Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1911 - 1920 af 4095

      NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

      30. september 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Den økonomiske fremgang blev understøttet af fortsat pæn vækst i det offentliges og husholdningernes forbrug samt eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,4 pct. på trods af forbrugsvæksten. Dette skyldtes udviklingen i lagrene og en bredt funderet tilbagegang i investeringerne. Der har været en pæn økonomisk fremgang i både første og andet kvartal, hvilket dog skal ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således var væksten i BNP kun 0,2 pct. i første halvår i forhold til samme periode sidste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Ekstraordinær revision af nationalregnskabet til november, Dette er den sidste offentliggørelse af nationalregnskabet, før der offentliggøres en større revision af tallene i november. Reviderede årstal offentliggøres 15. november, mens reviderede kvartalstal offentliggøres 30. november. Se mere om baggrunden for revisionen her: , www.dst.dk/bbrevision2016, . I forbindelse med offentliggørelsen af de reviderede tal, vil der blive foretaget enkelte tilføjelser til statistikbanken, se , www.dst.dk/ext/national/stbnov16, ., Opjusteret forbrugsvækst, Husholdningernes forbrug steg med 0,5 pct. i andet kvartal. Væksten i forbruget er dermed opjusteret 0,3 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Væksten i husholdningernes forbrug drives især af fremgangen i købet af køretøjer samt transport og kommunikation. Samtidig faldt forbruget af el og brændsel med 4,0 pct. Det offentlige forbrug steg 1,3 pct. i andet kvartal. , I første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,3 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,2 pct. Der var tilbagegang i alle investeringsgrupper, hvor det største fald var inden for byggeri og anlæg. , I første halvår steg investeringerne 1,1 pct. i forhold til samme periode året før. , En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Hvis der således ses bort fra transportmiddelinvesteringer, steg de samlede investeringer 3,4 pct. i første halvår., Stigende eksport og import, Eksporten steg med 1,2 pct. i andet kvartal, mens importen steg med 0,3 pct. Der var en stigning i vareeksporten og et fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der en årsvækst i importen på 0,8 pct., mens eksporten faldt med 1,2 pct., Fortsat fremgang i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,3 , 0,2 , 0,7 , 0,4, Import af varer og tjenester, 229,7, 1,7 , 0,8 , 0,2 , 0,3, Import af varer, 144,1, 0,9 , 0,2 , -0,9, -0,6, Import af tjenester, 85,5, 2,9 , 1,6 , 2,2 , 1,8, Forsyning i alt, 736,6, 0,7 , 0,4 , 0,5 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 257,3, 0,3 , -1,2, 0,7 , 1,2, Eksport af varer, 165,0, 0,7 , -1,3, 1,6 , 0,9, Eksport af tjenester, 92,3, -0,4, -1,0, -0,8, 1,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 237,9, 2,5 , 2,3 , 0,7 , 0,5, Køb af køretøjer, 10,0, 9,8 , 9,2 , 1,4 , 4,0 , Andre varer, 93,3, 1,9 , 2,0 , 0,5 , 0,2, Tjenester inkl. turisme, 134,6, 2,5 , 2,1 , 0,7 , 0,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,2, 1,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,9 , -0,1, 0,8 , 1,3, Faste bruttoinvesteringer, 98,6, 0,0 , 1,1 , 0,4 , -1,2, Boliger, 20,5, 2,8 , 3,5 , 3,7 , -0,9, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,3, -1,1, 0,6 , -2,7, Maskiner, transportmidler mv., 31,7, -3,7, -2,4, -1,7, -0,8, Intellektuelle rettigheder , 25,0, 5,1 , 5,2 , 0,1 , -0,6, Lagerforøgelser mv., 3, 1,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 736,6, 0,7 , 0,4 , 0,5 , 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2016. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten i første kvartal er uændret, mens den er revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher samt industriproduktionen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2016. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 365, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den hovedreviderede version af , Arbejdstidsregnskabet, baseret p, å , Arbejdsmarkedsregnskabet, bliv, er indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab i forbindelse med offentliggørelsen 30. november., Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet. , Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 400, , , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 21. september. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktionsværdi er baseret på statistikkerne for industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg, , statistikbanken.dk/OMS5, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376, , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016 revideret, 30. september 2016 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24073

      NYT: Økonomisk vækst på 0,7 pct. i tredje kvartal

      30. november 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i tredje kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Fremgangen i tredje kvartal var bredt funderet, men var tydeligst i industri, erhvervsservice, handel og transport, hvorimod der var fald i landbrug og råstofindvinding. Første halvårs markante import af skibe standsede i tredje kvartal, hvilket sætter klare spor på væksten i investeringerne og importen. Kvartalsvæksten i BNP er uændret i forhold til , BNP-indikatorens, bud. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Dansk vækst ligger mellem væksten i EU og USA i tredje kvartal, Den danske kvartalsvækst lå under den amerikanske ditto på 0,9 pct. og over den europæiske på 0,3 pct. Den europæiske vækst lå til gengæld 0,3 procentpoint over den danske i andet kvartal, hvor den danske vækst var lav. Siden tredje kvartal 2017 er BNP vokset med omtrent 2 pct. i både EU og Danmark, hvorimod USA står noget stærkere med en vækst på 3,0 pct., Moderat fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i tredje kvartal. Forbrug af tjenester steg, mens forbrug af varer faldt i tredje kvartal pga. fald i køb af biler. Ses der bort fra bilkøb, steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i tredje kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal og er faldet med 0,1 pct. siden tredje kvartal 2017., Fald i skibsinvesteringer trækker de samlede investeringer ned, De faste bruttoinvesteringer faldt med 11,9 pct. i tredje kvartal. Det skyldes dog i høj grad nedgang i skibsinvesteringer, der grundet deres høje importindhold ikke har nogen betydelig effekt på BNP. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe lå på omtrent samme niveau i andet og tredje kvartal., Stigende eksport og faldende import, Eksporten steg med 1,6 pct. i tredje kvartal og importen faldt med 4,5 pct. For eksportens vedkommende var der stigning i eksporten af både varer og tjenester, mens det for importens vedkommende især var vareimporten der trak ned. Faldet skal ses i lyset af førnævnte fald i import og investeringer i skibe. Fraregnes disse, var der en vækst i importen på 0,2 pct., Stigning i beskæftigelse og uændrede timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en vækst på ca. 9.000 personer. De præsterede timer, der dækker over det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer, var uændret i tredje kvartal. Beskæftigelsen er steget med 1,8 pct. siden tredje kvartal 2017, hvor de præsterede timer kun er steget med 0,6 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 547,3, 2,0 , 0,4 , 0,4 , 0,2 , 0,7, Import af varer og tjenester, 270,1, 1,3 , 4,5 , 1,7 , 2,0 , -4,5, Import af varer, 163,2, -0,9, 5,0 , 3,1 , 2,6 , -7,2, Import af tjenester, 106,8, 4,9 , 3,7 , -0,4, 1,1 , 0,0, Forsyning i alt, 817,3, 1,8 , 1,7 , 0,8 , 0,8 , -1,1, Eksport af varer og tjenester, 307,7, 1,7 , -0,2, -0,7, -0,2, 1,6, Eksport af varer, 191,7, 1,6 , 1,6 , 1,2 , -0,6, 1,4, Eksport af tjenester, 116,0, 2,1 , -3,2, -4,0, 0,7 , 1,8, Privatforbrug, 256,5, 3,2 , 2,3 , 0,8 , 0,5 , 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 248,6, 3,3 , 2,4 , 0,8 , 0,5 , 0,3, Køb af køretøjer, 9,1 , 26,4, 17,3, 4,2 , -3,3, -5,7, Andre varer, 96,6, 1,4 , 1,8 , 0,2 , 0,6 , 0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,8, 3,3 , 1,9 , 1,1 , 0,8 , 0,6, Tjenester i alt, 149,3, 2,7 , 1,6 , 0,8 , 0,8 , 0,6, Turistindtægter (-), 19,5, -3,9, -0,6, -0,3, 0,3 , -0,4, Turistudgifter (+), 12,9, 1,9 , 2,4 , 3,6 , -0,6, 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,5 , -0,1, 0,2 , 0,4 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 135,5, -0,1, 0,5 , 0,3 , -0,1, -0,5, Bruttoinvesteringer, 117,6, 1,3 , 6,7 , 2,5 , 9,0 , -12,3, Faste bruttoinvesteringer, 113,9, -0,5, 6,5 , 3,1 , 7,7 , -11,9, Boliger, 27,4, 4,7 , 6,1 , 2,3 , 1,2 , -1,0, Andet byggeri og anlæg, 31,7, 5,5 , 4,8 , 1,4 , 0,0 , 2,2, Maskiner, transportmidler mv., 27,5, -15,4, 10,5, 8,0 , 24,2, -35,8, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 6,7 , 3,8 , -0,1, 1,3 , 0,3, Lagerforøgelser mv., 3, 3,7 , 0,4 , 0,2 , -0,1, 0,3 , -0,2, Lagerforøgelser, 3, 3,0 , 0,4 , 0,2 , -0,1, 0,3 , -0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 509,7, 1,9 , 2,9 , 1,1 , 2,4 , -3,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 817,3, 1,8 , 1,7 , 0,4 , 1,5 , -1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 045, 0,6 , 1,0 , 0,1 , 0,2 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 994, 1,8 , 1,9 , 0,6 , 0,4 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2018, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2018. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2015 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 7. november 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:411, . BNP-væksten i første og andet kvartal 2018 er uændret i forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab, på trods af at der er indarbejdet nye årstal og nye oplysninger for 2018. De nye oplysninger for 2018 vedrører primært betalingsbalancen og udenrigshandlen, serviceproduktionen og byggeri. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:368, fra 28. september 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion, I forblindelse med den årlige indarbejdelse af nye årstal, bliver sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab gennemgået og tilpasset til de nye oplysninger. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i et ændret modelvalg, estimationsperiode eller lignende. Derfor vil den del af revisionen, der vedrører ændringer i sæsonkorrektionen, alt andet lige være større i denne udgave end i de resterende versioner af det kvartalsvise nationalregnskab. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af høsten endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juni 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. , Byggeri, Produktion og investeringer i byggeriet baserer sig til dels på oplysninger om påbegyndt byggeri fra , Byggevirksomheden, . Grundet overgangen til det nye BBR-register må der forventes større usikkerhed på tallene. Denne usikkerhed er forsøgt reduceret igennem inddragelse af alternative oplysninger., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. I 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2018, 30. november 2018 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27012

      NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

      30. september 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34654

      NYT: Flere går tidligt på pension trods færre på efterløn

      17. marts 2023, I fjerde kvartal 2022 lå det samlede antal offentligt forsørgede på tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på 306.000. Tallet har været stigende igennem alle kvartaler i 2022, og siden fjerde kvartal 2021 er det steget med 17.400. Det skyldes flere personer på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, mens antallet af efterlønsmodtagere og fleksydelsesmodtagere er faldet. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Det seneste kvartal er den overordnede udvikling fortsat, I det seneste kvartal er stigningerne i antallet af personer på seniorpension, tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) og førtidspension fortsat. Fra tredje til fjerde kvartal steg antallet af personer på hver af de tre ordninger således med hhv. 1.500, 1.300 og 1.200 personer. Samtidig er antallet af personer på efterløn og fleksydelse fortsat faldende med hhv. 1.900 og 300 fra tredje til fjerde kvartal. , Flere nettoledige og flere på feriedagpenge, Fra tredje til fjerde kvartal steg antallet af nettoledige personer med 1.900. Denne stigning skyldtes 2.600 flere nettoledige dagpengemodtagere og 700 færre nettoledige kontanthjælpsmodtagere. I samme periode steg antallet af feriedagpengemodtagere med 4.400. Den voldsomme stigning i antallet af feriedagpengemodtagere skyldes et ændret feriemønster, som følge af overgangen til den nye ferielov., Flere i fleksjob og på ledighedsydelse, Fra tredje til fjerde kvartal steg antallet af personer i fleksjob og på ledighedsydelse med hhv. 900 og 600 personer., Færre modtagere af kontanthjælp, tilbud til udlændinge og ressourceforløb, Fra tredje til fjerde kvartal faldt antallet af "passive" modtagere af kontanthjælp, ressourceforløb og tilbud til udlændinge med hhv. 800, 800 og 300., Færre SU-modtagere blev opvejet af flere øvrige offentligt forsørgede, Fra tredje til fjerde kvartal faldt antallet af SU-modtagere med 6.000 til 291.100, mens antallet af øvrige offentligt forsørgede steg med 6.800 til 753.700., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 747, 970, 767, 840, 744, 326, 746, 925, 753, 732, Nettoledige i alt , 69, 902, 63, 188, 63, 802, 65, 876, 67, 796, Ledige dagpengemodtagere, 60, 875, 55, 494, 53, 861, 54, 050, 56, 651, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 9, 027, 7, 694, 9, 941, 11, 826, 11, 145, Feriedagpenge, 1, 6, 266, 1, 843, 1, 768, 529, 4, 957, Vejledning og opkvalificering i alt, 19, 539, 18, 878, 18, 458, 18, 642, 18, 519, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 751, 4, 255, 4, 012, 3, 891, 3, 794, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 182, 14, 092, 13, 922, 14, 204, 14, 175, Jobrettet uddannelse (d) , 607, 530, 524, 547, 550, Støttet beskæftigelse i alt, 110, 473, 111, 882, 114, 074, 114, 859, 115, 138, Virksomhedspraktik(d), 1, 643, 1, 653, 1, 532, 1, 477, 1, 330, Virksomhedspraktik(k), 9, 113, 9, 072, 8, 960, 9, 087, 8, 950, Nytteindsats (k), 395, 442, 414, 319, 425, Ansættelse med løntilskud (d), 1, 448, 1, 323, 1, 178, 957, 747, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 258, 1, 323, 1, 288, 1, 189, 1, 091, Jobrotation (d), 285, 234, 210, 122, 210, Jobrotation (k), 80, 87, 69, 33, 59, Fleksjob, 2, 80, 481, 81, 462, 83, 501, 84, 535, 85, 427, Skånejob, 2, 4, 399, 4, 410, 4, 561, 4, 599, 4, 580, Voksenlærlinge, 11, 372, 11, 874, 12, 361, 12, 542, 12, 321, Barselsdagpenge, 3, i alt, 54, 407, 54, 671, 53, 621, 52, 632, 52, 379, Tidlig tilbagetrækning i alt, 288, 577, 295, 369, 300, 948, 304, 173, 305, 992, Førtidspension, 219, 857, 222, 031, 225, 072, 227, 220, 228, 377, Seniorpension, 14, 215, 16, 417, 18, 690, 20, 156, 21, 658, Tidlig pension, 0, 4, 372, 6, 508, 8, 234, 9, 542, Efterløn, 51, 506, 49, 611, 47, 710, 45, 720, 43, 826, Fleksydelse, 2, 999, 2, 937, 2, 969, 2, 843, 2, 588, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 198, 806, 222, 009, 191, 654, 190, 215, 188, 951, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 61, 447, 59, 472, 58, 319, 57, 856, 57, 086, Tilbud til udlændinge, 5, 5, 336, 5, 167, 7, 533, 7, 033, 6, 753, Revalideringsydelse, 371, 337, 312, 293, 270, Ledighedsydelse, 13, 089, 12, 641, 12, 625, 12, 382, 13, 004, Sygedagpenge mv., 6, 81, 015, 106, 006, 74, 592, 74, 378, 74, 256, Ressourceforløb, 19, 267, 19, 072, 18, 557, 18, 040, 17, 275, Jobafklaringsforløb, 18, 282, 19, 315, 19, 716, 20, 232, 20, 306, SU-modtagere, 306, 996, 302, 266, 299, 204, 297, 085, 291, 106, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de nye data for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleksjob og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 4. kvt. 2022 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderer her personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderer her personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 4. kvt. 2022 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 2 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 2 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 4. kvt. 2022, 17. marts 2023 - Nr. 92, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44863

      NYT: Flere på førtidspension og færre på efterløn

      18. september 2023, I andet kvartal 2023 steg antallet af førtidspensionister med 1.800, mens antallet af efterlønsmodtagere faldt med 5.800. Antallet af personer på seniorpension og tidlig pension (den såkaldte Arnepension) steg med hhv. 1.300 og 600, mens antallet af personer på fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) faldt med 300. Samlet set gav det et fald på 2.400 i antallet af personer på tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet fra første til andet kvartal. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Lidt færre offentligt forsørgede, Fra første til andet kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere, med 1.000 til 756.500. Set over det seneste år er antallet af offentligt forsørgede steget med 11.700. Antallet af SU-modtagere faldt med 2.400 i andet kvartal til 286.600, hvilket betyder, at antallet af SU-modtagere er faldet med 11.900 over det seneste år. , Flere ledige i andet kvartal, I andet kvartal steg antallet af ledige ekskl. aktiverede (nettoledige) med 2.500 til 72.100. Stigningen fordeler sig på 3.100 flere dagpengemodtagere og 500 færre kontanthjælpsmodtagere. , Færre i vejledning og opkvalificering, I andet kvartal faldt antallet af personer i vejledning og opkvalificering med 1.900 til 17.000., Flere i fleksjob og på sygedagpenge, I andet kvartal steg antallet af personer i fleksjob med 1.100 til 87.500, mens antallet af personer på sygedagpenge steg med 3.100 til 79.300., Færre modtagere af barselsdagpenge, kontanthjælp og ressourceforløb, Antallet af barselsdagpengemodtagere, "passive" modtagere af kontanthjælp og personer i ressourceforløb faldt med hhv. 1.200, 800 og 800 i andet kvartal. , Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 744, 794, 746, 915, 752, 898, 757, 461, 756, 450, Nettoledige i alt , 64, 669, 65, 905, 66, 735, 69, 561, 72, 107, Ledige dagpengemodtagere, 54, 524, 54, 269, 55, 679, 59, 227, 62, 279, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 10, 145, 11, 636, 11, 055, 10, 335, 9, 829, Feriedagpenge, 1, 1, 745, 611, 4, 975, 1, 791, 1, 811, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 601, 18, 869, 18, 637, 18, 836, 16, 950, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 091, 4, 025, 3, 810, 3, 852, 3, 244, Vejledning og opkvalificering (k), 13, 993, 14, 296, 14, 260, 14, 333, 13, 034, Jobrettet uddannelse (d) , 517, 548, 567, 651, 673, Støttet beskæftigelse i alt, 114, 467, 114, 761, 115, 281, 117, 276, 118, 122, Virksomhedspraktik(d), 1, 472, 1, 449, 1, 404, 1, 524, 1, 681, Virksomhedspraktik(k), 9, 015, 9, 139, 9, 080, 9, 110, 8, 853, Nytteindsats (k), 414, 319, 425, 473, 477, Ansættelse med løntilskud (d), 1, 153, 962, 785, 826, 878, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 316, 1, 210, 1, 171, 1, 323, 1, 472, Jobrotation (d), 210, 122, 210, 229, 181, Jobrotation (k), 69, 33, 59, 63, 62, Fleksjob, 2, 83, 928, 84, 391, 85, 189, 86, 459, 87, 513, Skånejob, 2, 4, 508, 4, 552, 4, 544, 4, 510, 4, 633, Voksenlærlinge, 12, 382, 12, 583, 12, 415, 12, 759, 12, 372, Barselsdagpenge, 3, i alt, 53, 831, 52, 946, 51, 854, 51, 860, 50, 647, Tidlig tilbagetrækning i alt, 301, 112, 304, 699, 306, 017, 307, 605, 305, 243, Førtidspension, 225, 065, 227, 208, 228, 343, 231, 212, 233, 036, Seniorpension, 18, 721, 20, 204, 21, 795, 23, 594, 24, 914, Tidlig pension, 6, 508, 8, 235, 9, 548, 10, 694, 11, 290, Efterløn, 47, 850, 46, 210, 43, 743, 39, 778, 33, 974, Fleksydelse, 2, 968, 2, 843, 2, 588, 2, 327, 2, 030, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 190, 367, 189, 125, 189, 399, 190, 532, 191, 570, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 58, 340, 57, 778, 57, 062, 56, 065, 55, 227, Tilbud til udlændinge, 5, 7, 536, 7, 038, 6, 803, 6, 599, 6, 372, Revalideringsydelse, 308, 291, 277, 267, 255, Ledighedsydelse, 12, 647, 12, 378, 12, 981, 13, 514, 13, 734, Sygedagpenge mv., 6, 73, 211, 73, 287, 74, 147, 76, 195, 79, 255, Ressourceforløb, 18, 571, 18, 053, 17, 290, 16, 618, 15, 830, Jobafklaringsforløb, 19, 753, 20, 299, 20, 838, 21, 274, 20, 897, SU-modtagere, 298, 494, 296, 884, 291, 457, 288, 919, 286, 557, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de nye data for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleksjob og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 2. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderer her personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderer her personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 2. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 2 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 2 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 2. kvt. 2023, 18. september 2023 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46644

      NYT: Færre offentligt forsørgede i andet kvartal

      16. september 2022, I andet kvartal lå det samlede antal offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, ekskl. SU-modtagere, på 743.500, svarende til et fald på 22.000 siden første kvartal. Faldet skyldes først og fremmest et markant fald i antallet af sygedagpengemodtagere på 31.100, der skal ses i lyset af det høje niveau i første kvartal som følge af COVID-19 og den deraf følgende lempeligere adgang til sygedagpenge. Fra første til andet kvartal er antallet af SU-modtagere faldet med 2.900 til 299.300., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Flere nettoledige og flere i tilbud til udlændinge, Siden første kvartal er antallet af nettoledige steget med 2.600, svarende til en stigning på 4 pct., mens antallet af personer i tilbud til udlændinge, som hverken er ledige eller aktiverede steg med 2.300, svarende til en stigning på 43 pct. Begge disse stigninger skyldes i høj grad tilstrømningen af ukrainske flygtninge. , Flere personer i fleksjob, Siden første kvartal er antallet af personer i fleksjob steget med 2.200 til 83.700, svarende til en stigning på 3 pct., Flere personer på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, Siden første kvartal er antallet af personer på førtidspension steget med 3.000 til 225.100, svarende til en stigning på 1 pct. I samme periode er antallet af personer på seniorpension steget med 2.200 til 18.600, svarende til en stigning på 14 pct. Dertil kommer, at personer med tilstrækkelig arbejdsmarkedsanciennitet fra 1. januar 2022 har kunnet gå på tidlig pension (den såkaldte Arne-pension), som der i gennemsnit har været 6.500 personer på i andet kvartal. , Færre personer på efterløn, Siden første kvartal er antallet af personer på efterløn faldet med 1.700 til 47.900, svarende til et fald på 3 pct., Færre "passive kontanthjælpsmodtagere", Siden første kvartal er antallet af kontanthjælpsmodtagere, der hverken er ledige eller i aktivering, faldet med 1.600 til 57.800, svarende til et fald på 3 pct., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 772, 129, 753, 927, 743, 760, 765, 520, 743, 542, Nettoledige i alt , 102, 808, 85, 386, 68, 347, 62, 349, 64, 947, Ledige dagpengemodtagere, 88, 959, 74, 502, 59, 465, 55, 286, 54, 815, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 13, 849, 10, 884, 8, 882, 7, 064, 10, 133, Feriedagpenge, 1, 1, 578, 1, 866, 6, 248, 1, 915, 1, 894, Vejledning og opkvalificering i alt, 20, 989, 20, 510, 19, 558, 18, 819, 18, 290, Vejledning og opkvalificering (d), 5, 679, 5, 274, 4, 748, 4, 251, 4, 014, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 420, 14, 523, 14, 197, 14, 039, 13, 757, Jobrettet uddannelse (d) , 890, 712, 613, 529, 519, Støttet beskæftigelse i alt, 102, 230, 109, 060, 110, 129, 111, 817, 114, 061, Virksomhedspraktik(d), 1, 604, 2, 045, 1, 650, 1, 640, 1, 474, Virksomhedspraktik(k), 6, 035, 9, 334, 9, 157, 9, 004, 8, 662, Nytteindsats (k), 293, 436, 395, 442, 413, Ansættelse med løntilskud (d), 1, 295, 1, 476, 1, 382, 1, 341, 1, 328, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 151, 1, 299, 1, 225, 1, 256, 1, 329, Jobrotation (d), 191, 132, 285, 234, 211, Jobrotation (k), 50, 34, 80, 87, 68, Fleksjob, 2, 77, 427, 79, 150, 80, 152, 81, 517, 83, 692, Skånejob, 2, 4, 218, 4, 385, 4, 438, 4, 441, 4, 591, Voksenlærlinge, 9, 966, 10, 771, 11, 365, 11, 854, 12, 296, Barselsdagpenge, 3, i alt, 52, 515, 52, 880, 52, 858, 52, 721, 52, 017, Tilbagetrækning i alt, 285, 421, 288, 905, 288, 405, 295, 253, 301, 016, Førtidspension, 218, 720, 220, 390, 219, 866, 222, 056, 225, 102, Seniorpension, 11, 155, 12, 721, 14, 160, 16, 348, 18, 569, Tidlig pension, 0, 0, 0, 4, 368, 6, 504, Efterløn, 52, 334, 52, 601, 51, 380, 49, 543, 47, 872, Fleksydelse, 3, 212, 3, 193, 2, 999, 2, 938, 2, 969, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 206, 590, 195, 320, 198, 216, 222, 645, 191, 316, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 66, 572, 63, 471, 61, 540, 59, 433, 57, 826, Tilbud til udlændinge, 5, 5, 556, 5, 374, 5, 312, 5, 202, 7, 463, Revalideringsydelse, 422, 395, 373, 341, 317, Ledighedsydelse, 15, 545, 13, 737, 13, 101, 12, 697, 12, 590, Sygedagpenge mv., 6, 88, 511, 77, 771, 80, 385, 106, 717, 75, 620, Ressourceforløb, 20, 017, 19, 653, 19, 267, 19, 074, 18, 553, Jobafklaringsforløb, 9, 966, 14, 918, 18, 238, 19, 181, 18, 946, SU-modtagere, 314, 216, 311, 845, 307, 048, 302, 266, 299, 318, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Det gælder eksempelvis de nye data for seniorpension og tidlig pension. På grund af den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen medtælles der fra og med første kvt. 2021 flere og flere 66-årige i denne statistik. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, Stigningen fra tredje til fjerde kvartal 2021, skyldes det ændrede feriemønster, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleksjob og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For andet kvartal 2022 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderer her personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderer her personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i første kvartal 2022. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For andet kvartal 2022 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 2. kvt. 2022, 16. september 2022 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40400

      NYT: Lidt flere personer modtager offentlig forsørgelse

      16. juni 2023, I første kvartal 2023 steg antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere med 4.700 til 756.600. Antallet har været svagt stigende de sidste tre kvartaler med en samlet stigning på 11.300. Antallet af SU-modtagere faldt med 2.700 i første kvartal til 288.900 og er samlet faldet med 9.900 over de seneste tre kvartaler. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Flere nettoledige og færre på feriedagpenge, I første kvartal steg antallet af nettoledige personer (dvs. ledige opgjort ekskl. aktiverede) med 3.500. Stigningen fordeler sig på 4.300 flere dagpengemodtagere og 800 færre kontanthjælpsmodtagere. I samme periode faldt antallet af feriedagpengemodtagere med 3.100. Det store fald i antallet af feriedagpengemodtagere skyldes primært et højere niveau i fjerde kvartal, som følge af overgangen til den nye ferielov., Flere i støttet beskæftigelse og på ledighedsydelse, I første kvartal steg antallet af personer i støttet beskæftigelse med 2.200, hvoraf de 1.500 skyldtes stigningen i antallet af fleksjobbere. I samme periode steg antallet af personer på ledighedsydelse med 500., Fortsat flere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, I det seneste kvartal er stigningerne i antallet af personer på førtidspension, seniorpension og tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) fortsat. Fra fjerde kvartal 2022 til første kvartal i år steg antallet af personer på hver af de tre ordninger således med hhv. 2.900, 1.800 og 1.100 personer. I samme periode har antallet af personer på efterløn og fleksydelse fortsat været faldende. I seneste kvartal faldt antallet af personer på hver af disse to ordninger således med hhv. 3.200 og 300., Færre modtagere af kontanthjælp og ressourceforløb, Antallet af "passive" modtagere af kontanthjælp og antallet af personer i ressourceforløb faldt med hhv. 1.000 og 700 i første kvartal. Samtidig faldt antallet af "passive" modtagere af Tilbud til udlændinge og personer i Jobafklaringsforløb begge med 200., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 768, 282, 745, 295, 747, 447, 751, 844, 756, 566, Nettoledige i alt , 63, 591, 64, 446, 65, 883, 66, 568, 70, 091, Ledige dagpengemodtagere, 55, 855, 54, 378, 54, 111, 55, 508, 59, 817, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 7, 736, 10, 067, 11, 772, 11, 061, 10, 275, Feriedagpenge, 1, 1, 873, 1, 762, 527, 4, 941, 1, 881, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 832, 18, 414, 18, 675, 18, 684, 19, 033, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 234, 3, 999, 3, 895, 3, 829, 4, 002, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 077, 13, 895, 14, 231, 14, 288, 14, 384, Jobrettet uddannelse (d) , 520, 520, 550, 566, 647, Støttet beskæftigelse i alt, 111, 843, 113, 948, 114, 917, 115, 382, 117, 556, Virksomhedspraktik(d), 1, 622, 1, 523, 1, 466, 1, 391, 1, 448, Virksomhedspraktik(k), 9, 049, 8, 951, 9, 176, 9, 008, 9, 108, Nytteindsats (k), 442, 414, 319, 425, 471, Ansættelse med løntilskud (d), 1, 313, 1, 173, 963, 751, 758, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 277, 1, 331, 1, 195, 1, 148, 1, 286, Jobrotation (d), 234, 210, 122, 210, 230, Jobrotation (k), 87, 69, 33, 59, 63, Fleksjob, 2, 81, 550, 83, 359, 84, 492, 85, 423, 86, 959, Skånejob, 2, 4, 385, 4, 537, 4, 577, 4, 566, 4, 534, Voksenlærlinge, 11, 884, 12, 381, 12, 575, 12, 400, 12, 700, Barselsdagpenge, 3, i alt, 54, 612, 53, 706, 52, 769, 51, 658, 51, 864, Tidlig tilbagetrækning i alt, 295, 290, 301, 193, 304, 446, 305, 744, 308, 101, Førtidspension, 222, 030, 225, 070, 227, 215, 228, 352, 231, 225, Seniorpension, 16, 434, 18, 715, 20, 196, 21, 774, 23, 532, Tidlig pension, 4, 374, 6, 508, 8, 235, 9, 547, 10, 695, Efterløn, 49, 514, 47, 932, 45, 957, 43, 485, 40, 323, Fleksydelse, 2, 937, 2, 968, 2, 843, 2, 588, 2, 327, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 222, 242, 191, 826, 190, 230, 188, 865, 188, 039, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 59, 544, 58, 265, 57, 794, 57, 065, 56, 079, Tilbud til udlændinge, 5, 5, 154, 7, 548, 7, 047, 6, 789, 6, 573, Revalideringsydelse, 330, 308, 290, 275, 266, Ledighedsydelse, 12, 639, 12, 654, 12, 390, 12, 985, 13, 472, Sygedagpenge mv., 6, 106, 166, 74, 738, 74, 372, 73, 680, 74, 497, Ressourceforløb, 19, 081, 18, 568, 18, 053, 17, 289, 16, 547, Jobafklaringsforløb, 19, 327, 19, 746, 20, 284, 20, 782, 20, 604, SU-modtagere, 301, 877, 298, 752, 297, 163, 291, 560, 288, 891, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de nye data for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleksjob og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 1. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 4 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 4 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderer her personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderer her personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 1. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 2 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 2 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 1. kvt. 2023, 16. juni 2023 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44864

      NYT: 2017 sluttede med solid vækst

      5. april 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede BNP-vækst for 2017 opjusteres med 0,1 procentpoint til 2,2 pct. Kvartalsvæksten er særligt drevet af vækst i udenrigshandlen og privatforbruget. For hele 2017 gælder det, at fremgangen især holdes oppe af eksporten, der er påvirket af en større enkeltstående betaling fra udlandet, som er henført til første kvartal. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Privatforbruget kommer igen, Det private forbrug voksede med 1,2 pct. i fjerde kvartal ovenpå et tilbagefald på 1,2 pct. i tredje kvartal. Væksten var drevet af en markant fremgang i salg af køretøjer, der primært er importerede, men påvirker den danske aktivitet gennem højere produktskatter og , serviceydelser, der knytter sig til bilsalget, . Fratrukket køb af køretøjer var der ingen vækst at spore i privatforbruget. For hele 2017 landede væksten i privatforbruget på 1,5 pct. på baggrund af en bredt funderet vækst i varer og tjenester. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal. For hele året var væksten 1,2 pct., Øget udenrigshandel i 2017, Det stigende privatforbrug af biler blev også afspejlet i importen, der steg 2,2 pct. i fjerde kvartal og 4,1 pct. i 2017. Eksporten steg med 1,2 pct. i fjerde kvartal og 4,4 pct. i 2017. De årlige vækstrater for importen og eksporten har således ikke været højere siden 2011., Stadig stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg med 12.700 personer i fjerde kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. Beskæftigelsen er steget med 45.800 personer i 2017. Det svarer til 1,6 pct. De præsterede timer steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal. For året 2017 samlet set steg de præsterede timer med 1,2 pct., Særlig eksportindtægt har stor effekt på BNP i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af et danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Uden denne betaling ville væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst. Ligeledes ville væksten i første kvartal 2017 have været 1,8 procentpoint lavere og væksten i andet kvartal 2017 tilsvarende 1,8 procentpoint højere, uden omtalte betaling., Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, Bruttonationalprodukt (BNP), 549,4, 1,3 , 2,2 , 2,4 , -1,1, -0,9, 0,9, Import af varer og tjenester, 265,5, 1,9 , 4,1 , -0,8, 0,6 , 0,0 , 2,2, Import af varer, 166,1, 1,0 , 5,3 , -2,2, 1,9 , 0,8 , 0,5, Import af tjenester, 99,4, 3,4 , 2,1 , 1,4 , -1,4, -1,5, 5,0, Forsyning i alt, 814,9, 1,5 , 2,8 , 1,3 , -0,6, -0,6, 1,3, Eksport af varer og tjenester, 297,7, -0,4, 4,4 , 1,2 , -2,2, -0,5, 1,2, Eksport af varer, 189,0, 0,3 , 5,7 , -0,8, 0,8 , 0,5 , -0,2, Eksport af tjenester, 108,7, -1,7, 2,0 , 4,6 , -7,3, -2,4, 3,9, Privatforbrug, 262,4, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,6, 0,7 , 1,5 , 0,3 , 0,4 , -1,2, 1,2, Køb af køretøjer, 9,8 , 15,0, 3,9 , 5,0 , 3,1 , -23,1, 38,1, Andre varer, 107,1, 0,6 , 1,4 , -0,7, 0,9 , 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,7, -0,2, 1,4 , 0,6 , -0,1, -0,7, -0,1, Tjenester i alt, 139,0, -0,1, 1,4 , 0,5 , 0,1 , -0,6, 0,0, Turistindtægter (-), -10,8, 1,4 , 1,5 , 1,9 , -3,4, -1,1, 1,2, Turistudgifter (+), 9,5 , 0,0 , 1,9 , -0,3, 1,7 , 1,0 , -2,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,6 , 1,8 , 0,9 , 0,1 , 0,2 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 138,8, 2,4 , 1,2 , 1,0 , 0,3 , 0,1 , 1,0, Bruttoinvesteringer, 116,0, 8,4 , 3,9 , 3,1 , 2,0 , -1,7, 4,8, Faste bruttoinvesteringer, 116,8, 3,8 , 3,7 , -1,0, 2,2 , 1,8 , 0,8, Boliger, 24,9, 7,4 , 6,2 , 5,6 , 1,3 , 0,1 , 0,3, Andet byggeri og anlæg, 25,8, 0,9 , 3,9 , 2,0 , 1,9 , 0,2 , -3,1, Maskiner, transportmidler mv., 33,6, 2,5 , 4,5 , -6,2, 6,4 , 2,1 , 0,7, Intellektuelle rettigheder , 32,5, 5,1 , 0,7 , -2,9, -1,2, 4,3 , 4,9, Lagerforøgelser mv., 3, -0,8, 0,8 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,8, Lagerforøgelser, 3, -1,6, 0,9 , 0,1 , 0,8 , 0,0 , -0,7, 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 517,2, 2,9 , 2,0 , 1,1 , 0,7 , -1,0, 2,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 814,9, 1,6 , 2,8 , 1,1 , -0,4, -0,8, 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 048, 1,5 , 1,2 , 0,4 , 0,1 , 0,5 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 946, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, . , Ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab, Som led i EU-samarbejdet er der udarbejdet en ny dokumentation af det kvartalsvise nationalregnskab på engelsk. Dokumentationen er gældende for september 2017 og tilgængelig i notatet , Danish Quarterly National Accounts, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2017, Med indeværende offentliggørelse revideres nationalregnskabet for hele året 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i fjerde kvartal revideret ned med 0,1 procentpoint, mens den i tredje kvartal er revideret ned med 0,1 procentpoint. Første kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint og andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2017 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, serviceproduktion, byggeriet og de finansielle brancher. De nye tal kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Derudover er der blevet fortaget insignifikante korrektioner i perioden 1. kvt. 2014 - 4. kvt. 2016 i de ikke sæsonkorrigerede tal. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:71, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Læs mere om nationalregnskabets marts-version 2017 i , Arbejdspapir vedr. marts-version 2017, ., Beskæftigelse, præsterede timer og aflønning af ansatte, I forbindelse med udarbejdelsen af nationalregnskabet i november 2017, var det nødvendigt at udsætte den planmæssige opdatering af løn, beskæftigelse og timer for perioden 2014-2016. Tal for disse år er nu indarbejdet i denne beregning. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor endelige for 2014. , Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2017 og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2017,, der blev offentliggjort 15. marts 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:104, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2017 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. , Ny metode for køb af køretøjer, Frem til offentliggørelsen 22. december 2017 har metoden til beregning af , køb af køretøjer, primært taget udgangspunkt i antallet af nyregistrerede køretøjer. Som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften er der imidlertid observeret betydelige skift i forbrugsmønstret fra minibiler til større og dyrere biler. For bedre at afspejle denne udvikling er der i forbindelse med offentliggørelsen 28. februar 2018 indarbejdet en metodeforbedring med virkning fra første kvartal 2017, der tager højde for sammensætningen af de enkelte bilsegmenter i det private forbrug. Dokumentation af metoden er stadig under udarbejdelse., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:126, ,, der blev offentliggjort 23. marts 2018. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som blev offentliggjort 16. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:57, , er indarbejdet i nationalregnskabet for 2017. Statistikken er præget af mange forsinkede indberetninger, hvorfor der kan forventes en større usikkerhed i de seneste kvartaler., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 12. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:96, . Helt ekstraordinært vil betalingsbalancen afvige fra nationalregnskabet indtil offentliggørelsen af betalingsbalancen for februar 2018, der offentliggøres 9. april. Afvigelsen vedrører den føromtalte patentbetaling, der er klassificeret som tjenesteeksport. Klassificeringen af den enkeltstående betaling som tjenesteeksport - og ikke fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Transaktionen giver også anledning til betaling af formueindkomst til udlandet, og derfor er BNI samlet set ikke forøget så meget som BNP i 2017. Hvor BNP skønnes at være , 0,4 pct. højere, skønnes BNI at være , 0,2 pct. højere på grund af denne effekt. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017 revideret, 5. april 2018 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24563

      NYT: Familierne brugte 25,3 mia. kr. på nye biler i 2021

      2. marts 2022, Familierne i Hørsholm og Rudersdal Kommuner investerede flest penge i nye biler i 2021. I gennemsnit brugte de mere end 15.300 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 8.100 kr. pr. familie. Det totale private bilforbrug i 2021 var 25,3 mia. kr., hvilket er lidt større end 2020, og det højeste nogensinde. Stigningen i forbruget er sket på trods af færre købte biler i 2021 end i 2020, og kan især henføres til stigende andele af dyrere SUV'er, elbiler og pluginhybrider. Det skal også bemærkes, at 65 pct. af SUV'erne er elbiler eller pluginhybrider i 2021 mod 32 pct. i 2020. Bilforbruget i de 23 kommuner med et gennemsnitligt forbrug over 10.000 kr. - de rødt markerede nedenfor - udgjorde samlet set 18,8 pct. af det totale forbrug, men det er kun 12,4 pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de 16 kommuner med laveste gennemsnitlige forbrug - de lyseste blå nedenfor - udgjorde omvendt 17,4 pct. af det totale forbrug, mens 27,3 pct. af familierne bor der., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Nye biler for 59 mia. kr. i 2021, De private husholdninger og erhvervene har i 2021 samlet købt nye personbiler for 59,0 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 4,7 mia. kr. højere end i 2020, men på niveau med 2019. Købet i 2021 var det højeste siden 2004, hvor denne opgørelse startede. Beløbet i 2021 rækker til 186.400 biler til en gennemsnitlig pris på 316.500 kr. I 2020 blev der købt 198.900 biler til 272.900 kr. i gennemsnit. , I 2021 købte 80.100 familier 83.200 biler til en gennemsnitspris på 304.400 kr. eller 25,3 mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 209.100 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til 391.200-400.800 kr. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på 315.600 kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte 103.100 biler for 33,7 mia. kr. - i gennemsnit 326.300 kr. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 258.100 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til 341.300-441.800 kr., Over halvdelen af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2021, 52 pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2021, gik til segmentet , SUV,, mens 26 pct. gik til segmenterne, mini, small, og , medium, . Det er en betydelig fremgang siden 2016 for SUV'erne, der dengang udgjorde 18 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra 61 pct. i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, SUV og large står for seks ud af ti kr. i erhvervenes investeringer i 2021, Erhvervenes investeringer i 2021 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med 61 pct. og , small, og, medium, med 22 pct. I 2016 udgjorde de samme segmenter hhv. 41 pct. og 36 pct. af investeringerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, Bilkøberne i Gentofte brugte flest penge og på Bornholm brugte de færrest, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2021, brugte i gennemsnit 418.100 kr., mens familierne på Bornholm, der købte bil, i gennemsnit brugte 258.900 kr. , Relativt flest familier i Egedal og færrest i København købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Egedal købte 4,5 pct. af kommunens familier nye biler i 2021. Det var herudover kun i Solrød, Allerød og Hørsholm Kommuner, at flere end 4 pct. af familierne købte ny bil. Familierne i København og på Frederiksberg samt på Ærø, Samsø og Fanø var omvendt de mindst købelystne med færre end 2 pct. af familierne. I hele landet købte 2,6 pct. af familierne ny bil i 2021., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter,  , 2011, 2016, 2021,  , 2011, 2016, 2021,  , mio. kr.,  , pct., Husholdninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 15, 941, 19, 004, 25, 326, 100, 100, 100, Mini, 2, 828, 3, 322, 1, 091, 17,7, 17,5, 4,3, Small, 4, 422, 4, 474, 3, 017, 27,7, 23,5, 11,9, Medium, 3, 337, 3, 882, 2, 429, 20,9, 20,4, 9,6, Large, 1, 689, 1, 344, 2, 029, 10,6, 7,1, 8,0, SUV, 590, 3, 423, 13, 184, 3,7, 18,0, 52,1, MPV, 1, 954, 1, 784, 1, 614, 12,3, 9,4, 6,4, Øvrige, 1, 121, 775, 1, 962, 7,0, 4,1, 7,7, Erhverv,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 26, 165, 29, 410, 33, 652, 100, 100, 100, Mini, 1, 270, 1, 347, 872, 4,9, 4,6, 2,6, Small, 2, 777, 3, 370, 2, 908, 10,6, 11,5, 8,6, Medium, 4, 941, 7, 213, 4, 601, 18,9, 24,5, 13,7, Large, 8, 814, 6, 992, 6, 257, 33,7, 23,8, 18,6, SUV, 1, 474, 4, 971, 14, 214, 5,6, 16,9, 42,2, MPV, 4, 263, 2, 909, 1, 372, 16,3, 9,9, 4,1, Øvrige, 2, 625, 2, 609, 3, 427, 10,0, 8,9, 10,2, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment. 2021,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , kr., I alt, 304, 351, 209, 118, 391, 211, 396, 422, 400, 845, 326, 259, 258, 051, 441, 824, 341, 295, 390, 366, Mini, 119, 388, 111, 017, •, 187, 578, •, 130, 835, 104, 473, •, 199, 618, •, Small, 173, 580, 169, 668, 178, 373, 265, 714, 297, 951, 173, 463, 170, 870, 165, 837, 235, 512, .•, Medium, 293, 837, 269, 800, 260, 915, 303, 285, 334, 626, 281, 538, 264, 134, 310, 294, 285, 079, 297, 110, Large, 457, 527, 533, 286, 423, 767, 471, 583, 428, 352, 433, 676, 448, 710, 431, 986, 450, 736, 399, 747, MPV, 318, 131, 269, 943, 365, 607, 328, 700, 330, 976, 302, 812, 269, 784, 352, 887, 329, 647, 291, 247, SUV, 374, 324, 295, 919, 437, 371, 417, 310, 406, 087, 366, 785, 305, 574, 476, 327, 383, 617, 399, 784, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Sammensætning af de nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , pct., 2020,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 61,9, 16,9, 9,4, 11,7, 100,0, 59,5, 28,6, 5,1, 6,8, Mini, 13,8, 13,2, 0,0, 0,6, 0,0, 7,3, 6,5, 0,0, 0,8, 0,0, Small, 25,1, 20,3, 4,4, 0,4, 0,0, 18,7, 16,0, 2,3, 0,4, 0,0, Medium, 14,6, 7,6, 2,9, 2,1, 2,0, 18,1, 11,0, 4,2, 1,4, 1,4, Large, 6,8, 0,9, 1,3, 3,8, 0,9, 14,4, 4,8, 7,5, 0,7, 1,4, MPV, 6,6, 3,3, 2,1, 0,0, 1,2, 6,5, 3,1, 2,8, 0,1, 0,6, SUV, 29,9, 16,4, 3,9, 2,0, 7,6, 29,8, 17,0, 8,0, 1,6, 3,1, 2021,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 49,6, 6,3, 17,9, 26,2,  , 100,0, 52,6, 19,6, 9,6, 18,1, Mini, 11,0, 9,8, 0,0, 1,2, 0,0,  , 6,5, 4,7, 0,0, 1,8, 0,0, Small, 20,9, 19,7, 0,4, 0,8, 0,0,  , 16,3, 15,4, 0,2, 0,7, 0,0, Medium, 9,9, 4,3, 0,9, 1,9, 2,8,  , 15,8, 8,7, 2,7, 1,2, 3,1, Large, 5,3, 0,3, 0,4, 2,9, 1,7,  , 14,0, 4,1, 6,3, 1,4, 2,2, MPV, 6,1, 1,7, 0,7, 0,1, 3,7,  , 4,4, 1,8, 1,4, 0,1, 1,1, SUV, 42,3, 13,7, 1,3, 10,7, 16,6,  , 37,6, 17,3, 6,0, 4,3, 9,9, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken, Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2021 værdien af nyregistrerede personbiler, 2. marts 2022 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39648

      NYT: Stadig færre personer er offentligt forsørgede

      18. december 2023, Fra andet til tredje kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere med 4.000 til 752.800. Samtidig er antallet af SU-modtagere faldet med 100 til 287.000 i tredje kvartal. Som følge af COVID-19 steg antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 med 63.900, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2020 har dette antal været støt faldende. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auk01, Højere niveau end før COVID-19, Det bemærkes, at de 752.800, offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere i tredje kvartal i år , fortsat er 41.300 flere end i tredje kvartal 2019, hvilket primært skyldes flere på førtidspension, seniorpension, tidlig pension og sygedagpenge. , Flere ledige, I tredje kvartal steg antallet af ledige ekskl. aktiverede, de såkaldt nettoledige, med 1.500 til 73.200. Stigningen fordeler sig på 1.900 flere dagpengemodtagere og 300 færre kontanthjælpsmodtagere., Færre i vejledning og opkvalificering, I tredje kvartal faldt antallet af personer i vejledning og opkvalificering med 1.000 til 16.000 i tredje kvartal., Flere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, I tredje kvartal steg antallet af personer på førtidspension med 1.500 til 234.500. Samtidig steg antallet af personer på seniorpension med 1.300 til 26.300, mens antallet af personer på tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) steg med 500 til 11.800 i tredje kvartal., Færre på efterløn og sygedagpenge, I tredje kvartal faldt antallet af efterlønsmodtagere med 3.200 til 30.900. Samtidig faldt antallet af sygedagpengemodtagere mv. med 2.400 til 76.700 i tredje kvartal., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 748, 401, 752, 658, 757, 709, 756, 769, 752, 797, Nettoledige i alt , 66, 056, 66, 907, 69, 611, 71, 698, 73, 224, Ledige dagpengemodtagere, 54, 423, 55, 725, 59, 251, 61, 993, 63, 852, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 11, 632, 11, 182, 10, 360, 9, 705, 9, 372, Feriedagpenge, 1, 914, 4, 812, 1, 911, 1, 572, 839, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 890, 18, 646, 18, 866, 17, 004, 16, 010, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 014, 3, 811, 3, 868, 3, 240, 3, 290, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 328, 14, 270, 14, 348, 13, 088, 12, 047, Jobrettet uddannelse (d) , 548, 566, 650, 676, 673, Støttet beskæftigelse i alt, 114, 858, 115, 362, 117, 284, 117, 816, 118, 196, Virksomhedspraktik(d), 1, 406, 1, 394, 1, 536, 1, 738, 1, 914, Virksomhedspraktik(k), 9, 102, 9, 038, 9, 187, 8, 892, 8, 973, Nytteindsats (k), 319, 425, 473, 479, 460, Ansættelse med løntilskud (d), 957, 783, 825, 884, 906, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 219, 1, 183, 1, 326, 1, 468, 1, 358, Jobrotation (d), 122, 210, 229, 180, 74, Jobrotation (k), 34, 60, 64, 64, 27, Fleksjob, 2, 84, 579, 85, 328, 86, 386, 87, 094, 87, 612, Skånejob, 2, 4, 540, 4, 531, 4, 499, 4, 628, 4, 650, Voksenlærlinge, 12, 579, 12, 409, 12, 759, 12, 389, 12, 220, Barselsdagpenge, 3, i alt, 52, 888, 51, 891, 52, 622, 50, 861, 50, 827, Tidlig tilbagetrækning i alt, 304, 435, 305, 725, 308, 154, 305, 459, 305, 339, Førtidspension, 227, 205, 228, 339, 231, 202, 233, 017, 234, 496, Seniorpension, 20, 209, 21, 801, 23, 613, 24, 978, 26, 305, Tidlig pension, 8, 226, 9, 531, 10, 694, 11, 291, 11, 829, Efterløn, 45, 955, 43, 468, 40, 319, 34, 142, 30, 927, Fleksydelse, 2, 841, 2, 586, 2, 327, 2, 030, 1, 783, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 190, 361, 189, 314, 189, 262, 192, 359, 188, 363, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 57, 742, 57, 103, 56, 096, 55, 284, 54, 752, Tilbud til udlændinge, 5, 7, 022, 6, 768, 6, 606, 6, 487, 6, 537, Revalideringsydelse, 289, 274, 262, 251, 247, Ledighedsydelse, 12, 391, 13, 014, 13, 524, 13, 679, 13, 659, Sygedagpenge mv., 6, 74, 559, 74, 008, 74, 838, 79, 090, 76, 723, Ressourceforløb, 18, 053, 17, 291, 16, 616, 15, 977, 15, 525, Jobafklaringsforløb, 20, 304, 20, 857, 21, 321, 21, 592, 20, 920, SU-modtagere, 296, 238, 291, 100, 288, 759, 287, 120, 286, 975, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de relativt korte tidsserier for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderet her, er personer på kontanthjælp, der hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderet her, er personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 1 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 1 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023, 18. december 2023 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46645
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation