Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2101 - 2110 af 6852

    NYT: Offentligt overskud på 21,3 mia. kr. i 3. kvt. 2023

    Offentlig saldo , 21,3 mia. kr., 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 521,9 mia. kr., 3. kvt. 2023, -24,4 mia. kr., 2. kvt. 2023 til 3. kvt. 2023, Se tabel, 21. december 2023, I tredje kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 21,3 mia. kr., hvilket er 3,3 mia. kr. lavere end i andet kvartal 2023. De offentlige udgifter var samlet set på 316,3 mia. kr. i tredje kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 99,0 mia. kr. og aflønning af ansatte med 97,7 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 337,6 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Fald i den finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 24,4 mia. kr. i tredje kvartal 2023. Nettoformuen udgjorde dermed 521,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives et kursfald på 57,6 mia. kr. i statens beholdning af børsnoterede aktier. Omvendt var omvurderinger på lange gældsudstedelser samt det offentlige overskud på 21,3 mia. kr. med til at mindske faldet i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden falder, ØMU-gælden faldt med 16,3 mia. kr. til 841,6 mia. kr. i tredje kvartal 2023. ØMU-gælden udgjorde hermed 30,0 pct. af BNP ved udgangen af tredje kvartal 2023. Faldet i ØMU-gælden kan primært tilskrives statens afhændelse af skatkammerbeviser, samt kommuner og regioners nedbringelse af korte lån. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2023 er blevet opjusteret med hhv. 2,0 og 1,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til 25,7 og 24,6 mia. kr. mod 23,7 og 23,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 21,3 mia. kr., 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 521,9 mia. kr., 3. kvt. 2023, -24,4 mia. kr., 2. kvt. 2023 til 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2023, 21. december 2023 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46524

    NYT: Modtagere af handicapydelser har lavere uddannelse

    11. februar 2016, Blandt modtagere af handicapydelser har 15 pct. en erhvervsfaglig uddannelse og 6 pct. har en videregående uddannelse. Således har 21 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens dette gælder for 61 pct. af hele befolkningen. Hele 74 pct. af modtagerne af handicapydelser har kun gået i grundskole. Til sammenligning er tallet 29 pct. for hele befolkningen. Modtagerne af handicapydelser omhandler 16.301 personer fra 26 kommuner fordelt over hele landet., Nye data, Data om borgere med handicap er nye og indgår i de kommunale serviceindikatorer. De giver et overblik over de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Det nyskabende i disse data er, at ydelserne er indberettet på individniveau. Man har derfor mulighed for at få mere at vide om borgere med handicap som gruppe, bl.a. ved at koble de nye data sammen med andre data i Danmarks Statistik., Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er langt mindre end antallet af dem, der har et handicap., Der er en række begrænsninger i denne opgørelse, da kommunerne har forskellig praksis for, hvordan de klassificerer ydelser, tilbud og især målgrupper. Derudover er ydelserne opgjort på handlekommune i modsætning til betalingskommune, da det er disse, der har de relevante oplysninger. Da nogle kommuner er handlekommune for væsentligt flere af deres egne borgere, kan dette betyde store forskelle i antallet af sager pr. kommune., Socialpædagogisk støtte er den mest udbredte ydelsestype. Når det samlede antal fuldtidsydelser er steget løbende, skyldes det sandsynligvis, at kommunerne har fået flere sager registreret i systemet i forbindelse med fx revisiteringer siden indberetningens start 1. juli 2013., De offentliggjorte tal kan ses på Danmarks Statistiks nye kommunekort , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler,  , 2014, 2015,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , antal, Ydelser i alt, 22, 549, 23, 178, 23, 588, 24, 000, 24, 613, 24, 908, 24, 686, Aktivitets- og samværsydelse, 4, 085, 4, 130, 4, 156, 4, 204, 4, 271, 4, 311, 4, 331, Praktisk hjælp, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Socialpædagogisk støtte på tilbud, 910, 957, 978, 1, 005, 1, 088, 1, 121, 1, 109, Socialpædagogisk støtte, 8, 896, 9, 262, 9, 547, 9, 751, 10, 071, 10, 212, 10, 370, Afløsning, 1, 1, -, -, -, -, -, Borgerstyret personlig assistance, 354, 349, 346, 348, 364, 364, 360, Kontaktpersonordning for døvblinde, 86, 90, 91, 90, 89, 88, 93, Ledsageordning, 2, 132, 2, 218, 2, 228, 2, 276, 2, 321, 2, 363, 1 977, 1, Psykologisk behandling, 19, 23, 22, 25, 27, 30, 11, Speciallægelig behandling, 4, 3, 4, 3, 4, 2, 2, Terapi, 6, 8, 9, 8, 7, 6, 4, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 1, 959, 1, 976, 2, 001, 2, 030, 2, 044, 2, 050, 2, 063, Dagaflastning, 66, 61, 57, 57, 53, 41, 40, Længerevarende ophold, 2, 391, 2, 411, 2, 417, 2, 428, 2, 460, 2, 468, 2, 457, Midlertidigt ophold, 1, 543, 1, 591, 1, 635, 1, 667, 1, 698, 1, 733, 1, 750, Døgnaflastning, 40, 41, 41, 54, 60, 66, 66, Personlig hjælp og pleje, 57, 56, 56, 54, 54, 53, 54, Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Opgørelsen er på baggrund af indberetninger fra 26 kommuner., 1, Faldet i Ledsageordninger fra 2. kvt. 2015 til 3. kvt. 2015 skyldes, at Odense Kommune har ændret praksis., Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser tildeles personer med psykiske funktionsnedsættelser. Psykiske funktionsnedsættelser dækker over kognitive funktionsnedsættelser og sindslidelser., Omsorg for voksne med handicap september 2015, 11. februar 2016 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24037

    NYT: Offentligt overskud på 29,2 mia. kr. i 2. kvt. 2024

    Offentlig saldo , 29,2 mia. kr., 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 607,2, mia. kr., 2. kvt. 2024, +, 15,3, mia. kr., 1. kvt. 2024 til 2. kvt. 2024, Se tabel, 26. september 2024, Ændret 15. oktober 2024 kl. 09:05, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene. Tallene er rettet og markeret med rød. Anden figur er ligeledes opdateret med nye tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I andet kvartal 2024 var overskuddet på de offentlige finanser 29,2 mia. kr., hvilket er 2,0 mia. kr. lavere end i første kvartal 2024. De samlede offentlige udgifter udgjorde 340,7 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 106,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 104,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 369,9 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 607,2, mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2024. Nettoformuen er dermed steget med , 15,3, mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan tilskrives et offentligt overskud på 29,2 mia. kr. imens omvurderinger samt andre mængdemæssige ændringer af de offentliges finansielle aktiver og passiver var med til at mindske stigningen i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 9,5 mia. kr. til 949,2 mia. kr. i andet kvartal 2024. Dermed udgjorde ØMU-gælden 32,5 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2024 er blevet opjusteret med 3,8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2024 nu opgjort til 31,2 mia. kr. mod 27,4 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med 3,4 mia. kr., Offentlig saldo , 29,2 mia. kr., 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 607,2, mia. kr., 2. kvt. 2024, +, 15,3, mia. kr., 1. kvt. 2024 til 2. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2024, 26. september 2024 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48608

    NYT: Indtægterne fra moms og kildeskatter stiger

    24. september 2018, Momsprovenuet var i andet kvartal 2018 på 53,6 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. højere end i andet kvartal 2017. Stigende momsindtægter kommer fra et stigende privatforbrug, hvilket skyldes at momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi. I andet kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 111,9 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2017 steg kildeskatterne med 3,9 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til , kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, faldt samlet med 0,9 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2017. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 7,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarer til 9 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 4,0 , mia. kr. i andet kvartal 2018. Sammenlignet med andet kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 5,5 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,1 mia. kr. lavere end niveauet for andet kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Stigning i den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 21,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarede til 1,0 pct. af BNP. På trods af et overskud på den offentlige saldo på 4,0 mia. kr., steg nettogælden med 6,8 mia. kr. fra første kvartal 2018 til andet kvartal 2018. Stigningen i den offentlige nettogæld skyldes primært kursstigninger på statsobligationerne samt kursfald på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S. Kursreguleringer forværrede nettogælden med 10,8 mia. kr. i andet kvartal 2018. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 6,1 mia. kr. i andet kvartal 2018, så den udgjorde 770,0 mia. kr. svarende til 34,9 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, 24. september 2018 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26668

    NYT: Børn og unge er kommunernes største budgetpost

    16. januar 2015, I 2015 udgør kommunernes forventede udgifter til børn og unge (dvs. folkeskolen, dagtilbud til børn og unge samt børn og unge med særlige behov) 94,4 mia. kr. Det er dermed den største post på driftsbudgettet. 53,8 mia. kr. af udgifterne til børn og unge går til folkeskolen mv. I forhold til budgettet for 2014 er udgifterne til børn og unge steget med 1,3 mia. kr. I 2015 udgør udgifterne til børn og unge 28,9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter på 326,4 mia. kr. De samlede nettodriftsudgifter er steget 2,6 mia. kr. i forhold til budget 2014., Flest driftsudgifter til serviceområdet, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 326,4 mia. kr. i budgettet for 2015. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifterne (bl.a. til skoler og ældrepleje) 234,5 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 19,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne (fx førtidspensioner og kontanthjælp) løber op i 62,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 12,2 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2014 og udgør 16,5 mia. kr. i budget 2015. De fordeler sig med 1,5 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 4,2 mia. kr. til folkeskolen, 3,5 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 7,3 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen i budget 2015 udgør 25,4 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,2 mia. kr.; dermed er de omtrent på samme niveau som i 2014. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur i 2015 udgør 21,4 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 3,5 mia. kr., og er faldet med 0,4 mia. kr. i forhold til budget 2014. Tilsammen udgør de to områder 46,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2015., De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2015 budgetteret til at ligge på 15,0 mia. kr., hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter i 2014., De kommunale budgetter fordelt på regioner,  , 2015, 2014,  , Hoved-, staden, Sjælland, Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet,  , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 104, 002, 47, 783, 69, 863, 71, 339, 33, 366, 326, 353, 323, 718, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 234, 511, 230, 061, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 19, 668, 19, 576, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 107, 1, 077, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 62, 474, 63, 580, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 12, 191, 12, 952, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 500, 1, 497, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 290, 272, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 173, 149, Anlægsudgifter, netto, 6, 159, 1, 700, 3, 044, 4, 430, 1, 164, 16, 497, 17, 302, Renteudgifter, 657, 372, 457, 547, 215, 2, 248, 2, 233, Renteindtægter, 564, 167, 229, 234, 84, 1, 278, 1, 300, Afdrag på lån , 1, 385, 844, 1, 014, 1, 074, 443, 4, 761, 4, 504, Optagne lån, 660, 642, 816, 2, 566, 582, 5, 267, 4, 983, Generelle tilskud, 3, 17, 075, 13, 161, 22, 149, 19, 454, 10, 336, 82, 175, 85, 538, Udligning af moms, 17, 6, 21, 14, 3, 61, 60, Skatter, 93, 463, 36, 494, 50, 682, 54, 784, 24, 319, 259, 740, 254, 546, Finansforskydninger, netto, 4, 459, 243, 523, 365, -130, 1, 460, 1, 450, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2015 og 2014 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inklusive statsrefusion , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2015, 16. januar 2015 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18981

    NYT: Offentligt overskud på 23,3 mia. kr. i 2. kvt. 2023

    Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, 28. september 2023, I andet kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 23,3 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. lavere end i første kvartal 2023. De offentlige udgifter var samlet set på 322,0 mia. kr. i andet kvartal. De største udgiftsposter var aflønning af ansatte med 100,5 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne med 99,3 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 345,3 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 557,8 , mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2023. Nettoformuen er dermed steget med , 15,0 , mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan tilskrives et offentligt overskud på , 23,3 , mia. kr. og omvurderinger af statens beholdning af børsnoterede aktier. , Omvendt , var omvurderinger på gældsudstedelser samt andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver med til at mindske stigningen i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med , 14,5 , mia. kr. til , 857,8 , mia. kr. i andet kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden , 30,8 , pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens gældsudstedelser samt en stigning i kommunernes og regionernes kortfristede lån. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2023 er blevet opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2023 nu opgjort til 23,7 mia. kr. mod 19,5 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med 5,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2023, 28. september 2023 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46523

    NYT: Lidt flere kvinder på kvindekrisecenter i 2020

    29. september 2021, Ændret 24. november 2021 kl. 08:00, Der var desværre 47 børn for meget i opgørelsen ved offentliggørelsen. Derudover er der præciseret forskellen på denne opgørelse og Tilbudsportalen sidst i artiklen. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I løbet af 2020 boede der 2.294 kvinder på landets kvindekrisecentre. 1.838 af disse kvinder blev indskrevet i 2020. Dette er en stigning på 3 pct. i forhold til 2019, hvor der blev indskrevet 1.783 kvinder. I halvdelen af opholdene på kvindekriscentrene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 2.1, 10, børn. 1.997 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 297 kvinder og 234 børn oplevede mere end ét ophold i 2020. På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 84 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter i 2020. Hvert medbragt barn var i gennemsnit 8, 6, døgn på et kvindekrisecenter. 40 pct. af kvinderne opholdt sig 30 døgn eller mindre på kvindekrisecenter, mens tilsvarende tal var 3, 8, pct. for børnene. 121 af kvinderne og 91 af børnene havde ophold, der kun varede et døgn. Der var 66 kvinder og 5, 3, børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, 335 kvinder havde også ophold før 2020, For de 2.294 kvinder, der havde et ophold i 2020, havde 335 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter før 2020, hvor det ikke var en del af et sammenhængende forløb. Fordelt på tidligere år havde 226 af kvinderne haft ophold i 2019, 101 af kvinderne havde haft ophold i 2018 og 75 af kvinderne havde haft ophold i 2017. , Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, Halvdelen (47 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.078 kvinder, mens 46 pct. eller 1060 kvinder har dansk oprindelse. I befolkningen udgør kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund 14 pct. af alle kvinder. For 7 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 5 pct., mens 3 pct. kom fra hvert af landene Tyrkiet, Irak, Somalia og Pakistan. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2020, havde mere end halvdelen (52 pct.), eller 1.1, 05, børn en anden oprindelse end dansk., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, Størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 39 pct. eller 893 af kvinderne, der lod sig indskrive på et kvindekrisecenter, havde senest bopæl i Region Hovedstaden. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 152 eller 7 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Der er således relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. , Længden på opholdene svingede betydeligt mellem regionerne. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 109 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 54 døgn., Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 15 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover., Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2020,  , Ophold, Kvinder,  , antal, I alt, 2, 679, 2, 294, 18-24 år, 404, 342, 25-29 år, 431, 367, 30-39 år, 907, 760, 40-49 år, 526, 445, 50 år og over, 258, 227, Uoplyst alder, 153, 153, Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, Indsamling af data, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017. , Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af krisecentre i, Tilbudsportalen, . Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed ingå som flere tilbud i statistikken. For året 2020 indgår der 67 kvindekrisecentre i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarer til 64 tilbud i Tilbudsportalen., Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2020, 29. september 2021 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32775

    NYT: Flere medlemmer af lønmodtagerorganisationer

    29. maj 2017, Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2016 registreret 1.814.200 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er en stigning på 6.900 medlemmer - hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. i forhold til året før., Størst stigning hos AC, Stigningen skyldes fremgang i medlemstallet hos AC (4,2 pct.), organisationer uden for hovedorganisationerne (3,7 pct.), FTF (0,3 pct.) og Ledernes Hovedorganisation (0,3 pct.), hvorimod LO har haft et fald i medlemstallet på 1,9 pct. i forhold til det foregående år., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december,  , 2015, 2016,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 807, 343, 51,1, 1, 814, 225, 51,3, LO, 822, 281, 49,7, 806, 500, 49,6, FTF, 344, 139, 69,2, 345, 371, 69,0, AC, 216, 966, 47,4, 226, 047, 48,9, Ledernes Hovedorganisation, 101, 616, 30,0, 101, 865, 30,5, Uden for hovedorganisationerne, 322, 341, 44,7, 334, 442, 44,7, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Uændret andel kvindelige medlemmer, 31. december 2016 udgjorde kvinder 51,3 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en lille stigning fra året før. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,0 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2016 var kvinder. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2016, 29. maj 2017 - Nr. 221, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24096

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation