Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2081 - 2090 af 6852

NYT: 4,7 mia. kr. mere til ældre og førtidspensioner

23. januar 2020, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 13,1 mia. kr. fra 2019. Kommunernes udgifter til sociale opgaver er budgetteret til i alt 205,9 mia. kr., hvilket er en forøgelse på 7,8 mia. kr. Blandt de sociale opgaver er ældreområdet den største udgiftspost og stiger med 2,4 mia. kr., mens udgifterne til voksne med særlige behov stiger med 1,8 mia. kr. Førtidspensioner og personlige tillæg tilføres 2,3 mia. kr. mere end 2019, mens det reducerede budget til kontante ydelser bl.a. skyldes et fald i udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp på 1,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Reduceret budget på velfærdsområder i nogle kommuner, 41 kommuner har budgetteret med lavere udgifter på specifikke sociale opgaver i deres budget for 2020 sammenlignet med 2019. Selvom kommunerne samlet set budgetterer med 2,4 mia. kr. yderligere til ældreområdet, er der otte kommuner, som reducerer deres budget til området. Den største reduktion foretages af Aarhus med 88 mio. kr. Aarhus har til gengæld budgetteret med stigende udgifter til voksne med særlige behov, mens ni kommuner har reduceret deres budget hertil, heriblandt Faxe og København. Aarhus, Odense, København og Esbjerg prioriterer flere ressourcer til børn og unge med særlige behov, mens hele 21 kommuner reducerer deres budget til området. Dagtilbud mv. til børn og unge budgetteres lavere i 11 kommuner, herunder i flere kommuner i hovedstadsområdet, bl.a. Gentofte, Roskilde og Lyngby-Taarbæk. Reduktionerne siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt modtagerne vil opleve forringet service. Ændringer i budgetterede udgifter kan også afspejle fx færre børn, ældre eller personer med særlige behov. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Nettodriftsudgifter på 1 mia. kr. om dagen, Kommunernes nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. fremkommer ved at fraregne driftsindtægter og statsrefusion fra kommunernes bruttoudgifter. De samlede nettodriftsudgifter stiger med 3,7 pct. Kommunernes anlægsudgifter (netto) stiger med 1 mia. kr. til 16,2 mia. kr. Den største anlægspost er folkeskoler, der i 2020 er budgetteret til 3,3 mia. kr., Kommunernes budgetter, , 2019, 2020, Ændring, Ændring i pct., , mia. kr., , Bruttodriftsudgifter (1), 432,9, 445,4, 12,5, 2,9, Driftsindtægter i alt (2), 56,3, 56,1, -0,2, -0,3, Statsrefusion i alt (3), 24,0, 23,6, -0,4, -1,6, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 352,6, 365,7, 13,1, 3,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 198,0, 205,9, 7,8, 3,9, Bruttoanlægsudgifter (5), 20,3, 21,1, 0,9, 4,3, Anlægsindtægter (6), 5,1, 4,9, -0,1, -2,7, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 15,2, 16,2, 1,0, 6,7, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, . , Kommunale og regionale budgetter 2020, 23. januar 2020 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30210

NYT: Kommuner forventer 59.898 kr. i udgifter pr. borger

16. januar 2018, På landsplan budgetterer kommunerne med nettodriftsudgifter på 59.898 kr. pr. indbygger. Udgifterne pr. indbygger varierer på tværs af kommunerne. Udgifterne er med mere end 75.000 kr. pr. indbygger højest i Læsø, Lolland, Brøndby og Albertslund, mens de er lavest i Frederiksberg, Gentofte og Favrskov med under 54.000 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommuner med højeste og laveste budgetterede nettodriftsudgifter pr. indbygger. 2018, Højeste udgifter, , Laveste udgifter, hele kr., Læsø, 95.525, , Frederiksberg, 52.559, Lolland, 79.237, , Gentofte, 53.724, Brøndby, 75.599, , Favrskov, 53.869, Albertslund, 75.404, , Allerød, 54.154, Langeland, 74.481, , Vejle, 54.277, Samsø, 74.435, , Egedal, 54.364, Ishøj, 73.451, , Skanderborg, 54.459, Ballerup, 72.417, , Solrød, 54.491, Ærø, 71.933, , Rebild, 54.699, Bornholm, 69.225, , Hørsholm, 54.714, Stigende nettodrifts- og serviceudgifter og faldende anlægsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 346,1 mia. kr. i budgetterne for 2018. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Det er en stigning på 5,7 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017. Serviceudgifterne, som er udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion (fx til daginstitutioner, folkeskoler, udsatte børn og voksne med særlige behov samt ældre), er en del af nettodriftsudgifterne og udgør 246,1 mia. kr., Nettoanlægsudgifterne falder med 0,2 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017 og udgør i alt 14,0 mia. kr. i kommunernes budgetter for 2018., Kommunernes budgetter, , 2015, 2016, 2017, 2018, , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 412.853, 419.260, 423.315, 427.982, Driftsindtægter i alt (2), 56.819, 55.395, 55.626, 55.914, Statsrefusion i alt (3), 29.681, 27.198, 27.232, 25.940, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 326.353, 336.666, 340.457, 346.127, Heraf serviceudgifter, 234.511, 237.236, 241.909, 246.094, Bruttoanlægsudgifter (5), 20.288, 19.043, 18.486, 19.109, Anlægsindtægter (6), 3.791, 4.052, 4.262, 5.088, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16.497, 14.991, 14.224, 14.021, Renter, -970, -700, -419, -295, Finansforskydninger, 1.457, 559, 1.412, -4, Afdrag på lån, -4.761, -5.040, -5.249, -6.228, Finansiering, 347.120, 356.836, 358.937, 366.678, Anm.: Finansiering indeholder registrering af lånoptagelse, generelle tilskud fra staten, de mellemkommunale udligningsordninger samt skatter (se mere i , Budget- og Regnskabssystem for kommuner, )., Ældreudgifter udgør stor del af budgettet, Nettodriftsudgifterne til , tilbud til ældre, , som i 2018 for første gang ikke længere opgøres sammen med udgifterne til personer med handicap, udgør 42,6 mia. kr. i budgettet. Udgifterne til personer med handicap opgøres for 2018 som del af , tilbud til voksne med særlige behov, , som i budgetterne for 2018 udgør 30,1 mia. kr. i nettodriftsudgifter., Stigende driftsudgifter i regionerne, Alle fem regioner har for 2018 budgetteret med stigende driftsudgifter i forhold til budgetterne for 2017. De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for regionerne udgør 115,3 mia. kr. , Kommunale og regionale budgetter 2018, 16. januar 2018 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26273

NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

NYT: Antallet af udsatte børn og unge er steget

5. december 2018, Der var 31. december 2017 registreret 53.066 udsatte børn og unge, som modtog mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det er en stigning på 3,0 pct. sammenlignet med 2016. Antallet af børn og unge, som modtog støtte i 2017, svarer til 3,5 pct. af alle 0-22 årige i Danmark. Stigningen fra 2016 til 2017 forårsages af flere forebyggende foranstaltninger og et mindre fald i antallet af anbringelser. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 4,7 pct., mens de personrettede er steget med 1,7 pct. Antallet af anbragte børn er faldet med 1,1 pct., 33.200 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 33.258 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte indeholder alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2017 er såkaldt "familiebehandling" den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge. "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. Det er vigtigt at bemærke, at alle foranstaltninger registreres på det enkelte barn eller ung. Har en familie fem børn, hvoraf de to er udsatte, så vil familiebehandlingen registreres på disse to. Der er således flere børn og unge, der modtager familierettet støtte, end der er familier., Især 0-5-årige får familierettet støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte cirka 89 pct., for de 6-11-årige er det 77 pct., og for de 12-17-årige udgør de 65 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 37 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Andelen af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget jævnt siden 2014 med lidt mere end 2.200 børn. Der var i alt 4.786 unge i 2014 der modtog hjælp pr. 31. december, mens der var 7.020 pr. 31. december 2017. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge for alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Fald i andelen af anbragte unge 18-22-årige, Andelen af de anbragte børn har de sidste år været faldende, fra 14.375 i 2014 til 13.960 i 2017. Det skyldes især et fald på 9,0 pct. blandt unge på 18 år og derover, anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2017 i forhold til 2014., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december, , 2014, 2015, 2016, 2017, , pct., Andel af børn og unge i Danmark registreret som udsat, 2,9, 3,2, 3,3, 3,5, , antal personer, Udsatte børn og unge i alt, netto, 45, 396, 48, 949, 51, 542, 53, 066, Forebyggende foranstaltninger i alt, netto, 36, 587, 40, 615, 43, 588, 45, 226, Forebyggende personrettet i alt, netto, 16, 182, 17, 152, 17, 494, 17, 776, 0-5-årige, 839, 838, 766, 699, 6-11-årige, 3, 639, 3, 624, 3, 603, 3, 528, 12-17-årige, 7, 691, 8, 199, 8, 299, 8, 715, 18 år og derover, 4, 012, 4, 489, 4, 824, 4, 831, Uoplyst alder, 1, 2, 2, 3, Forebyggende familierettet i alt, netto , 25, 052, 28, 661, 31, 558, 33, 258, 0-5-årige, 4, 131, 4, 562, 4, 903, 5, 117, 6-11-årige, 7, 786, 9, 106, 10, 173, 10, 553, 12-17-årige, 12, 056, 13, 392, 14, 293, 14, 780, 18 år og derover, 1, 075, 1, 600, 2, 184, 2, 805, Uoplyst alder, 4, 1, 5, 3, Anbragte i alt, netto , 14, 375, 14, 188, 14, 111, 13, 960, 0-5-årige, 1, 612, 1, 557, 1, 548, 1, 548, 6-11-årige, 3, 250, 3, 291, 3, 344, 3, 342, 12-17-årige, 7, 183, 7, 040, 7, 059, 6, 944, 18 år og derover, 2, 327, 2, 296, 2, 155, 2, 118, Uoplyst alder, 3, 4, 5, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2017 forebyggende foranstaltninger, 5. december 2018 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2019, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31426

NYT: Stort offentligt overskud i tredje kvartal

21. december 2021, I tredje kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 16,2 mia. kr., hvilket er det største kvartalsvise offentlige overskud siden COVID-19-pandemiens start. Det er en forbedring på 5,3 mia. kr. i forhold til andet kvartal. Stigningen skyldes bl.a. et fald i de offentlige udgifter til COVID-19-test og hjælpepakker som følge af lave smittetal, udfasning af restriktioner og genåbningen af Danmark. Mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne udgjorde hhv. 14,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. i første og andet kvartal, var udgifterne faldet til 0,6 mia. kr. i tredje kvartal. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 5,5 pct. af de samlede subsidier på 10,3 mia. kr. Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. Det er en opjustering på hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af skønnet for selskabsskatten. Således er det samlede offentlige overskud for de tre første kvartaler af 2021 nu opgjort til 32,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I tredje kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,1 mia. kr. Således har der været udgifter til de samlede ordninger til de danske minkavlere for i alt 1,9 mia. kr. i de første tre kvartaler i 2021. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes i de kommende år at blive mellem 15,8 - 18,8 mia. kr., Skatteprovenuet faldt i tredje kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 287,0 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 1,1 mia. kr. ift. andet kvartal 2021. Faldet skyldes bl.a. et bortfald af de ekstraordinære skatteindtægter fra udbetalingen af de indefrosne feriemidler. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler var i første og andet kvartal på hhv. 8,1 og 3,8 mia. kr. og indgår i beregningen af kildeskatterne. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, Stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 10,2 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Stigningen i nettoformuen fra 224,4 mia. kr. til 234,7 mia. kr. kan hovedsageligt tilskrives det store offentlige overskud på 16,2 mia. kr. Derimod blev nettoformuen 8,5 mia. kr. mindre som følge af kursfald i statens aktiebeholdninger i Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S på hhv. 5,7 mia. kr. og 2,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er blevet opjusteret med hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. mod hhv. 1,8 og 3,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af selskabsskatten med 6,0 mia. kr., samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skatten) på 1,5 mia. kr. for både første og andet kvartal. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første og andet kvartal er ligeledes opjusteret med hhv. 3,8 og 0,7 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Derudover er udgifterne til minkerstatnings- og kompensationsordninger også opjusteret siden sidste offentliggørelse med hhv. 0,5 og 0,9 mia. kr. for første og andet kvartal., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen 17. december 2021., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2021, 21. december 2021 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33226

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

9. december 2019, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december, , 2015, 2016, 2017, 2018, , pct., Andel af børn og unge i, , , , , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4, , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34764

NYT: Offentligt overskud trods COVID-19

28. september 2021, I andet kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 3,3 mia. kr. Overskuddet er fremkommet på trods af restriktioner, den delvise nedlukning af samfundet og de omfattende udgifter til test, vaccinationer og værnemidler som følge af COVID-19. Den offentlige saldo er derudover påvirket af to ekstraordinære effekter: Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 3,9 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 4,5 mia. kr. Dermed udgjorde COVID-19-hjælpepakkerne 30,7 pct. af de samlede subsidier på 14,6 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I andet kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,3 mia. kr. Således har der været udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere for samlet 0,4 mia. kr. i første halvår 2021. De samlede udgifter til erstatningsordningen til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2021 med 0,7 mia. kr. til 5,2 mia. kr. Udgifterne til sygedagpenge og kontanthjælp faldt ligeledes med 0,3 mia. kr. og 0,2 mia. kr. til hhv. 4,0 mia. kr. og 3,2 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 1,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr., hvilket er 8,6 pct. lavere end i første kvartal 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Nedgang i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 38,6 mia. kr. i andet kvartal 2021. Formuen faldt fra 246,8 mia. kr. til 208,2 mia. kr. Nedgangen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 29,0 mia. kr. Efter den rekordhøje stigning i nettoformuen i fjerde kvartal 2020 lå den på 262,6 mia. kr. i starten af 2021. Det giver et samlet fald i den offentlige finansielle nettoformue på 54,4 mia. kr. i første halvdel af 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2021 er blevet opjusteret med 3,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er saldoen i første kvartal 2021 nu opgjort til et overskud på 1,8 mia. kr. mod et underskud på 1,6 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 2,4 mia. kr. samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) på 4,6 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal 2021 er ligeledes opjusteret med 4,1 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Ekstraordinær revision af de offentlige finanser i 2020, De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til COVID-19-krisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet i notatet: , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2021, 28. september 2021 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33225

NYT: COVID-19 giver stort offentligt underskud

28. september 2020, Underskuddet på den offentlige saldo var i andet kvartal 2020 på 18,8 mia. kr. Det svarer til et fald på 49,8 mia. kr. i forhold til samme kvartal 2019. Udviklingen skyldes hovedsagelig en stigning i udgifter til subsidier på 16,3 mia. kr., hvoraf 16,0 mia. kr. udgjorde udgifter til COVID-19 hjælpepakker. Desuden var der et fald i skatteindtægter på 19,6 mia. kr. og en stigning i udgifter til indkomstoverførsler på 5,4 mia. kr. For første halvår 2020 var underskuddet på den offentlige saldo 20,1 mia. kr., hvormed saldoen var 75,7 mia. kr. lavere end i første halvår 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Skatteindtægterne faldt i andet kvartal, Når der korrigeres for sæsonkorrektion, var der i andet kvartal skatteindtægter på 252,4 mia. kr. Det svarer til et fald på 8,1 mia. kr. i forhold til første kvartal. De væsentligste årsager til faldet skyldes lavere indtægter fra selskabsskat og moms. Selskabsskatten faldt i perioden med 3,2 mia. kr. til 11,3 mia. kr. Momsen faldt med 3,3 mia. kr. til 50,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Stor stigning i udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge steg i andet kvartal med 1,9 mia. kr. svarende til en stigning på 42,3 procent i forhold til første kvartal. Udgifter til kontanthjælp steg i samme periode med 0,1 mia. kr. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 10,0 mia. kr. i andet kvartal 2020, hvilket svarer til 10,2 pct. af de samlede sociale indkomstoverførsler til husholdningerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Lille fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 5,3 mia. kr. i andet kvartal 2020. Nettoformuen udgjorde således 125,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan primært tilskrives underskuddet på den offentlige saldo på 18,8 mia. kr. samt positive omvurderinger af passiverne for 4,5 mia. kr. Faldet i nettoformuen blev afbødet af store kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S på 19,8 mia. kr. Dermed er den finansielle nettoformue stadig forholdsvis upåvirket af COVID-19-krisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Revisioner, Underskuddet på den offentlige saldo i første kvartal 2020 er opjusteret med 0,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Bag justeringen ligger en række ændringer, som har både positiv og negativ effekt på saldoen. Udgifter til subsidier er opjusteret med 3,3 mia. kr. På indtægtssiden giver Skatteministeriets opjustering af årsskønnet for PAL-skatten anledning til en opjustering af saldoen med 3,3 mia. kr. Tallene for den offentlige finansielle nettoformue er revideret for perioden 2017-2020 som led i et større samarbejdsprojekt med Danmarks Nationalbank om de samlede finansielle konti for Danmark. Der redegøres nærmere herfor i tilknytning til , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:370, om Sektorregnskaber, der udkommer 30. september 2020., Opgørelse af COVID19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19 hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Hjælpepakkerne er periodiseret ud fra antallet af kalenderdage i perioden, der kan søges hjælp for. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for første og andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling. , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2020, 28. september 2020 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31227

NYT: Offentligt overskud på 19,5 mia. kr. i 1. kvt 2023

Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, 28. juni 2023, I første kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 19,5 mia. kr., hvilket er 0,8 mia. kr. lavere end i fjerde kvartal 2022. De offentlige udgifter udgjorde 316,7 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 106,3 mia. kr. og aflønning af ansatte med 97,6 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 336,2 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue fortsætter med at stige, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 18,9 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde nettoformuen 529,4 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 19,5 mia. kr. og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver, hvorimod et kursfald på 9,2 mia. kr. i statens beholdning af børsnoterede aktier medvirkede til at mindske stigningen. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 95,1 mia. kr. i løbet af det sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden faldt med 1,1 mia. kr. til 840,5 mia. kr. i første kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden 30,5 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2023. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en nedbringelse af kommunernes og regionernes kortsigtede lån på 8,2 mia. kr., hvorimod en stigning i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske faldet i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2022 er blevet opjusteret med 1,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2022 nu opgjort til 20,3 mia. kr. mod 19,0 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter med 1,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 19,5 mia. kr., 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 529,4 mia. kr. , 1. kvt. 2023, +18,9 mia. kr., 4. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2023, 28. juni 2023 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45278

NYT: Lille offentligt underskud trods COVID-19

29. juni 2021, Underskuddet på den offentlige saldo var i første kvartal 2021 kun 1,6 mia. kr. på trods af de omfattende restriktioner og den delvise nedlukning af samfundet som følge af COVID-19-pandemien. Den offentlige saldo er påvirket af to ekstraordinære effekter i første kvartal 2021. Beskatningen af udbetalingen af de indefrosne feriepenge forøger skatteprovenuet med 9,2 mia. kr., mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne var 7,0 mia. kr. Dermed udgør COVID-19-hjælpepakkerne 44 pct. af de samlede subsidier på 15,9 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF3k, Skatteprovenuet faldt i første kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 270 mia. kr. i første kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 26,3 mia. kr. ift. fjerde kvartal 2020, hvor skatteindtægterne dog var ekstraordinært høje. De væsentligste årsager til faldet i første kvartal skyldes lavere indtægter fra beskatningen af de udbetalte feriemidler, et lavere skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skat) samt lavere momsindtægter. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler faldt fra 20,4 mia. kr. til 9,2 mia. kr. Skatteministeriets skøn for PAL-skatten faldt fra 12,0 mia. kr. til 2,8 mia. kr. mens momsindtægterne faldt fra 61,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF12K, ., Fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 22,8 mia. kr. i første kvartal 2021. Nettoformuen udgjorde således 239,1 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt et stort kursfald i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S på 47,1 mia. kr. Omvendt førte stigende renter på statsobligationer til et fald i markedsværdien af statens obligationsgæld. Kursfaldet på statsobligationerne forøgede den finansielle nettoformue med 24,5 mia. kr. i årets første kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF22, ., Revisioner, Den offentlige saldo i fjerde kvartal 2020 er blevet opjusteret med 7,4 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er underskuddet i fjerde kvartal 2020 nu opgjort til 12,4 mia. kr. mod 19,7 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af skatteindtægterne fra udbetalingen af de indefrosne feriepenge på 2,6 mia. kr. samt en opjustering af momsindtægterne på 5,8 mia. kr. Udgifterne er næsten uændrede ift. seneste offentliggørelse., Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for første kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen den 30. september 2021., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021, 29. juni 2021 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31972

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation