Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1961 - 1970 af 6852

      NYT: Priser på pelsskind og svin falder fortsat

      22. februar 2019, Landmændenes salgspriser på svin og pelsskind faldt igen i fjerde kvartal 2018, mens priserne på korn og mælk steg. Priserne på svin og pelsskind faldt med hhv. 2,2 og 26,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal, mens korn og mælk steg med hhv. 8,4 og 5,1 pct. Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev forringet med 1,1 pct. i forhold til tredje kvartal 2018. Sammenlignes med fjerde kvartal i 2017 giver det et fald på 6,3 pct. i bytteforholdet, der har ligget under niveau 100 i hele 2018 (2015 = 100)., Priserne på de animalske salgsprodukter faldt i forhold til året før, I forhold til fjerde kvartal 2017 faldt jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 10,6 pct. Årsagen var lavere priser på stort set alle de animalske salgsprodukter med undtagelse af fjerkræ, som steg med 1,7 pct. Priserne på svin faldt med 14,2 pct., mens mælk faldt 5,5 pct. og pelsskind faldt 34,2 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 12,1 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 31,5 pct. , Det samlede fald i priserne på jordbrugets salgsprodukter skyldtes primært de animalske salgsprodukter, da de udgør 69 pct. af det samlede salg. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Jordbrugets forbrug i produktion er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 3,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, mens det steg med 0,7 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100), mens det i hele 2018 har ligget under 100 og i fjerde kvartal endte på 95. Til trods for de højere priser på korn i 2018 pga. tørken vil de lavere priser på animalske salgsprodukter i 2018 bidrage til et forringet bytteforhold og dermed ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017, se mere i publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2018, 4. kvt. , 2018, 4. kvt. 2017 , - 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, - 4. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 95, -6,3, -1,1, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 100, -2,8, -0,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 111, 107, 12,1, -3,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 115, 124, 31,5, 8,4, Raps , 33, 103, 105, 1,5, 2,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 106, 98, 6,6, -7,8, Animalske salgsprodukter, 692, 94, 95, -10,6, 1,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 96, 94, -7,1, -1,9, Svin , 308, 92, 90, -14,2, -2,2, Fjerkræ , 26, 98, 100, 1,7, 2,6, Mælk , 195, 113, 119, -5,5, 5,1, Pelsskind , 104, 50, 37, -34,2, -26,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, 3,1, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 4,0, 0,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 118, 10,2, 0,1, Gødningsstoffer , 37, 90, 95, 3,7, 5,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 98, -2,7, -1,8, Foderstoffer, 297, 100, 102, 7,7, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,6, 0,4, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -1,7, 0,5, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2018, 22. februar 2019 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27912

      NYT: Kraftig forringelse af jordbrugets bytteforhold

      20. februar 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 13 pct. i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,4 pct. Faldet i priserne er mest markant for animalske salgsprodukter - især for svin, mælk og pelsskind. Det er blandt andet den fortsatte effekt af Ruslands importrestriktioner, der giver udslag i faldende priser. Nu kan slagterierne også mærke det, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:59, , , Industriens produktion og omsætning, december 2014., Priser på forbrug i produktion steget mere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 10 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Største prisfald på animalske salgsprodukter, På årsbasis faldt prisindekset for salgsprodukter 13,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Dette skyldes især de animalske salgsprodukter, hvor de to største salgsprodukter, svin og mælk, faldt med 17,7 pct. og 17,8 pct. mens pelsskind faldt 39,3 pct. Kornpriserne faldt 17,0 pct. , I forhold til tredje kvartal 2014 er prisindekset for salgsprodukter faldet med 7,7 pct. Prisen på de animalske salgsprodukter faldt 7,7 pct., mens priserne på de vegetabilske produkter faldt 7,6 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 10,1 pct. og mælk, der faldt med 10,4 pct. Der var derimod en fremgang i prisen på minkskind på 3,9 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn, der faldt med 2,6 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 3,2 pct., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt. De varierende vægte kan give ændringer i det samlede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gælder særligt de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldt marginalt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er faldet med 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Årsagen er især et fald i energipriserne på 7,6 pct. Det seneste kvartal er priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldet med 0,9 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med kornprisen, da en stor del af kornet går til foder. Prisen på foderstoffer faldt 6,5 pct. i forhold til året før og 2,1 pct. i forhold til seneste kvartal., Investeringsgoderne steg 3,2 pct. i forhold til fjerde kvartal sidste år og 0,2 pct. i forhold til seneste kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2014, 4. kvt. , 2014, 4. kvt. 2013 , - 4. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 90, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 114, 105, -13,6, -7,7, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 115, 106, -3,8, -7,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 112, 109, -17,0, -2,6, Kartofler, 15, …, 112, 1,9, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,5, -3,2, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 114, 105, -18,0, -7,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 122, 118, -8,6, -3,8, Svin , 340, 116, 104, -17,7, -10,1, Fjerkræ , 25, 120, 115, -7,5, -4,3, Mælk , 213, 118, 106, -17,8, -10,4, Æg , 11, 104, 101, -2,7, -3,4, Pelsskind , 81, 88, 92, -39,3, 3,9, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 117, -0,4, -0,9, Forbrug i produktionen i alt, 807, 120, 118, -1,1, -1,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 119, 113, -7,6, -4,9, Gødningsstoffer , 35, 112, 114, 10,2, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 191, 192, 1,1, 0,7, Foderstoffer, 300, 120, 117, -6,5, -2,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, 3,8, 0,0, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,2, 0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2014, 20. februar 2015 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19029

      NYT: Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022

      7. juli 2023, Driftsresultatet for heltidslandbrug var i 2022 i gennemsnit 3,2 mio. kr. pr. bedrift - uden sammenligning det højeste nogensinde. Niveauet i 2019-2021 var i størrelsesordenen 1,3-1,4 mio. kr., hvilket også tillod positive resultater efter beregnet ejeraflønning. Der var betydelig fremgang i resultatet for de tre største driftsformer planter, kvæg og svin. Afkastet i 2022 var højest for bedrifter med konventionelle malkekøer med et driftsresultat på 4,8 mio. kr. svarende til en afkastningsgrad på 10,7 pct. For bedrifter med økologiske malkekøer blev driftsresultatet på 3,6 mio. kr. svarende til en afkastningsgrad på 6,7 pct. Ingen bedrifter i stikprøven med malkekvæg havde negativt driftsresultat i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fordobling af driftsresultat for heltidslandbrug specialiseret i afgrøder, For heltidslandbrug specialiseret i afgrøder (planter) steg driftsresultatet til 2,7 mio. kr., og det var en fordobling i forhold til 2021 hjulpet godt på vej af høje afgrødepriser og en god høst. Bedrifter med svin havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr. i gennemsnit mod 0,9 mio. kr. året før., Ekstrem prisudvikling, Krigen i Ukraine satte gang i en ekstrem prisudvikling både for landbrugets produkter og for vigtige indsatsfaktorer som gødning og energi. Prisen på både hvede og mælk var 40 pct. højere i 2022 end i 2021 jf. , www.statistikbanken.dk/lpris10, . Samtidig steg indsatsfaktorer som energi, gødning og foder med 75 pct., 103 pct. og 31 pct. jf. , www.statistikbanken.dk/lpris21, . Samlet set betød prisstigninger på produkterne i 2022 mere end prisstigningerne på omkostningssiden. Prisstigningerne gav også positive værdiændringer på besætningen, hvilket i gennemsnit påvirkede driftsresultatet med 260.000 kr. for bedrifter med malkekvæg og 1,1 mio. kr. for bedrifter med svin., Lavere finansieringsomkostninger, Selvom renteniveauet for både realkredit og banklån steg gennem 2022, så var finansieringsomkostningerne for heltidslandbrug med 671.000 kr. i gennemsnit 268.000 kr. lavere end i 2021. Det skyldes, at mange landbrug har benyttet muligheden for at indfri og konvertere obligationslån med fast lav rente, hvorved der er realiseret kursgevinster, der indregnes i de samlede finansieringsomkostninger for 2022. En reduceret restgæld i kombination positivt driftsresultat gav også en forøgelse af soliditetsgraden med 3,1 procentpoint til 29,2 pct. i gennemsnit for heltidsbedrifterne., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter, Alle,  , 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*,  , antal, Bedrifter, 8, 478, 7, 598, 7, 197, 9, 604, 9, 361, 9, 529, 17, 833, 16, 699, 16, 725,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 211, 238,1, 247, 58, 59, 61, 132, 141, 141, Dyreenheder, antal, 244, 270, 269, 7, 8, 5, 120, 127, 119, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 8, 864, 9, 720, 12, 842, 706, 854, 1, 043, 4, 591, 4, 898, 6, 120, Driftsomkostninger, 7, 050, 8, 022, 9, 573, 647, 703, 783, 3, 697, 4, 041, 4, 565, Resultat af primær drift, 1, 814, 1, 697, 3, 269, 60, 152, 261, 894, 857, 1, 555, Finansieringsomkostninger, 910, 939, 671, 106, 104, 63, 490, 485, 324, Generelle driftstilskud, 478, 532, 577, 132, 137, 149, 298, 319, 333, Driftsresultat, 1, 382, 1, 289, 3, 175, 86, 185, 347, 703, 691, 1, 564, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 894, 793, 2, 675, -107, -1, 185, 370, 364, 1, 256,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,8, 3,3, 6,1, 0,0, 0,8, 2,0, 3,0, 2,7, 5,2, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 25,5, 26,1, 29,2, 45,9, 45,1, 48,4, 31,1, 31,6, 34,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*,  , antal, Bedrifter, 2, 223, 2, 131, 2, 134, 2, 066, 2, 006, 1, 795, 2, 092, 1, 987, 1, 844, 370, 364, 347,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 321, 341, 345, 186, 212, 228, 172, 186, 191, 256, 253, 287, Dyreenheder, antal, 10, 9, 7, 417, 443, 464, 398, 418, 436, 342, 359, 368,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 5, 003, 5, 688, 7, 406, 14, 701, 14, 350, 19, 111, 9, 408, 10, 808, 15, 440, 9, 632, 10, 701, 13, 931, Driftsomkostninger, 3, 735, 3, 929, 4, 475, 11, 501, 12, 935, 16, 219, 7, 925, 8, 755, 10, 627, 7, 975, 8, 440, 10, 205, Resultat af primær drift, 1, 269, 1, 759, 2, 931, 3, 200, 1, 415, 2, 892, 1, 483, 2, 053, 4, 813, 1, 658, 2, 261, 3, 726, Finansieringsomkostninger, 1, 116, 1, 128, 969, 987, 941, 586, 874, 840, 462, 1, 063, 1, 027, 832, Generelle driftstilskud, 698, 733, 768, 389, 437, 496, 444, 475, 489, 616, 613, 670, Driftsresultat, 850, 1, 363, 2, 730, 2, 602, 911, 2, 802, 1, 053, 1, 688, 4, 840, 1, 212, 1, 847, 3, 563, - bedste fjerdedel, 2, 315, 3, 262, 5, 928, 6, 111, 3, 633, 7, 611, 2, 649, 3, 894, 10, 365, 2, 779, 3, 990, 7, 035, - dårligste fjerdedel, -179, -10, 510, 333, -1, 633, -628, -51, 261, 1, 382, 245, 507, 905, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 422, 927, 2, 294, 2, 118, 417, 2, 292, 497, 1, 127, 4, 288, 667, 1, 312, 2, 996,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,5, 3,2, 5,0, 5,8, 2,3, 4,5, 3,5, 4,6, 10,7, 3,4, 4,6, 6,7, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,0, 31,9, 33,6, 24,6, 24,9, 28,5, 16,3, 19,9, 25,3, 20,8, 20,3, 24,8, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for landbrug 2022, 7. juli 2023 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46755

      NYT: Landbrugets indtjening tilbage på 2015-16-niveau

      10. juli 2019, For de danske landbrug var 2018 præget af tørkehøst og lavere priser på de vigtige husdyrprodukter svin, mælk og pelsskind. Driftsresultatet faldt således med 0,8 mio. kr. til 0,2 mio. kr. i gennemsnit for de 9.545 heltidslandbrug. Det svarer til niveauet i 2015-2016, men er væsentligt under niveauet i 2017. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev -0,3 mio. kr., Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD2, Svinebedrifter ramte et lavpunkt - men kommer igen i 2019, Driftsresultatet for heltidsbedrifter med svin faldt med 2,2 mio. kr. fra rekordresultatet i 2017 til -0,3 mio. kr. i 2018. Det dårlige resultat skyldes især to forhold: Manglende efterspørgsel efter smågrise i vigtige aftagerlande som følge af usikkerhed med afrikansk svinepest i Europa samt højere foderpriser og mindre eget foder til rådighed som følge af tørkehøsten. Den bedste fjerdedel af svinebedrifterne formåede alligevel at lande et positivt driftsresultat på 1 mio. kr. Svinebedrifterne som helhed kommer imidlertid igen i 2019, hvor noteringen på svin og smågrise nærmer sig rekordniveauer. Det skyldes kraftig efterspørgsel efter svinekød fra Asien, hvor svinepesten er ude af kontrol, og dele af svinebestanden må slås ned., Mælkeproducenter kom bedst gennem 2018, Selvom mælkeprisen faldt med 5 pct. i 2018 og medførte fald i driftsresultatet til hhv. 0,70 mio. kr. for konventionelle og 0,65 mio. kr. for økologiske bedrifter, var mælkeproducenternes resultater bedre end for svineproducenter, pelsdyravlere og planteavlere. Også efter ejeraflønning var der tale om positive resultater i gennemsnit., Mindre tilbagegang for planteavlsbedrifter, For heltidsbedrifter med planteavl faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 0,4 mio. kr. i 2018. Udbyttet i fx hvede faldt med 23 pct. jf. , statistikbanken.dk/HST77, , men kompenseredes delvis af 15 pct. højere pris, jf. , jordbrugets prisforhold 2018, ., Pelsdyrbedrifterne lider, Uligevægt mellem udbud og efterspørgsel har de seneste tre år betydet magre resultater for pelsdyrbedrifterne. 2018 udgør med et driftsresultat på -0,9 mio. kr. et lavpunkt. Selv den bedste fjerdedel af pelsdyrbedrifterne målt på driftsresultat havde minus i 2018. Auktionerne i første halvår 2019 tyder ikke på umiddelbar bedring, og i følge pelshuset Kopenhagen Fur falder den danske produktion i 2019 med 26 pct., Landmandsfamiliers indkomster er belyst i en ny Bag tallene: , Landsmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier, ., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter, Alle,  , 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*,  , antal, Bedrifter, 9, 789, 9, 763, 9, 545, 18, 389, 17, 091, 16, 483, 28, 178, 26, 854, 26, 027,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 187, 192, 189, 36, 37, 40, 89, 93, 94, Dyreenheder, antal, 215, 217, 222, 6, 6, 5, 79, 83, 85, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift, 696, 1, 408, 617, -33, -17, -6, 220, 501, 223, Finansieringsomkostninger, 909, 938, 891, 87, 77, 87, 373, 390, 382, Generelle driftstilskud, 462, 476, 467, 79, 79, 84, 212, 223, 225, Driftsresultat, 249, 946, 193, -41, -15, -9, 60, 334, 65, Driftsresultat efter ejeraflønning, -222, 474, -277, -205, -185, -183, -211, 55, -217,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 1,6, 3,2, 1,5, -1,5, -1,4, -1,1, 0,8, 2,1, 0,8, Soliditetsgrad efter hensættelser, 23,3, 23,7, 22,4, 45,1, 47,6, 45,4, 30,4, 31,2, 30,2, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter., *Foreløbige tal. Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD1,, JORD2, og , JORD3, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Malkekvæg, Malkekvæg, øko., Svin, Pelsdyr, Planteavl,  , 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*, 2016, 2017, 2018*,  , antal, Bedrifter, 2, 606, 2, 509, 2, 386, 323, 317, 345, 2, 304, 2, 208, 2, 227, 1, 136, 1, 047, 985, 2, 362, 2, 597, 2, 544,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 164, 171, 175, 209, 227, 243, 186, 189, 172, 70, 80, 92, 285, 269, 263, Dyreenheder, antal, 335, 347, 363, 295, 315, 324, 367, 379, 378, 95, 112, 111, 11, 11, 12,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift, 280, 1, 563, 1, 117, 1, 606, 1, 941, 1, 148, 1, 803, 2, 710, 456, -181, 363, -883, 423, 791, 767, Finansieringsomkostninger, 909, 942, 941, 1, 013, 1, 084, 1, 152, 1, 224, 1, 248, 1, 103, 374, 479, 280, 990, 948, 1, 004, Generelle driftstilskud, 502, 519, 529, 573, 614, 651, 390, 403, 363, 152, 172, 216, 653, 620, 601, Driftsresultat, -127, 1, 140, 705, 1, 166, 1, 470, 647, 969, 1, 866, -285, -403, 56, -947, 86, 463, 365, - bedste fjerdedel, 720, 2, 726, 2, 042, 2, 363, 3, 259, 1, 841, 2, 818, 4, 560, 1, 011, 569, 861, -63, 1, 329, 1, 556, 1, 493, - dårligste fjerdedel, -1, 127, 76, -302, 148, 240, -457, -492, 81, -1, 925, -1, 597, -620, -2, 011, -1, 190, -381, -583, Driftsresultat efter ejeraflønning, -651, 619, 181, 656, 956, 103, 506, 1, 399, -749, -912, -463, -1, 448, -325, 51, -55,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 0,7, 4,2, 2,9, 4,0, 4,5, 2,6, 3,5, 5,2, 0,7, -2,2, 0,1, -4,7, 1,1, 1,8, 1,9, Soliditetsgrad efter hensættelser, 11,9, 14,5, 13,9, 19,9, 18,7, 16,9, 17,7, 19,8, 17,7, 33,9, 32,0, 37,3, 33,6, 31,6, 29,5, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt., *Foreløbige tal. Kilde: , Statistikbanken.dk/JORD2, Regnskabsstatistik for landbrug 2018, 10. juli 2019 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29123

      NYT: Mindre fald i landbrugets overskud i 2013

      30. september 2014, Driftsresultatet for de konventionelle heltidslandbrug faldt i gennemsnit til 757.000 kr. Højere indtægter og lavere finansieringsomkostninger kunne ikke opveje stigningen i driftsomkostningerne. Resultatet var 73.000 kr. lavere end i 2012. Driftsresultatet i 2013 var dog betydeligt højere end i perioden 2008 - 2011. Beregnet aflønning til ejeren udgjorde 431.000 kr., så der var 326.000 kr. til at forrente ejerens investerede kapital. Konventionelt landbrug dækker alle landbrug bortset fra fuldt omlagte økologiske landbrug., Pelsdyrbedrifterne tjente mest, Pelsdyrbedrifterne øgede deres driftsresultat med 210.000 kr. til knap 3,3 mio. kr. Udviklingen skyldtes hovedsageligt højere priser på minkskind. Afkastningsgraden var 14,6 pct., hvilket var klart bedst blandt driftsformene. Prisen på minkskind er foreløbig næsten halveret i 2014, og er nu på niveau med prisen i 2009. , Resultatet for malkekvæg mere end fordoblet, Resultatet for konventionelle malkekvægsbedrifter steg til 476.000 kr. hvilket var mere end en fordobling af resultatet i forhold til 2012. Mælkeprisen i 2013 var den højeste siden 1990 (se , statistikbanken.dk/ani7, ). Derudover påvirkede en højere ydelse pr. ko samt lavere finansieringsomkostninger også resultatet positivt., Lavere resultater for planteavl og svin, Resultatet for konventionelle planteavlsbedrifter faldt med 137.000 kr. til 567.000 i 2013. Lavere priser på korn havde en markant indflydelse på driftsresultatet., Driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter faldt med ca. 60 pct. til 344.000 kr. Indtjeningen fra svin var på niveau med året før. Prisen på salgsafgrøder faldt og foderomkostninger steg, pga. markant stigning i priserne på sojaskrå og fiskemel, hvilket påvirkede resultatet negativt. , Højere egenfinansiering af investeringer, Investeringerne faldt med 154.000 kr. til knap 1,6 mio. kr. Egenfinansieringen af investeringerne steg med 10 procentpoint til 75 pct., hvilket medførte, at fremmedfinansieringen faldt med 214.000 kr. til 393.ooo kr., hvoraf 247.000 kr. var realkredit., Negativt resultat for deltidslandbrugene, Deltidslandbrug havde et negativt driftsresultat på 30.000 kr., hvilket var 40.000 kr. dårligere end i 2012. Lavere priser på korn var hovedårsagen til denne nedgang., Resultatopgørelse, balance og nøgletal for konventionelle bedrifter. 2013,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Planter, Malkekvæg, Svin, Pelsdyr, Alle,  ,  ,  ,  ,  , pr. bedrift,  ,  , Landbrugsareal, hektar , 230, 144, 169, 69, 162, 36, 82,  ,  , Dyreenheder, 12, 294, 320, 62, 190, 6, 74,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 3, 821, 5, 456, 6, 712, 5, 741, 5, 251, 787, 2, 428,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. bedrift,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte, 3, 683, 6, 415, 9, 902, 7, 769, 6, 636, 420, 2, 705, B,  , Driftsomkostninger, 2, 836, 5, 525, 8, 779, 4, 314, 5, 458, 451, 2, 291,  ,  , Heraf foder, 169, 2, 561, 5, 096, 1, 821, 2, 531, 66, 972,  ,  , Heraf løn, 300, 444, 713, 580, 477, 3, 177,  ,  , Heraf afskrivninger, 467, 579, 767, 560, 581, 77, 262, C,  , Finansieringsomkostninger, 850, 897, 1, 151, 331, 856, 92, 373, D,  , Generelle tilskud, 570, 484, 372, 169, 434, 93, 218, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 567, 476, 344, 3, 293, 757, -30, 260,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 196, -18, -92, 2, 857, 326, -174, 10,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringer, 1, 464, 1, 138, 1, 483, 3, 728, 1, 557, 163, 676,  ,  , Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 1, 137, 848, 1, 217, 2, 432, 1, 180, 87, 489,  ,  , Egenfinansiering, 933, 934, 1, 041, 2, 952, 1, 164, 139, 516,  ,  , Fremmedfinansiering, 531, 204, 443, 776, 393, 24, 160,  ,  , Heraf realkredit, 358, 147, 246, 463, 247, 45, 119,  ,  , Heraf bank, -37, -29, 141, 129, 25, -33, -12,  ,  , Balance, ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , E,  , Aktiver, 53, 198, 38, 294, 51, 135, 28, 104, 43, 699, 10, 105, 22, 451,  ,  , Heraf landbrugsaktiver, 45, 103, 34, 438, 44, 552, 21, 916, 37, 628, 7, 086, 18, 311, F,  , Gæld, 20, 490, 24, 920, 31, 500, 12, 152, 23, 219, 3, 609, 10, 816, G,  , Hensatte forpligtigelser, 4, 808, 2, 204, 3, 792, 4, 501, 3, 641, 1, 287, 2, 152, H,  , Forpagtningsværdi, 13, 466, 5, 569, 7, 256, 1, 959, 7, 520, 867, 3, 312, I = E-F-G-H,  , Egenkapital, 14, 433, 5, 602, 8, 586, 9, 492, 9, 319, 4, 342, 6, 171,  ,  , Nøgletal, pct.,  ,  , Afkastningsgrad, 2,3, 2,6, 2,4, 14,6, 3,1, -1,2, 2,1, (I*100)/(E-H),  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 36, 17, 20, 36, 26, 47, 32, Regnskabsstatistik for landbrug 2013, 30. september 2014 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18582

      NYT: Fremgang for de fleste typer af gartnerier

      1. oktober 2014, Gartneriernes driftsresultat steg i 2013 til 482.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 378.000 kr. i 2012. Der var fremgang for grøntsagsgartnerier og frugt- og bærplantager, men tilbagegang for potteplantegartnerier. En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog næsten lige så stor som driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning var på 41.000 kr., Større driftsresultat for grøntsagsgartnerier, Gartnerier specialiseret i grøntsagsproduktion, såvel på friland som i væksthus, opnåede et væsentlig højere driftsresultat end året før. For frilandsgrøntsager steg driftsresultatet fra 379.000 kr. til 960.000 kr., mens det også for væksthusgrøntsagerne blev mere end fordoblet til 865.000 kr. Afkastningsgraden var på 5,2 pct. for frilandsgrøntsager og 6,3 pct. for væksthusgrønsager, og såvel afkastningsgrad som driftsresultat var højest blandt de forskellige typer af gartnerier. Det skal nævnes, at gartnerierne i gennemsnit var større end året før, men der var færre af dem., Dårligere resultat for store potteplantegartnerier, Potteplantegartnerierne, som har den største samlede produktionsværdi, havde næsten en halvering af driftsresultatet til 231.000 kr. pr. gartneri. Det var især store potteplantegartnerier, der havde tilbagegang. Afkastningsgraden i potteplantegartnerierne faldt fra 4,5 til 1,5 pct. Faldet hænger bl.a. sammen med lavere potteplantepriser., Fremgang for frugt- og bærplantager, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg fra 197.000 kr. til 444.000 kr., og resultatet var det bedste i en årrække. Afkastningsgraden var på 2,3 pct., Lidt dårligere for planteskolerne, Driftsresultatet pr. planteskole faldt med 10.000 kr. til 427.000 kr. Afkastningsgraden faldt til 1,7 pct., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri faldt fra minus 3.000 kr. til minus 22.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 795 timer, hvilket svarer til næsten en halv fuldtidsbeskæftiget person., Gartnerne afvikler gæld, Der blev investeret næsten samme beløb pr. gartneri i 2013 og i 2012 - investeringerne var dog begge år lavere end afskrivningerne. Men begge år var der plads til at tilbagebetale gæld. Soliditetsgraden i heltidsgartnerierne steg lidt til 37 pct., hvilket var mere end i heltidslandbrugene, hvor den i gennemsnit var 26 pct., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2013,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 11, 901, 21, 799, 5, 55, 679, 5, 578, 177, 3, 802,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,4, 1,2, 58,2, 23,9, 21,3, 19,8, 3,1, 14,3,  ,  , Landbrugsafgrøder (ha), 1,1, 9,9, 58,9, 9,1, 4,1, 16,2, 4,7, 12,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 16, 912, 28, 852, 12, 356, 4, 537, 11, 859, 12, 835, 795, 8, 876,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 9, 291, 15, 442, 7, 101, 1, 874, 4, 466, 6, 580, 297, 4, 514, B,  , Driftsomkostninger , 8, 742, 13, 988, 5, 628, 1, 376, 3, 870, 5, 811, 280, 3, 992,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 262, 2, 695, 303, 50, 84, 685, 24, 468,  ,  , Heraf løn, 2, 464, 4, 454, 1, 671, 417, 1, 555, 1, 771, 20, 1, 195, C,  , Finansieringsomkostninger, 392, 627, 778, 123, 215, 390, 55, 280, D,  , Generelle driftstilskud, 74, 37, 266, 69, 46, 103, 16, 74, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 231, 865, 960, 444, 427, 482, -22, 316,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -254, 398, 544, 76, -61, 41, -147, -21,  ,  , Investeringer, 226, 383, 1, 406, 552, 428, 553, 119, 411,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 179, 536, 813, 191, 280, 341, 33, 240,  ,  , Egenfinansiering , 522, 972, 1, 242, 726, 380, 710, 154, 527,  ,  , Fremmedfinansiering, -296, -588, 164, -174, 47, -157, -35, -117,  ,  , Heraf realkredit, -176, -553, 88, -110, -36, -111, -62, -95,  ,  , Heraf bank, -75, -82, 14, -117, 5, -68, 44, -31,  ,  , Balance ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , E,  , Aktiver, 12, 677, 20, 591, 30, 139, 14, 621, 12, 303, 17, 355, 7, 439, 14, 094,  ,  , Heraf gartneriaktiver, 9, 174, 16, 325, 25, 456, 8, 819, 9, 097, 12, 796, 4, 680, 10, 127, F,  , Gæld, 6, 557, 12, 081, 10, 183, 6, 180, 5, 172, 7, 671, 2, 346, 5, 920, G,  , Hensatte forpligtelser, 600, 1, 031, 3, 081, 1, 822, 1, 240, 1, 548, 689, 1, 265, H,  , Forpagtningsværdi, 1, 000, 1, 849, 9, 959, 782, 726, 2, 614, 43, 1, 769, I = E-F-G-H,  , Egenkapital, 4, 519, 5, 630, 6, 916, 5, 837, 5, 164, 5, 522, 4, 361, 5, 140,  ,  ,  , pct.,  ,  , Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afkastningsgrad, 1,5, 6,3, 5,2, 2,3, 1,7, 3,4, -2,0, 2,6, (I*100)/(E-H),  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 39, 30, 34, 42, 45, 37, 59, 42, Regnskabsstatistik for gartneri 2013, 1. oktober 2014 - Nr. 508, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18612

      NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

      26. maj 2020, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, hvilket svarer til en stigning på 29,8 pct. Denne udvikling skyldes, at værdien af svin var rekordhøj i 2019, og vegetabilske produkter samlet udviste en højere værdi. Værdien af øvrige animalske produkter faldt. Især værdien af pelsdyr var udsat for et markant fald, og fortsatte således den nedadgående udvikling fra de senere år. Forbruget i produktionen i form af bl.a. foder og energi faldt med 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 7,1 pct. i 2019, mens forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end priserne på forbruget i produktionen. Det skyldes primært store prisstigninger på svin, og lavere priser for vigtige poster som foder- og energiforbrug i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 3 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 7,1 pct. til 49,9 mia. kr. Det var kun svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af svin steg med 22,8 pct. til 25,3 mia. kr. Denne udvikling skyldes kraftigt stigende priser på svin, mens der var en lille tilbagegang i mængden af svin. Angående prisudviklingen se artiklen , ", Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ", . , Værdien af pelsskind faldt med hele 30,5 pct. til 1,1 mia. kr. Faldet skyldes, at produktionen af pelsskind tog et stort dyk, og samtidig fortsatte den lave pris fra 2018. Den animalske produktion udgjorde 59,8 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2019., Vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. til 28,2 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 1,9 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, steg med 0,7 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, steg med 53,8 pct. til 2,0 mia. kr., hvilket svarer til en værdistigning på 0,7 mia. kr. , Forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct., Forbruget i produktionen faldt med 3,1 mia. kr. til 57,5 mia. kr. fra 2018 til 2019. Det skyldes især et stort fald i en af de store forbrugsposter, foder. Foderstoffer faldt med 11,2 pct. til 23,9 mia. kr., og udgjorde dermed 41,6 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Dette skal også ses i lyset af en mere normal høst i 2019 i forhold til tørkeåret 2018. Forbruget af energi faldt med 3 pct., mens forbruget af gødningsstoffer steg med 6,3 pct. i 2019., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække. I 2019 faldt de med knap 0,9 mia. kr., og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. Skatter og afgifter endte på 1,1 mia. kr. i 2019, og ender dermed på samme niveau som i 2018., Driftsresultater, Regnskabsstatistikken kommer 9. juli med resultater for de vigtigste driftsformer i landbruget., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2017,  , 2018*,  , 2019*,  , Ændring, 2018-2019,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 29,2, 24,5, 31,8, 29,8, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 83,7, 78,5, 83,5, 6,4 , B, Salgsprodukter , 78,0, 72,9, 78,1, 7,1,  , Vegetabilske produkter i alt, 27,9, 26,3, 28,2, 7,2 ,  , Korn, 10,9, 10,0, 10,7, 7,0 ,  , Animalske produkter i alt, 50,2, 46,6, 49,9, 7,1 ,  , Kvæg, 3,1 , 3,3, 3,1, -6,1,  , Svin, 24,2, 20,6, 25,3, 22,8,  , Mælk, 16,2, 16,0, 15,7, -1,9,  , Pelsskind, 3,8 , 3,6, 2,5, -30,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,8, 5,6, 5,9, 5,4 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4 , 0,4, - , .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60,1, 60,6, 57,5, -5,1,  , Energi , 3,0 , 3,3 , 3,2, -3,0,  , Gødningsstoffer, 2,6 , 1,6 , 1,7, 6,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0 , 1,8, 1,7, -5,6,  , Foderstoffer, 24,7, 26,9, 23,9, -11,2, F, Direkte tilskud, 6,4 , 7,5 , 6,6, -12,0, G, Skatter og afgifter , 1,0 , 1,1, 1,1 , 0,8 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, 26. maj 2020 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30738

      NYT: Landbruget får dårligste resultat siden finanskrisen

      26. maj 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 15:29, Ved offentliggørelsen var værdien af lager- og besætningsforskydninger fejlagtigt angivet til fald i første afsnit, værdien steg. Desuden blev værdien af mælk i fjerde afsnit angivet til et fald på 117,5 pct., mens der skulle have stået 17,5 pct. Rettelserne er angivet med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2015 faldt med 5,8 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 19,1 pct. Faldet skyldes primært et markant fald i værdien af animalske produkter på 7,9 mia. kr. Resultatet for 2015 er foreløbigt opgjort til 24,5 mia. kr., hvilket er det laveste siden 2009. I 2015 faldt værdien for vegetabilske salgsprodukter marginalt. Samtidig faldt forbrug i produktion med 1, 7 mia. kr., mens værdien af lager og besætningsforskydninger , steg, med 1,1 mia. kr., Salget faldt mere end forbruget i produktionen, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 10,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 3,0 pct. Den største post er foderstoffer i alt, som også faldt, og var dermed medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, sammen med andre poster. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 1 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,2 mia. kr. Det er 1,4 pct. lavere end i 2014. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 3,6 pct. Høsten i 2015 var den største siden 2009, men ikke stor nok til at forhindre, at den samlede værdi for kornhøsten faldt, da prisen på korn er faldet kraftigt., Animalske salgsprodukter faldt 16 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion faldt 7,9 mia. kr. til 42,8 mia. kr., hvor særligt produktionsværdien af pelsskind faldt. Denne faldt hele 40,7 pct., svarende til 2,8 mia. kr. og tabte dermed noget af det vundne fra sidste år, hvor priserne ellers steg. Værdien af svin faldt med 10,6 pct., hvilket svarer til 2,4 mia. kr., mens mælk faldt hele , 17,5, pct. - svarende til 2,7 mia. kr. Tilsammen faldt de tre produktgrupper med 7,8 mia. kr. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 57,4 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2015., Forbruget i produktionen faldt 3 pct., Årsagerne til faldet i forbrug i produktionen skyldes et generelt fald. Foderstoffer i alt faldt med 1,0 pct. i forhold til året før, svarende til 0,2 mia. kr., hvilket primært skyldes store prisfald på blandingsfoderstoffer. Derudover faldt udgifterne til reparation og vedligeholdelse med 0,4 mia. kr. og tjenesteydelser med 0,5 mia. kr. Af mindre ændringer var udgifterne til gødningsstoffer, som steg med 2,3 pct., mens energi faldt med 2,8 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler faldt 6,0 pct., hvilket kommer efter den store stigning sidste år, som skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Fald i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2015 faldt 1,3 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,2 mia. kr. Skatter og afgifter faldt med 7,7 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr. betalt for 2015. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2014-2015,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 071, 30, 269, 24, 496, -19,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82, 014, 81, 955, 74, 480, -9,1, B, Salgsprodukter , 78, 748, 77, 177, 68, 957, -10,7,  , Vegetabilske produkter i alt, 28, 185, 26, 539, 26, 169, -1,4,  , Korn, 12, 034, 10, 822, 10, 432, -3,6,  , Animalske produkter i alt, 50, 563, 50, 638, 42, 788, -15,5,  , Kvæg, 3, 166, 2, 997, 2, 985, -0,4,  , Svin, 23, 840, 22, 571, 20, 189, -10,6,  , Mælk, 15, 038, 15, 435, 12, 741, -17,5,  , Pelsskindelsdyr, 5, 439, 6, 784, 4, 026, -40,7, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4, 462, 4, 780, 4, 411, -7,7, D, Lager- og besætningsforskydninger, -1, 195, -2 , 1, 112, .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60, 349, 57, 818, 56, 109, -3,0,  , Energi , 3, 684, 3, 466, 3, 371, -2,8,  , Gødningsstoffer, 2, 290, 2, 195, 2, 246, 2,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1, 895, 2, 081, 1, 955, -6,0,  , Foderstoffer, 27, 044, 24, 302, 24, 053, -1,0, F, Direkte tilskud, 7, 550, 7, 284, 7, 186, -1,3, G, Skatter og afgifter , 1, 144, 1, 151, 1, 062, -7,7, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2015, 26. maj 2016 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21910

      NYT: Grøntsagsgartnerierne fik stor fremgang i 2015

      30. september 2016, Producenter af væksthusgrøntsager havde i 2015 et gennemsnitligt driftsresultat på 1,4 mio. kr. - en fremgang på godt 300.000 kr. i forhold til 2014 og langt højere end i årene før. Også gartnerier med frilandsgrøntsager havde stor fremgang i forhold til året før, idet driftsresultatet steg fra 371.000 kr. til 906.000 kr. og dermed næsten nåede niveauet i 2013. Gartneriprodukter udgør med omtrent 5 mia. kr. tæt på en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Stort bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 16 mio. kr., hvilket er større end for de øvrige analyserede typer gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 9,8 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 10,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne. Imidlertid var der færrest væksthusgrøntsagsgartnerier - 56 stk., Fremgang for frilandsgrøntsager, I løbet af ca. ti år har der været en stigning i det dyrkede areal med frilandsgrønsager i Danmark på over 20 pct., og produktionsværdien er omtrent fordoblet - dog er den stadig kun ca. halvdelen af produktionsværdien for potteplanter. I de senere år har det samlet set været frilandsgrøntsagsgartnerierne, der har investeret mest. Samtidig er der blevet færre gartnerier med frilandsgrøntsager, men de er blevet væsentlig større - i 2015 var der grøntsager på 69 ha. i et gennemsnitligt gartneri med frilandsgrøntsager, hvor arealet i fx 2008 kun var på 33 ha., Potteplantegartneriernes resultat og produktion stagnerer, Driftsresultatet i potteplantegartnerierne var på 357.000 kr. pr. gartneri sammenlignet med 368.000 kr. året før. Gennemsnittet dækker imidlertid over stor variation gartnerierne imellem, især blandt de store potteplantegartnerier på mere end 15.000 m, 2, , hvor den dårligste fjerdedel af gartnerierne havde driftsresultat på minus 2,9 mio. kr., mens den bedste fjerdedel opnåede et resultat på 3,1 mio. kr., Produktionen af potteplanter er værdimæssigt den største inden for gartnerisektoren, men set over en længere periode har der været stagnation eller fald i såvel det dyrkede areal som produktionsværdien. Dette afspejles i små investeringer i potteplantegartnerierne i en årrække. I 2015 var investeringer i jordbrugsaktiver i potteplantegartnerier de laveste blandt de fem typer gartnerier i regnskabsstatistikken., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2015,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 219, 56, 111, 177, 111, 723, 307, 1, 030,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 318, 19, 433, 338, 118, 1, 147, 5, 861, 360, 4, 221,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,1, 69,8, 24,1, 18,9, 20,8, 2,8, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 19, 724, 29, 572, 17, 907, 5, 708, 13, 746, 15, 151, 883, 10, 898,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 10, 669, 15, 994, 9, 823, 2, 191, 5, 478, 7, 598, 258, 5, 410, B,  , Driftsomkostninger , 9, 930, 14, 221, 8, 105, 1, 911, 4, 790, 6, 760, 237, 4, 816,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 168, 2, 439, 333, 63, 81, 631, 14, 447,  ,  , Heraf løn, 3, 019, 4, 737, 2, 604, 673, 2, 000, 2, 234, 26, 1, 576, C,  , Finansieringsomkostninger, 475, 393, 1, 114, 214, 289, 462, 33, 334, D,  , Generelle driftstilskud, 93, 52, 301, 101, 34, 115, 11, 84, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 357, 1, 431, 906, 166, 433, 492, -1, 345,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -133, 1, 009, 487, -156, -17, 73, -140, 9,  ,  , Investeringer, 359, 1, 424, 1, 024, 968, 725, 774, 108, 576,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 356, 1, 150, 971, 568, 547, 617, 33, 443,  ,  , Egenfinansiering , 732, 1, 453, 1, 169, 581, 361, 750, 94, 555,  ,  , Fremmedfinansiering, -373, -30, -145, 387, 364, 24, 14, 21,  ,  , Aktiver, 13, 776, 17, 102, 37, 267, 15, 416, 13, 615, 18, 224, 4, 792, 14, 221,  ,  , Egenkapital, 4, 807, 6, 003, 7, 607, 6, 851, 5, 116, 5, 931, 2, 453, 4, 895,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 38, 37, 34, 47, 39, 39, 53, 41,  ,  , Afkastningsgrad, 3,3, 11,4, 5,0, 0,6, 2,6, 3,8, -3,5, 3,2, Regnskabsstatistik for gartneri 2015, 30. september 2016 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22631

      NYT: Jordbrugets bytteforhold forbedret

      19. maj 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i første kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, men er fortsat på et lavt niveau. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 10,3 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin, mælk og pelsskind. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det priserne på svin, mælk og pelsskind som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 109 i forhold til 2010 og er dermed 9 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over 2010., Prisstigning på svin, mælk og pelsskind giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 11,1 pct. i forhold til første kvartal 2016. Dette skyldes, at prisen på svin, mælk og pelskind steg med hhv. 16,5 pct., 15,8 pct. og 29,6 pct. i forhold til året før. , I forhold til fjerde kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg 5,8 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 2,4 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes en stigning på bl.a. korn og kartofler. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk og pelsskind, der steg med hhv. 11,5 pct. og 39,3 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,7 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på energi steg 16,6 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 1,0 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,3 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. Investerings-goderne steg 2,0 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2016, 1. kvt. , 2017, 1. kvt. 16 , - 1. kvt. 17, 4. kvt. 16, - 1. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 93, 10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 109, 11,1, 2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 109, 115, 1,3, 5,8, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 104, 111, 0,3, 6,2, Kartofler , 15, 146, 168, 0,0, 15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 104, 0,9, 8,5, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 108, 14,5, 2,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 115, 118, -4,6, 2,2, Svin , 340, 113, 110, 16,5, -2,1, Fjerkræ , 25, 112, 108, -4,2, -3,4, Mælk , 213, 99, 110, 15,8, 11,5, Æg , 11, 100, 100, -3,8, 0,0, Pelsskind , 81, 63, 87, 29,6, 39,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 118, 0,7, 1,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,4, 1,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 109, 110, 16,6, 0,9, Gødningsstoffer , 35, 96, 106, -7,8, 10,5, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 113, 114, -2,3, 0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 114, 1,6, 1,5, Investeringsgoder, 193, 116, 117, 2,0, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23032
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation