Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1901 - 1910 af 4095

      NYT: Barnets orlov øges med knap en dag om året

      30. maj 2022, I perioden 2015-2020 steg barnets orlov i gennemsnit knap en dag om året. Med barnets orlov forstås det antal dage, hvor barnet har mindst en af forældrene hjemme på barselsdagpengeorlov. I gennemsnit fik børn født i 2020 302 dage sammen med enten den ene eller begge forældre. Det tal var i 2015 knap 298 dage. For børn født i 2020 gælder det, at forældrene holdt 17 dages ferie i forbindelse med barselsorloven. Forældrene holdt tilsammen i alt 315 dages orlov, hvoraf de i gennemsnit holdt 13 dage samtidigt. Forældrene delte orloven mellem sig sådan, at moderen i gennemsnit holdt 280 dage og faderen holdt 35. Det gælder for samboende forældre, der var berettigede til barselsdagpenge og fik barn i 2020. I forhold til samboende forældre der fik barn i 2019, er det stort set uændret for mødrene og en stigning på en halv dag for fædrene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel05, 79 pct. af de samboende forældre har ret til barselsdagpenge, Det er ikke alle forældre, der har ret til at holde barselsorlov på dagpenge. For årgang 2020 er det på landsplan 79 pct. af de samboende forældre, hvor begge parter har ret til barselsorlov på dagpenge efter barnets fødsel, og det er denne gruppe, der bruges til at beskrive, hvordan barslen fordeles mellem moderen og faderen. Der er betydelig regional variation, idet andelen af samboende forældrepar, hvor begge forældre er berettigede til at holde barselsorlov på dagpenge, varierer mellem 73 og 83 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel05, Uddannelsens betydning for længden af moderens orlov før og efter fødsel, Dagpengeberettigede mødre uden ungdomsuddannelse, der fødte i 2020, holdt i gennemsnit 78 dages orlov på dagpenge før barnets fødsel og 296 dage efter barnets fødsel, i alt 374 dage. Mødre med en lang videregående uddannelse holdt i gennemsnit 41 dage før barnets fødsel og 266 dage efter barnets fødsel, i alt 307 dage. Barselsloven giver den vordende mor ret til at holde 28 dages graviditetsorlov umiddelbart før termin for fødslen. Loven giver dog i en række tilfælde mulighed for at holde orlov tidligere i graviditeten end 28 dage før. Tallene viser, at denne mulighed udnyttes mest af ufaglærte mødre. En del overenskomster giver mulighed for mere arbejdsgiverbetalt orlov før fødslen, end barselsloven giver ret til. Orlov før fødslen, som ikke udløser refusion til arbejdsgiveren, er ikke med i opgørelse af orlovsdage på barselsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel04, Uddannelsens betydning for længden af faderens barselsorlov, F0r dagpengeberettigede fædre til børn født i 2020 ses det, i modsætning til situationen for mødre, at orloven på barselsdagpenge i gennemsnit var længere, jo længere deres uddannelse var. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye tabeller bliver tilgængelige, I forbindelse med denne offentliggørelse udgives der på , www.statistikbanken.dk/2403, de nye tabeller , barsel21, og , barsel22, , , der viser forældrenes barselsorlov på dagpenge i barnets andet leveår. Derudover er tabellerne , barsel04, og , barsel05, udvidet med en række oplysninger, som ikke tidligere har været medtaget i tabellerne. Udvidelserne omfatter blandt andet orlov på dagpenge før fødslen og kommunefordelt barselsstatistik. , Dagpenge ved fødsel 2021, 30. maj 2022 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2023, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved fødsel, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45471

      NYT: Selvstændiges weekendarbejde er steget markant

      25. maj 2022, I første kvartal 2022 arbejdede 41 pct. af de selvstændige regelmæssigt i weekenden. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til første kvartal 2021, der dog kan være påvirket af effekten af COVID-19 på arbejdsmarkedet og en stigning på 6 procentpoint i forhold til både første kvartal 2020 og første kvartal 2019. Blandt lønmodtagerne havde 17 pct. regelmæssigt weekendarbejde i første kvartal 2022. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før men på niveau med første kvartal 2020., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Lønmodtagerne arbejdede i mindre omfang regelmæssigt i weekenden, Hhv. 72 pct. af de selvstændige og 38 pct. af lønmodtagerne arbejdede i første kvartal enten , regelmæssigt, eller , af og til, i weekenden. For lønmodtagerne med weekendarbejde var det knap halvdelen, der regelmæssigt arbejdede i weekenden. Af de selvstændige med weekendarbejde arbejdede omkring 57 pct. regelmæssigt i weekenden., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Stor forskel på tværs af brancher, Andelen af weekendarbejde varierer på tværs af brancher. 64 pct. af de beskæftigede i , landbrug, skovbrug og fiskeri, arbejdede i første kvartal 2022 af og til eller regelmæssigt i weekenden. Omvendt angav kun 22 pct. af de beskæftigede i , finansiering og forsikring,, at de arbejdede i weekenden. Variationen mellem brancherne var størst for det regelmæssige weekendarbejde og mindre, , n, år der ses på weekendarbejde, der kun forekom af og til., Over halvdelen af de 15-24-årige arbejder i weekenden, I første kvartal arbejdede 53 pct. af de 15-24-årige i beskæftigelse enten regelmæssigt eller af og til i weekenden. Heraf arbejdede mere end seks ud af ti regelmæssigt i weekenden. For de 55-64-årige i beskæftigelse var der tilsvarende 37 pct., der arbejdede enten regelmæssigt eller af og til i weekenden, hvilket var den laveste andel af de opgjorte aldersgrupper. , Hyppighed af weekendarbejde, beskæftigede, 15-64 år. 1. kvt. 2022,  , Regelmæssigt, Af og til, Slet ikke, I alt,  , pct., I alt, 18,5, 22,3, 59,2, 100,0, Lønmodtagere, 16,6, 21,5, 61,9, 100,0, Selvstændige, 41,1, 31,0, 27,9, 100,0, Landbrug, skovbrug, fiskeri, 40,3, 23,7, 36,0, 100,0, Industri, råstoffer, forplejning, 10,4, 16,1, 73,5, 100,0, Bygge og anlæg, 9,3, 17,8, 73,0, 100,0, Handel og transport mv., 30,4, 23,6, 46,1, 100,0, Information og kommunikation, 11,6, 24,2, 64,1, 100,0, Finansiering og forsikring, 4,8, 17,5, 77,7, 100,0, Ejendomshandel og udlejning, 17,7, 21,6, 60,6, 100,0, Erhvervsservice, 10,3, 23,9, 65,8, 100,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 17,7, 24,1, 58,3, 100,0, Kultur, fritid, anden service, 28,0, 23,7, 48,3, 100,0, 15-24 årige, 32,3, 20,4, 47,3, 100,0, 25-34 årige, 16,7, 21,7, 61,6, 100,0, 35-44 årige, 14,2, 24,9, 60,9, 100,0, 45-54 årige, 17,7, 23,1, 59,2, 100,0, 55-64 årige, 16,2, 20,4, 63,4, 100,0, Anm.: , Regelmæssigt weekendarbejde, defineres som arbejde minimum to lørdage og/eller søndage inden for en fire ugers periode. , Weekendarbejde af og til, defineres som arbejde én lørdag og/eller søndag inden for en fire ugers periode., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2022, 25. maj 2022 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36306

      NYT: Stabile feriehusovernatninger i februar

      9. april 2018, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af overnatninger i udlejede feriehuse i februar med 0,4 pct. sammenlignet med måneden før. De danske overnatninger faldt med 3,2 pct., mens de udenlandske steg med 0,6 pct. i forhold til januar., Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal,  , 2017-2018,  , 2017-2018,  , Sept.,  , Okt.,  , Nov.,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  ,  , Sept.-nov./, dec-feb., Jan./, feb.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 708,6, 1, 604,3, 1, 881,0, 1, 674,0, 1, 730,9, 1, 724,3,  , -1,2, -0,4, Danske, 447,9, 427,7, 479,8, 479,7, 453,3, 438,8,  , 1,2, -3,2, Udenlandske , 1, 260,7, 1, 176,6, 1, 401,1, 1, 194,3, 1, 277,7, 1, 285,5,  , -2,1, 0,6, Stigning i forhold til februar 2017, I faktiske tal var der i februar 564.500 overnatninger i de udlejede danske feriehuse, heraf var 323.100 overnatninger fra Danmark og 206.400 overnatninger fra Tyskland. Stigningen i overnatninger i forhold til februar 2017 var på 9,5 pct. Antallet af udlejede husuger var i februar 2018 på 18.000 husuger, hvilket er en stigning på 11,9 pct. i forhold til februar 2017., Bookingtal viser fremgang for 2018, Ved udgangen af februar måned var der booket 338.000 husuger for det kommende år, hvilket er en fremgang på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. De danske bookinger er gået frem med 5 pct., mens vores største marked Tyskland er gået frem med 2 pct. Dermed tyder det indtil videre på, at feriehusudlejning kan fortsætte den fremgang, som har været uafbrudt siden 2013., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , Februar, Æn-, dring, 2017,  , 2018,  , Æn-, dring,  , 2017, 2018,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 16,1, 18,0, 11,9, 29,1, 32,6, 12,1, Antal lejemål, 15,4, 17,0, 10,7, 26,8, 29,2, 9,1, Overnatninger i alt, 515,7, 564,5, 9,5, 924,0, 1023,0, 10,7, Danske, 302,7, 323,1, 6,7, 410,2, 442,8, 8,0, Udenlandske i alt, 213,0, 241,4, 13,3, 513,9, 580,2, 12,9, Svenske, 3,1, 2,6, -15,0, 5,2, 4,1, -20,3, Norske, 4,3, 3,9, -10,2, 5,8, 5,3, -8,3, Tyske, 185,5, 206,4, 11,3, 465,8, 516,2, 10,8, Nederlandske, 7,7, 7,8, 2,0, 11,5, 12,0, 3,9, Andre lande, 12,4, 20,7, 66,4, 25,6, 42,6, 66,7,  , antal,  , antal,  , Personer pr. hus, 4,6, 4,5,  , 4,5, 4,5,  , Uger pr. lejemål, 1,1, 1,1,  , 1,1, 1,1,  , Bookede hus-uger for kommende år fordelt på gæsternes nationalitet pr. 28. februar,  , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre,  , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018,  , 1.000, I alt, 330,4, 338,4, 43,9, 46,1, 2,7, 2,6, 9,9, 8,8, 259,2, 265,1, 7,9, 7,6, 6,8, 8,1, Marts, 17,5, 30,2, 3,7, 7,0, 0,1, 0,1, 0,1, 0,4, 13,1, 21,8, 0,2, 0,2, 0,5, 0,8, April, 37,8, 27,8, 5,9, 3,9, 0,2, 0,1, 0,5, 0,1, 28,6, 21,9, 2,0, 1,0, 0,6, 0,7, Maj, 35,8, 45,3, 4,8, 5,6, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, 28,7, 36,1, 1,2, 2,1, 0,6, 0,9, Juni, 54,1, 47,7, 7,3, 6,4, 0,6, 0,6, 1,5, 1,3, 42,3, 37,3, 1,1, 1,0, 1,2, 1,1, Juli, 65,8, 71,3, 14,7, 14,2, 1,1, 1,1, 6,6, 5,8, 40,6, 47,3, 0,9, 0,8, 1,9, 2,1, August, 63,1, 58,9, 4,4, 5,3, 0,4, 0,4, 0,9, 0,8, 54,0, 48,7, 1,8, 1,9, 1,6, 1,8, September, 33,5, 33,3, 1,9, 2,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,0, 30,7, 30,2, 0,4, 0,3, 0,3, 0,5, Oktober, 16,5, 17,0, 0,8, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 15,5, 15,8, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 3,4, 3,3, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,2, 2,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 2,9, 3,6, 0,2, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,6, 3,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Feriehusudlejning februar 2018, 9. april 2018 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24879

      NYT: Bilsalget fortsætter i overhalingsbanen

      9. februar 2017, Tilgangen af nye personbiler i januar 2017 var på 20.000, når der korrigeres for normale sæsonudsving - det samme som i december 2016. Husholdningernes tilgang faldt med 1 pct., mens erhvervenes steg med 2 pct. Tilgangen af nye biler i november 2016 - januar 2017 var 4 pct. højere end i august-oktober 2016. Tilgangen til husholdningerne var 3 pct. større, mens erhvervene lå 6 pct. højere. Den overordnede udvikling, som trenden illustrerer, har nu rundet 20.000 efter at have ligget ret konstant på 18.500 biler om måneden det meste af 2016., 19.500 nye personbiler i januar - 19 pct. flere end sidste år, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i januar 2017 på 19.500, og det er 19 pct. flere end i januar sidste år. Husholdningerne stod for 12.200, og det er 16 pct. flere end sidste år. Deres tilgang var fordelt på 9.800 købte og 2.400 leasede biler. Antallet af købte biler lå 14 pct. højere end i januar 2016, mens de leasede lå 22 pct. højere. Med 5.000 leasede og 2.300 købte personbiler var erhvervenes tilgang 7.300 i januar 2017, hvilket er 25 pct. højere end sidste år. Antallet af købte biler var 21 pct. højere, mens de leasede var 26 pct. højere., Ganske få nye elbiler og hybridbiler, Der blev registreret fem nye elbiler i januar 2017 mod 65 i 2016. Der var også kun ti nye benzinhybridbiler mod 19 i 2016., 25 pct. flere leasingbiler i januar end sidste år, I januar 2017 blev 7.400 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 25 pct. flere end i januar 2016. Leasingbilerne udgjorde 38 pct. af alle nye biler mod 36 pct. i januar 2016. 67 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 33 pct. var til privatleasing. , Små leasingbiler i husholdningerne, store i erhvervene, De leasede biler udgjorde 15 pct. af husholdningernes tilgang i 2015 og 22 pct. i 2016. Set over begge år stod bilerne i segmenterne , mini, og , small, for 48 pct. af de leasede biler, mens , medium-, segmentet stod for 31 pct. Segmenterne , large, og, SUV, stod for 17 pct. , Leasingbilernes andel af erhvervenes tilgang har i begge år ligget på ca. 72 pct., men sammensætningen heraf er helt anderledes. Segmenterne , mini, og , small, stod for 23 pct. af de leasede biler, mens , medium-, segmentet stod for 25 pct. og , large, for 21 pct. , MPV'erne, og , SUV'erne, stod tilsammen for 26 pct., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017,  , 2016-2017,  , Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan.,  , Nov.-jan./, aug.-okt., Jan./, dec.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 18, 104, 18, 695, 18, 734, 17, 685, 20, 047, 20, 047, 4,0, 0,0, I husholdningerne, 10, 717, 11, 257, 11, 156, 10, 410, 11, 906, 11, 733, 2,8, -1,5, I erhvervene, 7, 386, 7, 437, 7, 579, 7, 275, 8, 142, 8, 314, 5,9, 2,1, Køb, leasing og tilgang af nye personbiler, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , Feb. 2015, - jan. 2016, Feb. 2016, - jan. 2017, Æn-, dring,  , 2016, 2017,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 16, 379, 19, 491, 19,0,  , 207, 031, 225, 587, 9,0, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 564, 9, 805, 14,5,  , 103, 996, 103, 524, -0,5, Privatleasing, 1, 988, 2, 431, 22,3,  , 19, 123, 28, 765, 50,4, Samlet tilgang, 10, 552, 12, 236, 16,0,  , 123, 119, 132, 289, 7,4, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 7, 815, 9, 686, 23,9,  , 103, 035, 122, 063, 18,5, Ikke-leasingbiler (a), 1, 858, 2, 257, 21,5,  , 23, 908, 25, 382, 6,2, Til leasing, 5, 957, 7, 429, 24,7,  , 79, 127, 96, 681, 22,2, Erhvervsleasing (b), 3, 969, 4, 998, 25,9,  , 60, 004, 67, 916, 13,2, Samlet tilgang (a+b), 5, 827, 7, 255, 24,5,  , 83, 912, 93, 298, 11,2, Nyregistrerede motorkøretøjer januar 2017, 9. februar 2017 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22618

      NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

      14. februar 2023, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Salg af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Køb af receptpligtig medicin, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50586

      NYT: 100.000 flere feriehusovernatninger i december

      9. februar 2024, I december 2023 var der 845.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse. Det er en stigning på 100.000 overnatninger sammenlignet med december 2022. I løbet af de seneste ti år er det samlede antal af feriehusovernatninger i december steget med næsten 50 pct. Med en stigning på 85 pct. over de seneste ti år har decemberovernatninger af danske gæster den største procentvise stigning. Selvom de danske gæsters feriehusovernatninger i december er steget i løbet af de seneste ti år, er det dog stadig primært de tyske gæster, der holder jul og nytår i danske feriehuse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Flest bookede husuger for det kommende år trods fald i decemberbookinger, Ved udgangen af december var der 304.000 bookede husuger for 2024. Ultimo november var der 249.000 bookede husuger for 2024. I løbet af december 2023 blev der dermed booket 55.000 husuger for 2024, hvilket er 10.000 færre bookede husuger, end hvad der i december 2022 blev booket for 2023. Til trods for, at der i december 2023 var færre bookinger for det kommende år end i december 2022, har antallet af bookinger ultimo december aldrig været højere end i december 2023., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 22,9, 25,7, 12, 780,3, 785,4, 1, Antal lejemål, 21,9, 24,9, 14, 656,2, 672,2, 2, Overnatninger i alt, 743,3, 845,3, 14, 23, 261,8, 23, 010,7, -1, Danske, 218,1, 227,7, 4, 6, 459,9, 6, 076,4, -6, Udenlandske i alt, 525,2, 617,5, 18, 16, 801,9, 16, 934,3, 1, Svenske, 1,9, 2,9, 55, 179,0, 165,1, -8, Norske, 2,7, 3,3, 23, 598,7, 546,8, -9, Tyske, 487,4, 569,5, 17, 14, 974,0, 15, 051,1, 1, Nederlandske, 8,5, 11,1, 30, 476,2, 517,0, 9, Andre lande, 24,7, 30,7, 24, 573,9, 654,3, 14,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,6, 4,7,  , 4,3, 4,2,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,0, 1,0,  , 1,2, 1,2,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Foreløbige tal viser lavere antal overnatninger i 2023 sammenlignet med 2022, De foreløbige tal for 2023 viser et mindre fald i feriehusovernatninger på 251.000 sammenlignet med antallet af overnatninger i 2022. Der var et fald i overnatninger foretaget af gæster fra Danmark, Sverige og Norge sammenlignet med 2022, mens der var stigning i overnatninger foretaget af gæster fra Tyskland, Nederlandene og andre lande. De endelige tal for overnatninger, udlejede husuger og kontrakter i feriehuse offentliggøres d. 24. april 2024. , Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo december,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , 1.000, I alt, 272,6, 304,4, 33,5, 35,5, 1,0, 0,9, 3,7, 2,5, 226,3, 253,8, 4,1, 4,8, 3,9, 6,9, Januar, 13,7, 14,7, 2,5, 2,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 10,7, 11,4, 0,2, 0,2, 0,2, 0,5, Februar, 9,3, 11,4, 3,5, 3,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,5, 7,0, 0,1, 0,2, 0,1, 0,3, Marts, 15,9, 22,1, 1,8, 3,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 13,8, 18,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,3, April, 25,9, 24,0, 3,1, 1,9, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 21,7, 20,9, 0,7, 0,6, 0,3, 0,5, Maj, 33,4, 38,0, 4,2, 4,6, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 27,6, 31,4, 1,0, 1,1, 0,4, 0,7, Juni, 41,4, 48,3, 5,1, 5,1, 0,2, 0,3, 0,7, 0,5, 34,1, 40,5, 0,7, 0,9, 0,6, 1,1, Juli, 38,8, 40,2, 7,5, 7,7, 0,4, 0,2, 2,2, 1,4, 27,4, 28,9, 0,3, 0,4, 1,0, 1,5, August, 44,8, 48,4, 2,9, 3,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 39,9, 42,8, 0,7, 0,9, 0,9, 1,4, September, 28,5, 33,6, 1,7, 1,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 26,2, 30,8, 0,3, 0,3, 0,2, 0,5, Oktober, 15,3, 16,6, 0,7, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 14,4, 15,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, November, 3,4, 3,9, 0,3, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,0, 3,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 2,3, 3,1, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,0, 2,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning december 2023, 9. februar 2024 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46662

      NYT: Danmark i front med forskning og udvikling

      11. december 2018, Ændret 25. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret for lave tal ved udgivelsen, hvilket betyder der var angivet 520 fuldtidsbeskæftigede for lidt og de samlede udgifter manglede 0,4 mia. kr. ved offentliggørelsen. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Sammen med Sverige er Danmark i front i EU målt på andelen af arbejdstyrken, der arbejder med forskning og udvikling (FoU). I 2017 var det 2,2 pct. mod 1,3 pct. for hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De nordiske lande ligger alle i top-7. Med få undtagelser - bl.a. Finland - er andelen af FoU-fuldtidsbeskæftigede i den samlede arbejdsstyrke steget i alle EU-lande i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen 0,2 procentpoint. EU-landene mod syd og øst anvendte relativt færre ressourcer på FoU end de nordlige og centrale lande. Billedet er det samme, uanset om man måler i euro pr. indbygger eller i pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskning og udvikling udgør 3 pct. af bruttonationalproduktet, De samlede udgifter til FoU i 2017 er opgjort til 6, 6,3, mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Andelen er næsten uændret i forhold til 2016, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2017 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr. og den offentlige sektor med 23,, 4, mia. kr. De samlede udgifter er steget med 1,, 8, pct. fra 2016, hvor de var på 65,2 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i faste priser var der tale om en , stigning, på 0,, 3, mia.kr. fordelt med et fald på 0,1 mia. kr. i erhvervslivet og en , stigning, i , den offentlige sektor, på 0,, 4, mia.kr. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2017 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, . , Antallet af FoU-beskæftigede er , næsten, uændret, I alt blev der anvendt 6, 3.340, årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2017 mod 62.780 i 2016. Det er en stigning på 0,7 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 39.000 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 2, 4.300, FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2017. Andelen af befolkningen, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, indgår desuden i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2011 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 67 pct. i 2011 til 65 pct. i 2017. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med , 4,0, mia. kr. fra 2011 til 2017, og erhvervslivets bidrag er steget med 4,0 mia. kr. Erhvervslivets udgifter steg fra 2011 til 2017 med 10 pct. målt i faste priser. Stigningen ligger i perioden fra 2014 til 2017 med 14 pct. For perioden 2011-2017 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med , 21, pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2016, hvorefter der er et , stabilt, udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2017-priser og andel af BNP,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr. i 2017-priser, FoU-udgifter, 58, 213, 59, 074, 59, 410, 59, 222, 63, 541, 66, 111, 66, 342, Den offentlige sektor, 19, 371, 20, 338, 21, 778, 21, 457, 23, 209, 23, 094, 23, 450, Erhvervslivet, 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 66, 342, Den offentlige sektor, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 450, Erhvervslivet, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 2,0, *Foreløbige tal., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , pct., Danmark, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Finland, 3,6, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,8, Island, 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, Norge, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, Sverige, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, 3,4, *Foreløbige tal. , Kilder: Eurostat og de nationale statistikkontorer., Forskning og udvikling 2017, 11. december 2018 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28218

      NYT: Byggebeskæftigelsen på højeste niveau i otte år

      13. oktober 2017, Byggebeskæftigelsen var i tredje kvartal 2017 uændret på 165.900 personer ligesom i andet kvartal 2017, når der tages højde for normale sæsonudsving. I faktiske tal var byggebeskæftigelsen på 169.300 personer i tredje kvartal 2017, hvilket svarer til en stigning på 3,1 pct. i forhold til samme kvartal 2016. Det er det højeste niveau siden 2009. 30 pct. af virksomhederne oplever mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning i tredje kvartal 2017. Det er ti procentpoint flere end i andet kvartal., Mange var på ferie, Der var en stor stigning i den sæsonkorrigerede beskæftigelse inden for kategorien , ikke på arbejde (, dårligt vejr, ferie, sygdom, strejke, undervisning o.l.), med 10,8 pct. Dette kan skyldes, at mange var på ferie på tællingsdagen (9. august). Nogle år har tællingsdagen ligget en uge senere, og der kan være ændringer i feriemønstrene. Derudover var , nybyggeri, den eneste aktivitet med en stigning (1,0 pct.) i forhold til andet kvartal 2017. , Største stigning i beskæftigelsen var hos anlægsentreprenører, I de enkelte branchegrupper steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse mest hos , anlægsentreprenører, med 3,9 pct. fra andet til tredje kvartal 2017 efterfulgt af , maler- og glarmestre, med 1,3 pct. , Vvs-installatører, var med et minus på 3,4 pct. den branchegruppe med det største fald i beskæftigelsen. , Byggeri og anlæg mangler arbejdskraft i højsæsonen, Det fremgår af tal fra , Konjunkturbarometer for erhvervene, , at virksomhederne inden for bygge og anlæg oplever, at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsning (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:308, ). I tredje kvartal 2017, der ligger i byggeriets højsæson, var det således 30 pct. af virksomhederne vægtet efter beskæftigelse, der oplevede mangel på arbejdskraft. Dette er en stigning på 10 procentpoint i forhold til andet kvartal og 9 procentpoint i forhold til samme kvartal sidste år. Den største mangel på arbejdskraft oplevede vvs-installatører med 42 pct. i tredje kvartal. Det er også i denne branchegruppe, at der har været den største stigning med 20 procentpoint i forhold til andet kvartal 2017. , Mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , pct. virksomheder, 3. kvt. 2016, 18, 24, 23, 23, 17, 21, 22, 28, 21, 2. kvt. 2017, 15, 27, 24, 22, 17, 18, 17, 22, 20, 3. kvt. 2017, 28, 34, 28, 42, 25, 28, 33, 35, 30,  , ændring i procentpoint i forhold til foregående kvartal, 3. kvt. 2017, 13, 7, 4, 20, 7, 10, 16, 14, 10,  , ændring i procentpoint i forhold til samme kvartal sidste år, 3. kvt. 2017, 10, 10, 5, 19, 8, 7, 11, 7, 9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbyg33, . Kvartalstal er gennemsnit af tal for månederne., Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt efter arbejdets art,  , Nybyggeri,  , Reparation,  , Anlægs-, virksomhed, Andet , arbejde, Kontor-, arbejde, Ikke på , arbejde, 1, I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 3. kvt. 2016, 38,3, 59,4, 20,8, 7,2, 24,8, 13,6, 164,2, 2. kvt. 2017, 42,8, 60,2, 21,4, 8,0, 26,1, 6,9, 165,5, 3. kvt. 2017, 42,0, 59,3, 21,3, 6,9, 25,9, 13,9, 169,3,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 3. kvt. 2017, 9,6, -0,2, 2,1, -4,2, 4,4, 2,5, 3,1,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 3. kvt. 2017, 1,0, -0,7, -0,2, -8,5, -1,3, 10,8, 0,0, 1, Dårligt vejr, ferie, sygdom, strejke, undervisning o.l., Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre ,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 3. kvt. 2016, 24,0, 17,9, 27,9, 16,6, 34,8, 13,9, 11,4, 17,7, 164,2, 2. kvt. 2017, 24,5, 18,4, 27,6, 17,6, 34,8, 13,6, 10,8, 18,3, 165,5, 3. kvt. 2017, 24,9, 19,3, 28,1, 17,2, 35,6, 14,4, 11,2, 18,6, 169,3,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 3. kvt. 2017, 3,7, 8,0, 0,8, 3,4, 2,4, 3,9, -1,9, 4,8, 3,1,  , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 3. kvt. 2016, 23,6, 17,5, 27,7, 16,6, 34,2, 13,3, 11,0, 17,5, 161,4, 4. kvt. 2016, 23,7, 18,0, 27,2, 17,1, 34,5, 13,5, 10,9, 17,8, 162,7, 1. kvt. 2017, 24,6, 18,3, 27,4, 17,1, 34,7, 13,7, 11,2, 18,0, 165,0, 2. kvt. 2017, 24,6, 18,2, 27,7, 17,5, 35,2, 13,6, 10,9, 18,3, 165,9, 3. kvt. 2017, 24,4, 18,9, 27,9, 16,9, 35,0, 13,8, 10,6, 18,4, 165,9,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 3. kvt. 2017, -0,8, 3,9, 0,6, -3,4, -0,5, 1,3, -2,4, 0,6, 0,0, Beskæftigede ved bygge og anlæg 3. kvt. 2017, 13. oktober 2017 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26292

      NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

      8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29549

      NYT: Atypisk bilsalg i september

      9. oktober 2017, I september blev der registreret 14.300 nye personbiler opgjort i faktiske tal. Det er lavt sammenlignet med andre måneder, men salget var atypisk pga. forhandlingerne om registreringsafgiften; bl.a. var registreringerne meget ulige fordelt over måneden. Frem til forliget den 21. september om ændring af registreringsafgiften lå det daglige niveau for registreringer på ca. 450 biler, eller ca. to tredjedele af niveauet i august. I resten af september registreredes til gengæld ca. 7.500 biler, eller halvdelen af månedens registreringer. I den periode blev der ikke mindst registreret relativt flere af de små og lette biler, hvilket skal ses i sammenhæng med den højere afgift for mange af disse efter den 3. oktober, hvor ændringerne træder i kraft. De ekstraordinært mange registreringer lørdag den 30. september, hvor tungere biler er mere dominerende, kan bl.a. ses i lyset af, at biler med dårlig brændstoføkonomi får et øget brændstoftillæg efter den 3. oktober., Størst relativ tilbagegang i erhvervene, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i september var på 9.300 i faktiske tal, og det er 17 pct. færre end sidste år. Tilgang var fordelt på 6.600 købte og 2.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 24 pct. lavere end i september 2016, mens de leasede er 6 pct. højere. Med 3.400 leasede og 1.600 købte personbiler var erhvervenes tilgang 5.000 i september 2017, hvilket er 30 pct. lavere end sidste år. Antallet af købte biler er 22 pct. lavere, mens leasede biler er 33 pct. lavere end sidste år., Den samlede tilgang i årets første tre kvartaler var på 168.500 biler eller lidt flere end sidste år. Tilgangen til husholdningerne steg med ca. 1.200 biler, mens den faldt med ca. 1.000 til erhvervene. Årets tilgang er fordelt med 100.600 nye biler til husholdningerne og 67.900 til erhvervene., Leasing faldet 20 pct. siden september sidste år, I september 2017 blev 6.000 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 20 pct. færre end i september 2016. Leasingbilerne udgjorde 42 pct. af alle nye biler, og det er 1 procentpoint højere end i september 2016. 56 pct. af leasingbilerne var til erhvervs-leasing, mens 44 pct. var til privatleasing., Stort fald i det sæsonkorrigerede bilsalg fra andet til tredje kvartal, Tilgangen af nye personbiler i september 2017 var på 16.000, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 2 pct. flere end i august. Tilgangen i husholdningerne var uændret, mens erhvervene steg 5 pct. Fra andet til tredje kvartal faldt tilgangen 12 pct. - 7 pct. i husholdningerne og 18 pct. i erhvervene. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2017,  , 2017,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  , Aug.,  , Sept.,  ,  , Juli-sept./, apr.-juni, Sept./, aug.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 18, 700, 19, 433, 18, 446, 18, 324, 15, 684, 15, 996, -11,6, 2,0, I husholdningerne, 11, 153, 11, 315, 10, 961, 10, 844, 10, 020, 10, 059, -7,5, 0,4, I erhvervene, 7, 547, 8, 117, 7, 486, 7, 480, 5, 663, 5, 937, -17,6, 4,8, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , September, Æn-, dring,  , Okt. 2015, - sept. 2016, Okt. 2016, - sept. 2017, Æn-, dring,  , 2016, 2017,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 18, 401, 14, 329, -22,1,  , 220, 481, 222, 767, 1,0, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 763, 6, 642, -24,2,  , 102, 869, 100, 388, -2,4, Privatleasing, 2, 517, 2, 675, 6,3,  , 26, 909, 31, 434, 16,8, Samlet tilgang, 11, 280, 9, 317, -17,4,  , 129, 778, 131, 822, 1,6, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 9, 638, 7, 687, -20,2,  , 117, 612, 122, 379, 4,1, Ikke-leasingbiler (a), 2, 107, 1, 644, -22,0,  , 24, 904, 24, 322, -2,3, Til leasing, 7, 531, 6, 043, -19,8,  , 92, 708, 98, 057, 5,8, Erhvervsleasing (b), 5, 014, 3, 368, -32,8,  , 65, 799, 66, 623, 1,3, Samlet tilgang (a+b), 7, 121, 5, 012, -29,6,  , 90, 703, 90, 945, 0,3, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2017, 9. oktober 2017 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24545
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation