Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2181 - 2190 af 6891

      NYT: Kommunerne modtager flere underretninger

      22. juni 2020, Når en borger eller offentligt ansat er bekymret for en ung eller et barns velbefindende eller udvikling har vedkommende pligt til at underrette kommunen. Kommunerne modtog 137.986 underretninger om børn og unge i 2019. Det er en stigning på 10.232 underretninger fra 2018 til 2019. Antallet af underretninger er steget hvert år siden statistikken blev udgivet første gang for 2015. Den største årlige stigning i antallet af underretninger skete fra 2016 til 2017, hvor antallet af underretninger steg med 13.107., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, ., Kommunerne modtager underretninger om flere børn, Antallet af børn og unge, der er blevet underrettet om i 2019, var 79.001. Det er en stigning på 3.750 børn fra 2018 til 2019. Antallet af børn, der er blevet underrettet om, er som antallet af underretninger steget siden statistikken først blev udgivet for 2015. Stigningen var størst fra 2015 til 2016. Den årlige stigning i antallet af børn, der blev underrettet om, er dog aftagende. , Det er sundhed for piger og kriminalitet, stoffer og skoleproblemer for drenge, Årsagerne til underretningerne er jævnt fordelt mellem drenge og piger for de fleste årsager, men for en række årsager er der forskel mellem kønnene. Sundhedsforhold hos barnet eller den unge gav oftere anledning til underretninger om piger end drenge. I 2019 var 54 pct. af underretninger med årsagen sundhedsforhold hos barnet eller den unge omhandlede piger, mens 44 pct. omhandlede drenge. Bemærk, at tallene ikke summer til 100 pct., da kategorien køn også indeholder ufødte og uoplyst køn. , For en række årsager til underretninger gælder det modsat, at der oftere underrettes om drenge i 2019. Det gælder for årsagerne 'kriminalitet hos barn, ung' (80 pct. af underretningerne var om drenge), 'misbrug hos barn, ung', (67 pct. var om drenge), og 'skoleproblemer hos barn, ung' (55 pct. var om drenge).   , Årsager til underretninger. 2019,  , Drenge , Piger ,  , antal, pct., antal, pct., Kriminalitet hos barn, ung, 6, 777, 80, 1, 694, 20, Misbrug hos barn, ung, 2, 296, 68, 1, 101, 32, Skoleproblemer hos barn, ung fx fravær, 7, 075, 55, 5, 838, 45, Sundhedsforhold hos barn, ung, 3, 534, 44, 4, 316, 54, Anm.:Kategorierne uoplyst køn og uoplyst for ufødte er udeladt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/und3, . , Politi og domstole underretter oftere, Politi og domstole underrettede 16.184 gange i 2019 svarende til 12 pct. af alle underretninger. Antallet af underretninger fra politi og domstole er steget siden 2015, og den største stigning var på 4.309 underretninger fra 2018 til 2019. , Underretninger fra Politi og domstole,  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019,  , antal, Underretninger fra Politi og domstole, 7, 786, 7, 879, 10, 207, 11, 875, 16, 184,  , pct., Andel af alle underretninger, 8, 8, 9, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, . , 38 pct. af årsagerne fra politi eller domstol skyldes forældrenes adfærd, Blandt årsagerne til underretninger fra politi og domstole er det især forældrenes adfærd, der bidrager til stigningen. Det er primært årsagerne "anden bekymrende adfærd hos forældre", "kriminalitet hos forældre", "misbrug hos forældre" og "højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne", der er flere af. Antallet af disse årsager er steget med 4.374 fra 2018 til 2019. De fire årsager udgør 38 pct. af årsagerne til underretninger fra politi og domstole i 2019.    , Underretninger om børn og unge 2019, 22. juni 2020 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2021, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30802

      NYT: Stor fremgang i brug af cloud computing

      14. marts 2018, I 2017 anvendte 55 pct. af befolkningen cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende havde halvdelen af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt én eller flere cloud computing services, og stigningen i procentpoint siden 2014 lå på samme niveau som i befolkningen. Cloud computing services er ordninger, hvor virksomheder og privatpersoner har adgang til it-ressourcer via internettet., Næsten 70 pct. under 24 år opbevarer filer i skyen, Der har været fremgang i befolkningens anvendelse af cloud computing inden for alle aldersgrupper mellem 16 og 74 år, men den største stigning var i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen steg fra 22 pct. i 2014 til 38 pct. i 2017. Udbredelsen af cloud computing var i 2017 fortsat højst blandt de yngre borgere, men forskellen mellem aldersgrupperne er blevet væsentligt mindre i perioden., Danske ældre er europamestre i cloud computing, Andelen af befolkningen i Danmark, der brugte cloud computing, er næsthøjest i EU i 2017, kun overgået af Sverige, hvor 57 pct. befolkningen benyttede cloud computing. Island var med 59 pct. dog det land i statistikken med den største andel. Ser man alene på ældre mellem 65-74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel , på 34 pct. og langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017., 68 pct. af danske virksomheder med mindst 250 ansatte har cloud computing, Brugen af cloud computing services var mest udbredt blandt de store virksomheder med mindst 250 ansatte, hvor andelen var 68 pct. i 2017. Andelen af virksomheder, der anvendte cloud computing services, steg inden for alle størrelsesgrupper af virksomheder i perioden 2014-2017. Den største stigning var blandt virksomheder med 100-249 ansatte, hvor andelen steg fra 40 pct. i 2014 til 60 pct. i 2017. Omkring 70 pct. af virksomhederne, der anvendte cloud computing services, købte services inden for lagring eller back-up af filer. E-mail var også en udbredt cloud computing service, som 72 pct. af brugerne benyttede. Hver anden bruger anvendte cloud computing services til økonomi- og regnskabssystemer samt til kontorprogrammer fx tekstbehandling, regneark mv., 9 pct. af virksomheder med cloud services ser sikkerhed som en udfordring, 18 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte, som var brugere af cloud computing i 2017, havde udfordringer med teknologien. Heraf var der 9 pct. af virksomhederne, som anså hensynet til databeskyttelse og it-sikkerhed som en begrænsende faktor for deres brug af cloud computing services. 8 pct. af cloud computing brugerne anså usikkerhed om de potentielle gevinster for virksomheden som en udfordring for deres brug af cloud computing services., Flest virksomheder i Region Hovedstaden anvender cloud computing, Region Hovedstaden havde den højeste andel på 57 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte, der anvendte cloud computing services. Til sammenligning anvendte 43 pct. af virksomhederne i Nordjylland cloud computing services. Omkring halvdelen af virksomhederne i de øvrige tre regioner anvendte denne teknologi., Virksomheder i Norden er største brugere af cloud computing i EU, Norden havde i 2017 de største andele af virksomheder, som anvendte Cloud Computing services. Finland lå i top med en andel på 66 pct. I Norge og Danmark anvendte omkring halvdelen af virksomhederne cloud computing services. , Andel af hhv. befolkningen og virksomheder, der benytter Cloud Computing,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af befolkningen,  , pct. af virksomheder, EU-28, 21, 25, 26, 30,  , 19, •, 21, •,  , Island, 34, •, •, 59,  , 43, •, •, •, Sverige, 35, 41, 45, 57,  , 39, •, 48, •, Danmark, 42, 43, •, 55,  , 38, 37, 42, 51, Norge, 40, 48, 45, 50,  , 29, 38, 40, 48, Nederlandene, 34, 36, 43, 49,  , 28, •, 35, •, Storbritannien, 38, 43, 43, 46,  , 24, •, 35, •, Irland, 28, 35, 36, 42,  , 28, 35, 36, •, Finland, 24, 34, 35, 37,  , 51, 53, 57, 66, Spanien, 24, 25, 29, 34,  , 14, 15, 18, 24, Belgien, 28, 29, 32, 33,  , 21, 25, 28, 40, Tyskland, 21, 23, 22, 27,  , 11, •, 16, •, Frankrig, 21, 19, 21, 23,  , 12, •, 17, •, Italien, 17, 19, 20, 23,  , 40, •, 22, •, Grækenland, 11, 18, 18, 20,  , 8, 9, 9, 11, Polen, 8, 14, 16, 15,  , 6, 7, 8, 10, Anm. Island og Norge er ikke medlem af EU, men anvendes til sammenligning på lige fod med EU landene. Spørgsmål om cloud computing var frivillig for virksomhederne i den EU-harmoniserede undersøgelse i 2015 og 2017. Oplysning for Danmark vedr. befolkningen forligger ikke for 2016., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2017, 14. marts 2018 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30238

      NYT: Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet

      19. september 2018, I 2017 havde 14 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden købt privat indlogering via online platforme, hvor andelen i Region Nord- og Midtjylland samt Region Syddanmark var på 10 pct. I Region Sjælland var der 8 pct. af befolkningen, som havde købt privat indlogering på internettet. Indlogeringen blev købt via hjemmesider, apps eller sociale netværk med indlogeringstjenester udbudt af privatpersoner (fx AirBnB). Tilsvarende havde 13 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden anvendt online platforme til privat indlogering af deres medarbejdere, fx i forbindelse med forretningsrejser. Andelen af virksomheder, der i 2017 købte privat indlogering på nettet, var 10 pct. i Region Midtjylland, 8 pct. i Region Nordjylland samt 7 pct. i Region Syddanmark og Sjælland., 20-39-årige var de flittigste brugere af private indlogeringstjenester, I undersøgelsen var personer i alderen 20-39 år de flittigste brugere af indlogerings-tjenester udbudt af private. I Region Hovedstaden havde hver femte person (20 pct.) i alderen 20-39 år købt privat indlogering via online platforme, mens det gjaldt for hver syvende (14-15 pct.) i Region Nord- og Midtjylland. I de øvrige regioner udgjorde andelen 11-13 pct. for denne aldersklasse. Til sammenligning anvendte 15 pct. af de 40-59-årige i Region Hovedstaden de private indlogeringstjenester på nettet, mens andelen var 7-11 pct. for de 40-59-årige i de øvrige regioner.                       , Stor forskel på branchernes brug af indlogeringstjenester udbudt af private, Hver tiende virksomhed havde i 2017 købt indlogering hos private via digitale platforme, men der var stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, anvendte 22 pct. af virksomhederne private indlogeringstjenester i 2017, og andelen var 15 pct. inden for , erhvervsservice, . Især i Region Hovedstaden var virksomhederne i disse to brancher flittige brugere, da andelen her var 26 pct. for virksomheder inden for , information og kommunikation, og 17 pct. af virksomheder inden for , erhvervsservice, . Andelen af virksomheder, der anvendte private indlogeringstjenester, var 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., , mens andelen kun var 3 pct. af virksomhederne inden for , bygge og anlæg, . , 7 pct. af befolkningen arrangerede private kørselstjenester via nettet, Anvendelsen af digitale private kørselstjenester er mere udbredt blandt befolkningen end blandt virksomheder. I 2017 havde 7 pct. af befolkningen (16-74 år) og 4 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt digitalt formidlede kørselstjenester leveret af privatpersoner. Kørselstjenester på digitale platforme kan være samkørsel, delebiler eller privat biludlejning (fx GoMore eller Facebook). , Samkørsel, delebiler og privat biludlejning er et storbyfænomen, Befolkningens anvendelse af private kørselstjenester var fordelt med den største andel på 9 pct. i Region Midtjylland og Hovedstaden, og den mindste andel på 4 pct. i Region Sjælland. Andelen af virksomheder, der anvendte private kørselstjenester, var højest i Region Hovedstaden med 6 pct., mens andelen af virksomheder i de øvrige regioner lå mellem 1 og 4 pct., Personer i alderen 20-39 år brugte mest kørselstjenester udbudt af private, Personer mellem 20-39 år var med en andel på 13 pct. de største brugere af kørselstjenester udbudt af private i 2017, men der var geografiske forskelle i anvendelsen. I Region Nord- og Midtjylland havde hver sjette person (16-17 pct.) i alderen 20-39 år købt private kørselstjenester, og i Region Hovedstaden var det hver syvende (14 pct.). I Region Syddanmark lå andelen på 11 pct., og i Region Sjælland var den 8 pct., Stor forskel mellem brancher for brugen af private kørselstjenester, 15 pct. af virksomhederne inden for , information og kommunikation, anvendte private kørselstjenester i 2017, mens andelen for de øvrige brancher lå mellem 2-6 pct. I Region Hovedstaden anvendte hver femte virksomhed inden for , information og kommunikation, private kørselstjenester. , It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2018, 19. september 2018 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31390

      NYT: Kommunernes anlægsudgifter på lavt niveau i 2019

      21. april 2020, Regnskaberne for landets 98 kommuner for 2019 viser bruttoanlægsudgifter på i alt 18,1 mia. kr. Det er det laveste niveau siden 2010 og et fald på 1,1 mia. kr. fra 2018 målt i løbende priser. Kommunerne i Region Midtjylland har, set over et, haft det største fald i anlægsudgifter pr. indbygger, men kommunerne i Region Nordjylland havde stadig, ligesom i 2018, de laveste anlægsudgifter pr. indbygger. Anlægsloftet, som er det beløb kommunerne i henhold til aftale mellem regeringen og KL må bruge til bl.a. at renovere og bygge nye bygninger, er ophævet i 2020, se aftalen , Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19, . KL vurderer, at ophævelsen vil fremrykke investeringer og øge kommunernes anlægsudgifter i 2020 med op til 2,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , regk31, ., 7,1 mia. kr. mere til kommunernes drift, Kommunerne øgede i 2019 deres nettodriftsudgifter fra 368,8 til 375,9 mia. kr. De store udgiftsområder for kommunerne er kontante ydelser og førtidspensioner, folkeskolen m.m. samt tilbud til ældre og personer med særlige behov. Disse områder udgjorde tilsammen 219,5 mia. kr. af kommunernes nettodriftsudgifter, der opgøres som bruttoudgifter fratrukket indtægter. Flere områder har markante driftsindtægter, bl.a. området dagtilbud mv. til børn og unge, hvor kommunerne i 2019 modtog 7,3 mia. kr. for pasningsydelser i daginstitutioner og dagpleje. Udgifterne til området 'andet' er bl.a. til transport og infrastruktur, mens 6,1 mia. kr. af indtægterne er fra affaldshåndtering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, ., Ti kommuner har nettoudgifter ud af tilskud og udligning, I 2019 var der ti kommuner, som betalte mere i udligning, end de modtog som tilskud og udligning. Gentofte, Rudersdal og Hørsholm var de store nettobidragsydere med nettoudgifter på over 20.000 kr. pr. indbygger - i alt 4,3 mia. kr. 88 kommuner modtog mere i tilskud og udligning, end de betalte. Læsø og Lolland var de største modtagere pr. indbygger med nettoindtægter på hhv. ca. 54.000 og 41.000 kr. pr. indbygger. I gennemsnit modtog kommunerne 13.690 kr. pr. indbygger i tilskud og udligning. Odense og Aalborg modtog mere end gennemsnittet (hhv. ca. 19.000 og 14.500 kr.), mens København og Aarhus modtog mindre end gennemsnittet (hhv. ca. 11.500 og 9.500 kr.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, ., Mere drift og mindre anlæg i regionerne, Regionernes driftsudgifter udgjorde 118,7 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 2,2 mia. kr. i forhold til året før. Sundhedsområdet er regionernes suverænt største driftsområde med udgifter på 114,5 mia. kr. Regionernes anlægsudgifter faldt i 2019 med 0,2 mia. kr. Faldet skyldes hovedsageligt reduktioner i Region Midtjylland og Region Nordjylland på i alt 0,7 mia. kr., mens Syddanmark og Hovedstaden forøgede anlægsudgifterne med i alt 0,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr11, ., Kommuner og regioners regnskaber 2019, 21. april 2020 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2021, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30648

      NYT: Større udgifter til alderdom

      1. december 2014, Udgifterne til alderdom steg med 9,5 pct. fra 239,2 mia. kr. i 2012 til 261,9 mia. kr. i 2013. Stigningen skyldes især den fremskudte betaling af afgifter på den del af kapitalpensionerne, som indgår i obligatoriske og kollektive pensionsordninger, da disse pensionsordninger indgår i denne statistik. Udgifterne til , alderdom, omfatter både kontante ydelser som fx udbetalinger af pensioner og efterløn, og naturalydelser som fx udgifter til plejeboliger og pleje og omsorg af ældre., Svag udvikling i de samlede sociale udgifter, De samlede sociale udgifter steg med 25,2 mia. kr. fra 2012 til 2013 og udgjorde i alt 627,3 mia. kr. i 2013. En stor del af stigningen skyldes de ekstraordinære forhold, idet de fremskudte betalinger af kapitalpensionsafgifter i forbindelse med omlæggelser af kapitalpensioner til den nye aldersopsparing registreres som pensionsudbetalinger. Dette skyldes, at sociale udgifter opgøres inklusiv eventuelle skattebetalinger af ydelserne., Ud af de samlede sociale udgifter var 604,0 mia. kr. direkte udgifter til sociale ydelser og 23,2 mia. kr. var udgifter til administration. Den største post var udgifter i forbindelse med alderdom på 261,9 mia. kr. efterfulgt af udgifter i forbindelse med sygdom på 122,7 mia. kr. Udgifterne til sociale udgifter i 2012 og 2013 er opgjort ud fra de hovedreviderede nationalregnskabstal og er ikke sammenlignelige med tal for tidligere år., Udgifter til sygdom og arbejdsløshed faldt en smule, Udgifterne til , sygdom, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne faldt med 0,6 pct. fra 2012 til 2013 og udgjorde 122,7 mia. kr. i 2013. Udgifterne til , arbejdsløshed og beskæftigelse, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats. Udgifterne faldt med 5,2 pct. til 34,8 mia. kr. i 2013. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge., De samlede udgifter til , invaliditet og revalidering, steg med 1,3 pct. til 78,3 mia. kr. i 2013. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2013 på 71,0 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,2 pct. i forhold til 2011. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Øvrige sociale udgifter steg en smule. Disse består af udgifter til efterladte, boligsikring og boligydelser samt andre sociale udgifter som fx udgifter i forbindelse med flygtninge og asylansøgere, integrationsindsatser samt kontanthjælp til ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere., Stigning i administrative udgifter, Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2013 på 23,2 mia. kr., hvilket er en vækst på 6,6 pct. i forhold til året før. Kommunerne står for knap halvdelen af administrationsudgifterne i 2013, regionerne for 22 pct., ATP og livsforsikringsselskaber mv. for 21 pct. og staten for resten., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål,  , 2012, 2013, Andel, 2013, Ændring, 2012-2013,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 602,0, 627,3, 100,0, 4,2, Sygdom, 123,4, 122,7, 19,6, -0,6, Invaliditet og revalidering, 77,2, 78,3, 12,5, 1,3, Alderdom, 239,2, 261,9, 41,8, 9,5, Familier, 70,9, 71,0, 11,3, 0,2, Arbejdsløshed og beskæftigelse, 36,7, 34,8, 5,5, -5,2, Heraf: Arbejdsløshedsdagpenge, 23,4, 20,8, 3,3, -11,2, Øvrige, 32,8, 35,4, 5,6, 7,8, Administration, 21,8, 23,2, 3,7, 6,6, Sociale udgifter 2013, 1. december 2014 - Nr. 606, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. december 2015, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18706

      NYT: Udgifter til alderdom stiger markant

      7. december 2015, Udgifter til , alderdom, udgør den største del af de sociale udgifter og steg i 2014 med 4,9 pct. til 233,2 mia. kr. Dette svarer til 35,9 pct. af de samlede sociale udgifter mod 35,1 pct. i 2013. Denne udvikling skyldes primært stigninger i udgifter til folkepension samt overenskomstfastsatte arbejdsmarkedspensioner. De samlede sociale udgifter var i 2014 på 649,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,7 pct. i forhold til 2013., Stort fald i udgifterne til arbejdsløshed, Stigningen i de samlede sociale udgifter i 2014 svarer nogenlunde til den gennemsnitlige stigning i perioden 2007-2013. De største stigninger sås i kriseårene 2009 og 2010, hvor udgifterne til , arbejdsløshed, udgjorde 6,0 pct. af de samlede sociale udgifter i 2010 mod kun 5,0 pct. i 2014. I forhold til året før faldt udgiften til , arbejdsløshed, i 2014 med 8,4 pct. til 32,5 mia. kr. Faldet skyldes især et fald i udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge. Udgifterne til , arbejdsløshed, omfatter især udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp til aktiverede kontanthjælpsmodtagere og driftsomkostninger i forbindelse med den kommunale beskæftigelsesindsats., Relativt små stigninger i udgifter til sundhed samt invaliditet, Udgifterne til , sundhed, omfatter udgifter til kontante ydelser i form af sygedagpenge samt naturalydelser i form af udgifter til især sygehuse, medicin og lægehjælp. Udgifterne steg med 1,8 pct. fra 2013 til 2014 og udgjorde 125,0 mia. kr. i 2014. , De samlede udgifter til , invaliditet, steg med 1,1 pct. til 80,5 mia. kr. i 2014. Disse udgifter omfatter førtidspensioner, revalideringsydelser, ledighedsydelser og arbejdsskadeforsikring. Hertil kommer de offentlige udgifter i forbindelse med forskellige botilbud, hjælpemidler og øvrige hjælpeforanstaltninger., Uændrede sociale udgifter til familier, Udgifter til , familier, var i 2014 på 70,2 mia. kr., hvilket er på niveau med 2013. Udgifterne omfatter først og fremmest udgifter til barselsdagpenge, børnefamilieydelser, plejefamilier og opholdssteder for børn og unge samt udgifter til daginstitutioner., Stigning i administrative udgifter, Udgifter til administration af de sociale ydelser var i 2014 på 24,5 mia. kr., hvilket er en vækst på 3,1 pct. i forhold til året før. Administrationsudgifterne forekommer primært i kommuner og regioner samt herudover i ATP, pensions- og livsforsikringsselskaber og i staten., Kontantydelser stiger mere end naturalydelser, Af de samlede sociale udgifter udgjorde kontantydelser 379,0 mia. kr. i 2014, mens naturalydelser udgjorde 246,5 mia. kr. Derudover var der samlede administrationsudgifter på 24,5 mia. kr. Kontantydelserne steg samlet med 3,2 pct. fra 2013 til 2014, mens de samlede naturalydelser steg med 1,8 pct., Sociale udgifter og administration fordelt efter formål og art,  , 2013, 2014, Andel, 2014, Æn-, dring,  , Kontant, Natural, I alt, Kontant, Natural, I alt,  ,  ,  , mia. kr., pct., Sociale udgifter i alt, 367,3, 242,1, 633,1, 379,0, 246,5, 649,9, 100,0, 2,7, Sundhed, 17,0, 105,8, 122,8, 16,9, 108,1, 125,0, 19,2, 1,8, Invaliditet, 53,2, 26,4, 79,6, 53,4, 27,1, 80,5, 12,4, 1,1, Alderdom, 181,4, 40,9, 222,3, 191,2, 42,0, 233,2, 35,9, 4,9, Efterladte, 40,2, 0,1, 40,3, 43,6, 0,1, 43,7, 6,7, 8,4, Familier, 27,0, 43,3, 70,3, 27,3, 42,9, 70,2, 10,8, -0,1, Arbejdsløshed, 27,7, 7,8, 35,5, 25,5, 7,0, 32,5, 5,0, -8,4, Bolig, •, 13,3, 13,3, •, 13,8, 13,8, 2,1, 4,1, Andre sociale ydelser, 20,8, 4,5, 25,3, 21,2, 5,4, 26,6, 4,1, 5,2, Administration, •, •, 23,7, •, •, 24,5, 3,8, 3,1, Anm. 'I alt' er summen af kontantydelser, naturalydelser samt de samlede udgifter til administration, der ikke er opdelt på hovedformål., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken er blevet mere detaljeret med denne offentliggørelse, Statistikken om sociale udgifter er baseret på EU's ESSPROS-system (, E, uropean , S, ystem of Integrated , S, ocial , Pro, tection , S, tatistics). I forbindelse med denne offentliggørelse er statistikkens hidtidige opdeling på otte hovedformål blevet detaljeret yderligere med i alt 49 foranstaltninger (såkaldte , schemes, ), fordelt på hovedformål. Samtlige tidsserier er med udgangspunkt i den nye, detaljerede opdeling ført tilbage til 2007. Arbejdet med detaljeringen af statistikken har ført til enkelte omklassificeringer af konkrete foranstaltninger, og der er derfor på niveau af hovedformål enkelte afvigelser for de foregående år, når der sammenlignes med offentliggørelsen sidste år. Særligt gælder det, at livsforsikringspensioner er flyttet fra , alderdom, til , efterladte, . Derudover er der på overordnet niveau yderligere men små revisioner afledt af den detaljerede gennemgang af konkrete foranstaltninger, der er relevante i forhold til ESSPROS. , Sociale udgifter 2014, 7. december 2015 - Nr. 586, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20046

      NYT: Flere bygninger til beboelse, færre til erhverv

      9. marts 2018, Ændret 25. oktober 2018 kl. 08:00, I forbindelse med overgangen til nyt BBR manglede opgørelsen data for bygninger, der var delvist eller midlertidigt afsluttet ved offentliggørelsen. Dette er nu inkluderet og ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af bygninger i Danmark er samlet set , steget, med ca. , 30.000, bygninger eller ca., 0,8 pct., fra 2017 til 2018. For bygninger til beboelse var der en stigning på , 0,6, pct., mens der for bygninger til erhverv var et fald på , 0,4, pct. og for øvrige bygninger , en stigning på 1,2 pct, . For det samlet etageareal har udviklingen på landsplan været omtrent den samme som for antallet af bygninger, idet det samlede bygningsareal var uændret for bygninger til beboelse, et fald på , 0,2, pct. for bygninger til erhverv og , en stigning på 0,5, pct. for øvrige bygninger. Set over en 5-årig periode har udviklingen været forskellig i de forskellige kommuner., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tallene er formentlig påvirket af ny BBR-version, Denne offentliggørelse af Bygningsopgørelsen er den første baseret på den ny version af BBR, og der er fortsat en vis usikkerhed knyttet til data. Faldet i antallet af bygninger er formentlig påvirket af, at SKAT i forbindelse med den ny version af BBR gennemfører en ny-/omklassificering af samtlige erhvervsbygninger. I første omgang har SKAT fokuseret på fejlene i de registrerede erhvervsbygninger, hvilket har betydet, at et antal bygninger enten er blevet slettet eller omklassificeret til en anden bygningsanvendelsesklassifikation. I næste fase vil SKAT fokusere på manglende registreringer i BBR. Det vil resultere i et øget antal nye bygninger. Ny-/omklassificeringen har desuden resulteret i et markant fald i bygninger med ukendt bygningsanvendelse., Bygningsopgørelsens hovedtal, Nedenfor er tabel med bygningsopgørelsens hovedtal. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygninger med hensyn til areal. Arealet til helårsbeboelse er siden 1986 steget med 29 pct. Befolkningen er i samme periode øget med 13 pct., Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar 2018,  , Bygningsareal i alt, Heraf:,  ,  , Helårs-, beboelse, Avls- og , driftsbygninger, Fabrikker og, værksteder, Kontor, handel, og administration, Institutioner og, kulturelle formål, Sommer-, huse,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 779,4, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2012, 784,2, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,9, 2013, 788,9, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 17,1, 2014, 794,3, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 17,3, 2015, 799,1, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 803,7, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 809,2, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8,  , andel i pct., 2018, 100,0, 46,8, 16,9, 6,3, 10,0, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal., Udviklingen i opvarmningsformer. 1. januar 2018,  , Opvarmet, areal i alt, Heraf,  ,  , Fjernvarme, Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning,  , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2012, 498,0, 253,8, 82,6, 92,7, 33,9, 6,6, 28,5, 2013, 501,3, 257,4, 79,8, 93,4, 33,9, 7,8, 29,0, 2014, 504,7, 261,2, 76,7, 93,9, 33,9, 9,7, 29,4, 2015, 507,6, 264,7, 73,6, 94,4, 33,9, 11,0, 30,1, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4,  , udvikling i forhold til 2013 i pct., 2018, 3,4, 8,0, -18,5, 0,6, -1,4, 99,4, 11,7,  , andel i pct., 2018, 100,0, 53,6, 12,5, 18,1, 6,4, 3,0, 6,2, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvar, Bygningsopgørelse 1. januar 2018, 9. marts 2018 - Nr. 92, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26764

      NYT: Stuehuse på landet bliver til parcelhuse

      14. marts 2016, Der var 1. januar 2016 registreret 114.589 stuehuse til landbrugsejendomme i BBR. Dette er en nedgang på 4.445 stuehuse i de sidste fem år fra 2011, hvor der var 119.034 stuehuse - en nedgang på 3,7 pct. Hovedparten af stuehusene på nedlagte landbrug bevares, men bliver i stedet registreret som parcelhuse. Sønderborg er den kommune, hvor der er forsvundet flest stuehuse. Antallet af stuehuse i Sønderborg er 1.000 i 2016, og det er 449 stuehuse færre end i 2011. Ni kommuner har i samme periode haft en minimal fremgang i antallet af stuehuse., Hvad er et stuehus?, For at en bygning kan have betegnelsen stuehus til landbrugsegendom kræves det, at den er tilknyttet et landbrug i drift (landbrugspligten). I den seneste opgørelse er 15 pct. af stuehusene registreret som udlejede, og 8 pct. er ubeboede. Mere information om boligforhold kan ses i , Boligopgørelsen, 1. januar 2015, , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:166, ., Flest stuehuse til landbrugsejendomme i Viborg, Viborg kommune har med 4.076 stuehuse det højeste antal. Herefter kommer Ringkøbing-Skjern kommune med 3.256 stuehuse og Varde med 3.213 stuehuse., Anden landbrugsstatistik, Faldet i antal stuehuse skal ses i sammenhæng med det faldende antal landbrugsbedrifter, som har præget dansk landbrug i mange år. Denne udvikling blev senest belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:244, . Samtidig skal det bemærkes, at der ofte er tilknyttet mere end et stuehus til den enkelte bedrift., Bygningsopgørelsens hovedtal, Nedenfor er tabeller med bygningsopgørelsens hovedtal. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygningerne både opgjort i antal og i areal., Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygnings-, areal, Heraf:,  , i alt, Helårs-, beboelse, Avls- og , driftsbygninger, Fabrikker og, værksteder, Kontor, handel, og administration, Institutioner og, kulturelle formål, Sommer-, huse,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1990, 598,8, 305,4, 126,3, 46,3, 50,0, 34,8, 11,8, 1995, 624,4, 315,1, 130,1, 49,4, 54,0, 36,5, 12,5, 2000, 648,3, 326,9, 130,7, 52,2, 57,9, 38,9, 13,3, 2007, 693,7, 348,2, 135,6, 55,3, 65,9, 42,1, 14,8, 2008, 700,8, 352,6, 135,9, 55,4, 67,0, 42,4, 15,1, 2009, 709,3, 356,6, 136,9, 55,7, 68,8, 42,9, 15,5, 2010, 716,4, 359,4, 137,6, 55,9, 70,8, 43,2, 15,9, 2011, 779,4, 361,6, 137,5, 55,8, 71,6, 41,1, 16,3, 2012, 784,2, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,5, 2013, 788,9, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 16,8, 2014, 794,3, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 16,9, 2015, 799,1, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 803,7, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6,  , pct., 2016, 100,0, 46,6, 17,0, 6,9, 9,4, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget i bygningsareal i alt., Det samlede antal bygninger fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Antal , bygninger, Heraf:,  , i alt, Helårs-, beboelse, Avls- og , driftsbygninger, Fabrikker og, værksteder, Kontor, handel, og administration, Institutioner og, kulturelle formål, Sommer-, huse,  , 1.000, 1986, 2, 317,0, 1, 317,1, 563,6, 65,8, 66,3, 35,5, 185,5, 1990, 2, 394,1, 1, 371,5, 563,3, 69,5, 70,3, 37,8, 190,6, 1995, 2, 430,6, 1, 399,0, 554,9, 71,1, 71,7, 41,2, 194,7, 2000, 2, 435,1, 1, 432,9, 513,5, 71,0, 72,2, 44,1, 198,0, 2007, 2, 491,5, 1, 496,4, 481,4, 70,1, 74,0, 46,8, 210,2, 2008, 2, 502,8, 1, 509,6, 476,1, 69,5, 74,3, 46,9, 212,9, 2009, 2, 516,5, 1, 522,9, 472,2, 69,3, 75,2, 47,2, 214,8, 2010, 2, 524,6, 1, 530,2, 467,4, 69,0, 76,0, 47,7, 217,8, 2011, 4, 327,3, 1, 540,3, 463,3, 68,5, 75,7, 43,9, 219,2, 2012, 4, 345,7, 1, 545,1, 459,0, 68,3, 75,7, 44,1, 220,4, 2013, 4, 362,1, 1, 549,9, 452,7, 67,9, 75,7, 44,1, 221,2, 2014, 4, 380,8, 1, 554,4, 449,1, 67,7, 75,7, 44,4, 222,0, 2015, 4, 401,4, 1, 558,5, 445,7, 67,4, 75,6, 44,9, 222,6, 2016, 4, 422,8, 1, 563,1, 441,9, 67,1, 75,4, 44,8, 223,1,  , pct., 2016, 100,0, 35,3, 10,0, 1,5, 1,7, 1,0, 5,0, Anm.: Se anmærkningen for tabellen ovenover., Bygningsopgørelse 1. januar 2016, 14. marts 2016 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21912

      NYT: Flere tidligt forebyggende indsatser iværksat i 2022

      8. juni 2023, Ændret 08. juni 2023 kl. 10:48, Der er desværre fundet fejl i to tal i første tabel. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I løbet af 2022 blev der iværksat 18.900 tidligt forebyggende indsatser. Det er en stigning på 14 pct. i forhold til 2021, hvor der blev iværksat 16.600. Forebyggende indsatser er sociale støtteforanstaltninger, som kommunen kan tilbyde børn eller familier, hvor barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Tidlige forebyggende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse og kan derfor hurtigere iværksættes. De forebyggende indsatser, der blev iværksat som følge af børnefaglige undersøgelser steg også, dog kun med 2 pct., fra 36.900 iværksættelser i 2021 til 37.700 iværksættelser i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Antallet af anbringelser ligger stabilt, Antallet af anbragte 0-22 årige ved udgangen af året er faldet fra 15.000 til 13.600 siden 2011 (, anbaar2, ). Den udvikling følger befolkningstallet således, at 0,9 pct. af de 0-22 årige hvert år har været anbragt (, bu43, ). Fra 2021 til 2022 steg antallet af anbragte pr. 31. december dog med 1,6 pct. Til sammenligning steg antallet af 0-17 årige, der underrettes om til kommunen, med 9 pct. (, und2, ), og antallet af 0-22 årige, der modtager forebyggende indsats, steg med 5 pct. fra 2021 til 2022 (, isbu02, ). , Flere piger modtager forebyggende indsatser, og flere piger anbringes, Siden 2011 har lidt flere drenge end piger modtaget en forebyggende indsats eller været anbragt. Men fra 2021 til 2022 er andelen af piger, der modtager forebyggende indsats, steget fra 46 til 48 pct. Ud af de 3.500 iværksatte anbringelser pr. år i 2021 og 2022, udgjorde pigerne 50 pct. begge år. Tidligere har pigerne højst udgjort 48 pct. af iværksatte anbringelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu04, og , anbaar2, Flere får konsulentbistand, færre får rådgivning om familieplanlægning, Forebyggende indsatser spænder over mange forskellige typer af indsatser lige fra økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til aflastningsophold - og længden af indsatserne varierer tilsvarende. Omkring en tredjedel af alle indsatser i et givent år er videreført fra året før, mens to tredjedele er nye indsatser. Antallet af de tidlige forebyggende indsatser, der har været i gang i løbet af året, er steget med 12 pct. fra 2021 til 2022, men stigningen er ikke jævnt fordelt på de forskellige slags indsatser. En af de største stigninger på 24 pct. fra 2021 til 2022 ses i indsatsen netværk- og samtalegrupper. Den hyppigste af de tidligt forebyggende indsatser er konsulentbistand, som er steget med 10 pct. fra 2021 til 2022. Derimod har der været et fald på 3 pct. fra 2021 til 2022 for indsatser, der har til formål at rådgive om familieplanlægning. Indsatser, der har til formål at bekæmpe ungdomskriminalitet, faldt med 8 pct. i 2022., Udvalgte forebyggende indsatser, som har været i gang/aktive i løbet af året,  , 2020, 2021, 2022, Udvikling fra, 2021 til 2022,  , antal indsatser, pct., Alle forebyggende indsatser som følge af en børnefaglig undersøgelse, 74, 279, 77, 151, 79, 110, 3, Heraf,  ,  ,  ,  , Familiebehandling med samtykke (§52.3.3), 20, 869, 22, 655, 23, 387, 3, Fast kontaktperson for barnets eller den unge med samtykke (§52.3.6), 12, 112, 12, 570, 13, 097, 4, Behandling af barnets eller den unges problemer med samtykke (§52.3.3), 4, 809, 5, 470, 5, 862, 7, Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til udgifter i forbindelse, med støttende indsatser (§52.a.1.1), 6, 216, 5, 788, 5, 697, -2, Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet (§52.3.2), 5, 260, 5, 222, 5, 096, -2, Alle tidligt forebyggende indsatser , 21, 785, 24, 239, 27, 185, 12, Heraf,  ,  ,  ,  , Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser (§11.3.1), 13, 169, 14, 072, 15, 530, 10, Netværks- eller samtalegrupper (§11.3.2), 988, 1, 204, 1, 496, 24, Rådgivning om familieplanlægning (§11.3.3), 1, 347, 1, 130, 1, 092, -3, Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller ung persons eller , familiens vanskeligheder (§11.3.4), 2, 642, 2, 787, 3, 132, 12, Rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med, adfærdsvanskeligheder samt deres familier (§11.7), 1, 972, 3, 301, 3, 996, 21, Bekæmpelse af ungdomskriminalitet, 671, 1, 079, 990, -8, Anm.: Der er 26 forskellige forebyggende indsatser, som kræver en børnefaglig undersøgelse, 9 slags tidligt forebyggende indsatser og 12 forskellige indsatser til bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som indsamles af Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu01, Støtte til udsatte børn og unge 2022, 8. juni 2023 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47280

      NYT: Lidt flere udsatte børn og unge i 2020

      29. oktober 2021, 50.100 børn og unge modtog mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen opgjort pr. 31. december 2020. Det er en lille stigning på 1 pct. sammenlignet med 2019, hvor 49.600 børn og unge modtog en social støtteforanstaltning. En social støtteforanstaltning kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. Disse børn og unge udgør 3,3 pct. af befolkningen mellem 0-22 år. Det er på niveau med andelen i 2019. Et barn eller en ung kan godt modtage både en forebyggende foranstaltning og samtidigt være anbragt. Andelen af børn og unge, der modtog en forebyggende foranstaltning, var på 2,8 pct. både i 2019 og i 2020. Også andelen af anbragte børn og unge ligger stabilt på 0,9 pct. i både 2019 og i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu43, Flere får forebyggende foranstaltninger, I løbet af de seneste fem år er antallet af børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, steget med 7 pct. fra 40.000 i 2016 til 43.000 i 2020. Stigningen skyldes især, at der var 15 pct. flere 12-17-årige, der modtog en forebyggende foranstaltning i 2020 end i 2016. Der var desuden også en stigning på 5,7 pct. for de 0-5-årige. For de 18-22-årige modtog 4.900 en forebyggende foranstaltning i 2016, mens der i 2020 var 4.400, hvilket er et fald på 8,7 pct., Færre anbringelser af større børn og unge, Der var 13.500 anbragte børn og unge i 2020. Det er på niveau med 2019, hvor 13.600 børn og unge var anbragt. I hele perioden fra 2016 til 2020, er antallet af anbragte børn og unge faldet med 4,5 pct. Dette afspejler, at antallet af anbragte børn i aldersgrupperne 6-11-årige og 12-17-årige er faldet i peroden. I den yngste aldersgruppe, de 0-5-årige, har der været en lille stigning i antallet af anbragte børn i perioden 2016-2019, mens der var et fald i antallet af anbragte børn i aldersgruppen fra 2019 til 2020. De 18-22-årige i efterværn er på samme niveau over hele perioden., Udsatte børn og unge 0-22 årige i hele tusinder. 31 december,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020,  , andel i pct., Udsatte børn og unge ift. 0-22 år i befolkning, 3,13, 3,24, 3,23, 3,26, 3,32, Forebyggende foranstaltninger, 2,59, 2,70, 2,70, 2,77, 2,84, Anbragte børn og unge, 0,92, 0,92, 0,91, 0,89, 0,90,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 48,3, 49,7, 49,4, 49,6, 50,1, Forebyggende foranstaltninger, 40,0, 41,5, 41,3, 42,0, 42,8, 0-5 år, 5,1, 5,4, 5,2, 5,5, 5,4, 6-11 år, 11,7, 12,2, 11,8, 12,1, 11,9, 12-17 år, 18,3, 19,1, 19,4, 20,1, 21,1, 18-22 år, 4,9, 4,8, 4,9, 4,3, 4,4, Uoplyst alder, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Anbragte børn og unge, 14,2, 14,1, 14,0, 13,6, 13,5, 0-5 år, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 1,5, 6-11 år, 3,4, 3,4, 3,4, 3,3, 3,2, 12-17 år, 7,1, 7,0, 6,7, 6,5, 6,7, Uoplyst alder, -, -, -, -, -, Efterværn med døgnophold 18-22 år (§76.3 1), 2,2, 2,2, 2,2, 2,1, 2,1, Anm.: Paragraffen i parentes henviser til Serviceloven. , Samme person kan godt modtage både en forebyggende foranstaltning og samtidigt være anbragt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, , , /folk1a, og , /anbaar2, Støtte til udsatte børn og unge 2020, 29. oktober 2021 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31885
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation