Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2071 - 2080 af 6852

      NYT: Børn og unge er kommunernes største budgetpost

      15. januar 2016, I 2016 udgør kommunernes forventede udgifter til børn og unge 94,1 mia. kr. Det svarer til 27,9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter på 336,7 mia. kr. og er dermed den største post på driftsbudgettet. Udgifter til børn og unge inkluderer folkeskolen, dagtilbud til børn og unge samt børn og unge med særlige behov. I forhold til budgettet for 2015 er udgifterne til børn og unge faldet med 0,3 mia. kr., mens overførselsindkomster er steget med 7,2 mia. kr. De samlede nettodriftsudgifter er steget 10,3 mia. kr. i forhold til budget 2015., Flest driftsudgifter til serviceområdet, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 336,7 mia. kr. i budgettet for 2016. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifter til bl.a. skoler og ældrepleje 237,2 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 20,4 mia. kr. Indkomstoverførslerne, herunder førtidspensioner og kontanthjælp, udgør 69,7 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 12,0 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 1,5 mia. kr. i forhold til budget 2015 og udgør 15,0 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,4 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,2 mia. kr. til folkeskolen, 3,7 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,6 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen udgør 21,3 pct. af det samlede nettoanlægsbudget i budget 2016, svarende til 3,2 mia. kr. Dermed er nettoanlægsudgifterne faldet med 1,0 mia. kr. i forhold til sidste år. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 25,0 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 3,7 mia. kr., og er steget med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Tilsammen udgør de to områder 46,3 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2016. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2016 budgetteret til at ligge på 13,6 mia. kr., hvilket er et fald på 1,4 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter sidste år., De kommunale budgetter fordelt på regioner,  , 2016, 2015,  , Hoved-, staden, Sjælland, Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet,  , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 107, 003, 49, 299, 71, 918, 73, 800, 34, 647, 336, 666, 326, 353, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 237, 236, 234, 511, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 20, 404, 19, 668, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 159, 1, 107, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 69, 683, 62, 471, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 11, 982, 12, 191, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 482, 1, 497, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 273, 290, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 271, 173, Anlægsudgifter, netto, 5, 955, 1, 465, 2, 976, 3, 525, 1, 070, 14, 991, 16, 497, Renteudgifter, 541, 316, 396, 470, 193, 1, 916, 2, 248, Renteindtægter, 510, 164, 235, 230, 78, 1, 216, 1, 278, Afdrag på lån , 1, 317, 920, 1, 127, 1, 183, 492, 5, 040, 4, 761, Optagne lån, 1, 207, 565, 684, 1, 554, 538, 4, 548, 5, 267, Generelle tilskud, 3, 17, 045, 13, 760, 22, 930, 20, 070, 10, 905, 84, 711, 82, 175, Udligning af moms, 35, 6, 19, 11, 2, 74, 61, Skatter, 96, 762, 37, 407, 51, 921, 56, 561, 24, 999, 267, 650, 259, 740, Finansforskydninger, netto, 4, -671, 109, 665, 573, -116, 559, 1, 457, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2016 og 2015 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inklusive statsrefusion. , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2016, 15. januar 2016 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20877

      NYT: Offentligt underskud øger nettogæld

      24. juni 2016, I første kvartal 2016 var det offentlige underskud på 17,5 mia. kr. Underskuddet er sammen med kursstigninger på statsobligationerne hovedårsagen til, at den offentlige finansielle nettogæld steg med 42,6 mia. kr., så den ultimo marts udgjorde 155,9 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 2005. De ekstraordinære skatteindtægter som følge af omlægning af pensionsordninger ophørte ved udgangen af 2015 og forbedrer dermed ikke længere den offentlige saldo. Samlet set har de ekstraordinære indtægter bidraget med 121,1 mia. kr., hvilket i gennemsnit svarer til 10,1 mia. kr. pr. kvartal i perioden 2013-2015., Den offentlige saldo bestemmer den langsigtede udvikling i nettogælden, Den finansielle nettogæld/-formue påvirkes af den offentlige saldo, kurseffekter og andre ændringer. Nedenstående figur illustrerer den akkumulerede effekt af hhv. den offentlige saldo og kurseffekter (inklusive andre ændringer, som er relativt sjældne) fra nettogælden i 2007 blev vendt til en nettoformue - dvs. hvor de offentlige finansielle aktiver lå på samme niveau som de finansielle passiver., Som det fremgår af figuren, bestemmes udviklingen i den finansielle nettogæld/-formue i perioden af de offentlige over- eller underskud (den offentlige saldo). Kurseffekterne har i flere kvartaler stor effekt på den kortsigtede ændring i nettogælden/-formuen, men effekterne heraf udlignes over tid., En længere periode med offentlige underskud fra 2009 til 2013 afspejles i et fald i den akkumulerede offentlige saldo og dermed en reduktion af nettoformuen, som var opbygget i de foregående år. I 2011 blev nettoformuen afløst af en nettogæld, som steg frem til 2013. Fremrykning af skatteindtægterne fra pensionsomlægningerne mindskede kortvarigt nettogælden. Underskud i 2015 og 2016 har siden øget nettogælden, som ved udgangen af første kvartal 2016 lå på det højeste niveau siden 2005., Nøgletal, I første kvartal 2016 svarede det offentlige underskud til 3,6 pct. af BNP. Det skyldes særligt et fald i de offentlige indtægter på 20,3 mia. kr. i forhold til fjerde kvartal 2015. Den finansielle nettogæld steg til 7,7 pct. af BNP som følge af underskuddet samt kursstigninger på statsobligationer, , som udgør hovedparten af de offentlige passiver, ., ØMU-gælden, som er en bruttogældsopgørelse, faldt med 10 mia. kr. i første kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. Årsagen til, at ØMU-gælden faldt, samtidig med at nettogælden steg, var først og fremmest, at ØMU-gælden opgøres i nominel værdi, dvs. eksklusive kurseffekter, og dermed ikke som nettogælden er påvirket af kursstigninger på statsobligationer., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -5,0, -6,5, -2,9, -17,5,  , -1,0, -1,3, -0,6, -3,6, Udgifter, 274,1, 272,0, 281,2, 275,5,  , 54,5, 55,3, 55,7, 56,9, Indtægter, 269,1, 265,5, 278,3, 258,0,  , 53,5, 53,9, 55,1, 53,3, Finansiel nettogæld, 89,6, 112,4, 113,4, 155,9,  , 4,5, 5,7, 5,7, 7,7, Finansielle passiver, 1, 087,0, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 074,6,  , 54,7, 54,7, 54,2, 53,2, Finansielle aktiver, 997,3, 974,5, 962,9, 918,7,  , 50,2, 49,1, 48,5, 45,5, ØMU-gæld , 838,7, 826,6, 801,8, 791,8,  , 42,2, 41,6, 40,4, 39,2, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - maj 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, 24. juni 2016 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26659

      NYT: Danmarks ØMU-gæld falder for fjerde år i træk

      5. april 2019, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2018 ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 757,4 mia. kr. ved udgangen af 2018, svarende til 34,1 pct. af BNP. Ved udgangen af 2017 udgjorde ØMU-gælden 35,5 pct. af BNP. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld. ØMU-gælden er faldet hvert år siden 2014, hvor den udgjorde 44,3 pct. af BNP. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 0,5 pct. af BNP, I 2018 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 11,3 mia. kr. svarende til 0,5, pct. af BNP. I 2017 var der et overskud på ØMU-saldoen, svarende til 1,4 pct. af BNP. Dermed var overskuddet i 2018 0,9 procentpoint mindre end i 2017, hvilket især skyldes, at , statens indtægter fra pensionsafkastskatten faldt fra 32,3 mia. kr. i 2017 til 12,5 mia. kr. i 2018. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,8, 37,2, 35,5, 34,1, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,3, -0,1, 1,4, 0,5,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,9, 781,2, 772,9, 757,4, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -27,1, -1,5, 31,6, 11,3, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2018 en værdi på i alt 211,1 , mia. kr., svarende til 9,5, pct. af BNP, i 2018., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for de statslige fondes beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for deres beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2018 udgjorde 1,7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde 111,7 mia. kr. ved udgangen af 2018., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde 97,7 mia. kr. ultimo 2018. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. , Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for samtlige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 26. april 2019, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version), 5. april 2019 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27989

      NYT: Største offentlige kvartalsoverskud i 11 år

      24. september 2019, Overskuddet på den offentlige saldo var 17,2 mia. i andet kvartal 2019, hvilket er det største kvartalsvise overskud i 11 år. Det samlede overskud i første halvår 2019 var på 29,4 mia. kr. Forklaringen på det store overskud skyldes i høj grad Skatteministeriets beregning af indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten). Beregningen er 17,6 mia. kr. højere for første halvår 2019 end beløbet for samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Opjusteret overskud for første kvartal, Saldoen for første kvartal 2019 er opjusteret med samlet set 5,0 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især ændrede forventninger til indtægter fra PAL-skatten og selskabsskatten. Skatteministeriets beregning af PAL-skatten er foretaget på baggrund af forventningerne til udviklingen på de finansielle markeder. , Også stor stigning i den finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 19,9 mia. kr. i løbet af andet kvartal 2019, og den udgjorde 50,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo. Omvurderinger af de finansielle aktiver og passiver står for den resterende stigning på 2,7 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Stigning i kildeskatter og momsindtægter, Det offentlige kvartalsregnskab viste et sæsonkorrigeret momsprovenu på 55,0 mia. kr. i andet kvartal 2019. Det svarer til en stigning på 0,8 mia. kr. i forhold til første kvartal 2019. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I andet kvartal 2019 udgjorde kildeskatterne 110,8 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med første kvartal 2019 steg kildeskatterne med 0,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2019, 24. september 2019 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29047

      NYT: Fortsat fald i den offentlige finansielle nettogæld

      23. marts 2018, Nettogælden har været faldende siden første kvartal 2016, hvor den er faldet fra 6,4 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP. I fjerde kvartal 2017 faldt den offentlige finansielle nettogæld med 3,8 mia. kr., så den udgjorde 27,3 mia. kr. Faldet i nettogælden skyldes primært et overskud på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017. Kursreguleringer på de offentlige finansielle aktiver og passiver trækker dog i modsat retning med 2,5 mia. kr. Kursreguleringerne skyldes primært kursfald på statens børsnoterede selskaber, der ikke opvejes af kursfaldet på statsobligationerne i fjerde kvartal 2017. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Kursreguleringer og overskud på saldoen bidrager til stort fald i nettogælden, Fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017 er den offentlige finansielle nettogæld faldet med 50,6 mia. kr. Et stort overskud på de offentlige finanser bidrog i perioden med 21,5 mia. kr. til faldet i den finansielle nettogæld, mens positive kursreguleringer på 29,1 mia. kr. var årsagen til resten af faldet. Det positive bidrag fra kursreguleringerne skyldes hovedsageligt kursfald på statsobligationerne på 16,0 mia. kr. og kursstigninger på statens børsnoterede selskaber på 12,4 mia. kr. Her bidrog Ørsted (tidligere DONG Energy) og SAS Danmark med hhv. 15,2 mia. kr. og 0,2 mia. kr., mens staten samlet tabte 3,1 mia. kr. på Københavns Lufthavne og Vestjysk Bank. , Overskud på den offentlige saldo, Overskuddet på de offentlige finanser på 6,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2017 er forøget med 0,9 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal i 2016., Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viser et momsprovenu på 54,6 mia. kr. i fjerde kvartal 2017, hvilket er 1,8 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2016. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I fjerde kvartal 2017 udgjorde kildeskatterne 104,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2016, steg kildeskatterne med 3,4 mia. kr.  , ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 3,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgør 780,9 mia. kr. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. 5. april offentliggør Danmarks Statistik en detaljeret opgørelse af ØMU-gæld og ØMU-saldo., Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2017, 23. marts 2018 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26666

      NYT: Folkepensionens andel af de sociale udgifter stiger

      25. juni 2018, Udgifterne til folkepension steg med 1,2 mia. kr. i første kvartal 2018 set i forhold til første kvartal 2017. De samlede sociale udgifter var i samme periode steget med 1,0 mia. kr. Sammenlignes første kvartal 2018 med første kvartal 2013 udgjorde folkepensionens andel af de samlede sociale udgifter 40 pct. i 2018 mod 35 pct. i 2013., Statens momsindtægter stiger, Det offentlige kvartalsregnskab viste et momsprovenu på 49,6 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket var 1,5 mia. kr. højere end i første kvartal 2017. Momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi, og et stigende privatforbrug betyder stigende momsindtægter for staten. I første kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 104,0 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten. Sammenlignet med samme kvartal i 2017, steg kildeskatterne med 2,0 mia. kr.  , Underskud på den offentlige saldo, Der var et underskud på de offentlige finanser på , 6,3 , mia. kr. i første kvartal 2018. Sammenlignet med første kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 9,4 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten var 6,8 mia. kr. lavere end niveauet for første kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 16,3 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket svarede til 0,7 pct. af BNP. Nettogælden faldt med 6,7 mia. kr. fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018. Nedbringelsen af nettogælden skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S samt kursfald på statsobligationerne. Kursreguleringer forbedrede nettogælden med samlet 13,1 mia. kr. i første kvartal 2018, hvilket mere end opvejede underskuddet på de offentlige finanser. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 1,6 mia. kr. i første kvartal 2018, så den udgjorde 776,6 mia. kr. svarende til 35,1 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2018, 25. juni 2018 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26667

      NYT: 4,7 mia. kr. mere til ældre og førtidspensioner

      23. januar 2020, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 13,1 mia. kr. fra 2019. Kommunernes udgifter til sociale opgaver er budgetteret til i alt 205,9 mia. kr., hvilket er en forøgelse på 7,8 mia. kr. Blandt de sociale opgaver er ældreområdet den største udgiftspost og stiger med 2,4 mia. kr., mens udgifterne til voksne med særlige behov stiger med 1,8 mia. kr. Førtidspensioner og personlige tillæg tilføres 2,3 mia. kr. mere end 2019, mens det reducerede budget til kontante ydelser bl.a. skyldes et fald i udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp på 1,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Reduceret budget på velfærdsområder i nogle kommuner, 41 kommuner har budgetteret med lavere udgifter på specifikke sociale opgaver i deres budget for 2020 sammenlignet med 2019. Selvom kommunerne samlet set budgetterer med 2,4 mia. kr. yderligere til ældreområdet, er der otte kommuner, som reducerer deres budget til området. Den største reduktion foretages af Aarhus med 88 mio. kr. Aarhus har til gengæld budgetteret med stigende udgifter til voksne med særlige behov, mens ni kommuner har reduceret deres budget hertil, heriblandt Faxe og København. Aarhus, Odense, København og Esbjerg prioriterer flere ressourcer til børn og unge med særlige behov, mens hele 21 kommuner reducerer deres budget til området. Dagtilbud mv. til børn og unge budgetteres lavere i 11 kommuner, herunder i flere kommuner i hovedstadsområdet, bl.a. Gentofte, Roskilde og Lyngby-Taarbæk. Reduktionerne siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt modtagerne vil opleve forringet service. Ændringer i budgetterede udgifter kan også afspejle fx færre børn, ældre eller personer med særlige behov. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, ., Nettodriftsudgifter på 1 mia. kr. om dagen, Kommunernes nettodriftsudgifter på 365,7 mia. kr. fremkommer ved at fraregne driftsindtægter og statsrefusion fra kommunernes bruttoudgifter. De samlede nettodriftsudgifter stiger med 3,7 pct. Kommunernes anlægsudgifter (netto) stiger med 1 mia. kr. til 16,2 mia. kr. Den største anlægspost er folkeskoler, der i 2020 er budgetteret til 3,3 mia. kr., Kommunernes budgetter,  , 2019, 2020, Ændring, Ændring i pct.,  , mia. kr.,  , Bruttodriftsudgifter (1), 432,9, 445,4, 12,5, 2,9, Driftsindtægter i alt (2), 56,3, 56,1, -0,2, -0,3, Statsrefusion i alt (3), 24,0, 23,6, -0,4, -1,6, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 352,6, 365,7, 13,1, 3,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 198,0, 205,9, 7,8, 3,9, Bruttoanlægsudgifter (5), 20,3, 21,1, 0,9, 4,3, Anlægsindtægter (6), 5,1, 4,9, -0,1, -2,7, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 15,2, 16,2, 1,0, 6,7, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, . , Kommunale og regionale budgetter 2020, 23. januar 2020 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30210

      NYT: Kommuner forventer 59.898 kr. i udgifter pr. borger

      16. januar 2018, På landsplan budgetterer kommunerne med nettodriftsudgifter på 59.898 kr. pr. indbygger. Udgifterne pr. indbygger varierer på tværs af kommunerne. Udgifterne er med mere end 75.000 kr. pr. indbygger højest i Læsø, Lolland, Brøndby og Albertslund, mens de er lavest i Frederiksberg, Gentofte og Favrskov med under 54.000 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommuner med højeste og laveste budgetterede nettodriftsudgifter pr. indbygger. 2018, Højeste udgifter,  , Laveste udgifter, hele kr., Læsø, 95.525,  , Frederiksberg, 52.559, Lolland, 79.237,  , Gentofte, 53.724, Brøndby, 75.599,  , Favrskov, 53.869, Albertslund, 75.404,  , Allerød, 54.154, Langeland, 74.481,  , Vejle, 54.277, Samsø, 74.435,  , Egedal, 54.364, Ishøj, 73.451,  , Skanderborg, 54.459, Ballerup, 72.417,  , Solrød, 54.491, Ærø, 71.933,  , Rebild, 54.699, Bornholm, 69.225,  , Hørsholm, 54.714, Stigende nettodrifts- og serviceudgifter og faldende anlægsudgifter, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 346,1 mia. kr. i budgetterne for 2018. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Det er en stigning på 5,7 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017. Serviceudgifterne, som er udgifter til den daglige drift af kommunens serviceproduktion (fx til daginstitutioner, folkeskoler, udsatte børn og voksne med særlige behov samt ældre), er en del af nettodriftsudgifterne og udgør 246,1 mia. kr., Nettoanlægsudgifterne falder med 0,2 mia. kr. i forhold til budgetterne for 2017 og udgør i alt 14,0 mia. kr. i kommunernes budgetter for 2018., Kommunernes budgetter,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , mio. kr., Bruttodriftsudgifter i alt (1), 412.853, 419.260, 423.315, 427.982, Driftsindtægter i alt (2), 56.819, 55.395, 55.626, 55.914, Statsrefusion i alt (3), 29.681, 27.198, 27.232, 25.940, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 326.353, 336.666, 340.457, 346.127, Heraf serviceudgifter, 234.511, 237.236, 241.909, 246.094, Bruttoanlægsudgifter (5), 20.288, 19.043, 18.486, 19.109, Anlægsindtægter (6), 3.791, 4.052, 4.262, 5.088, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16.497, 14.991, 14.224, 14.021, Renter, -970, -700, -419, -295, Finansforskydninger, 1.457, 559, 1.412, -4, Afdrag på lån, -4.761, -5.040, -5.249, -6.228, Finansiering, 347.120, 356.836, 358.937, 366.678, Anm.: Finansiering indeholder registrering af lånoptagelse, generelle tilskud fra staten, de mellemkommunale udligningsordninger samt skatter (se mere i , Budget- og Regnskabssystem for kommuner, )., Ældreudgifter udgør stor del af budgettet, Nettodriftsudgifterne til , tilbud til ældre, , som i 2018 for første gang ikke længere opgøres sammen med udgifterne til personer med handicap, udgør 42,6 mia. kr. i budgettet. Udgifterne til personer med handicap opgøres for 2018 som del af , tilbud til voksne med særlige behov, , som i budgetterne for 2018 udgør 30,1 mia. kr. i nettodriftsudgifter., Stigende driftsudgifter i regionerne, Alle fem regioner har for 2018 budgetteret med stigende driftsudgifter i forhold til budgetterne for 2017. De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for regionerne udgør 115,3 mia. kr. , Kommunale og regionale budgetter 2018, 16. januar 2018 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26273

      NYT: Folkepensionen udgør 39 pct. af overførslerne

      25. juni 2019, Udgifterne til folkepension steg med 1,1 mia. kr. i første kvartal 2019 set i forhold til fjerde kvartal 2018 (når der tages højde for sæsonudsving). De samlede indkomstoverførsler steg i samme periode med 1,5 mia. kr. I første kvartal 2019 udgjorde folkepensionen 38,9 pct. af de samlede indkomstoverførsler, mens andelen fem år forinden udgjorde 34,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, ., Stigning i kildeskatter, De sæsonkorrigerede kildeskatter indbragte 111,4 mia. kr. i første kvartal 2019, hvilket svarer til en stigning på 3,2 mia. i forhold til fjerde kvartal 2018. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 7,2 , mia. kr. i første kvartal 2019. Sammenlignet med første kvartal 2018 blev den offentlige saldo forbedret med 3,2 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til forbrug. , Den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue voksede med 9,8 mia. kr. i løbet af første kvartal 2019, og den udgjorde 25,8 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Forøgelsen af nettoformuen skyldes primært overskuddet på den offentlige saldo og kursstigninger på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., ØMU-gælden faldt, ØMU-gælden faldt med 4,8 mia. kr. i første kvartal 2019, så den udgjorde 754,4 mia. kr. svarende til 32,8 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:135, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2018 (april-version)., Sæsonkorrektion, Fra og med denne offentliggørelse sæsonkorrigeres tabellerne indkomstoverførsler til husholdninger (OFF10K) og skatter og afgifter (OFF12K). For mere information se , statistikdokumentationen, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, 25. juni 2019 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27965

      NYT: Antallet af udsatte børn og unge er steget

      5. december 2018, Der var 31. december 2017 registreret 53.066 udsatte børn og unge, som modtog mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det er en stigning på 3,0 pct. sammenlignet med 2016. Antallet af børn og unge, som modtog støtte i 2017, svarer til 3,5 pct. af alle 0-22 årige i Danmark. Stigningen fra 2016 til 2017 forårsages af flere forebyggende foranstaltninger og et mindre fald i antallet af anbringelser. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 4,7 pct., mens de personrettede er steget med 1,7 pct. Antallet af anbragte børn er faldet med 1,1 pct., 33.200 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 33.258 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte indeholder alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2017 er såkaldt "familiebehandling" den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge. "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. Det er vigtigt at bemærke, at alle foranstaltninger registreres på det enkelte barn eller ung. Har en familie fem børn, hvoraf de to er udsatte, så vil familiebehandlingen registreres på disse to. Der er således flere børn og unge, der modtager familierettet støtte, end der er familier., Især 0-5-årige får familierettet støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte cirka 89 pct., for de 6-11-årige er det 77 pct., og for de 12-17-årige udgør de 65 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 37 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Andelen af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget jævnt siden 2014 med lidt mere end 2.200 børn. Der var i alt 4.786 unge i 2014 der modtog hjælp pr. 31. december, mens der var 7.020 pr. 31. december 2017. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge for alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Fald i andelen af anbragte unge 18-22-årige, Andelen af de anbragte børn har de sidste år været faldende, fra 14.375 i 2014 til 13.960 i 2017. Det skyldes især et fald på 9,0 pct. blandt unge på 18 år og derover, anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2017 i forhold til 2014., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct., Andel af børn og unge i Danmark registreret som udsat, 2,9, 3,2, 3,3, 3,5,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt, netto, 45, 396, 48, 949, 51, 542, 53, 066, Forebyggende foranstaltninger i alt, netto, 36, 587, 40, 615, 43, 588, 45, 226, Forebyggende personrettet i alt, netto, 16, 182, 17, 152, 17, 494, 17, 776, 0-5-årige, 839, 838, 766, 699, 6-11-årige, 3, 639, 3, 624, 3, 603, 3, 528, 12-17-årige, 7, 691, 8, 199, 8, 299, 8, 715, 18 år og derover, 4, 012, 4, 489, 4, 824, 4, 831, Uoplyst alder, 1, 2, 2, 3, Forebyggende familierettet i alt, netto , 25, 052, 28, 661, 31, 558, 33, 258, 0-5-årige, 4, 131, 4, 562, 4, 903, 5, 117, 6-11-årige, 7, 786, 9, 106, 10, 173, 10, 553, 12-17-årige, 12, 056, 13, 392, 14, 293, 14, 780, 18 år og derover, 1, 075, 1, 600, 2, 184, 2, 805, Uoplyst alder, 4, 1, 5, 3, Anbragte i alt, netto , 14, 375, 14, 188, 14, 111, 13, 960, 0-5-årige, 1, 612, 1, 557, 1, 548, 1, 548, 6-11-årige, 3, 250, 3, 291, 3, 344, 3, 342, 12-17-årige, 7, 183, 7, 040, 7, 059, 6, 944, 18 år og derover, 2, 327, 2, 296, 2, 155, 2, 118, Uoplyst alder, 3, 4, 5, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2017 forebyggende foranstaltninger, 5. december 2018 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. december 2019, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge (tillæg), Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31426
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation