Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2161 - 2170 af 6891

NYT: Overskud på de offentlige finanser

25. marts 2015, Overskuddet på de offentlige finanser i fjerde kvartal 2014 er opgjort til 9 mia. kr. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 23 mia. kr. som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen. I fjerde kvartal 2013 var der et underskud på 4 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 14 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet have været et underskud på 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013 og 14 mia. kr. i fjerde kvartal 2014., Stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug var på 133 mia. kr. i fjerde kvartal 2014. Det er en stigning på 4 mia. kr. eller 4 pct. i forhold til det foregående kvartal, som især skyldes flere udgifter til køb af varer og tjenester. I forhold til samme kvartal i 2013 steg det offentlige forbrug med 2 mia. kr. (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger)., Større provenu fra skatter og afgifter end året før, Det samlede provenu fra skatter og afgifter var 251 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen skyldes større provenu fra personlige indkomstskatter på 11 mia. kr. samt 9 mia. kr. større provenu fra pensionsafkastskatten. I forhold til sidste offentliggørelse er pensionsafkastskatten i 2014 nedjusteret med 1 mia. kr. i hvert kvartal som følge af ny information om årets resultat. Skønnet for pensionsafkastskatten påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor behæftet med usikkerhed., Stigning i de offentlige investeringer, Der var offentlige investeringer for 22 mia. kr. i fjerde kvartal, og det er 3 mia. kr. mere end tredje kvartal. Til sammenligning udgjorde de offentlige investeringer 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgjorde 86 mia. kr. i fjerde kvartal. Sammenlignet med fjerde kvartal 2013 var der en stigning i udgifterne på 2 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til folkepension som følge af en generel stigning i satsen., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2013*, 2014*, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 258,3, 253,0, 249,3, 256,7, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,3, 86,4, 84,1, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,9, 14,7, 13,1, 13,4, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 149,1, 152,0, 152,1, 157,3, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,3, 20,2, 24,0, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,9, 18,2, 18,1, 22,0, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 2,0, 2,1, 2,1, 2,0, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 275,2, 273,3, 269,5, 280,7, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 270,5, 282,2, 278,5, 289,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,1, 243,6, 241,4, 251,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,7, 9,4, 9,4, 9,9, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 271,1, 282,7, 279,1, 289,9, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,6, 127,2, 128,3, 133,4, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af fjerde kvartal 2014, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for fjerde kvartal 2014. Derudover er første, andet og tredje kvartal revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i de indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for året fra bogføringssystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først er konteret i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Ved opgørelsen af fjerde kvartal erstattes det skønnede bidrag fra supplementsperioden til de enkelte kvartaler med bidrag fra den reelle, men foreløbige supplementsperiode. Der må således tages forbehold for eventuelle senere korrektioner og rettelser i bidraget fra supplementsperioden, når den endelige afslutning af regnskaberne har fundet sted., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18963

NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

25. marts 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 25,6 mia. kr. til 867,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2014, så den udgør 45,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 8,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den ved udgangen af december var på 76,0 mia. kr., svarende til 4,0 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i fjerde kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 17,3 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 9,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 8,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 15,3 mia. kr. og udgjorde 1.158,9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 19,6 mia. kr., dels et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 7,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 1.082,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 4,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 2,3 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I fjerde kvartal 2014 udgjorde nettogælden som nævnt 4,0 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 45,3 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 25,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 867,, 9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,3 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi, , 2012*, 2013*, 2014*, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi, , , , , , , , , , , konsolideret, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 853,8, 859,6, 893,6, 867,9, Handelskreditter mv., 1, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,6, 118,3, 112,8, 149,6, Korrektion for markedsværdi, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,7, 114,3, 137,2, 141,4, Samlede passiver,, , , , , , , , , , , markedsværdi , 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,1, 1, 092,2, 1, 143,6, 1, 158,9, Aktiver, markedsværdi, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,2, 1, 028,6, 1, 075,7, 1, 082,9, Nettogæld (passiver -, , , , , , , , , , , aktiver), markedsværdi, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,9, 63,5, 67,9, 76,0, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,6, 44,9, 46,7, 45,3, Nettogæld, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,5, 4,0, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18962

NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

25. juni 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 6,8 mia. kr. til 860,1 mia. kr. i første kvartal 2015, så den udgør 43,6 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 42,9 mia. kr. i første kvartal, så den ved udgangen af marts var på 112,6 mia. kr., svarende til 5,7 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne steg og aktiverne faldt, Stigningen i nettogælden i første kvartal skyldes hovedsageligt et tab som følge af kursændringer på obligationer m.m. på 32,2 mia. kr. samt et underskud på den offentlige saldo på 10,7 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 42,9 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 38,6 mia. kr. og udgjorde 1.203,7 mia. kr. ved udgangen af første kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes overvejende kursstigninger på statsobligationerne. Den samlede effekt af kursstigninger mv. var på 42,8 mia. kr. Sammenholdt med et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,1 mia. kr. blev den samlede ændring af passivbeholdningen dermed 38,6 mia. kr. , Aktivbeholdningen faldt med 4,3 mia. kr. i første kvartal og udgjorde dermed 1.091,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes et fald som følge af finansielle transaktioner på 14,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 10,6 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,6 procentpoint til , 43,6 , pct. af BNP i første kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 6,8 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 860,1, mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2015. I forhold til første kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 0,8 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*, , 2012, 2013, 2014, 2015, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi, , , , , , , , , , , konsolideret, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,7, 852,9, 857,9, 891,0, 866,8, 860,1, Handelskreditter mv., 1, 142,6, 121,8, 115,6, 110,1, 151,1, 114,3, 120,8, 116,2, 155,7, 157,0, Korrektion for markedsværdi, 154,6, 148,3, 130,5, 123,2, 92,7, 104,1, 114,9, 138,2, 142,6, 186,6, Samlede passiver,, , , , , , , , , , , markedsværdi , 1, 147,8, 1, 109,0, 1, 113,3, 1, 114,6, 1, 093,5, 1, 071,3, 1, 093,6, 1, 145,4, 1, 165,1, 1, 203,7, Aktiver, markedsværdi, 1, 022,9, 1, 014,2, 1, 035,3, 1, 041,4, 1, 029,4, 1, 000,5, 1, 031,1, 1, 079,4, 1, 095,4, 1, 091,1, Nettogæld (passiver, , , , , , , , , , , -aktiver), markedsværdi, 125,0, 94,7, 77,9, 73,1, 64,1, 70,8, 62,6, 66,0, 69,7, 112,6, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,4, 44,7, 46,4, 45,2, 43,6, Nettogæld, 6,7, 5,0, 4,1, 3,9, 3,4, 3,7, 3,3, 3,4, 3,6, 5,7, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 1. kvt. 2015, 25. juni 2015 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19170

NYT: Underskud på de offentlige finanser

25. juni 2015, Underskuddet på de offentlige finanser var 11 mia. kr. i første kvartal 2015. Sammenlignes med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forringet med 9 mia. kr. Forringelsen skyldes et fald i det ekstraordinære skatteprovenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I første kvartal 2014 var der et underskud på 2 mia. kr., idet skatteprovenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 8 mia. kr. Uden denne ekstraordinære post ville resultatet have været et underskud på 10 mia. kr. i første kvartal 2014 og 13 mia. kr. i første kvartal 2015., Større offentligt forbrug end året før, Det offentlige forbrug udgjorde 127 mia. kr. i første kvartal, og det er en stigning på 3 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til første kvartal 2014 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal faldt det offentlige forbrug med 6 mia. kr., hvilket kan henføres til et fald i køb af varer og tjenester., Større provenu fra produktionsskatter end samme kvartal sidste år, Det samlede provenu fra produktionsskatter er opgjort til 82 mia. kr. i første kvartal. I forhold til samme kvartal sidste år er det en stigning på 3 mia. kr., som primært skyldes en stigning i provenuet fra moms. I forhold til fjerde kvartal faldt provenuet fra produktionsskatter med 1 mia. kr., Mindre provenu fra indkomstskatter, Indkomstskatternes samlede provenu er opgjort til 147 mia. kr. i første kvartal, hvilket er et fald på 7 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. De personlige indkomstskatter faldt med 2 mia. kr., som dels skyldes et fald på 6 mia. kr. i provenuet fra omlægningen af kapitalpensionsordningen og dels en stigning på 4 mia. kr. i provenuet fra de ordinære indkomstskatter. Skønnet for pensionsafkastskatten i første kvartal er nedjusteret med 4 mia. kr. i forhold til sidste år., Offentlige investeringer på samme niveau som sidste år, Der var offentlige investeringer for 15 mia. kr. i første kvartal, hvoraf 5 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer i første kvartal 2014 var på samme niveau., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2013, 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 257,1, 251,9, 248,1, 255,5, 259,6, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,4, 86,6, 84,2, 86,1, 91,5, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,4, 14,1, 12,6, 12,9, 17,7, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,3, 151,2, 151,3, 156,5, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,1, 19,8, 23,8, 17,2, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 15,1, 18,2, 17,9, 22,1, 15,5, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 1,9, 1,6, 1,8, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 274,0, 272,0, 267,9, 279,2, 276,9, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 271,4, 283,1, 279,6, 291,0, 265,6, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 19,1, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 8,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 232,2, 244,8, 242,7, 253,5, 228,7, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,5, 9,2, 9,1, 9,6, 9,8, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,5, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 272,2, 283,9, 280,1, 291,6, 266,1, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -10,7, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,0, 126,6, 127,7, 132,7, 126,9, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af første kvartal 2015, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for første kvartal 2015. Derudover er alle kvartaler i 2014 revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første kvartal 2015. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først konteres i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015., Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2015, 25. juni 2015 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19171

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2017

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=a17d76f9-9c42-4b62-a4fd-38baf7105f82

NYT: 7,4 pct. af sundhedsudgifterne til COVID-19 i 2021

16. juni 2022, I Danmark blev der i 2021 afholdt sundhedsudgifter for 270,8 mia. kr., hvilket svarer til 10,8 pct. af BNP. Sundhedsudgifterne steg med 25,5 mia. kr. eller 10,4 pct. fra 2020 til 2021. De direkte COVID-19-relaterede sundhedsudgifter udgjorde 20,1 mia. kr. i 2021 svarende til 7,4 pct. af de totale sundhedsudgifter. Det er en stigning på 15,0 mia. kr. i forhold til 2020. Således kan mindst 15,0 mia. kr. af den samlede stigning i sundhedsudgifterne på 25,5 mia. kr. henføres direkte til COVID-19. Hertil kommer potentielle direkte og indirekte COVID-19-relaterede udgifter som ikke er mulige at identificere fra de totale sundhedsudgifter. Stigningen i de direkte COVID-19-relaterede udgifter kan primært henføres til test og smitteopsporing samt vaccinationsindsatsen mod COVID-19. Udgifter til test og smitteopsporing steg fra 1,7 mia. kr. i 2020 til 12,5 mia. kr. i 2021, mens udgifter til vaccinationsindsatsen steg fra 0,1 mia. kr. til 4,4 mia. kr. Behandling af COVID-19-patienter udgjorde i 2021 0,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 67 pct. i forhold til 2020. De resterende COVID-19-relaterede udgifter udgjorde 2,2 mia. kr. i 2021 og består bl.a. af det offentliges indkøb af mundbind, håndsprit og andre former for værnemidler samt udgifter til it-løsninger såsom smittestop app og digitalt coronapas., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifterne steg hos de ambulante aktører som følge af COVID-19, I 2021 steg udgifterne hos de ambulante aktører med 14,8 mia. kr. til 75,5 mia. kr. Det svarer til en procentvis stigning på 24,4 pct. i forhold til 2020. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. De højere udgifter skyldes primært en stigning i udgifterne hos de ambulante sundhedscentre fra 2,1 mia. kr. i 2020 til 12,8 mia. kr. i 2021, hvilket hovedsageligt kan forklares ved test- og vaccinationscentre mod COVID-19. Udgifterne hos tandlægerne er desuden vokset med 1,5 mia. kr. svarende til 12,9 pct., hvilket kan forklares ved ekstraordinært lave udgifter i 2020 som følge af COVID-19-nedlukningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Hospitalsudgifterne steg 3,1 mia. kr. i 2021, Foruden stigningen i udgifterne hos de ambulante aktører, voksede udgifterne til sundhed også hos andre aktører på sundhedsområdet. På hospitalerne steg udgifterne med 3,1 mia. kr. til 116,8 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til en procentvis stigning på 2,8 pct. i forhold til 2020. Til sammenligning var den gennemsnitlige vækstrate i hospitalsudgifterne 2,7 pct. i perioden 2010-2019. Ydermere steg udgifterne hos aktører inden for sundhedsfremme og forebyggelse med 4,8 mia. kr. til 9,0 mia. kr. Det kan primært forklares ved ekstraordinære udgifter hos Statens Serum Institut i forbindelse med indsatsen mod COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny statistik over sundhedsudgifterne, "Udgifter til sundhed" er en ny detaljeret opgørelse over sundhedsudgifterne i Danmark fra 2010 og frem. Sundhedsudgifterne er fordelt på forskellige funktioner, aktører og finansieringskilder. Statistikken gør det muligt at identificere, , hvad, der forbruges, , hvor, det forbruges, samt , hvem, der har finansieret forbruget. Statistikken kan desuden bruges til at sammenligne niveauet af sundhedsudgifter på tværs af lande, da statistikken er udarbejdet efter internationale standarder. Hidtil er statistikken , kun blevet indberettet til Eurostat, OECD og WHO, og offentliggøres for første gang i år af Danmarks Statistik. I den forbindelse er der i et samarbejde med forskere og andre brugere af statistikken lavet et stort stykke arbejde for at gøre statistikken mere relevant i en dansk kontekst., Udgifter til sundhed 2021, 16. juni 2022 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2023, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48372

NYT: Kommunernes udgifter steg under COVID-19

22. april 2021, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 368,3 mia. kr. i 2020, hvilket er 4,8 pct. eller 16,8 mia. kr. mere end i 2019. Stigningen er den højeste siden 2014, hvor budgetloven trådte i kraft. Den højere stigning i 2020 end tidligere skal ses i lyset af, at kommuner og regeringen med økonomiaftalen fra maj 2020, se , Aftale om kommunernes økonomi for 2021 (pdf), , har ønsket at fastholde kommunernes serviceniveau, trods konsekvenserne af nedlukningerne i forbindelse med COVID-19-pandemien, som fx har medført øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, Udgifter til kontante ydelser stiger mest, Nettodriftsudgifterne til , kontante ydelser, steg fra 2019 til 2020 med 5,3 mia. kr. til 39,9 mia. kr. i 2020. Stigningen svarer til 32 pct. af stigningen i kommunernes samlede nettodriftsudgifter. De stigende udgifter inden for , kontante ydelser, skyldes bl.a., at udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige og sygedagpenge steg med hhv. 3,5 mia. kr. og 1,5 mia. kr. Disse stigninger skal ses i lyset af stigende ledighedstal i forlængelse af nedlukningen af samfundet i marts 2020, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:118, ., Stigningen betyder, at , kontante ydelser, i 2020 stod for 10,8 pct. af nettodriftsudgifter mod 9,9 pct. i 2019. Trods de stigende udgifter til , kontante ydelser, er , folkeskolen, og , tilbud til ældre, fortsat de største hovedfunktioner i den kommunale kontoplan. 15,5 pct. af nettodriftsudgifterne gik til , folkeskolen, i 2020, mens , tilbud til ældre, stod for 12,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Anlægsudgifterne er steget, Kommunernes bruttoanlægsudgifter var 23,4 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning på knap 16 pct. i forhold til året før. Stigning kommer efter, at kommunernes samlede anlægsudgifter har ligget stabilt på omkring 20-21 mia. kr. siden 2014. Stigningen i 2020 hænger sammen med, at loftet over kommunernes anlægsudgifter blev ophævet i 2020 som en del af KL og regeringens aftale fra marts 2020, se , Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19 (pdf), . , En stor del af stigningen i anlægsudgifterne på samlet 3,2 mia. kr. skal findes i udgifterne til , jordforsyning, og , kommunale veje, , som er steget med hhv. 1,2 mia. kr. og 0,8 mia. kr. i 2020. , Jordforsyning, dækker over salg og tilvejebringelse af arealer til fx bolig-, erhvervs- eller offentlige formål. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, Regionernes driftsudgifter stiger, Regionernes driftsudgifter er ligesom kommunernes steget i 2020. Regionernes nettodriftsudgifter var 123,5 mia. kr. i 2020. Det er 5,4 pct. mere end i 2019, hvilket er en højere stigning end i årene fra 2014 og frem. Brutto steg driften med 6,9 pct. fra 2019 til 2020, så regionerne tilsammen havde bruttodriftsudgifter for 146,1 mia. kr. Nettoudgifter er de penge, som regionerne har betalt, mens brutto kan ses som et udtryk for den aktivitet, som er foregået i regionernes regi. Regionernes udgifter går primært til sundhedssektoren og drift af sygehusene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr11, Kommuner og regioners regnskaber 2020, 22. april 2021 - Nr. 149, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2022, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32678

NYT: Største udgifter til børn, ældre og handicappede

30. april 2015, Kommunernes udgifter til børn og unge samt voksne med særlige behov (herunder ældre og handicappede) var i 2014 på 159,8 mia. kr. og udgjorde dermed 50,1 pct. af de samlede kommunale udgifter i henhold til regnskaberne for 2014. I regnskab 2013 lå udgifterne til de to områder på 156,9 mia. kr. og udgjorde 49,8 pct. af de kommunale udgifter. Der er altså tale om en stigning på 2,9 mia. kr. Af udgifterne til børn og unge gik 52,7 mia. kr. til skole (folkeskoler, privatskoler, efterskoler, SFO mv.), 27,1 mia. kr. til dagtilbud og 13,5 mia. kr. til dækning af særlige behov. Tilbud til ældre og voksne med særlige behov, bl.a. hjemmehjælp, udgjorde 66,4 mia. kr., Stigning på 1,0 pct. i de samlede nettodriftsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter, dvs. kommunernes samlede udgifter og indtægter, var i 2014 på 318,6 mia. kr. inklusive statsrefusion. Det er 3,3 mia. kr. eller 1,0 pct. mere end i 2013. Der er ikke korrigeret for pålagte meropgaver mv. , Der blev brugt 227,8 mia. kr. på serviceområdet (fx skoler og ældrepleje), 61,3 mia. kr. på indkomstoverførsler (fx førtidspensioner og kontanthjælp) og 12,1 mia. kr. på forsikrede ledige. Udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet udgjorde 20,1 mia. kr., mens udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner på forsyningsområdet udgjorde 0,3 mia. kr. , Der var nettodriftsindtægter på 0,3 mia. kr. fra forsyningsområdet (fx el- og vandværker), indtægter fra den centrale refusionsordning på 1,5 mia. kr. og indtægter fra ældreboliger på 1,1 mia. kr., Udgifter til folkeskolen steg 4,6 pct., Nettodriftsudgifterne til folkeskolen, der udgjorde 52,7 mia. kr., steg med 2,3 mia. kr. eller 4,6 pct. i forhold til 2013. Man skal være opmærksom på, at de kommunale udgifter er påvirket af lockouten af lærerne i april 2013., Fald i anlægsudgifterne, De skattefinansierede nettoanlægsudgifter udgjorde 15,0 mia. kr. i 2014. I 2013 var de skattefinansierede nettoanlægsudgifter 15,8 mia. kr. Anlægsudgifterne på forsyningsområdet er ikke medregnet, da de er takstfinansierede., Nettoanlægsudgifterne inklusive forsyningsområdet i regnskab 2014 var på 15,9 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,8 mia. kr. eller 4,7 pct. i forhold til regnskabet for 2013., Nettoanlægsudgifterne på 15,9 mia. kr. fordelte sig med 4,2 mia. kr. til folkeskolen, 0,8 mia. kr. til ældreboliger, 4,1 mia. kr. til transport og infrastruktur, 6,0 mia. kr. til øvrige formål samt 0,9 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne., Regionernes regnskaber, Regionerne havde drifts- og anlægsudgifter på 129,4 mia. kr. samt drifts- og an-lægsindtægter på 17,3 mia. kr. og statsrefusion på 1,8 mia. kr. i 2014. Nettodrifts- og anlægsudgifterne (uden statsrefusion) på 112,1 mia. kr. var 2,8 mia. kr. højere end i regnskaberne for 2013. Nettodriftsudgifterne steg med 2,3 mia. kr. i forhold til regnskab 2013, mens nettoanlægsudgifterne steg med 0,5 mia. kr. , Der er ikke korrigeret for pris- og lønudvikling mv., Sundhedsområdet, som er regionernes største nettodriftsudgift, udgjorde 97,4 mia. kr. i 2014. Heraf gik 76,9 mia. kr. til drift af sygehuse og 20,5 mia. kr. til sygesikring mv., Kommunernes og regionernes regnskaber, , Kommuner, Regioner, , 2013, 2014, 2013, 2014, , mio. kr., Driftsudgifter, brutto, 413, 603, 412, 645, 120, 227, 122, 420, Driftsindtægter, 64, 308, 64, 500, 15, 417, 15, 261, Statsrefusion, 33, 954, 29, 501, 1, 797, 1, 770, Anlægsudgifter, brutto, 20, 544, 20, 278, 5, 668, 7, 012, Anlægsindtægter, 3, 891, 4, 401, 1, 217, 2, 063, Renteudgifter, 2, 483, 2, 330, 439, 437, Renteindtægter, 1, 986, 1, 742, 266, 236, Generelle tilskud, 1, 85, 158, 85, 075, •, •, Skatter, 249, 214, 254, 351, •, •, Tilskud fra staten, •, •, 87, 890, 88, 005, Kommunale bidrag, •, •, 20, 119, 20, 433, Anm.: Drifts- og anlægsudgifter er anført ekskl. købsmoms., 1, Inklusive kommunernes ikke-aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., Kommuner og regioners regnskaber 2014 , 30. april 2015 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2016, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19296

NYT: Antal af underretninger om børn og unge er steget

25. maj 2023, Antallet af børn og unge, som kommunerne har modtaget en underretning om, har været stabilt i perioden 2019-2021, med mellem 77.300 og 79.000 børn og unge på landsplan hvert år. Det samme gør sig gældende for antallet af underretninger, der i samme periode har ligget mellem 136.200 og 138.200 i alt på landsplan. I 2022 er antallet af underretninger steget. Kommunerne har i 2022 modtaget 152.700 underretninger om lidt under 85.300 børn og unge. Det er en stigning på omkring 7.000 børn og unge, svarende til 9 pct. flere, sammenlignet med 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , www.statistikbanken.dk/und2, Flere underretninger pr. barn eller ung, Tallene viser også, at der gennemsnitligt modtages flere underretninger pr. barn eller ung i 2022 sammenlignet med tidligere år. I 2022 er der gennemsnitligt modtaget 1,79 underretninger pr. barn eller ung, sammenlignet med højst 1,77 i perioden 2019-2021. , Stigende antal underretninger på tværs af alle underrettere, Alle typer af underrettere har sendt flere underretninger til kommunerne om børn og unge i 2022. De største procentvise stigninger ses hos underrettere fra skolerne, som har sendt mere end 18 pct. flere underretninger i 2022 end i 2021, samt , foreninger, frivillige organisationer eller krisecentre, , som har sendt næsten 20 pct. flere underretninger i 2022 sammenlignet med året forinden., I 2022 stod skolerne for næsten 21,0 pct. af det samlede antal underretninger sammenlignet med 19,6 pct. året forinden. Sundhedsvæsenet stod for 19,6 pct. i 2022 mod 19,3 pct. af underretningerne i 2021. Politi eller domstol stod for 12,5 pct. af underretningerne i 2022 sammenlignet med 13,1 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Andelen af underretninger omhandlende piger stiger, I 2019 handlede 54 pct. af underretningerne om drenge. Denne andel er faldet til lidt under 51 pct. i 2022. Tilsvarende er andelen af underretninger der omhandler piger, steget med over 3 procentpoint i samme periode. Fra 2019 til 2022 har kommunerne modtaget næsten 19 pct. flere underretninger omhandlende piger, mens der er modtaget cirka 4 pct. flere underretninger omhandlende drenge., Siden 2019 er der særligt sket en stigning i antallet af underretninger modtaget fra sundhedsvæsenet. Sammenlignet med 2019, sendte sundhedsvæsenet i 2022 cirka 7.100, svarende til 31 pct., flere underretninger. Denne stigning er forskellig hos hhv. drenge og piger. Mens antal underretninger fra sundhedsvæsenet om drenge er steget med 1.900, en stigning på 19 pct., er underretningerne fra sundhedsvæsenet om piger steget med 5.200, en stigning på 47 pct., Antal underretninger fordelt på kategori 2019 og 2022, , Drenge, Pige, , 2019, 2022, 2019, 2022, , Antal, Mellemkommunal underretninger eller anden kommunal, 8.547, 8.414, 7.298, 8.252, Foreninger, frivillige organisationer eller krisecentre, 1.333, 1.743, 1.314, 1.943, Andre, 10.168, 8.123, 8.782, 8.043, Skole, 16.519, 17.127, 12.697, 14.889, Dagpleje, daginstitution, fritidshjem, klub eller SFO, 4.564, 4.258, 3.201, 2.927, Sundhedsvæsenet, 9.742, 11.635, 11.256, 16.492, Sundhedsplejerske eller tandlæge, 1.698, 1.624, 1.547, 1.600, Politi eller domstol, 10.001, 11.343, 6.097, 7.753, Familie, barn selv eller bekendtskabskreds, 5.045, 5.176, 4.791, 5.332, Anonym, 4.631, 5.640, 4.307, 5.357, Anbringelsessted, 577, 724, 573, 872, Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Underretninger om børn og unge 2022, 25. maj 2023 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2024, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er det skriftlige dokument, som en borger sender til kommunen, og som omhandler borgerens bekymring omkring et barn 0-17 år eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2021 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46855

NYT: Varmepumper vinder fortsat frem

24. marts 2021, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2021 viser, at der samlet var 531 mio. m, 2, opvarmet bygningsareal i Danmark, en stigning på 4,5 mio. m, 2, i forhold til året før. I 2021 er 23,9 mio. m, 2, opvarmet af varmepumper, hvilket er en stigning på 3 mio. m, 2, siden 2020. Dermed bliver 4,5 pct. af det opvarmede areal nu opvarmet af varmepumper. Denne offentliggørelse introducerer også en mere detaljeret opdeling af bygninger vedrørende anvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Fjernvarme er den mest benyttede opvarmningsform, F, jernvarme, er den mest benyttede opvarmningsform 1. januar 2021 og benyttes i 55,0 pct. af de opvarmede arealer. C, entralvarme med naturgas, benyttes i 17,9 pct., mens , centralvarme med olie, benyttes i 10,3 pct. Ser man på udviklingen de sidste fem år fra 2016 til 2021, så er varmepumper gået fra at opvarme 2,4 pct. til 4,5 pct. af det opvarmede areal. mens, fjernvarme, er gået fra at opvarme 52,7 pct. af det samlede opvarmede areal til 55,0 pct. Der er størst tilbagegang for , centralvarme med oliefyr, , der er gået fra at opvarme 13,8 pct. til 10,3 pct. af det opvarmede areal., Nye opdelinger af bygninger, Denne offentliggørelse af bygningsopgørelsen indeholder nye opdelinger vedrørende anvendelse af bygningerne. Dermed kan man få en finere opdeling af de forskellige kategorier i bygningsopgørelsen. For eksempel er etagearealet i kategorien , bygninger til kontor, handel og lager herunder offentlig administration, blevet opdelt i seks undergrupper. Det ses, at , lagerbygninger, fylder 35 mio. m, 2, , efterfulgt af , bygninger til kontor, med 21 mio. m, 2, og , bygninger til handel og butik, med 14 mio. m, 2, . Af andre kategorier, der har fået en finere opdeling kan nævnes landbrugsbygninger og industribygninger. Hidtil har bygningsopgørelsen været opdelt på 27 anvendelseskategorier, hvilket nu er udvidet til 104 kategorier. Den fulde opgørelse kan ses i statistikbanken (, www.statistikbanken.dk/bygb70, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb70, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygningsareal, i alt, Heraf:, , , Helårs-, beboelse, , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse, , , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, , andel i pct., 2021, 100,0, 47,3, 14,8, 5,2, 11,3, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar, , Opvarmet, areal i alt, Heraf, , , Fjernvarme, , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning, , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0, 2021, 531,4, 292,0, 54,8, 95,3, 32,5, 23,9, 32,8, , andel i pct., 2021, 100,0, 55,0, 10,3, 17,9, 6,1, 4,5, 6,2, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Bygningsopgørelse 1. januar 2021, 24. marts 2021 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32667

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation