle tre oprindelseslande gælder det, at de ligger mere end 60 pct. under det samlede kriminalitetsniveau på straffelovsområdet for hele den mandlige befolkning som helhed. , Mænd fra Jugoslavien, Libanon og Marokko har højest kriminalitetsindeks, De højeste samlede kriminalitetsindeks ses hos mænd med oprindelse i Libanon med 257, Jugoslavien med 205 og Marokko med 199. Kriminaliteten blandt mænd med oprindelse i Libanon, Jugoslavien og Marokko er dermed dobbelt så stor som kriminaliteten blandt hele den mandlige befolkning i Danmark. På færdselsområdet har mænd med oprindelse i Libanon det højeste indeks på 316, mens mænd med oprindelse i Jugoslavien har indeks på 231 og Marokko på 190. , Mænd fra Libanon overtræder oftest straffeloven, En fælles tendens blandt mænd med oprindelse i Libanon, Jugoslavien og Marokko er, at lovovertrædelser på straffelovsområdet medvirker til at trække det samlede kriminalitetsindeks op. Det modsatte gør sig gældende blandt mænd med oprindelse i Kina, Norge, Tyskland. Mænd med oprindelse i Libanon har det højeste straffelovsindeks på 301. Kriminaliteten på straffelovsområdet er dermed tre gange så stor som for den mandlige befolkning som helhed., Indvandrere i Danmark 2015, 26. november 2015 - Nr. 564, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2016, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20403

NYT: Ikke-vestlige efterkommere får lavest karakterer

26. november 2014, Ikke-vestlige efterkommeres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ligger i gennemsnit halvandet point lavere end for børn med dansk oprindelse. For drenge og piger med dansk oprindelse var gennemsnittet 6,4 og 7,0, mens de tilsvarende gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere var 5,0 og 5,4. Opgørelsen er lavet for perioden 2009-2013 og omfatter karakterer i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve - dvs. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi., Ikke-vestlige efterkommere udgør 7 pct. af en årgang, De ikke-vestlige efterkommere er den klart største gruppe efter personer med dansk oprindelse og udgør omkring 7 pct. af de nuværende årgange, der forlader grundskolen. De vestlige efterkommere, som ligger tæt på karaktergennemsnittene for drenge og piger med dansk oprindelse, udgør til sammenligning kun omkring 0,5 pct. Efterkommere er født i Danmark, og de er derfor mere oplagte at sammenligne med personer med dansk oprindelse end indvandrere, som er en mere sammensat gruppe med hensyn til, hvor længe de har været i Danmark. Indvandreres karakterer fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2014, ., Vietnamesiske efterkommere klarer sig bedst, De ikke-vestlige efterkommere omfatter personer med oprindelse i mange forskellige lande, og der kommer store forskelle frem, når man opdeler gruppen på enkelte oprindelseslande. Efterkommere med oprindelse i Vietnam skiller sig ud blandt både drenge og piger, som gruppen med det højeste karaktergennemsnit. For begge køn ligger de vietnamesiske efterkommere endda en smule højere end drenge og piger med dansk oprindelse. På de følgende pladser finder vi efterkommere med oprindelse i Sri Lanka, Iran og Bosnien-Hercegovina., Stor forskel på karakterer i top og bund, Efterkommere med oprindelse i Tyrkiet og Libanon ligger lavest for både drenge og piger. Blandt drengene er efterkommere med oprindelse i Libanon lavest placeret, mens det er de tyrkiske efterkommere, som ligger lavest blandt pigerne. De libanesiske efterkommeres karaktergennemsnit ligger 2,4 lavere end de vietnamesiskes blandt drengene. For pigerne er der en forskel på 2,6 mellem de vietnamesiske efterkommere i toppen og de tyrkiske efterkommere i bunden., Tyrkiske og libanesiske efterkommere er de største landegrupper, Ud over at være de to grupper med de laveste karaktergennemsnit, så er de tyrkiske og libanesiske efterkommere også de to klart største landegrupper blandt de ikke-vestlige efterkommere. Deres indflydelse på det samlede gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere er derfor stor. , Man skal være opmærksom på, at forskelle i karakterer også afspejler forskelle i social baggrund, hvor forældrenes indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse spiller en væsentlig rolle., Indvandrere i Danmark 2014, 26. november 2014 - Nr. 595, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2015, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18853

NYT: Opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling

27. november 2018, Indvandrere har ofte lavere indkomst end personer med dansk oprindelse. Men indkomsten blandt indvandrere varierer også efter deres opholdsgrundlag. Halvdelen af alle 30-59-årige havde en , ækvivaleret disponibel indkomst, (familiens indkomst efter skat korrigeret for familie-størrelse), der var større end 264.400 kr. i 2016. Det samme gjorde sig gældende for 23 pct. af de indvandrere, der har et EU/EØS opholdsgrundlag. At EU/EØS indvandrere har et indkomstniveau, der er lidt lavere end befolkningen som helhed, skyldes blandt andet, at de oftere arbejder i jobfunktioner med lavere løn. EU/EØS indvandrere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og kan derfor frit indvandre til Danmark, hvis de fx arbejder eller studerer., 81 pct. af flygtninge befandt sig i den femtedel med de laveste indkomster, Indvandrere, der er kommet til landet med asyl som opholdsgrund, har oftere en lavere indkomst end befolkningen som helhed. Blandt alle 30-59-årige havde den femtedel med den laveste indkomst, en indkomst der var lavere end 180.900 kr. Det svarer til omkring 15.100 kr. om måneden efter skat for en enlig eller 22.600 kr. samlet for et par uden børn. Blandt indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag, var der dog 81 pct. af de 30-59-årige, der levede i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst, der var lavere end 180.900 kr. Det betyder, at de var markant overrepræsenteret blandt den femtedel med de laveste indkomster. , Indvandrere med erhverv skal have opholds- og arbejdstilladelse, Indkomstfordelingen blandt indvandrere, der har erhverv som opholdsgrund, er stort set identisk med indkomstfordelingen blandt EU/EØS-indvandrere. I denne gruppe havde 26 pct. en indkomst, der var større end 260.400 kr. om året. Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere og kan derfor ikke uden videre opholde sig i Danmark. De skal derimod have opholds- og arbejdstilladelse, hvor fx beløbsordningen og positivlisten stiller krav til løn- og uddannelsesniveau for indvandrere, der ikke er EU/EØS-borgere. En lav familieækvivaleret indkomst dækker for nogle arbejdstagende indvandrere over, at de forsørger ægtefæller og børn, som er kommet med til Danmark., Integrationsydelsen påvirker flygtningenes indkomst, Mange indvandrere, der havde asyl som opholdsgrundlag, havde et indkomstniveau, der svarer til omkring 10.000 kr. pr. måned for en enlig. Det afspejler gruppens overrepræsentation blandt modtagere af offentlige ydelser. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at de første otte måneder af 2016, har nye indvandrere modtaget almindelig kontanthjælp. De sidste fire måneder af 2016 betød integrationsydelsen, at ydelsen næsten blev halveret for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de otte foregående år. , Flygtninges indkomst stiger med opholdstiden, Det har især en betydning for indkomsten blandt flygtninge, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark. Flygtninge, der kom til Danmark i 2000 og fortsat bor i landet, havde i 2016 en højere indkomst end de flygtninge, som først kom til landet i 2015. Blandt flygtninge, der var kommet til landet i 2000, er koncentrationen af personer størst omkring 140.000 kr. i 2016. Det er 40.000 kr. højere end den tætteste koncentration af personer blandt flygtninge, der kom til Danmark i 2015. Det afspejler dels, at en større andel af gruppen, der kom til landet i 2000, var i beskæftigelse i 2016, samt at nogle offentlige ydelser stiger med antallet af år, som man har boet i Danmark. Endelig skal man være opmærksom på, at flygtninge indvandrer i forbindelse med forskellige kriser i forskellige år. Indvandringsåret afspejler derfor også flygtninge fra forskellige oprindelseslande, som fx kan have forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer., Opholdstiden påvirker ikke indkomsten for udenlandsk arbejdskraft, Blandt indvandrere der har et erhverv- eller EU/EØS opholdsgrundlag, er der ikke samme stærke sammenhæng mellem opholdstiden i Danmark og indkomstniveauet. Det skyldes nok primært, at disse indvandrere hovedsageligt opholder sig i Danmark for at arbejde, og derfor har et relativt stabilt indkomstgrundlag, så længe de opholder sig i Danmark. , Indvandrere i Danmark 2018, 27. november 2018 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28079

NYT: Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark

17. februar 2015, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18861

NYT: Stadig flere opholdstilladelser

28. november 2014, Der er givet 72.228 opholdstilladelser fra fjerde kvartal 2013 til og med tredje kvartal i år. Dermed ligger antallet af opholdstilladelser i det seneste år på det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en tydelig stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 15 pct. eller 9.450 højere end for et år siden. I tredje kvartal er der givet 24.878 opholdstilladelser. Antallet af opholdstilladelser svinger ofte ganske meget fra kvartal til kvartal. Derfor fokuseres der på det samlede antal opholdstilladelser, der er givet i seneste årsperiode., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse i denne offentliggørelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle årsperioderne fra starten af 2007 er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 41 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Flest opholdstilladelser til rumænske statsborgere, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for filippinske og ukrainske statsborgere; for filippinerne skyldes det au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 74 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 25 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Flere søger asyl, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i den seneste årsperiode steget med 63 pct. til 12.834 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 5.820 personer i perioden fra fjerde kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 45 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og den seneste årsperiode fra fjerde kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 er det højeste siden 2002., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 3. kvt. 2014, 28. november 2014 - Nr. 604, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18486

NYT: Ikke-vestlige efterkommere er under uddannelse

25. november 2016, Unge ikke-vestlige efterkommere i alderen 20-29 år er i gang med en uddannelse i samme grad som personer med dansk oprindelse. Blandt alle mandlige 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere er 39 pct. under uddannelse, hvilket er samme andel som 20-29-årige mænd af dansk oprindelse. Blandt alle 20-29-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er 47 pct. under uddannelse, hvilket er 2 pct. højere end kvinder af dansk oprindelse. Andelen under uddannelse varierer meget mellem de enkelte alderstrin i aldersgruppen 20-29 år og falder med alderen., 51 pct. af 21-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere er under uddannelse, For mænd med dansk oprindelse er andelen højest blandt de 22-årige, hvor 52 pct. er under uddannelse. Modsat findes den laveste andel blandt de 29-årige, hvor kun 17 pct. af mænd med dansk oprindelse er under uddannelse. Samme mønster ses blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere. Her findes den højeste andel blandt de 21-årige, hvor 51 pct. er under uddannelse, hvilket er lidt højere end mænd med dansk oprindelse. Blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere findes den laveste andel blandt de 29-årige, hvor 13 pct. er under uddannelse., 20-21-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er ofte under uddannelse, 20-21-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere er oftere under uddannelse sammenlignet med 20-21-årige kvinder med dansk oprindelse. Blandt de 20- og 21-årige ikke-vestlige kvinder er andelen under uddannelse henholdsvis 59 og 64 pct. Det er 17 og 8 procentpoint højere end kvinder af dansk oprindelse på samme alderstrin. Forskellen kan afspejle, at efterkommere i højere grad begynder på en erhvervskompetencegivende uddannelse lige efter afslutningen på ungdomsuddannelsen, mens mange med dansk oprindelse venter et eller to år., Næsten tre gange så mange efterkommere på de yngre alderstrin, I en sammenligning af igangværende uddannelser er det relevant at være opmærksom på, at grupperne er forskelligt sammensat aldersmæssigt. Ikke-vestlige efterkommere er fx kendetegnet ved at være meget unge, idet der er næsten tre gange så mange 20-årige som 29-årige ikke-vestlige efterkommere., Efterkommere er dog oftere hverken under uddannelse eller i beskæftigelse, Selvom andelen af ikke-vestlige efterkommere under uddannelse er på linje med niveauet for personer af dansk oprindelse i 2016, er andelen af ikke-vestlige efterkommere, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse større end niveauet blandt personer med dansk oprindelse. I 2014 var 27 pct. af de 25-årige mandelige ikke-vestlige efterkommere og 25 pct. af kvinderne hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er 12 og 9 procentpoint mere end 25-årige mænd og kvinder af dansk oprindelse., Under 5 pct. af de 16-årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, Blandt de 16-årige er andelene lave for alle grupper med niveauer under 5 pct. Det afspejler naturligvis, at de fleste på dette alderstrin fortsat er i gang med folkeskolen. Herefter stiger andelene tydeligt for alle grupper frem til 20-årsalderen. Blandt de 20-årige er andelen 18 pct. for mænd og kvinder med dansk oprindelse. De 20-årige ikke-vestlige efterkommere ligger på et højere niveau, idet 26 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse., Forskelle øges med alderen, For personer med dansk oprindelse ligger andelen af personer, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse ret stabilt på alderstrinnene fra 20 til 30 år, hvorimod efterkommerne har et mere ujævnt forløb. Der er dog tale om en tendens hvor forskellene øges. Især bemærker man udviklingen for de ikke-vestlige kvinder, hvor andelen stiger kraftigt fra 23-års alderen fra et niveau på 23 pct. til 32 pct. blandt de 30-årige. Forskellen øges også blandt mændene, hvilket blandt andet kan tilskrives at andelen af mænd med dansk oprindelse, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, falder lidt fra 20 til 30-års alderen. , Indvandrere i Danmark 2016, 25. november 2016 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23078

NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

16. december 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Indvandrere i Danmark 2020, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32035

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2026

Varekodeændringer fra 2025 til 2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn

NYT: Næsten hver fjerde bor i hovedstadsområdet

27. maj 2022, Ændret 31. maj 2022 kl. 07:45, Desværre var Vejle og Holbæk angivet hhv. 1.100 og 200 personer for højt i anden tabel ved offentliggørelsen. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 boede der 1,35 mio. personer i hovedstadsområdet. Det svarer til 23 pct. af den samlede befolkning. Befolkningen i hovedstadsområdet er siden 2012 vokset væsentligt mere end befolkningen som helhed. I denne 10-årsperiode har væksten i hovedstadsområdets befolkning været på 11 pct., mens væksten i befolkningen som helhed var på 5 pct. Landdistrikterne har derimod oplevet et mindre fald i befolkningen i samme periode på 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Befolkningen er generelt yngre i hovedstadsområdet og de store byer, Gennemsnitsalderen i hovedstadsområdet og de store byer uden for hovedstadsområdet (Aarhus, Odense og Aalborg) lå i 2022 klart under den gennemsnitlige alder for befolkningen som helhed. Gennemsnitsalderen i hovedstadsområdet var 38,4 år, mens den i de store byer var 37,8 år. Gennemsnittet for befolkningen som helhed lå på 41,6 år. I landdistrikterne lå den gennemsnitlige alder med 43,1 år i 2022 over landsgennemsnittet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal, byområder, , Antal, indbyggere, , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Gns., alder, , , 2012, 2022, 2012, 2022, 2012, 2022, 2012, 2022, Hele landet, •, •, 5, 580, 516, 5, 873, 420, 100,0, 100,0, 40,0, 41,6, Byområder, 1, 432, 1, 383, 4, 856, 738, 5, 171, 995, 87,0, 88,1, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 213, 822, 1, 345, 562, 21,8, 22,9, 38,0, 38,4, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 525, 896, 585, 998, 9,4, 10,0, 37,6, 37,8, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 7, 296, 494, 419, 924, 5,3, 7,1, 39,9, 41,2, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 749, 708, 757, 681, 13,4, 12,9, 40,4, 42,3, 10.000-19.999 indbyggere, 32, 30, 448, 052, 418, 388, 8,0, 7,1, 41,5, 43,8, 5.000-9.999 indbyggere, 52, 57, 366, 436, 407, 116, 6,6, 6,9, 42,5, 44,7, 2.000-4.999 indbyggere, 175, 174, 537, 844, 543, 007, 9,6, 9,2, 42,2, 44,1, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 217, 304, 949, 304, 344, 5,5, 5,2, 41,5, 43,7, 500-999 indbyggere, 314, 301, 221, 664, 209, 666, 4,0, 3,6, 41,5, 44,1, 250-499 indbyggere, 428, 407, 150, 990, 143, 929, 2,7, 2,5, 41,5, 44,6, 200-249 indbyggere, 183, 162, 40, 883, 36, 380, 0,7, 0,6, 41,2, 44,7, Landdistrikter, •, •, 714, 686, 692, 572, 12,8, 11,8, 39,7, 43,1, 1-99 indbyggere, •, •, 618, 680, 599, 865, 10,6, 10,2, 39,4, 42,9, 100-199 indbyggere, •, •, 96, 006, 92, 707, 1,7, 1,6, 41,5, 44,9, Uden fast bopæl, •, •, 9, 092, 8, 853, 0,2, 0,2, 33,3, 35,0, Anm.: Se note under første figur., 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2012, Bynavn, Folketal, 2012, Folketal, 2022, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 213, 822, 1, 345, 562, 2, (2), Aarhus, 252, 213, 285, 273, 3, (3), Odense, 168, 798, 180, 863, 4, (4), Aalborg, 104, 885, 119, 862, 5, (5), Esbjerg, 71, 579, 71, 698, 6, (6), Randers, 61, 121, 62, 802, 7, (7), Kolding, 57, 540, 61, 638, 8, (8), Horsens, 54, 450, 61, 074, 9, (9), Vejle, 51, 804, 60, 231, 10, (10), Roskilde, 47, 828, 51, 916, 11, (11), Herning, 46, 873, 50, 565, 12, (14), Silkeborg, 42, 807, 49, 747, 13, (13), Hørsholm, 45, 865, 47, 680, 14, (12), Helsingør, 46, 368, 47, 257, 15, (15), Næstved, 41, 857, 44, 331, 16, (17), Viborg, 37, 635, 41, 239, 17, (16), Fredericia, 39, 797, 40, 886, 18, (18), Køge, 35, 295, 38, 304, 19, (19), Holstebro, 34, 378, 36, 489, 20, (22), Hillerød, 30, 570, 35, 357, 21, (20), Taastrup, 32, 719, 35, 238, 22, (21), Slagelse, 32, 133, 34, 636, 23, (23), Holbæk, 27, 195, 29, 608, 24, (24), Sønderborg , 27, 304, 27, 766, 25, (25), Svendborg, 26, 897, 27, 300, 26, (26), Hjørring, 24, 867, 25, 644, 27, (28), Nørresundby, 21, 671, 23, 736, 28, (29), Ringsted, 21, 412, 23, 086, 29, (27), Frederikshavn, 23, 295, 22, 672, 30, (31), Ølstykke-Stenløse, 20, 984, 22, 658, 31, (30), Haderslev, 21, 396, 22, 011, 32, (33), Birkerød, 19, 919, 20, 877, 33, (34), Smørumnedre, 19, 147, 20, 657, 34, (35), Farum, 18, 422, 20, 312, 35, (32), Skive, 20, 562, 20, 190, Anm.: Se note under første figur., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2022, 27. maj 2022 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37835

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation