Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1921 - 1930 af 4095

NYT: Stadig færre personer er offentligt forsørgede

18. december 2023, Fra andet til tredje kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere med 4.000 til 752.800. Samtidig er antallet af SU-modtagere faldet med 100 til 287.000 i tredje kvartal. Som følge af COVID-19 steg antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 med 63.900, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2020 har dette antal været støt faldende. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auk01, Højere niveau end før COVID-19, Det bemærkes, at de 752.800, offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere i tredje kvartal i år , fortsat er 41.300 flere end i tredje kvartal 2019, hvilket primært skyldes flere på førtidspension, seniorpension, tidlig pension og sygedagpenge. , Flere ledige, I tredje kvartal steg antallet af ledige ekskl. aktiverede, de såkaldt nettoledige, med 1.500 til 73.200. Stigningen fordeler sig på 1.900 flere dagpengemodtagere og 300 færre kontanthjælpsmodtagere., Færre i vejledning og opkvalificering, I tredje kvartal faldt antallet af personer i vejledning og opkvalificering med 1.000 til 16.000 i tredje kvartal., Flere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, I tredje kvartal steg antallet af personer på førtidspension med 1.500 til 234.500. Samtidig steg antallet af personer på seniorpension med 1.300 til 26.300, mens antallet af personer på tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) steg med 500 til 11.800 i tredje kvartal., Færre på efterløn og sygedagpenge, I tredje kvartal faldt antallet af efterlønsmodtagere med 3.200 til 30.900. Samtidig faldt antallet af sygedagpengemodtagere mv. med 2.400 til 76.700 i tredje kvartal., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret, , 2022, 2023, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 748, 401, 752, 658, 757, 709, 756, 769, 752, 797, Nettoledige i alt , 66, 056, 66, 907, 69, 611, 71, 698, 73, 224, Ledige dagpengemodtagere, 54, 423, 55, 725, 59, 251, 61, 993, 63, 852, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 11, 632, 11, 182, 10, 360, 9, 705, 9, 372, Feriedagpenge, 1, 914, 4, 812, 1, 911, 1, 572, 839, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 890, 18, 646, 18, 866, 17, 004, 16, 010, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 014, 3, 811, 3, 868, 3, 240, 3, 290, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 328, 14, 270, 14, 348, 13, 088, 12, 047, Jobrettet uddannelse (d) , 548, 566, 650, 676, 673, Støttet beskæftigelse i alt, 114, 858, 115, 362, 117, 284, 117, 816, 118, 196, Virksomhedspraktik(d), 1, 406, 1, 394, 1, 536, 1, 738, 1, 914, Virksomhedspraktik(k), 9, 102, 9, 038, 9, 187, 8, 892, 8, 973, Nytteindsats (k), 319, 425, 473, 479, 460, Ansættelse med løntilskud (d), 957, 783, 825, 884, 906, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 219, 1, 183, 1, 326, 1, 468, 1, 358, Jobrotation (d), 122, 210, 229, 180, 74, Jobrotation (k), 34, 60, 64, 64, 27, Fleksjob, 2, 84, 579, 85, 328, 86, 386, 87, 094, 87, 612, Skånejob, 2, 4, 540, 4, 531, 4, 499, 4, 628, 4, 650, Voksenlærlinge, 12, 579, 12, 409, 12, 759, 12, 389, 12, 220, Barselsdagpenge, 3, i alt, 52, 888, 51, 891, 52, 622, 50, 861, 50, 827, Tidlig tilbagetrækning i alt, 304, 435, 305, 725, 308, 154, 305, 459, 305, 339, Førtidspension, 227, 205, 228, 339, 231, 202, 233, 017, 234, 496, Seniorpension, 20, 209, 21, 801, 23, 613, 24, 978, 26, 305, Tidlig pension, 8, 226, 9, 531, 10, 694, 11, 291, 11, 829, Efterløn, 45, 955, 43, 468, 40, 319, 34, 142, 30, 927, Fleksydelse, 2, 841, 2, 586, 2, 327, 2, 030, 1, 783, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 190, 361, 189, 314, 189, 262, 192, 359, 188, 363, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 57, 742, 57, 103, 56, 096, 55, 284, 54, 752, Tilbud til udlændinge, 5, 7, 022, 6, 768, 6, 606, 6, 487, 6, 537, Revalideringsydelse, 289, 274, 262, 251, 247, Ledighedsydelse, 12, 391, 13, 014, 13, 524, 13, 679, 13, 659, Sygedagpenge mv., 6, 74, 559, 74, 008, 74, 838, 79, 090, 76, 723, Ressourceforløb, 18, 053, 17, 291, 16, 616, 15, 977, 15, 525, Jobafklaringsforløb, 20, 304, 20, 857, 21, 321, 21, 592, 20, 920, SU-modtagere, 296, 238, 291, 100, 288, 759, 287, 120, 286, 975, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de relativt korte tidsserier for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderet her, er personer på kontanthjælp, der hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderet her, er personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 1 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 1 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023, 18. december 2023 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistikdokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46645

NYT: Nye biler kører 7,5 km længere pr. liter end i 2006

13. september 2016, I de seneste ti år har danskerne fået mange flere små biler, flere kører på diesel, og rigtig mange leaser nu deres bil. Sammen med bilernes tekniske udvikling har disse faktorer ændret de nye bilers gennemsnitlige energieffektivitet markant. Set under et kører de nye biler i 2016 23,2 km/l mod 15,7 km/l for ti år siden. De nye personbiler, som husholdningerne har , leaset, i år, kører i gennemsnit 26,0 km på en liter brændstof, mens deres , købte, biler kører 23,1 km/l. For ti år siden kørte deres leasede biler kun 14,9 km/l, mens deres købte biler kørte 15,9 km/l., Hvad viser tallene?, Tallene viser, at de nye køretøjer i år i gennemsnit er markant mere energieffektive end de nye køretøjer i 2006. De viser , ikke, udviklingen i energieffektiviteten for de enkelte køretøjer på markedet., Diesel er mere populært som drivmiddel i leasingbilerne, Den aktuelle forskel i 2016 i energieffektiviteten mellem husholdningernes leasede og købte biler kan bl.a. forklares ved, at halvdelen af deres leasede biler kører på det mere energieffektive diesel, mens kun knap 20 pct. af deres købte gør det. Det trækker til gengæld i modsat retning, at leasingbilerne i 2016 i gennemsnit er 114 kg tungere., Dieselbilerne kører fire kilometer længere på literen end benzinbilerne, De nye dieselbiler i år kører 26,0 km pr. liter, og det er 7,4 km eller 39 pct. længere end i første halvår 2006. Husholdningernes nye dieselbiler ligger i 2016 på 27,7 mod 18,9 km/liter, mens deres leasede biler i år ligger på 29,4 mod 16,8 km pr. liter i 2006. Erhvervenes dieselbiler ligger i år på 25,4 mod 18,2 km/liter., Fremgangen er relativt større for benzinbilerne, hvor de nye fra 2016 kører 21,8 kilometer/liter. Det er 6,9 km eller 46 pct. længere end i første halvår 2006. Husholdningernes nye købte benzinbiler ligger i 2016 på 22,1 mod 15,3 km pr. liter i 2006, mens deres leasede biler i år ligger på 22,6 mod 13,4 km pr. liter. Erhvervenes nye benzindrevne biler ligger i år på 21,4 mod 14,0 km/liter i 2006., Dieselbilerne er betydeligt tungere end benzinbilerne, Egenvægten for de nye dieselbiler i år på 1.374 kg er stort set uforandret siden 2006, mens benzinbilerne er blevet 100 kg lettere til nu 1.073 kg. Den uændrede egenvægt for dieselbilerne dækker over en lille vægtstigning for erhvervsbilerne og et lille fald for bilerne i husholdningerne. , Alle benzinbilerne, uanset om de er i erhvervene eller i husholdningerne, er blevet lettere siden 2006. Det er værd at bemærke, at vægtudviklingen for benzinbilerne dækker over et kraftigt fald fra 2006 frem til 2012, hvor gennemsnitsvægten kom under 940 kg, og perioden herefter, hvor vægten igen er steget en del., Er vi blevet klogere på den tekniske udvikling?, Tallene for energieffektiviteten oven for fortæller ikke så meget om den tekniske udvikling - de nyeste biler har nogle andre karakteristika af betydning for energiforbruget end bilerne for ti år siden. En simpel metode til at eliminere betydningen heraf og nærme sig et bud på den tekniske udvikling, er at standardisere bilerne til en vægt på 1.000 kg og se på hvor langt de kan køre på en liter brændstof., I figuren oven for er dieselbilernes energieffektivitet vokset betragteligt, mens vægten stort set er uændret - der skal med andre ord bruges betydeligt mindre diesel for at flytte en dieselbil med den samme vægt. En dieselbil fra 2016 på 1.000 kg kan således køre 35,7 km pr. liter mod 25,0 km i første halvår 2006. Forbedringen for benzinbilerne på 1.000 kg er ikke i samme størrelsesorden, idet de i 2016 kører 23,4 km pr. liter mod 17,2 for ti år siden. , Kan tallene for energieffektiviteten opnås i dagligdagen?, Siden de laboratorietestede mål for energieffektivitet blev taget i brug i 1997, har det været voldsomt diskuteret, om målene overhovedet siger noget om, hvad den gennemsnitlige bilist oplever (se mere om metoden under kilder og metoder). , I 2011 offentliggjorde EU-Kommissionen en videnskabelig rapport, hvor en række undersøgelser af energiforbruget ved 'virkelig' brug sammenstilles. Se , her., Selv om der er betydelige forskelle undersøgelserne imellem, er rapportens konklusion, at energiforbruget i praksis for benzindrevne biler generelt er 10-15 pct. større end de testede mål - og større for ældre biler - mens energiforbruget for dieseldrevne biler er 12-20 pct. større., Energieffektivitet og egenvægt for nye benzin- og dieseldrevne personbiler til privatkørsel, , 2006, 2010, 2014, 2015, , 1. halvår, , , , , , , 2006, 2015, , 2016, , 2006, -2016, 2015, -2016, , km/l, , pct., Benzin og diesel i alt, 15,7, 19,7, 22,3, 23,0, , 15,7, 22,8, 23,2, , 48,4, 2,0, I husholdningerne, køb, 16,0, 19,8, 22,2, 22,9, , 15,9, 22,8, 23,1, , 45,0, 1,5, Leasing, 15,0, 20,1, 23,3, 24,9, , 14,9, 24,1, 26,0, , 73,9, 7,8, I erhvervene i alt, 15,1, 19,5, 22,4, 23,1, , 15,1, 22,8, 23,4, , 55,1, 2,4, Leasing, 15,0, 19,4, 22,2, 22,7, , 15,1, 22,6, 22,7, , 49,8, 0,4, Benzindrevne i alt, 14,7, 18,3, 21,5, 21,9, , 14,9, 21,8, 21,8, , 46,1, -0,3, I husholdningerne, køb, 15,2, 18,7, 21,7, 22,2, , 15,3, 22,1, 22,1, , 44,1, -0,1, Leasing, 13,4, 17,6, 21,7, 22,6, , 13,4, 22,8, 22,6, , 68,3, -1,1, I erhvervene i alt, 13,9, 17,7, 20,9, 21,3, , 14,0, 21,4, 21,4, , 53,0, -0,2, Leasing, 13,7, 17,3, 20,4, 20,8, , 14,0, 20,8, 20,8, , 49,0, -0,1, Dieseldrevne i alt, 18,4, 21,3, 24,2, 25,5, , 18,6, 25,0, 26,0, , 39,4, 3,7, I husholdningerne, køb, 18,8, 22,4, 25,4, 27,1, , 18,9, 26,6, 27,7, , 46,7, 4,3, Leasing, 17,0, 22,0, 25,5, 28,1, , 16,8, 26,3, 29,4, , 74,7, 11,8, I erhvervene i alt, 17,9, 20,8, 23,8, 25,0, , 18,2, 24,5, 25,4, , 40,0, 3,7, Leasing, 18,0, 20,4, 23,4, 24,3, , 18,3, 24,2, 24,1, , 32,2, 0,0, , egenvægt i kg, , , , Benzin og diesel i alt, 1, 212, 1, 173, 1, 091, 1, 133, , 1, 197, 1, 120, 1, 179, , -1,5, 5,2, I husholdningerne, køb, 1, 164, 1, 080, 994, 1, 036, , 1, 161, 1, 032, 1, 074, , -7,5, 4,1, Leasing, 1, 339, 1, 215, 1, 111, 1, 150, , 1, 330, 1, 120, 1, 188, , -10,7, 6,1, I erhvervene i alt, 1, 295, 1, 261, 1, 212, 1, 231, , 1, 275, 1, 213, 1, 271, , -0,4, 4,8, Leasing, 1, 306, 1, 308, 1, 265, 1, 282, , 1, 272, 1, 259, 1, 328, , 4,4, 5,5, Benzindrevne i alt, 1, 162, 1, 035, 983, 1, 030, , 1, 154, 1, 020, 1, 073, , -7,0, 5,2, I husholdningerne, køb, 1, 116, 998, 953, 995, , 1, 117, 990, 1, 029, , -7,9, 4,0, Leasing, 1, 268, 1, 101, 1, 006, 1, 038, , 1, 247, 1, 014, 1, 089, , -12,7, 7,4, I erhvervene i alt, 1, 250, 1, 093, 1, 049, 1, 088, , 1, 238, 1, 070, 1, 136, , -8,3, 6,2, Leasing, 1, 264, 1, 124, 1, 091, 1, 126, , 1, 235, 1, 104, 1, 170, , -5,3, 5,9, Dieseldrevne i alt, 1, 359, 1, 335, 1, 335, 1, 360, , 1, 340, 1, 354, 1, 374, , 2,5, 1,5, I husholdningerne, køb, 1, 328, 1, 257, 1, 248, 1, 267, , 1, 319, 1, 268, 1, 271, , -3,6, 0,2, Leasing, 1, 430, 1, 303, 1, 261, 1, 303, , 1, 436, 1, 311, 1, 290, , -10,2, -1,6, I erhvervene i alt, 1, 400, 1, 374, 1, 364, 1, 390, , 1, 379, 1, 384, 1, 408, , 2,1, 1,7, Leasing, 1, 398, 1, 400, 1, 386, 1, 413, , 1, 368, 1, 397, 1, 452, , 6,1, 4,0, , km/l ved 1.000 kg, , , , Benzin og diesel i alt, 19,0, 23,1, 24,4, 26,1, , 18,7, 25,5, 27,4, , 46,2, 7,4, Benzindrevne, 17,1, 18,9, 21,1, 22,5, , 17,2, 22,3, 23,4, , 35,9, 4,9, Dieseldrevne , 25,1, 28,4, 32,3, 34,7, , 25,0, 33,9, 35,7, , 43,0, 5,3, Anm.: Tallene omfatter personbiler til privat personbefordring, dvs. eksklusive taxakørsel og andre anvendelser. Tallene er helårstal, hvis ikke andet er angivet., Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2016, 13. september 2016 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2017, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22633

NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008, , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference , , , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6, , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, , , , , , , , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21741

NYT: Danskerne er mere forsigtige efter finanskrisen

8. november 2018, Husholdningernes opsparing er fortsat stigende og udgjorde 12 pct. af indkomsten i 2017. Årsagen til den stigende opsparing er bl.a., at udviklingen i husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen ikke er fulgt med udviklingen i indkomsten. For hver 100 kr. danskerne havde til rådighed i 2017 brugte de 88 kr. og sparede 12 kr. op. Til sammenligning brugte danskerne i 2007 96 kr. og lagde 4 kr. til side. De danske husholdninger har således ændret deres forbrugs- og opsparingsadfærd markant efter finanskrisen., Bruttoopsparingen er fire gange større end før finanskrisen, Husholdningernes bruttoopsparing består af finansiel opsparing (fordringserhvervelse, netto) og faste bruttoinvesteringer , (bl.a. nybyggeri), . Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde i 2017 133 mia. kr. og var dermed fire gange større end bruttoopsparingen i 2007 på 32 mia. kr. De faste bruttoinvesteringer har været svagt stigende de seneste par år, men de er stadig langt fra niveauet inden finanskrisen, . , Positiv finansiel opsparing for tredje år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2017 har husholdningerne for tredje år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing udgjorde , 33 , mia. kr. i 2017. , I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 411 , omtales udviklingen i den samlede danske økonomis finansielle opsparing., De seneste tre års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Husholdningernes finansielle nettoformue steg i værdi i 2017, Husholdningerne kan ændre deres finansielle nettoformue ved at købe eller sælge finansielle aktiver. De kan også optage eller tilbagebetale lån (finansielle passiver). Dette betegnes som transaktioner. Den finansielle opsparing kan også ses som forskellen mellem transaktioner i finansielle aktiver (fx pensionsformuer, aktier mv.) og finansielle passiver (fx realkreditlån og andre lån). For at beregne den finansielle nettoformue skal man udover transaktionerne også tage højde for omvurderingerne, som dækker over ændringerne i prisen på finansielle aktiver/passiver (fx kursændringer), og andre mængdemæssige ændringer. , De finansielle aktiver (eksklusive omvurderinger mv.) steg med 143 mia. kr. i 2017, mens de finansielle passiver steg med 110 mia. kr. Den finansielle opsparing i 2017 var som nævnt 33 mia. kr. Når der tages højde for omvurderinger mv., ses det, at husholdningernes finansielle nettoformue steg med 309 mia. kr. i 2017. , Pensionsformuen fylder mere end før finanskrisen, Pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 195 mia. kr., så de i alt udgjorde 3.384 mia. kr., svarende til 52 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver. I 2007 lå pensionsformuerne på 1.701 mia. kr., som svarer til 41 pct. af husholdningernes finansielle aktiver. Husholdningerne har dermed øget deres aktivandel i pensioner med 11 procentpoint siden 2007. , Aktier og indskud fylder mindre end før finanskrisen, Husholdningernes beholdning af aktier mv. steg med 163 mia. kr. i 2017. Selvom de danske husholdninger har øget deres aktiebeholdninger, udgør de kun 31 pct. af husholdningernes samlede finansielle aktiver. Det er under niveauet i 2007, hvor andelen var 35 pct. og svarede til 1.466 mia. kr. , Danskerne havde 1.007 mia. kr. i indskud i 2017, hvilket er rekordstort, men det udgjorde blot 15 pct. af de samlede finansielle aktiver og er mindre end i 2007, hvor andelen var 19 pct. og udgjorde 811 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2017*, , Primo, balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance, , Andele , ultimo , 2007, Andele , ultimo, 2017*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 145, 143 , 237 , - , 6, 524, 100, 100, Indskud, 977 , 28 , 2 , - , 1, 007, 19, 15, Aktier mv., 1, 883, 61 , 102 , - , 2, 046, 35, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 61 , 134 , - , 3, 384, 41, 52, Øvrige aktiver, 95 , -7 , -1 , - , 87 , 5, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 735, 110 , 16 , -55 , 2, 806, 100, 100, Lån, 2, 669, 66 , 16 , -12 , 2, 740, 95, 98, Øvrige passiver, 66, 43 , - , -43 , 66 , 5, 2, Finansiel nettoformue, 3, 410, 33 , 220 , 55 , 3, 718, , , Finansielle opsparing, -, 33, -, -, -, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer for første gang resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Se endvidere afsnittet Særlige forhold ved denne offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 411, , der udkom 7. november 2018., Finansielle konti 2017 november-version, 8. november 2018 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27176