Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2211 - 2220 af 6891

    NYT: Atter stigende hugst i de danske skove

    15. december 2020, Ændret 15. december 2020 kl. 10:01, Der var desværre byttet om på Gavntræ og Brænde og energitræ for 2012 til 2018i tabellen. Benævnelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Efter en lille nedgang i 2018 er hugsten af træ atter i vækst med en lille stigning i 2019 på 3 pct. Stigningen er noget større for gavntræ, hvor hugsten er vokset med 6 pct., mens træ til energi og brænde kun er steget med 1 pct. Den største del af hugsten er dog til energi og brænde, som udgør næsten 60 pct. af den samlede hugst, en andel som har holdt sig ret konstant i de seneste år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Skov og landbrug hører sammen, De danske landmænd har ofte skov i tilknytning til deres marker. I 2019 drejede det sig om 44 pct af bedrifterne. Denne andel har svinget gennem årene, men tendensen har været klart stigende. Således var det i 80'erne og 90'erne blot omkring 20 pct. af landmændene, som havde skov. , Der kan både være tale om landbrug med skov som økonomisk biaktivitet, men også skove, hvor skovarealet overstiger landbrugsarealet. For 90 pct. af landbrugsbedrifter med skov er det dog landbrugsarealet, som er størst. Næsten en tredjedel af Danmarks skovareal er ejet af landbruget., Landbrugsbedrifter med skov og areal med skov,  , 1990, 2010, 2015, 2019,  , ha, Danmarks skovareal, 445, 391, 587, 077, 624, 782, 633, 353, Heraf skov på landbrugsbedrifter, 146, 850, 211, 683, 234, 657, 183, 356,  , bedrifter, Landbrug med skov , 18, 148, 12, 740, 17, 243, 14, 900, Heraf ,  ,  ,  ,  , Landbrugsareal er større end skovareal, 17, 649, 11, 793, 15, 526, 13, 540, Landbrugsareal er mindre end skovareal, 499, 947, 1, 718, 1, 360, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, og særkørsel på baggrund af L, andbrugs- og gartneritællingen, Hugsten i skove og plantager 2019, 15. december 2020 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2021, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32079

    NYT: Størst hugst af træ i Jylland

    23. november 2015, Den største del af den danske hugst i 2014 finder sted i de jyske skove med 70 pct. af den samlede hugst mod 66 pct. i 2013, og har set over årene gennemgående været stigende. Den meget store andel i 2005 skyldes en orkan, som ramte Jylland særligt hårdt, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376, fra 2006., Samlet steg hugsten med 6 pct. i 2014, Skovbruget har i 2014 øget sin produktion af træ med 6 pct. svarende til 211.000 m, 3, . Stigningen dækker over en forøget produktion af gavntræ på 361.000 m, 3, , hvorimod energitræ og brænde er faldet med 150.000 m, 3, . Gavntræ er alt andet træ end brænde og energitræ, og kan fx finde anvendelse i møbelindustrien. I alt var hugsten i 2014 på 3,8 mio. m, 3, ., Danmark er nettoimportør af træ, Danmark er nettoimportør af træ, og importerede i 2014 for 5,9 mia. kroner træ og kork mod en eksport på 1,2 mia. kroner., Hugsten i vores nabolande, Hugsten i Danmark har et beskedent omfang sammenlignet med Skandinavien og de øvrige Østersølande. Således havde Sverige i 2014 en hugst på 70,1 mi0. m, 3, . Det er næsten 20 gange mere end Danmark. I Finland og Norge var hugsten på hhv. 57,0 mio. og 12,4 mi0. m, 3, . Rusland har som det største land en hugst på lidt over 200 mio. m, 3, ., Hugsten fordelt efter landsdele,  , 2013, 2014,  , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 226, 2, 363, 3, 590, 1, 128, 2, 673, 3, 801, Gavntræ, 513 , 859 , 1, 372, 598, 1, 134, 1, 733, Energitræ, 459, 1, 240, 1, 699, 354, 1, 353, 1, 707, Brænde, 254, 264, 519, 176, 185, 361, Løvtræ i alt, 698 , 410 , 1, 107, 514, 316, 830, Gavntræ i alt, 160 , 67 , 226 , 157, 47, 205, Finér- og savværkskævler, 110 , 42 , 151 , 108, 32, 140, Industritræ, 39 , 17 , 56 , 41, 10, 51, Andet gavntræ, 11 , 8 , 19 , 8, 5, 14, Brænde, 245 , 143 , 388 , 169, 102, 271, Energitræ , 293 , 200 , 493 , 188, 167, 355, Nåletræ i alt, 529 , 1, 954, 2, 483, 614, 2, 357, 2, 971, Gavntræ i alt , 353 , 792 , 1, 146, 441, 1, 087, 1, 528, Uafkortet tømmer, 17 , 98 , 115 , 17, 130, 148, Korttømmer, 181 , 492 , 673 , 239, 656, 895, Industritræ, 149 , 167 , 315 , 176, 250, 425, Andet gavntræ, 7 , 35 , 43 , 9, 52, 60, Brænde , 9 , 121 , 131 , 7, 83, 90, Energitræ , 166 , 1, 040, 1, 206, 166, 1, 187, 1, 353, Hugsten i skove og plantager 2014, 23. november 2015 - Nr. 557, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2016, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20404

    NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

    1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26758

    NYT: Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

    2. marts 2021, Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr., svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 349,3 mia. kr. i 2019. Aktieselskaber står for 57 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2019, udgjorde 23,6 mia. kr., svarende til 32 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 15,3 mia. kr. i selskabsskat svarende til 21 pct. Top-100 betalte dermed 38,9 mia. kr. i selskabsskat i 2019, svarende til 54 pct. af det samlede provenu. I 2018 udgjorde andelene hhv. 34 pct., 23 pct. og 57 pct., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2019 var der 307.611 selskaber. Af disse havde godt hver fjerde, 88.103, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2018 var andelen 25 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2019, 36 pct. i 2018 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2018 bidrog branchegruppen , industri, også i 2019 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 17,6 mia. kr. til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 18 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,1 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. eller 24 pct. mere end i 2018. Den største stigning kom fra , energiforsyning, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,8 mia. kr. til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 96 pct. , Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2020, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2018 og 2019. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2019 haft en sats på 35 pct., og er i 2019 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligger over EU-28 gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten udgør 6,6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,6 pct. i 2019. Det er kun i 2017 og 2019, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2019 i toppen med 17,8 pct., mens Letland ligger i bunden med 0,5 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2019, 2. marts 2021 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32552

    NYT: Nedgang i hugsten af træ i 2020

    16. november 2021, Hugsten af træ i de danske skove faldt i 2020 med 6 pct. sammenlignet med 2019. Det svarer til en nedgang på 235.000 m, 3, . Faldet kan udelukkende henføres til en mindre hugst af gavntræ, hvorimod hugsten af energi og brænde er omtrent uændret. Gavntræ er træ, som finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir, mens energitræ bruges af kraftvarmeværkerne., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, 3, 590, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, 2214, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, 1, 377, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Stigende hugst over tid, Set over et længere tidsrum er hugsten af træ i Danmark steget betragteligt. Således var fx hugsten for halvtreds år siden kun omkring 2 mio. m, 3, mod 3,6 mio. m, 3, i 2020. Ligeledes er der også gennem årene sket en stigning i skovarealet, så vi i dag har over 600.000 ha med skov, omkring 15 pct. af Danmarks landareal mod 400.000 ha for halvtreds år siden, 9 pct. af landarealet. se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . I tabellen , www.statistikbanken.dk/skov55a, i statistikbanken kan man se ældre tal for hugsten med en tidsserie f0r 1950-1989., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, og diverse udgaver af Statistisk Årbog, Beskæftigelsen i skovbruget, Knap 6.000 mennesker er beskæftiget i skovbruget. Det er betydeligt færre end i landbrug og gartneri, som er det største primære erhverv i Danmark med 62.000 beskæftigede. Primære erhverv er virksomheder, der ved direkte anvendelse af naturens ressourcer frembringer råstoffer uden videre forarbejdning. Andre primære erhverv end skovbrug, landbrug og gartneri er fiskeri og indvinding af olie, gas, grus og sten. Beskæftigelsen i skovbruget er steget med 35 pct. i de seneste knap 50 år, hvor landbrug og gartneri derimod er blevet reduceret med næsten 75 pct. , Beskæftigelsen i de primære erhverv,  , 1970, 1980, 1990, 2000, 2010, 2018,  , 1.000 personer, Beskæftigelse i alt, 2, 411,1, 2, 515,2, 2, 634,1, 2, 755,1, 2, 787,9, 2, 962,8, Primære erhverv i alt, 253,9, 191,8, 137,1, 93,3, 73,7, 73,3, Landbrug og gartneri, 235,1, 175,7, 122,7, 80,3, 62,8, 62,0, Skovbrug, 4,3, 4,5, 4,0, 4,8, 5,5, 5,8, Fiskeri, 10,8, 7,7, 6,3, 4,9, 2,7, 2,5, Indvinding af olie og gas, 0,2, 0,7, 1,3, 1,5, 1,6, 2,0, Indvinding af grus og sten, 3,5, 3,2, 2,7, 1,9, 1,2, 1,1,  , pct., Primære erhvervs andel, af beskæftigelsen, 10,5, 7,6, 5,2, 3,4, 2,6, 2,5, Kilde:, www.statistikbanken.dk/ nabb117, Hugsten i skove og plantager 2020, 16. november 2021 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2022, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34708

    NYT: Staten øger sin andel af hugsten af træ

    20. december 2023, Hugsten af træ i de danske skove er i 2022 steget markant, denne gang med 12 pct. sammenlignet med 2021. Også i 2021 steg hugsten kraftigt, se , Nyt fra Danmarks Statistik 2022:385, . For statsskove er stigningen særligt markant, nemlig 31 pct. Træ til energi og brænde er steget med 13 pct., men der er også fremgang for gavntræ med 11 pct. Fremgangen for det danske skovbrug skyldes givetvis gunstige priser, se mere hos , Dansk Skovforening, ., Kilde: Hugsttællingen 2021 og 2022, særkørsel, Hugsten fordelt efter statsskove og andre skove,  , 2021, 2022,  , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove,  , 1.000 m³, Hugst i alt, 452, 3, 782, 4, 234, 591, 4, 160, 4, 750, Gavntræ, 114, 1, 421, 1, 535, 242, 1, 460, 1, 702, Energitræ og brænde, 338, 2, 361, 2, 700, 349, 2, 699, 3, 048, Kilde: Husttællingen 2021 og 2022, særkørsel, Danmark har fået mere skov gennem årene, I 1923 gennemførte Det Statistiske Departement den første skovtælling efter Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920. Arealet med skov blev opgjort til 322.000 ha svarende til 7,5 pct. af hele Danmarks areal. Efter 100 år er skovarealet næsten blevet fordoblet og blev i 2022 opgjort til 630.000 ha - 14,7 pct. af Danmarks areal. I 1923 udgjorde løvtræ 45 pct. af skoven og nåletræ 55 pct. Forholdet mellem de to typer træ har ændret sig siden, hvor løvtræ i 2022 udgør lidt over halvdelen af den danske skov. Læs mere om , Danmarks skovstatistik, . Den danske skovhistorie er fortalt i , Skove og plantager 2000, , som Danmarks Statistik udgav i 2002 efter skovtællingen i 2000., Skovareal i udvalgte år,  , 1923, 1950, 2000, 2022,  , 1.000 ha, Skovbevokset areal i alt, 322, 371, 473, 630, Løvtræ i alt, 146, 130, 174, 322, Bøg, 100, 85, 80, 86, Eg, 16, 19, 43, 76, Andet løvtræ, 31, 26, 52, 160, Nåletræ i alt, 175, 211, 294, 293, Rødgran, …, …, 132, 79, Sitkagran, …, …, 34, 42, Fyrretræ, …, …, …, 64, Nordmannsgran, …, …, 28, 39, Nobilis, …, …, 12, 12, Andre ædelgranarter, …, …, 15, 15, Andet nåletræ, …, …, 72, 42, Uoplyst og midlertidigt ubevokset, …, 30, 5, 15, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov11, , Statistisk Årbog 1929, side 41 og Skove og plantager 1951, side 10 , Hugsten i skove og plantager 2022, 20. december 2023 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2024, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47646

    NYT: Rekordhøjt provenu fra selskabsskatten

    18. marts 2019, Provenuet fra selskabsskatten satte med 71,9 mia. kr. rekord i 2017. I forhold til 2016 er der tale om en stigning på 11,7 mia. kr., svarende til 19 pct. Stigningen hænger sammen med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr. fra 2016 til 2017, svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der med små forskelle svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 348,9 mia. kr. i 2017. Selskabskattesatsen er gradvist sat ned fra 30 pct. i 2004, men den var uændret på 22 pct. i både 2016 og 2017., Anpartsselskabers andel af det samlede provenu steg, Anpartsselskaber betalte 21,5 mia. kr. i selskabsskat i 2017, hvilket var en stigning på 5,8 mia. kr. i forhold til året før og en forøgelse af anpartsselskabernes andel af det samlede selskabsskatteprovenu fra 26 pct. til 30 pct. Antallet af anpartsselskaber steg 15 pct. til i alt 70.900. Samtidig steg de skattepligtige indkomster for anpartsselskaberne fra 73,7 mia. kr. til 100,3 mia. kr., hvilket var en stigning på 36 pct. , 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2017 var der 279.475 registrerede selskaber. Af disse havde 81.296, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2016 var andelen 27 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2017, 39 pct. i 2016 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2016 bidrog branchegruppen , industri, også i 2017 mest til selskabsskatteprovenuet med 20,8 mia. kr. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 16,4 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra , industri, med 2,6 mia. kr. og det største fald kom fra , energiforsyning, med 0,6 mia. kr. For branchen , maskinindustri, faldt provenuet ligeledes med 0,6 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2017 haft en sats på 35 pct., og er i 2017 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016 og 2017. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Selskabsskatten udgør en større andel af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør i 7,1 pct. i 2017, og det er dermed første gang, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2017 i toppen med 19,7 pct., mens Grækenland ligger i bunden med 4,7 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2017, 18. marts 2019 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28422

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

    9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23511

    NYT: Stor stigning i hugsten i 2021

    16. november 2022, Hugsten af træ i de danske skove er steget med 16 pct. i 2021 eller næsten 600.000 m, 3, . Stigningen er størst for træ til energi, som er steget med 18 pct., mens gavntræ er steget med 14 pct. Årsagen til væksten er sandsynligvis gunstige priser på træ, som kan ses i , skovstatistikken fra Dansk Skovforening, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Energitræ, Siden 2013 er hugsten af energitræ vokset fra at udgøre 47 pct. af den samlede hugst til 56 pct. i 2021. I absolutte tal er der tale om en stigning på over 600.000 m, 3, . Energitræ anvendes bl.a. til afbrænding i kraftvarmeværker til produktion af strøm. Denne energiform betragtes som vedvarende energi, idet fældede træer erstattes af nyplantede, som binder CO2., Hugsten af træ,  , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, 3, 590, 4, 171, Gavntræ, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 643, 1, 377, 1, 568, Energitræ, 1, 699, 1, 707, 1, 898, 1, 763, 1, 948, 1, 871, 1, 968, 1, 981, 2, 334, Brænde, 519, 361, 380, 298, 357, 284, 215, 233, 269,  , I procent af samlet hugst, Gavntræ, 38,2, 45,6, 41,8, 42,1, 40,9, 41,8, 43,0, 38,3, 37,6, Energitræ, 47,3, 44,9, 48,5, 49,6, 49,9, 50,5, 51,4, 55,2, 56,0, Brænde, 14,5, 9,5, 9,7, 8,4, 9,2, 7,7, 5,6, 6,5, 6,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Regeringens målsætning om mere naturskov, Staten ejer 115.000 ha skov svarende til 18 pct. af Danmarks skovareal. Der foretages hugst i statsskovene på lige fod med hugsten i de private skove. Det er regeringens politik, at en del af statens skovareal skal udlægges som naturnationalparker med vild natur til gavn for biodiversiteten, dvs. mangfoldigheden af arter, både planter, insekter, fugle og pattedyr. Dermed skal hugsten i den del af statsskovene, som udpeges til naturnationalparker, udfases. Læs mere om regeringens politik på området , her, . De fem første naturnationalparker skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt. Disse fem naturnationalparker kommer til at fylde 25.000 ha. Siden kommer andre områder til, så vi får 15 naturnationalparker med i alt 75.000 ha., Hugsten i skove og plantager 2021, 16. november 2022 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2023, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44641

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation