Søgeresultat

NYT: Offentlige virksomheders værditilvækst falder

1. december 2016, Bruttoværditilvæksten i de offentlige virksomheder faldt med 3 mia. kr. (4 pct.) fra 2014 til 2015. Faldet er på niveau med det foregående års, og bruttoværditilvæksten, der er værdien af produktion fratrukket forbruget i produktionen, var i 2015 på 69 mia. kr. De offentlige virksomheder er enheder, der agerer på markedsvilkår, men stadig er under offentlig kontrol. Det er især virksomheder i branchegruppen , landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv., , der er faldet markant, idet bruttoværditilvæksten her faldt med hele 59 pct. Dette store fald skyldes, at branchegruppen inkluderer enheder i branchen , indvinding af råolie, , hvor indtægterne i 2015 var direkte påvirket af de faldende oliepriser. Værdien af produktionen faldt med knapt 6 mia. kr., mens forbruget ved produktionen faldt med under 1 mia. kr., Offentlige virksomheders andel af offentlig sektor, De offentlige virksomheder kan opdeles i , offentlige selskabslignende virksomheder, og , offentlige selskaber, . De , offentlige selskabslignende virksomheder, , fx Statens Serum Institut, er enheder, der er integreret i stats- eller kommuneregnskab, hvorimod , offentlige selskaber, aflægger separat regnskab. Målt på bruttofaktorindkomsten, som er den samlede værditilvækst fraregnet indirekte skatter og subsidier, udgjorde de , offentlige selskaber, 13 pct. af den samlede offentlige sektor i 2015. De , offentlige selskabslignende virksomheder, udgjorde 2 pct., mens , offentlig forvaltning og service, , dvs. stat, kommuner og regioner med 85 pct. udgjorde størstedelen af den offentlige sektor. , Den offentlige sektors andel af dansk økonomi, I forhold til den samlede danske økonomi udgjorde den samlede offentlige sektor 26,0 pct. i 2015, ligeledes målt på bruttofaktorindkomst. Langt den største del er , offentlig forvaltning og service, , som udgjorde 22,1 pct. af den danske økonomi i 2015, mens de , offentlige selskaber, udgjorde 3,5 pct. , Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi,  , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015*,  , pct., Samlede bruttofaktorindkomst, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 26,8, 26,9, 27,1, 26,6, 26,0, Offentlig forvaltning og service, 23,0, 22,7, 22,5, 22,3, 22,1, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Offentlige selskaber, 3,3, 3,7, 4,1, 3,8, 3,5, Samlede aflønning af ansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 35,0, 35,2, 34,8, 34,4, 33,8, Offentlig forvaltning og service, 32,1, 32,2, 31,9, 31,6, 31,1, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Offentlige selskaber, 2,7, 2,7, 2,6, 2,5, 2,5, Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 25,4, 28,0, 26,2, 26,2, 23,5, Offentlig forvaltning og service, 18,3, 20,2, 19,2, 20,2, 18,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,4, 1,4, 1,1, 1,0, 1,2, Offentlige selskaber, 5,6, 6,4, 5,9, 5,1, 3,5, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er senest offentliggjorte nationalregnskabstal, der udkom 15. november 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik: , Nationalregnskab (år) 2015, november-version, ., * Foreløbige tal. , Offentlige investeringer, Den offentlige sektor investerede for i alt 91,5 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald på 8 pct i forhold til 2014. I , offentlig forvaltning og service, faldt investeringsniveauet med 4 pct., eller lidt over 3 mia. kr. For de , offentlige virksomheder, faldt investeringerne med 21 pct., svarende til 5 mia. kr. , Den offentlige sektors finanser 2015, 1. december 2016 - Nr. 506, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2017, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23083

LABY46: Gennemsnitlig boligareal pr. person

kommunegruppe
2010-2025 (M2)

https://www.statistikbanken.dk/LABY46

Statistikbanktabel

BOL204: Personer

område, anvendelse, udlejningsforhold, husstandstype, antal børn, alder og køn
2010-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOL204

Statistikbanktabel

EJDSK1: Ejendomsskatter

område og skattetype
2007-2025 (1.000 kr.)

https://www.statistikbanken.dk/EJDSK1

Statistikbanktabel

NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

5. april 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets første ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 781 mia. kr. ved udgangen af 2017 svarende til 36,4 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,5 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 7,9 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld, som afspejler, at statens indestående i Danmarks Nationalbank er reduceret til niveauet fra før finanskrisen. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,0 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 21 mia. kr. svarende til , 1,0 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen på 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,4, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,0,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,3, 782,3, 780,9, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 21,5, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver har en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden således modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 30. april 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version), 5. april 2018 - Nr. 136, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24985

NYT: DONG reducerer, og Brexit øger offentlig nettogæld

21. september 2016, Det offentliges finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. i andet kvartal 2016. Perioden blev domineret af to store begivenheder, børsnoteringen af DONG 9. juni og Brexit 23. juni. Børsnoteringen af DONG medførte store kursstigninger i statens aktieportefølje, og dermed et fald i nettogælden. Brexit trak i modsat retning via en øget efterspørgsel efter danske statsobligationer. Usikkerheden i perioden op til og umiddelbart efter Brexit fik investorerne til at søge mod mere sikre aktiver, herunder danske statsobligationer, der udgør hovedparten af de offentlige passiver. Dette gav isoleret set en stigning i nettogælden. De to begivenheder førte begge til kursstigninger, men aktiverne steg mere end passiverne, så nettogælden alt i alt faldt., Revideret skatteprovenu, Skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) er siden offentliggørelsen af første kvartal 2016 opjusteret med 3,1 mia. kr. pr. kvartal i 2016. Med den modsatte effekt er der indarbejdet ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 1,7 mia. kr. i første kvartal 2016. , Justering af provenuet fra pensionsafkastskatten skyldes ændrede forudsætninger for renteudviklingen. De ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer (dvs. beløb, der er opkrævet, forfaldne og forsøgt inddrevet, men ikke indbetalt) er foretaget på baggrund af notat fra SKAT til Folketingets Skatteudvalg om udviklingen i skatterestancemassen., Offentlige driftsudgifter falder, Siden 1971 har der hvert år været stigende offentlige driftsudgifter, men i første halvår 2016 er der et fald i forhold til første halvår 2015. Driftsudgifter omfatter bl.a. aflønning af offentligt ansatte, forbrug i produktion samt løbende overførsler som fx folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedspenge, kontanthjælp og SU. Driftsudgifterne steg meget i 2009 bl.a. på baggrund af stigende udgifter til løbende overførsler forårsaget af finanskrisen. Siden 2011 har stigningerne i driftsudgifterne været begrænsede, og ser nu ud til at kunne ende med et fald i 2016., De faldende driftsudgifter i første halvår er fordelt på flere udgiftsposter, bl.a. renteudgifter og løbende overførsler og er samlet set faldet på trods af stigende lønudgifter. Tallene kan udforskes nærmere på , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Offentlige driftsudgifter,  , Beløb,  , Stigning, Driftsudgifter, 1. halvår, Hele året,  , 1. halvår, Hele året,  , mia. kr., 2006, 394,5, 791,0,  , 6,7, 20,0, 2007, 404,1, 809,2,  , 9,6, 18,1, 2008, 417,8, 843,1,  , 13,6, 34,0, 2009, 452,0, 915,0,  , 34,3, 71,8, 2010, 481,3, 959,7,  , 29,2, 44,7, 2011, 485,4, 965,8,  , 4,1, 6,1, 2012, 495,3, 994,1,  , 10,0, 28,3, 2013*, 502,9, 1, 002,4,  , 7,6, 8,3, 2014*, 505,8, 1, 005,6,  , 2,9, 3,2, 2015*, 514,8, 1, 024,5,  , 9,0, 18,9, 2016*, 512,2,  ,  , -2,6,  , Anm.: Stigningerne er fra året før, dvs. fra henholdsvis seneste første halvår og seneste hele år. Tallene er opgjort i løbende priser og er ikke sæsonkorrigerede., *Foreløbige tal., Nøgletal, Underskuddet i andet kvartal på 1,8 mia. kr. svarer til 0,4 pct. af BNP. Den finansielle nettogæld faldt med 19,4 mia. kr. til 133,7 mia. kr. svarende til 6,6 pct. af BNP. Faldet skyldtes hovedsageligt kursstigninger på de finansielle aktiver., ØMU-gælden steg med 9,4 mia. kr. i andet kvartal, så den udgjorde knap 40 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttoopgørelse og er dermed ikke påvirket af stigningen i værdien af statens aktiver., Nøgletal*,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -6,5, -2,9, -14,2, -1,8,  , -1,3, -0,6, -2,9, -0,4, Udgifter, 272,0, 281,2, 275,5, 275,6,  , 55,2, 55,7, 57,0, 54,4, Indtægter, 265,5, 278,3, 261,3, 273,8,  , 53,9, 55,1, 54,1, 54,0, Finansiel nettogæld, 112,4, 113,4, 153,0, 133,7,  , 5,7, 5,7, 7,6, 6,6, Finansielle passiver, 1, 086,9, 1, 076,3, 1, 073,7, 1, 108,3,  , 54,8, 54,2, 53,2, 54,9, Finansielle aktiver, 974,5, 962,9, 920,7, 974,7,  , 49,1, 48,5, 45,6, 48,3, ØMU-gæld, 826,6, 801,8, 790,1, 799,5,  , 41,6, 40,4, 39,2, 39,6, Anm.: De anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, og Økonomisk Redegørelse - august 2016. , *Foreløbige tal., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, 21. september 2016 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26660

NYT: Stort overskud og fortsat faldende ØMU-gæld

5. oktober 2018, Danmark ligger solidt inden for ØMU-kriterierne for både saldo og gæld i 2017 ved årets anden ØMU-indberetning til EU-kommissionen. ØMU-gælden udgjorde 775,1 mia. kr. ved udgangen af 2017, svarende til 36,1 pct. af BNP. I forhold til 2016 er det et fald på 1,8 procentpoint af BNP. Siden 2014 er ØMU-gælden faldet med i alt 8,2 procentpoint. Faldet i ØMU-gælden skyldes især et fald i den statslige gæld. Ifølge EU-traktatens ØMU-kriterier må ØMU-gælden ikke overstige 60,0 pct. af BNP., ØMU-overskud på 1,1 pct. af BNP, I 2017 havde Danmark et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) på 23,7 mia. kr. svarende til , 1,1 pct. af BNP. I 2016 var der et underskud på ØMU-saldoen svarende til 0,4 pct. af BNP. , I 2017 blev saldoen påvirket positivt af en markant konjunkturbetinget stigning i skatteindtægterne. Ifølge , ØMU-kriterierne må underskuddet på den offentlige saldo under normale omstændigheder ikke blive større end 3,0 pct. af BNP., ØMU-gæld og ØMU-saldo,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af BNP, ØMU-gæld ved årets udgang, 44,3, 39,9, 37,9, 36,1, Overskud på ØMU-saldo , 1,1, -1,5, -0,4, 1,1,  , mia. kr., ØMU-gæld ved årets udgang, 877,1, 809,7, 783,0, 775,1, Overskud på ØMU-saldo, 22,7, -29,8, -8,4, 23,7, Anm.: BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter i stat, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. Dvs. kun de offentlige del, sektorers beholdninger af fordringer på sig selv eller andre offentlige delsektorer kan modregnes (fx statsobligationer)., ØMU-gælden opgøres ud fra et forsigtighedsprincip uden modregning for betydelige statslige finansielle aktiver. Oplysninger om disse store finansielle aktiver indgår dog som supplerende oplysninger i Danmarks ØMU-indberetning til EU-kommissionen. De pågældende aktiver havde ved udgangen af 2017 en værdi på i alt , 229, mia. kr., svarende til ca. 11, pct. af BNP, i 2017., Hvor der i ØMU-gælden modregnes for Den Sociale Pensionsfonds (DSP) beholdning af statsobligationer, kan der ikke modregnes for DSP's beholdning af andre finansielle aktiver, der ved udgangen af 2017 udgjorde ca. 7 mia. kr., og som især består af realkreditobligationer. , I ØMU-gælden kan der heller ikke modregnes for statens store finansielle aktiver i form af indestående i Danmarks Nationalbank, der udgjorde ca. 135 mia. kr. ved udgangen af 2017., Hertil kommer, at en del af ØMU-gælden omfatter lån, som staten har optaget på vegne af statslige selskaber, fx inden for infrastruktur, med henblik på billigere finansiering. Disse genudlån til statslige selskaber udgjorde ca. , 86 , mia. kr. ultimo 2017. Havde disse statslige selskaber i stedet optaget lån med statsgaranti, som giver lidt mindre attraktive lånevilkår, ville det ikke have påvirket ØMU-gælden. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er vigtige nøgletal, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik , og den fælles valuta. , ØMU-gælden og ØMU-saldoen er to vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier., I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Derimod bliver lande uden for euroen ikke sanktioneret, hvis de overskrider kriterierne. Disse lande kan dog få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden., ØMU-saldoen er identisk med den nationalregnskabsbaserede offentlige saldo. , Frister for ØMU-indberetninger, Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. I oktober bliver der således indberettet på grundlag af de i mellemtiden reviderede nationalregnskabstal for det offentlige. Tal for Danmark og de øvrige EU-lande publiceres af Danmarks Statistik 25. oktober 2018, umiddelbart efter Eurostats offentliggørelse., ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (oktober-version), 5. oktober 2018 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2019, Alle udgivelser i serien: ØMU-gæld og ØMU-saldo, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26792

NYT: Kommunernes budget er på 59.257 kr. pr. borger

16. januar 2017, I 2017 er der på landsplan budgetteret med nettodriftsudgifter på 59.257 kr. pr. indbygger i kommunerne. Kommunerne i Region Midtjylland ligger lavest med et gennemsnit på 57.210 kr. pr. indbygger, mens kommunerne i Region Sjælland ligger højest med 60.031 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter pr. indbygger afhænger bl.a. af befolkningssammensætningen og de sociale og geografiske forhold i den enkelte kommune., Kommunale serviceudgifter på 241,9 mia. kr., Kommunernes samlede nettodriftsudgifter er på 340,5 mia. kr. i budgettet for 2017. Nettodriftsudgifterne er kommunernes driftsudgifter fratrukket statsrefusion og andre indtægter, fx brugerbetaling. Heraf udgør serviceudgifter til bl.a. skoler og ældrepleje 241,9 mia. kr., mens udgifterne til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet er på 20,7 mia. kr. Indkomstoverførslerne, herunder førtidspensioner og kontanthjælp, udgør 69,5 mia. kr., og udgifter til forsikrede ledige mv. er på 11,0 mia. kr., Anlægsudgifter falder, Nettoanlægsudgifterne falder med 0,8 mia. kr. i forhold til budget 2016 og udgør 14,2 mia. kr. i årets budget. Beløbet fordeler sig med 1,0 mia. kr. til forsyningsvirksomhederne, 3,0 mia. kr. til folkeskolen, 4,0 mia. kr. til transport og infrastruktur samt 6,3 mia. kr. til øvrige formål., Halvdelen af anlægsudgifterne går til folkeskolen, transport og infrastruktur, Nettoanlægsudgifter til folkeskolen udgør 20,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget i budget 2017, svarende til 3,0 mia. kr. Dermed er nettoanlægsudgifterne faldet med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 28,0 pct. af det samlede nettoanlægsbudget, svarende til 4,0 mia. kr., og er steget med 0,2 mia. kr. i forhold til sidste år. Tilsammen udgør de to områder 48,8 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2017. De skattefinansierede nettoanlægsudgifter, der ikke inkluderer forsyningsområdet, er i 2017 budgetteret til at ligge på 13,2 mia. kr., hvilket er et fald på 0,3 mia. kr. i forhold til de budgetterede udgifter sidste år., De kommunale budgetter fordelt på regioner,  , 2017, 2016,  , Hoved-, staden, Sjælland,  , Syd-, danmark, Midt-, jylland, Nord-, jylland, Hele , landet, Hele , landet,  , mio. kr., Driftsudgifter, netto, 1, 108, 202, 49, 934, 72, 738, 74, 539, 35, 044, 340, 457, 336, 666, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Serviceudgifter, 2, .., .., .., .., .., 241, 909, 237, 236, Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet, .., .., .., .., .., 20, 710, 20, 404, Nettodriftsindtægter fra ældreboliger, .., .., .., .., .., 1, 187, 1, 159, Indkomstoverførsler, .., .., .., .., .., 69, 492, 69, 685, Udgifter til forsikrede ledige mv., .., .., .., .., .., 11, 042, 11, 980, Indtægter fra den centrale refusionsordning, .., .., .., .., .., 1, 517, 1, 482, Tjenestemandspensioner på forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 261, 273, Nettodriftsindtægter fra forsyningsområdet, .., .., .., .., .., 254, 271, Anlægsudgifter, netto, 6, 431, 1, 490, 2, 912, 2, 480, 910, 14, 224, 14, 991, Renteudgifter, 486, 278, 348, 396, 174, 1, 682, 1, 916, Renteindtægter, 514, 166, 242, 242, 99, 1, 263, 1, 216, Afdrag på lån , 1, 615, 889, 1, 059, 1, 160, 525, 5, 249, 5, 040, Optagne lån, 842, 304, 703, 1, 748, 413, 4, 011, 4, 548, Generelle tilskud, 3, 14, 971, 13, 522, 22, 545, 19, 085, 10, 929, 81, 052, 84, 711, Udligning af moms, 34, 6, 14, 14, 2, 69, 74, Skatter, 99, 424, 38, 371, 52, 993, 57, 862, 25, 293, 273, 943, 267, 650, Finansforskydninger, netto, 4, 1, 017, 234, 587, -347, -79, 1, 412, 559, Anm. 1: Alle beløb er angivet i årets budgetterede pris- og lønniveau. Drifts- og anlægsudgifter er anført eksklusive købsmoms., Anm. 2: Der er i sammenligningen mellem 2017 og 2016 ikke taget højde for meropgaver, som er de opgaver, kommunerne har fået efter det oprindelige budgets vedtagelse., 1, Driftsudgifterne, netto, er inkl. statsrefusion. , 2, Kommunernes udgifter til folkeskolen, ældre, administration mv., 3, Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr., 4, Bevægelser i likvide aktiver, mellemregningskonti mv., Kommunale og regionale budgetter 2017, 16. januar 2017 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23478

NYT: Kommunerne budgetterer mest til børn og unge

15. januar 2021, Ændret 04. marts 2021 kl. 08:00, Siden offentliggørelsen er tallene for kommunernes udgifter til forsikrede ledige 0g 'andet' ændret. Rettelsen skyldes en ny indberetning fra en kommune. Derudover er kategorien 'andet' i regionernes figur rettet, da administration af sundhedsområdet tidligere ikke var taget med. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 382,8 mia. kr. i 2021. Det er en stigning på 17,0 mia. kr. fra 2020 i løbende priser eller 4,7 pct. 26,8 pct. af budgettet går i 2021 til børn og unge, hvoraf folkeskolen mv. med 57,2 mia. kr. er den største post. Der er budgetteret med 28,8 mia. kr. til dagtilbud og 16,5 mia. kr. til børn og unge med særlige behov. 21,5 pct. af budgettet går til ældre og voksne med særlige behov. Heraf går 47,9 mia. kr. til ældre og 34,3 mia. kr. til voksne med særlige behov. Overførsler til personer udgør 20,9 pct. af budgettet. Heraf er der afsat 27,8 mia. kr. til førtidspensioner og 10,9 mia. kr. til kontant- og uddannelseshjælp, som er de største enkelte poster inden for området. Budgetterne for 2021 er de første, hvor påvirkningen af COVID-19-pandemien kan være indarbejdet, eftersom budgetterne for 2020 blev vedtaget i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Nettodriftsudgifter til dagpenge stiger, Kommunernes budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge til forsikrede ledige stiger med 4,, 7, mia. kr. til 14,9 mia. kr. Det svarer til en stigning på 4, 6, pct. og kommer efter fire år, hvor de budgetterede nettodriftsudgifter til dagpenge har ligget stabilt. Næstefter udgifterne til dagpenge til forsikrede ledige stiger nettodriftsudgifterne mest til førtidspensioner, der stiger med i alt 2,7 mia. kr. til 27,8 mia. kr. Seniorpension er ny i budget 2021 og udgør 1,4 mia. kr., Regionernes sociale tilbud og specialundervisning, Regionerne har pligt til at levere en række tilbud inden for de sociale tilbud og specialundervisningen. Disse ydelser købes af kommunerne, og området finansieres derfor næsten helt af indtægterne. Det giver en markant forskel på området, hvis man ser på bruttodriftsudgifterne, som er 4,2 mia. kr. i 2021, og nettodriftsudgifterne, som er på 0,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunernes anlægsudgifter, Nettoanlægsudgifterne stiger med 3,3 mia. kr. i forhold til budget 2020 og udgør 19,5 mia. kr. i budget 2021. De fordeler sig med 4,5 mia. kr. til folkeskolen mv., 4,4 mia. kr. til transport og infrastruktur, 2,4 mia. kr. til dagtilbud, 0,7 mia. kr. til forsyningsvirksomheder samt 7,6 mia. kr. til øvrige formål., Nettoanlægsudgifter til folkeskolen mv. udgør 22,9 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 0,6 mia. kr. i forhold til 2020. Nettoanlægsudgifter til transport og infrastruktur udgør 22,5 pct. af det samlede nettoanlægsbudget og er steget med 1,0 mia. kr. i forhold til 2020. Tilsammen udgør de to områder 45,3 pct. af de samlede nettoanlægsudgifter i budget 2021., Kommunernes budgetter,  , 2020, 2021, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 445,4, 462,2, 16,8, 3,8, Driftsindtægter i alt (2), 56,1, 54,0, -2,1, -3,8, Statsrefusion i alt (3), 23,6, 25,5, 1,9, 8,2, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 365,7, 382,8, 17,0, 4,7, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 205,9, 219,3, 13,4, 6,5, Bruttoanlægsudgifter (5), 21,1, 22,9, 1,8, 8,3, Anlægsindtægter (6), 4,9, 3,4, -1,6, -31,8, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 16,2, 19,5, 3,3, 20,6, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunale og regionale budgetter 2021, 15. januar 2021 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2022, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32232

NYT: 79 pct. af handicappede på passiv forsørgelse

18. maj 2015, En ny opgørelse af handicapydelser på baggrund af indberetninger fra 13 kommuner viser, at 79 pct. af dem, der modtager handicapydelser, er på passiv forsørgelse. Af de passivt forsørgede er 80 pct. på førtidspension og 15 pct. på kontanthjælp. 8 pct. af det samlede antal modtagere af handicapydelser er uden offentlig forsørgelse - fx personer i beskæftigelse eller personer der er forsørget af samlever/ægtefælle. 7 pct. er på støttet beskæftigelse, fx løntilskud. Opgørelsen omfatter 5.429 personer., Nye data, Data om handicappede er nye og indgår i de kommunale serviceindikatorer. De giver et overblik over de ydelser, som kommunerne tildeler handicappede efter Lov om Social Service (Serviceloven). Det nyskabende i disse data er, at ydelserne er indberettet på individniveau. Der er derfor mulighed for at få mere at vide om de handicappede som gruppe, bl.a. ved at koble de nye data sammen med andre data i Danmarks Statistik., Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er langt mindre end antallet af dem, der selv identificerer sig som handicappede., Der er væsentlige begrænsninger i denne opgørelse, da kommunerne har forskellig praksis for, hvordan de klassificerer ydelser, tilbud og især målgrupper. Derudover er ydelserne opgjort på handlekommune i modsætning til betalingskommune, da det er disse, der har de relevante oplysninger. Da nogle kommuner er handlekommune for væsentligt flere af deres egne borgere, kan dette betyde store forskelle i antallet af sager pr. kommune., Når det samlede antal fuldtidsydelser er steget siden 2013, skyldes det sandsynligvis, at kommunerne har fået flere sager registreret i systemet i forbindelse med fx revisiteringer siden indberetningens start 1. juli 2013. , Flest mænd modtager handicapydelser, Mænd udgør 54 pct. af ydelsesmodtagerne. Modtagere på 65 år og derover får færre handicapydelser, da mange af disse falder under ældrelovgivningen i stedet. Socialpædagogisk støtte er den mest udbredte ydelsestype., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler,  , 2013, 2014, 2015,  , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , antal, Ydelser i alt, 7, 982, 8, 323, 8, 628, 8, 748, 8, 890, 9, 016, Aktivitets- og samværsydelse, 1, 362, 1, 427, 1, 445, 1, 448, 1, 473, 1, 499, Praktisk hjælp, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Socialpædagogisk støtte på tilbud, 365, 389, 421, 421, 426, 437, Socialpædagogisk støtte, 2, 859, 3, 003, 3, 175, 3, 272, 3, 344, 3, 414, Afløsning, 5, 5, 5, 6, 7, 7, Borgerstyret personlig assistance, 106, 111, 111, 111, 112, 114, Kontaktpersonordning for døvblinde, 24, 25, 25, 28, 28, 27, Ledsageordning, 630, 642, 647, 643, 647, 648, Psykologisk behandling, 7, 10, 11, 11, 10, 10, Speciallægelig behandling, 83, 104, 122, 137, 153, 170, Terapi, 3, 4, 6, 7, 7, 8, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 812, 825, 831, 832, 834, 824, Dagaflastning, 0, 2, 4, 4, 5, 10, Længerevarende ophold, 1, 149, 1, 169, 1, 178, 1, 174, 1, 182, 1, 180, Midlertidigt ophold, 568, 597, 638, 644, 652, 656, Døgnaflastning, 7, 5, 5, 6, 6, 7, Personlig hjælp og pleje, 2, 3, 3, 3, 3, 3, Anm.: Opgørelsen er på baggrund af indberetninger fra 13 kommuner. Antalllet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse., Omsorg for voksne med handicap marts 2015, 18. maj 2015 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18099