Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2201 - 2210 af 6891

NYT: Kommunernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

3. februar 2015, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 85,9 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De langfristede tilgodehavender er 199,3 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er samme niveau, som de var i tredje kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, 3. februar 2015 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18813

NYT: Regionernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

3. februar 2015, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 17,8 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De likvide aktiver faldt med 1,8 mia. kr. til 3,3 mia. kr. i samme periode. Likvide aktiver er fx kontante beholdninger. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, 3. februar 2015 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først fin-des i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18812

NYT: I alt 578.212 personer fik børnecheck i 2018

4. april 2019, I fjerde kvartal 2018 modtog 578.212 personer børnefamilieydelse (børnecheck) for mindst et barn. 186.602 forældre fik ungeydelse for mindst en ung på 15-17 år. Fælles for de to ydelser er, at de tilkommer langt de fleste forældre, idet ydelserne først aftrappes, når personens indkomst overstiger en beløbsgrænse på 765.800 kr. i 2018. For de egentlige børnetilskudsydelser, der kun gives i særlige tilfælde, var antallet af modtagere mindre., De forskellige ydelser, For børnefamilieydelsen gælder, at der findes tre forskellige satser afhængig af barnets alder. I statistikken er de optalt under et. Ungeydelsen til 15-17 årige svarer beløbsmæssigt til børnefamilieydelsen til 7-14 årige. I parfamilier udbetales ydelsen normalt til moderen, så i 95 pct. af tilfældene er det moderen, der modtager ydelsen, mens fædrene kun i 5 pct. er modtageren. Det ordinære børnetilskud gives efter ansøgning til især enlige forsørgere og til par, hvor begge forældre er pensionister. Det ekstra børnetilskud gives til enlige forsørgere. Det særlige børnetilskud kan bl.a. ydes, når ingen af forældrene lever, eller når faderskabet ikke er fastslået. Endvidere kan det ydes til forældre under uddannelse. Flerbørnstilskud ydes i forbindelse med fødsel af tvillinger, trillinger mv. Der ydes et tilskud pr. barn ud over det første. , Udgifter til børneydelser, De samlede udgifter til børneydelserne udgjorde 16,8 mia. kr. i 2018. Heraf tegnede børnefamilieydelsen sig for langt det største beløb, nemlig 12,5 mia. kr. Udgifterne afholdes af statskassen., Udgifter til børneydelser, , 2018, , mio. kr., Børneydelser i alt, 16.833, Børnefamilieydelse, 12.452, Ungeydelse, 2.094, Ordinært børnetilskud, 1.089, Ekstra børnetilskud, 753, Særligt børnetilskud, 373, Flerbørnstilskud, 71, Nyt datagrundlag, Statistikken om børne- og ungeydelse og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks børnetilskudsstatistikregister. Oplysningerne til dette register leveres af de it-systemer, der administrerer udbetalingerne. Som følge af overgang til et nyt system har datagrundlaget i et vist omfang skiftet indhold. Især kan det nævnes, at data nu bygger på de faktiske udbetalinger inkl. eventuelle efterreguleringer i stedet for de beregnede beløb. Sammenligning af tallene for 2017 og 2018 med tidligere år er derfor forbundet med en vis usikkerhed. , Børnefamilieydelser og børnetilskud 2018, 4. april 2019 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28496

NYT: I alt 678.500 personer fik børnecheck eller -tilskud

7. juni 2018, I fjerde kvartal 2017 modtog 678.500 personer én eller flere former for børneydelser eller børnetilskud. Heraf modtog 677.700 personer børne- eller ungeydelse - i daglig tale børnecheck eller børnepenge - som vedrørte 1,2 mio. børn og unge under 18 år. Udover børne- og ungeydelsen kan forældre og familier med børn få tildelt forskellige typer af børnetilskud som et ekstra økonomisk bidrag. Her modtog 132.900 personer det såkaldte ordinære børnetilskud, der vedrørte 196.600 børn i samme periode. Næsten lige så mange (132.400 personer) modtog det ekstra børnetilskud, der gives til enlige forsørgere uanset antallet af børn i familien., Børne- og ungeydelser samt børnetilskud i 4. kvt. 2017, , Tilskudsmodtagere, Børn, , antal, Børne-/ungeydelser og børnetilskud, i alt, 1, 678, 500, 1, 161, 500, Børneydelse, 579, 900, 961, 500, Ungeydelse, 190, 800, 210, 600, Ordinært børnetilskud, 132, 900, 196, 600, Ekstra børnetilskud, 132, 400, -, Særligt børnetilskud, 2, 18, 100, 23, 800, Flerbørnstilskud, 7, 600, 7, 700, 1, I alt, er opgjort som det antal, der modtog én eller flere former for børneydelser eller -tilskud., 2, Inklusiv særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nyt datagrundlag, Statistikken om børne- og ungeydelse og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks børnetilskudsstatistikregister. Oplysningerne til dette register leveres af de it-systemer, der administrerer udbetalingerne. Som følge af et nyt system har datagrundlaget til børnetilskudsstatistikregisteret skiftet indhold. Derfor er både registret og statistikken for 2017 opgjort ved hjælp af flere datatilpasninger end normalt. Sammenligning af tallene for 2017 med tidligere år er således forbundet med en vis usikkerhed. , Statistikken lægges om ved næste offentliggørelse, Det nye datagrundlag giver nye muligheder for indholdet i Danmarks Statistiks børnetilskudsstatistikregister og opgørelsen af statistik om børne- og ungeydelse og børnetilskud. Det forventes blandt andet at kunne indeholde udbetalte beløb og ikke forudberegnede eller berettigede beløb, som hidtil har været tilfældet. Det nye register og tilhørende statistik forventes at udkomme med næste offentliggørelse. , Børnefamilieydelser og børnetilskud 2017, 7. juni 2018 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2019, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26796

NYT: Regionernes langfristede gæld faldt 0,3 mia. kr.

4. november 2014, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er faldet med 0,3 mia. kr. til 17,3 mia. kr. fra andet kvartal til tredje kvartal. De likvide aktiver steg med 1,0 mia. kr. til 5,0 mia. kr. i samme periode. Likvide aktiver er fx kontante beholdninger. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver 3. kvt. 2014, 4. november 2014 - Nr. 553, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først fin-des i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18552

NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt 0,8 mia. kr.

4. november 2014, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er faldet med 0,8 mia. kr. til 85,4 mia. kr. fra andet kvartal til tredje kvartal. De langfristede tilgodehavender faldt med 0,2 mia. kr. til 199,3 mia. kr. i samme periode. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Kommunernes finansielle aktiver og passiver 3. kvt. 2014, 4. november 2014 - Nr. 554, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Kommunernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18551

NYT: Færre nye firmaer i 2022

Næste udgivelse: 13. juni 2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49007

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2026

Varekodeændringer fra 2025 til 2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=42047d9e-9ea6-4f67-8490-e678557d3492

NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30240

NYT: Atter stigende hugst i de danske skove

15. december 2020, Ændret 15. december 2020 kl. 10:01, Der var desværre byttet om på Gavntræ og Brænde og energitræ for 2012 til 2018i tabellen. Benævnelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Efter en lille nedgang i 2018 er hugsten af træ atter i vækst med en lille stigning i 2019 på 3 pct. Stigningen er noget større for gavntræ, hvor hugsten er vokset med 6 pct., mens træ til energi og brænde kun er steget med 1 pct. Den største del af hugsten er dog til energi og brænde, som udgør næsten 60 pct. af den samlede hugst, en andel som har holdt sig ret konstant i de seneste år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Hugsten af træ, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 3, 111, 3, 590, 3, 801, 3, 915, 3, 557, 3, 902, 3, 704, 3, 826, Brænde og energitræ, 1, 828, 2, 218, 2, 069, 2, 278, 2, 061, 2, 305, 2, 155, 2, 183, Gavntræ, 1, 283, 1, 372, 1, 733, 1, 637, 1, 497, 1, 597, 1, 549, 1, 683, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, Skov og landbrug hører sammen, De danske landmænd har ofte skov i tilknytning til deres marker. I 2019 drejede det sig om 44 pct af bedrifterne. Denne andel har svinget gennem årene, men tendensen har været klart stigende. Således var det i 80'erne og 90'erne blot omkring 20 pct. af landmændene, som havde skov. , Der kan både være tale om landbrug med skov som økonomisk biaktivitet, men også skove, hvor skovarealet overstiger landbrugsarealet. For 90 pct. af landbrugsbedrifter med skov er det dog landbrugsarealet, som er størst. Næsten en tredjedel af Danmarks skovareal er ejet af landbruget., Landbrugsbedrifter med skov og areal med skov, , 1990, 2010, 2015, 2019, , ha, Danmarks skovareal, 445, 391, 587, 077, 624, 782, 633, 353, Heraf skov på landbrugsbedrifter, 146, 850, 211, 683, 234, 657, 183, 356, , bedrifter, Landbrug med skov , 18, 148, 12, 740, 17, 243, 14, 900, Heraf , , , , , Landbrugsareal er større end skovareal, 17, 649, 11, 793, 15, 526, 13, 540, Landbrugsareal er mindre end skovareal, 499, 947, 1, 718, 1, 360, Kilde:, www.statistikbanken.dk/skov55, og særkørsel på baggrund af L, andbrugs- og gartneritællingen, Hugsten i skove og plantager 2019, 15. december 2020 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2021, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32079

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation