Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1991 - 2000 af 6852

NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

15. oktober 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service, , , 2016*, 1, , , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A), , , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service, , , 2016*, 1, , , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20049

NYT: Fremrykket skatteindtægt mindsker underskud

23. marts 2016, Det offentlige regnskab for fjerde kvartal 2015 er opgjort til et underskud på 3,9 mia. kr. Underskuddet er påvirket af skatterabatordninger i 2013-2015, der har medført en fremrykning af skatteprovenu. Ved udbetaling eller omlægning af sin kapitalpension (i perioden 2013-2015) eller af sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) har man haft en lavere beskatning end normalt. Det har flere benyttet sig af, hvormed ordningerne i årene 2013-2015 har øget skatteprovenuet med ca. 121 mia. kr. I disse tre år har underskuddet i gennemsnit været på 2,7 mia. kr. pr. kvartal, hvor det ville have været på 12,8 mia. kr. uden det ekstra provenu fra skatterabatordningerne., Definition på den offentlige saldo, Den offentlige saldo kaldes også nettofordringserhvervelsen og er et udtryk for finansiel opsparing. Den offentlige saldo er lig med forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægter stammer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er aflønning af ansatte, indkomstoverførsler til husholdninger samt forbrug i produktion. Forbruget i produktionen dækker over køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Kvartalstendenser for den offentlige saldo, Den offentlige saldo fordeler sig ikke jævnt på kvartalerne. Ser man på gennemsnittet af den offentlige saldo for kvartalerne fra 1999 til 2015, viser der sig væsentlige forskelle på kvartalerne. Hvor der gennemsnitligt har været overskud i andet og fjerde kvartal på hhv. ca. 7 og 2 mia. kr., har den offentlige saldo gennemsnitligt ligget tæt på nul i første og tredje kvartal., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 260,1, 254,8, 251,6, 258,2, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,9, 87, 86,2, 87,9, 1.2, Øvrige løbende overførsler, 16,8, 13,3, 11,7, 12, 17,8, 14,2, 12,2, 13,2, 1.3, Andre driftsudgifter, 147,6, 150,2, 150,3, 155,5, 150,4, 153,6, 153,2, 157,1, 2., Kapitaludgifter i alt, 17, 20,5, 20,2, 24, 17,9, 19,2, 20,4, 23,1, 2.1, Investeringer, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,7, 17, 18,2, 20,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,7, 2, 2, 1,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,4, A., Udgifter i alt, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 278, 274, 272, 281,3, 3., Driftsindtægter, 270,1, 281,5, 278, 289,3, 257,5, 266,7, 263,9, 277,7, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,6, 19, 18,1, 18,5, 19,2, 19,4, 19,1, 19, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 10,6, 9,6, 9, 8,8, 7, 6,4, 6,3, 6,2, 3.3, Skatter og afgifter, 231,4, 243,9, 242, 252,7, 221,5, 231,2, 228,9, 242,7, 3.4, Løbende overførsler, 9,4, 9, 8,9, 9,3, 9,9, 9,7, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,3, 0, -1, -0,2, B., Indtægter i alt, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,7, 262,9, 277,4, C., Den offentlige saldo, -3,7, 9,9, 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, D., Offentligt forbrug, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,5, 129,9, 129,8, 133,6, Anm.: Skatter og afgifter er eksklusiv EU-skatter og kapitalskatter. Kapitalindtægter er inklusiv kapitalskatter. , *Foreløbige tal., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 143, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20684

NYT: Flere elbiler sænker det gnst. energiforbrug

En fortsat stigende andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 80,8 g/km i 2025 og 59,4 g/km i 2030, som er

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51536

NYT: Stort fald i nye bilers energiforbrug

andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 95 gram/km i 2021 med yderligere skærpelse til 80,8 gram/km i 2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31966

NYT: Flere elbiler sænker det gnst. energiforbrug

En fortsat stigende andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 80,8 gram/km i 2025 og 59,4 gram/km i 2030,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46502

NYT: Elbiler og plugin hybrider giver fald i energiforbrug

andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 95 gram/km i 2021 med yderligere skærpelse til 80,8 gram/km i 2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34728

NYT: Økologisk svineproduktion er en lukrativ niche

3. december 2015, I 2014 blev økologiske slagtesvin afregnet med 1.989 kr. pr. stk., mens konventionelle slagtesvin blev afregnet til under det halve med 937 kr. pr. stk. Efter afholdelse af samtlige omkostninger, inklusive landmandens eget arbejde, blev nettooverskuddet 140 kr. pr. økologisk slagtesvin, mens der var et nettounderskud på 34 kr. pr. konventionelt slagtesvin. Ses der samlet på de foregående tre år, 2011 til 2013, var der også bedre økonomi i økologien, da nettooverskuddet var 54 kr. mod 25 kr. pr. svin i den konventionelle produktion., Økologisk svineproduktion er en lille del af den samlede produktion, I 2014 blev der slagtet ca. 100.000 økologiske slagtesvin i Danmark sammenlignet med godt 18 mio. konventionelle slagtesvin. De økologiske slagtesvin udgør dermed under en pct. af den samlede produktion. Produktionen er karakteriseret ved, at landmanden oftest både har søer, smågrise og slagtesvin, altså en integreret produktion, mens hovedparten af den konventionelle produktion er opdelt i hhv. specialiserede smågrise- og slagtesvineproducenter., Også højere lønningsevne for økologisk korn og grøntsager, Den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene blev opnået for konventionelle sukkerroer med 468 kr. pr. arbejdstime. For både korn og grøntsager var der højere lønningsevne ved økologisk produktion. , Høj lønningsevne for malkekøer i 2014, En kombination af høj mælkepris og ydelsesfremgang gav en høj lønningsevne for malkekøer i 2014. Lønningsevnen pr. time var 420 kr. for økologisker køer inklusive opdræt, mens den var 400 kr. for konventionelle køer inklusive opdræt. Det gælder, at lønningsevnen er højst for de største bedrifter med over 200 malkekøer. , Udsigterne peger nedad for 2015, Statistikken er for 2014. For 2015 er der betydelige prisfald for især mælk og svinekød, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 572, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2014, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 111, 30, 42, 27, 21, 61, 11, 16, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 144, 307, •, 40, 187, •, , Pris, kr. pr. hkg, 114, 244, 180, 149, •, 189, 247, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 9, 16, 70, 194, 13, 69, 205, , , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 8, 633, 10, 419, 25, 786, 42, 806, 100, 486, 8, 970, 34, 949, 90, 246, , Heraf miljøtilskud, 15, 12, 11, 17, 10, 830, 696, 761, B, Omkostninger I, 3, 748, 5, 722, 10, 137, 18, 344, 47, 644, 3, 409, 18, 604, 31, 792, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 885, 4, 697, 15, 649, 24, 461, 52, 843, 5, 561, 16, 346, 58, 454, D, Omkostninger II, 3, 559, 3, 620, 6, 386, 20, 071, 42, 333, 4, 274, 20, 066, 40, 029, E, Omkostninger III, 2, 001, 1, 980, 2, 648, 4, 502, 7, 928, 2, 196, 3, 205, 8, 309, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 9, 308, 11, 322, 19, 171, 42, 917, 97, 904, 9, 879, 41, 875, 80, 131, G=A-F, Jordrente, -675, -903, 6, 616, -112, 2, 582, -909, -6, 925, 10, 115, , Lønningsevne, kr. pr. time, -124, -136, 468, 148, 169, -36, 47, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2014, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 1, 9, 600, •, •, •, 8, 708, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 290, •, •, •, 342, •, , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 226, 395, 937, •, 1, 989, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 21, 8, 10, 20, 21, 40, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 27, 655, 6, 202, 15, 899, 49, 556, 30, 040, 117, 517, B, Omkostninger I, 14, 610, 3, 973, 12, 889, 42, 637, 16, 578, 83, 095, C=A-B, Dækningsbidrag I, 13, 045, 2, 229, 3, 010, 6, 920, 13, 461, 34, 422, D, Omkostninger II og III, 8, 330, 2, 664, 5, 670, 10, 362, 8, 027, 20, 455, E=B+D, Omkostninger i alt, 22, 940, 6, 637, 18, 559, 52, 999, 24, 605, 103, 550, F=A-E, Nettooverskud, 4, 716, -435, -2, 660, -3, 443, 5, 435, 13, 968, , Lønningsevne, kr. pr. time, 400, 115, -86, 3, 420, 504, Anm.: Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 1, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, 3. december 2015 - Nr. 580, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2016, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20661

NYT: Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget

17. oktober 2018, Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget i 2017 med 4 pct. målt i faste priser, dvs. korrigeret for prisudviklingen. Investeringsniveauet er dog fortsat under niveauet i 2010. Siden 2010 er landbrugets investeringer faldet med 9 pct. og sammenlignet med toppunktet i 2013 er investeringerne faldet med godt 20 pct. Investeringerne i 2013 skal ses i sammenhæng med ændrede regler til løsgående søer og dermed stigende investeringer i svinestalde og inventar., Langt over halvdelen af investeringerne går til maskiner og inventar, Maskiner og inventar er den største investeringspost og har ret konstant i de seneste år holdt sig på en andel på 55-65 pct. af landbrugets samlede investeringer. I 2017 var andelen med 66 pct. den højeste siden 2010. 32 pct. af investeringerne gik i 2017 til driftsbygninger, mens godt 2 pct. af investeringerne blev brugt til plantager og grundforbedring., Typer af investeringer i landbruget, Investeringer er udtryk for, at et erhverv udvider og forbedrer sit produktionsapparat med den hensigt at opnå et højere produktionsresultat og indtjening eller for at imødekomme lovkrav om fx miljø og dyrevelfærd. Landbrugets investeringer består af tre forskellige hovedtyper: , •, Driftsbygninger, , som fx kan være stalde til kvæg og svin, kornsiloer, lader og væksthuse., •, Maskiner og inventar, , som fx omfatter traktorer, malkemaskiner og gyllebeholdere., •, Plantager og grundforbedringer, , som er den noget mindre betydende type, kan fx være tilplantning med nye frugttræer og dræning af jorden., Landbrugets investeringer, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, Plantager og grundforbedring, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, , mio. kr., 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 358, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, Plantager og grundforbedring, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 174, Afskrivninger højere end investeringer, Samtidig med at et erhverv investerer, finder der også en nedslidning af kapitalapparatet sted. Værdien af denne nedslidning kalder man , afskrivninger,, og forskellen mellem afskrivninger og investeringer kalder man , nettoinvesteringer, . I hele perioden 2010-2017 har afskrivningerne været højere end investeringerne, og landbruget har dermed haft negative nettoinvesteringer. , Afskrivninger og nettoinvesteringer i landbruget, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, Jordbrugets investeringer 2017, 17. oktober 2018 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28049

NYT: Høje priser trækker overskuddet for korn op i 2021

26. januar 2023, I 2021 var nettooverskuddet (jordrenten) for konventionelt korn 1.172 kr. mod 1 kr. pr. ha i 2020, efter at have været negativ siden 2013. Resultatet blev trukket op af hvede, som i en årrække har været den kornafgrøde med størst nettooverskud. Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for hvede fra 1.396 kr. til 2.648 kr. pr. ha på trods af et fald i høstudbyttet på 8 hkg pr. ha. Det skyldes især en stigning i hvedeprisen på 27 kr. til 152 kr. pr. hkg. For vårbyg steg prisen med 36 kr. til 149 kr. pr. hkg, hvorefter nettooverskuddet steg fra -719 kr. i 2020 til 288 kr. pr. ha. For økologisk korn var nettooverskuddet i 2021 42 kr. pr. ha mod -618 kr. året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Raps gav højere nettooverskud, Raps er den tredjestørste afgrøde målt på areal efter vårbyg og hvede. Prisen på raps steg med 21 pct. til 340 kr. pr. hkg,, og nettooverskuddet overgik med 3.380 kr. pr. ha både hvede og vårbyg. For korn og raps er priserne steget betydeligt i høsten 2022 ift. 2021: Hvede steg med 49 pct., byg med 54 pct. og raps med 28 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Størst nettooverskud for specialafgrøder, Igen i 2021 var jordrenten størst for de forskellige produktionstyper af kartofler og grøntsager samt græsfrø, hvor økologiske kartofler havde en jordrente på 13.224 kr. pr. ha efterfulgt af konventionelle grøntsager på 8.898 kr. pr. ha. For græsfrø, som er en dansk nichespecialitet, er produktprisen steget med 16 pct. til 1.186 kr. pr. hkg i 2021, og nettooverskuddet blev mere end fordoblet til 5.119 kr. pr. ha., Overskuddet for malkekøer steg markant i 2021, Fra 2020 til 2021 steg nettooverskuddet for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt hhv. 2.516 kr. og 2.325 kr. til 3.405kr. og 4.933 kr. pr. årsko. Det hænger sammen med, at mælkeprisen steg 21 øre pr. kg mælk for konventionel mælk og 15 øre pr. kg økologisk mælk, samtidig med at mælkeydelsen pr. ko steg med hhv. 73 kg og 38 kg pr. ko, og de samlede omkostninger for både konventionelle og økologiske malkekøer kun steg henholdsvis 4 pct. og 2 pct. Det svarer til, at overskuddet for konventionel mælk er 32 øre pr. kg og for økologisk mælk 51 øre pr. kg, hvilket gav en lønningsevne pr. arbejdstime på hhv. 327 kr. pr. time og 399 kr. pr. time. I 2022 er mælkeprisen steget yderligere 24 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS10, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Lavere nettooverskud for konventionelle slagtesvin og søer med smågrise, Efter et par rigtigt gode år for konventionelle slagtesvin faldt prisen pr. slagtesvin med 13 pct. fra 2020 til 2021. Det betød, at overskuddet blev mere end halveret til 65 kr. pr. slagtesvin i 2021, hvilket imidlertid stadig er det tredjebedste resultat i seriens løbetid (siden 2008). For konventionelle søer faldt prisen på smågrise med 19 pct., hvilket medførte et underskud på -1.078 kr. pr. årsso. Året 2021 var bedre for produktionsgrenene økologiske slagtesvin og søer med smågrise, hvor priserne steg hhv. 13 og 17 pct., og resulterede i et overskud på 216 kr. pr. slagtesvin (uændret i forhold til 2020) og 2.089 kr. pr. so med smågrise (567 kr. bedre end i 2020), ., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2021, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Græs-, frø, Industrikartofler, Kartof-, ler, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, Grønt-, sager, Nettooverskud, kr. pr. ha, 1, 172, 3, 380, 5, 119, 6, 496, 8, 103, 8, 898, 42, 13, 224, 7, 005, Lønningsevne, kr. pr. time, 89, 348, 565, 385, 383, 236, 6, 634, 216, Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2021, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer inkl. opdræt, Søer med , smågrise, Slagtesvin, Høns, Malkekøer inkl. opdræt, Søer med , smågrise, Slagtesvin, , Høns, Nettooverskud, kr. pr. enhed, 3, 405, -1, 078, 6, 456, 74, 4, 933, 2, 089, 21, 575, 3, 513, Lønningsevne, kr. pr. time, 327, 84, 508, 205, 399, 306, 659, 405, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021, 26. januar 2023 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2024, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44771

NYT: Kortvarigt lavpunkt for svineproducenter i 2018

24. januar 2020, Efter gode år i 2016-2017 var 2018 et kortvarigt lavpunkt for de danske svineproducenter. Producenter med mindst 10.000 producerede slagtesvin måtte, efter alle omkostninger var afholdt, binde en 5-krone i halen på hvert svin leveret til slagtning, og tabte derfor netto penge på deres produktion. Anderledes gunstig var situationen i 2019, hvor overskuddet pr. produceret svin forventes at stige til knap 120 kr., og i 2020 vil overskuddet stige til 250 kr. pr. svin baseret på den aktuelle notering i uge 1-4, når der forudsættes, at omkostningerne er på 2018-niveau. Det vil i givet fald efterlade betydelige overskud til kapitalforrentning, når det tages i betragtning, at de ca. 600 danske svineproducenter med mindst 10.000 producerede svin i gennemsnit leverer lige knap 20.000 svin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ., Højere lønningsevne i konventionel end økologisk husdyrproduktion i 2018, Produktionsgrenene , malkekøer inkl. opdræt, , , slagtesvin, og , høns, havde højere lønningsevne i konventionel end i økologisk produktion i 2018. Det er modsat de nærmest foregående år (på nær slagtesvin) og kan formentlig i en vis udstrækning forklares med flere omlagte økologiske producenter, og at markedet derfor tilføres flere økologiske varer. For både mælk, æg og slagtesvin indsnævredes prisfordelen for landmanden da også mellem økologisk og konventionel produktion i 2018. , Kartofler og grøntsager med god økonomi, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i 2018. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. For konventionel kornproduktion blev lønningsevnen negativ i tørkeåret 2018 med en udbyttenedgang omkring 24 pct. Udbyttet faldt mindre i den økologiske kornproduktion og lønningsevnen blev lige under 0 kr. pr. time. Forskellen i nettooverskud pr. ha i favør for den økologiske kornproduktion svarer stort set til miljøstøtten (økologitilskud)., Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind faldt 45 kr. til 222 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 574 kr. svarende til en lønningsevne på minus 105 kr. pr. time. I 2019 blev situationen ikke bedre for branchen, da den gennemsnitlige skindpris blev 198 kr. ifølge Kopenhagen Fur. , Produktionsgrene husdyr: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2018, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin, , Høns, , Pels-, dyr, , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin, , Høns, , , Mælk, kg pr. årsko, 10, 450, •, •, •, •, 9, 380, •, •, , Pris, kr. pr. 100 kg mælk / æg , 265, •, •, 1, 026, •, 337, •, 1, 848, , Pris, kr. pr. gris / svin / skind, •, 184, 835, •, 222, •, 1, 965, •, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23,9, 9,2, 18,9, 8,7, 2,0, 30,6, 42,0, 22,9, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 31, 105, 5, 767, 46, 239, 15, 870, 992, 35, 370, 101, 800, 28, 538, B, Omkostninger I, 19, 777, 4, 157, 38, 300, 9, 736, 875, 24, 992, 90, 834, 17, 417, C=A-B, Dækningsbidrag I, 11, 328, 1, 610, 7, 939, 6, 133, 116, 10, 378, 10, 966, 11, 120, D, Omkostninger II og III, 9, 799, 2, 890, 10, 236, 4, 565, 690, 11, 259, 21, 610, 9, 532, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 576, 7, 048, 48, 536, 14, 302, 1, 565, 36, 251, 112, 445, 26, 949, F=A-E, Nettooverskud, 1, 528, -1, 281, -2, 297, 1, 568, -574, -881, -10, 644, 1, 588, , Lønningsevne, kr. pr. time, 246, 39, 63, 369, -105, 146, -63, 253, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2018, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, , Areal, ha pr. bedrift, 128, 32, 60, 36, 30, 31, 71, 17, 37, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 52, 35, 116, 13, 286, •, 33, 145, •, , Pris, kr. pr. hkg, 141, 264, 129, 1, 025, 146, •, 228, 277, •, , Arbejdsindsats,, , , , , , , , , , , timer pr. ha, 9,1, 9,0, 10,4, 8,7, 37,6, 211,4, 9,5, 42,2, 183,4, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 213, 9, 226, 14, 964, 12, 112, 38, 657, 125, 040, 9, 445, 39, 495, 87, 988, , Heraf miljøtilskud, 11, 8, 2, 5, 32, 1, 1, 159, 924, 999, B, Omkostninger I, 3, 807, 5, 317, 8, 093, 4, 725, 19, 096, 48, 018, 3, 794, 15, 737, 32, 027, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 406, 3, 909, 6, 871, 7, 386, 19, 561, 77, 023, 5, 651, 23, 758, 55, 962, D, Omkostninger II og III, 5, 682, 5, 632, 7, 661, 5, 783, 15, 453, 57, 937, 5, 482, 18, 439, 46, 920, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 488, 10, 949, 15, 754, 10, 509, 34, 549, 105, 954, 9, 276, 34, 176, 78, 947, F=A-E, Jordrente, -1, 275, -1, 723, -790, 1, 603, 4, 108, 19, 087, 170, 5, 319, 9, 041, , Lønningsevne,, , , , , , , , , , , kr. pr. time, -191, -254, -111, 113, 249, 269, -6, 266, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018, 24. januar 2020 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30189

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation