Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1881 - 1890 af 4095

NYT: God vinter for feriehusudlejningen

8. april 2016, Der blev sammenlagt foretaget mere end 1,5 mio. overnatninger i de danske feriehuse i vinterperioden december 2015 til og med februar 2016. Det er en stigning på 187.000 overnatninger eller 14 pct. sammenlignet med den tilsvarende vinterperiode året før. Når den seneste vinter sammenlignes med vinterperioden december 2013 til og med februar 2014, er stigningen på 388.000 eller 34 pct. flere overnatninger i de danske feriehuse. Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af feriehusovernatninger samlet med 4 pct. i februar 2016 sammenlignet med januar 2016. Antallet af danske overnatninger faldt 3 pct., mens der var 4 pct. færre udenlandske overnatninger., Flere overnatninger end februar sidste år, I februar var der 467.000 feriehusovernatninger i faktiske tal - en stigning på 37.000 overnatninger eller 9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Antallet af personer pr. hus var uændret på 4,4, mens lejemålets længde steg fra en uge til 1,1 uge. , Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal. 2015-2016, , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., , Dec. - feb./, sept. - nov., Feb./, jan., , 1.000, , pct., I alt, 1, 437,7, 1, 466,2, 1, 500,0, 1, 691,5, 1, 554,5, 1, 493,2, , 7,6, -3,9, Danske, 346,2, 368,9, 375,7, 377,2, 396,4, 383,8, , 6,1, -3,2, Udenlandske , 1, 091,5, 1, 097,3, 1, 124,2, 1, 314,3, 1, 158,1, 1, 109,5, , 8,1, -4,2, Fortsat fremgang i bookinger i 2016, Der var 300.000 bookede hus-uger for resten af 2016 pr. 29. februar 2016, hvilket er 21.000 eller 8 pct. flere hus-uger sammenlignet med antallet af bookede hus-uger for resten af 2015 pr. 29. februar 2015. I forhold til 2015 gik antallet af bookinger i 2016 især frem i månederne marts, juli og august, hvilket bl.a. kan skyldes placeringen af påsken samt tyskernes sommerferie., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , Februar, Æn-, dring, År til dato , 2015, År til dato , 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 14,0, 15,2, 9, 24,6, 27,4, 11, Antal lejemål, 13,5, 14,0, 4, 24,7, 26,2, 6, Overnatninger i alt, 429,5, 466,8, 9, 780,3, 867,1, 11, Danske, 237,9, 267,0, 12, 316,9, 359,2, 13, Udenlandske i alt, 191,7, 199,8, 4, 463,4, 507,9, 10, Svenske, 2,0, 2,8, 40, 3,2, 4,8, 52, Norske, 4,8, 4,2, -13, 6,0, 5,4, -9, Tyske, 164,4, 172,1, 5, 423,9, 460,7, 9, Nederlandske, 7,9, 7,1, -10, 10,2, 10,2, 0, Andre lande, 12,6, 13,7, 9, 20,2, 26,8, 33, , antal, , antal, , Personer pr. hus, 4,4, 4,4, 0, 4,5, 4,5, 0, Uger pr. lejemål, 1,0, 1,1, 5, 1,0, 1,0, 5, Bookede hus-uger for næste år fordelt på gæsternes nationalitet. 29. februar 2015 og 2016, , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre, , 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, , 1.000, I alt, 278,2, 299,5, 37,5, 41,4, 2,6, 2,7, 10,2, 11,1, 215,6, 230,0, 6,0, 7,2, 6,4, 7,1, Marts, 19,8, 28,5, 4,3, 6,4, 0,0, 0,1, 0,2, 0,5, 14,8, 20,8, 0,1, 0,2, 0,4, 0,6, April, 25,4, 20,9, 3,5, 3,3, 0,1, 0,1, 0,3, 0,1, 20,6, 15,8, 0,4, 1,1, 0,4, 0,6, Maj, 34,1, 35,1, 4,1, 4,5, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 26,8, 27,4, 2,2, 2,0, 0,6, 0,5, Juni, 42,5, 44,2, 6,1, 6,0, 0,6, 0,6, 1,7, 1,6, 32,2, 33,9, 0,9, 0,9, 1,0, 1,1, Juli, 58,7, 64,5, 13,9, 14,1, 1,2, 1,1, 6,9, 7,5, 33,3, 38,9, 1,1, 0,9, 2,2, 2,1, August, 54,6, 60,3, 3,3, 4,5, 0,3, 0,4, 0,6, 0,9, 48,1, 51,0, 0,9, 1,6, 1,4, 1,8, September, 24,2, 26,2, 1,3, 1,5, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 22,2, 23,9, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, Oktober, 14,3, 15,4, 0,6, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 13,4, 14,4, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 2,3, 2,3, 0,2, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,1, 2,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 2,2, 2,1, 0,1, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,0, 1,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Feriehusudlejning februar 2016, 8. april 2016 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20453

NYT: Bilsalget bremser op

12. april 2016, I marts var tilgangen af nye personbiler på 17.300, hvilket er 8 pct. færre end i februar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Tilgangen til husholdningerne (køb + leasing) lå 6 pct. lavere, mens tilgangen til erhvervene lå 11 pct. lavere. Tilgangen af nye biler i første kvartal 2016 var 1 pct. højere end i fjerde kvartal 2015. Husholdningerne faldt med 1 pct., mens erhvervene steg 4 pct., Salget af elbiler har trukket stikket, Salget af nye biler i de seneste 12 måneder landede i faktiske tal på , 209.800, . Det er 11 pct. flere end i de foregående 12 måneder. Tilgangen til husholdningerne lå med 125.300 biler 10 pct. højere, mens tilgangen til erhvervene med 84.400 lå 11 pct. højere. 80.600 af de nye biler var til leasing, og det er 15 pct. flere end i de foregående 12 måneder. 3.900 af de nye biler de seneste 12 måneder var eldrevne, men under 120 er registreret i 2016., 2 pct. færre nye biler i marts end for et år siden, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i marts 19.200, og det er 2 pct. færre end i marts sidste år. Husholdningerne stod for 11.100 heraf med 9.100 købte og 2.000 leasede, og det er uændret i forhold til sidste år. Antallet af købte biler lå 6 pct. lavere end i marts 2015, mens de leasede lå 38 pct. højere. , Med 5.900 leasede og 2.100 købte personbiler var erhvervenes tilgang 8.000 i marts 2016, hvilket er 4 pct. færre end for et år siden. Antallet af købte biler lå 11 pct. lavere, mens de leasede lå 1 pct. lavere., Leasingbilerne udgør en større andel af de nye biler, I marts blev 8.000 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 7 pct. flere end i marts 2015. Leasingbilerne udgjorde 42 pct. af alle nye biler mod 38 pct. i marts 2015. 74 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 26 pct. var til privatleasing. I marts 2016 var 18 pct. af husholdningernes nye biler leaset mod 13 pct. i marts 2015. De tilsvarende tal for erhvervene var hhv. 74 pct. og 72 pct., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2015, 2016, , 2015-2016, , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb., , antal, , pct., Tilgang i alt, 17, 113, 17, 640, 18, 267, 17, 468, 18, 844, 17, 321, 1,2, -8,1, I husholdningerne, 10, 478, 10, 467, 11, 175, 10, 478, 10, 986, 10, 356, -0,9, -5,7, I erhvervene, 6, 635, 7, 172, 7, 092, 6, 990, 7, 858, 6, 965, 4,4, -11,4, Køb, leasing og tilgang af nye personbiler, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, , Apr. 2014, - mar. 2015, Apr. 2015, - mar. 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 19, 538, 19, 160, -1,9, , 189, 725, 209, 763, 10,6, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 9, 675, 9, 068, -6,3, , 98, 607, 105, 073, 6,6, Privatleasing, 1, 481, 2, 049, 38,4, , 15, 118, 20, 248, 33,9, Samlet tilgang, 11, 156, 11, 117, -0,3, , 113, 725, 125, 321, 10,2, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 9, 863, 10, 092, 2,3, , 91, 118, 104, 690, 14,9, Ikke-leasingbiler (a), 2, 356, 2, 095, -11,1, , 20, 895, 24, 139, 15,5, Til leasing, 7, 507, 7, 997, 6,5, , 70, 223, 80, 551, 14,7, Erhvervsleasing (b), 6, 026, 5, 948, -1,3, , 55, 105, 60, 303, 9,4, Samlet tilgang (a+b), 8, 382, 8, 043, -4,0, , 76, 000, 84, 442, 11,1, Køb af nye erhvervskøretøjer, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, , Apr. 2014, - mar. 2015, Apr. 2015, - mar. 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 3, 636, 3, 616, -0,6, , 34, 404, 39, 083, 13,6, Varebiler i alt, 3, 103, 3, 126, 0,7, , 29, 567, 33, 728, 14,1, 0-2.000 kg, 750, 719, -, 4,1, , 6, 873, 7, 954, 15,7, 2.001-3.000 kg, 1, 285, 1, 359, 5,8, , 12, 994, 14, 920, 14,8, 3.001-3.500 kg, 1, 068, 1, 048, -1,9, , 9, 700, 10, 854, 11,9, Lastbiler , 190, 173, -8,9, , 1, 726, 1, 923, 11,4, Sættevognstrækkere, 295, 269, -8,8, , 2, 273, 2, 600, 14,4, Busser, 48, 48, 0,0, , 838, 832, -0,7, Tilgang af nye personbiler, faktiske tal. Januar-marts, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , antal, Tilgang i alt, 25, 035, 33, 185, 40, 689, 40, 711, 41, 774, 47, 735, 49, 053, 52, 140, I husholdningerne, 17, 318, 19, 233, 24, 766, 24, 775, 27, 747, 33, 214, 29, 846, 32, 156, I erhvervene, 7, 717, 13, 952, 15, 923, 15, 936, 14, 027, 14, 521, 19, 207, 19, 984, Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2016, 12. april 2016 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20473

NYT: Udviklingen i bilsalget er fortsat flad

7. oktober 2016, Tilgangen af nye personbiler i september var på 18.600, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 3 pct. flere end i august. Husholdningernes tilgang steg med 6 pct., mens erhvervenes var uændret. Tilgangen af nye biler i tredje kvartal var 4 pct. lavere end i andet kvartal. Tilgangen til husholdningerne faldt med 1 pct., mens den til erhvervene faldt 8 pct. Den overordnede udvikling, som trenden illustrerer, viser, at den stigende tilgang siden medio 2014 i løbet af 2016 er fladet ud på et niveau lidt over 18.000 biler om måneden., 12-månedssalget slår igen ny rekord, Det faktiske salg af nye biler i de seneste 12 måneder passerede for første gang , 220.000. Det er fjerde måned i træk på dette ekstraordinært høje niveau., Det er 10 pct. flere end i de foregående 12 måneder. Tilgangen til husholdningerne var med 129.800 biler 8 pct. højere, og tilgangen til erhvervene var med 90.700 biler 12 pct. højere. 92.700 af de nye biler var til leasing, og det er 22 pct. flere end i de foregående 12 måneder. , 4 pct. flere nye biler i september, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i september 18.400, og det er 4 pct. flere end i september sidste år. Husholdningerne stod for 11.300, og det er 6 pct. flere end sidste år. Tilgangen var fordelt på 8.800 købte og 2.500 leasede biler. Antallet af købte biler lå 3 pct. lavere end i september 2015, mens de leasede lå 56 pct. højere. Med 5.000 leasede og 2.100 købte personbiler var erhvervenes tilgang 7.100 i september 2016, hvilket er uændret i forhold til for et år siden. Antallet af købte biler var 1 pct. højere, mens de leasede var uændrede., 13 pct. flere leasede biler i september, I september blev 7.500 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 13 pct. flere end i september 2015. Leasingbilerne udgjorde 41 pct. af alle nye biler mod 37 pct. i september 2015. 67 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 33 pct. var til privatleasing. I september 2016 var 22 pct. af tilgangen til husholdningerne leaset mod 15 pct. i september 2015. I erhvervene var 70 pct. leaset i september 2016 og 71 pct. i september 2015., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2016, , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., , Juli-sept./, apr.-juni, Sept./, aug., , antal, , pct., Tilgang i alt, 19, 206, 18, 938, 19, 009, 18, 221, 17, 988, 18, 605, -4,1, 3,4, I husholdningerne, 10, 740, 11, 006, 11, 115, 10, 738, 10, 615, 11, 215, -0,9, 5,6, I erhvervene, 8, 466, 7, 932, 7, 894, 7, 482, 7, 373, 7, 391, -8,4, 0,2, Køb, leasing og tilgang af nye personbiler, faktiske tal, , September, Æn-, dring, , Okt. 2014, - sept. 2015, Okt. 2015, - sept. 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 17, 737, 18, 406, 3,8, , 201, 066, 220, 511, 9,7, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 8, 995, 8, 768, -2,5, , 102, 538, 102, 897, 0,4, Privatleasing, 1, 611, 2, 510, 55,8, , 17, 824, 26, 893, 50,9, Samlet tilgang, 10, 606, 11, 278, 6,3, , 120, 362, 129, 790, 7,8, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 8, 742, 9, 638, 10,2, , 98, 528, 117, 614, 19,4, Ikke-leasingbiler (a), 2, 102, 2, 114, 0,6, , 22, 578, 24, 948, 10,5, Til leasing, 6, 640, 7, 524, 13,3, , 75, 950, 92, 666, 22,0, Erhvervsleasing (b), 5, 029, 5, 014, -0,3, , 58, 126, 65, 773, 13,2, Samlet tilgang (a+b), 7, 131, 7, 128, 0,0, , 80, 704, 90, 721, 12,4, Køb af nye erhvervskøretøjer, faktiske tal, , September, Æn-, dring, , Okt. 2014, - sept. 2015, Okt. 2015, - sept. 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 3, 275, 3, 313, 1,2, , 37, 061, 42, 631, 15,0, Varebiler i alt, 2, 716, 2, 700, -0,6, , 31, 894, 36, 883, 15,6, 0-2.000 kg, 726, 605, -, 16,7, , 7, 724, 7, 978, 3,3, 2.001-3.000 kg, 1, 108, 1, 119, 1,0, , 14, 081, 16, 244, 15,4, 3.001-3.500 kg, 882, 976, 10,7, , 10, 089, 12, 661, 25,5, Lastbiler , 167, 150, -10,2, , 1, 824, 2, 053, 12,6, Sættevognstrækkere, 249, 307, 23,3, , 2, 547, 2, 651, 4,1, Busser, 143, 156, 9,1, , 796, 1, 044, 31,2, Tilgang af nye personbiler, faktiske tal. Januar-september, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , antal, Tilgang i alt, 81, 427, 110, 610, 127, 050, 127, 992, 133, 940, 141, 689, 154, 347, 168, 206, I husholdningerne, 52, 422, 64, 431, 72, 607, 80, 260, 90, 240, 89, 310, 92, 580, 99, 372, I erhvervene, 29, 005, 46, 179, 54, 443, 47, 732, 43, 700, 52, 379, 61, 767, 68, 834, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2016, 7. oktober 2016 - Nr. 428, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2016, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21801

NYT: Trenden for ledigheden er fortsat nedadgående

25. maj 2016, I andet kvartal 2012 var ledigheden på sit højeste niveau siden finanskrisen. Herefter har den haft en nedadgående trend blot med små udsving. Siden andet kvartal 2012 er den faldet med 55.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år - fra 231.000 i første kvartal 2012 til 176.000 i første kvartal 2016 - tallene er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i antallet af AKU-ledigheden indebærer, at den tilhørende ledighedsprocent også er faldet markant i perioden. I andet kvartal 2012 var 8,1 pct. af arbejdsstyrken AKU-ledige, mens denne andel var faldet til 6,0 pct. i første kvartal 2016., Fald i AKU-ledighedsprocenten hos mændene og de yngre, Siden første kvartal 2015 er AKU-ledighedsprocenten for samtlige 15-64-årige faldet fra 6,8 pct. til 6,5 pct., når der ikke tages højde for sæson. Dog ser udviklingen forskellig ud for hhv. mænd og kvinder. Mændene har inden for det seneste år oplevet et fald i AKU-ledighedsprocenten med 0,6 pct.-point, hvilket betyder, at 6,2 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige i første kvartal 2016. Kvindernes AKU-ledighedsprocent i samme periode ligger uændret på 6,8 pct. , AKU-ledighedsprocenten har også udviklet sig forskelligt for de forskellige alders-grupper. Hvor den er steget med 0,8 procentpoint for den yngste aldersgruppe på , 15-24 år, er den faldet med 2,2 procentpoint for den næstyngste gruppe på 25-34 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen. Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, og der har været indkøringsproblemer, som har betydet en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Samtidig er der åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der er databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed ved opgørelsen, at udviklingen i den samlede ledighed vurderes at være retvisende. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 1. kvt. 2016, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 1. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, Antal, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 661, •, 25, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 913, ±21, 67, 2, 921, 39, Beskæftigede i alt, 2, 725, ±22, 72, 2, 745, 42, Heltid, 2, 030, ±25, 46, …, …, Deltid, 695, ±23, 26, …, ..., AKU-ledige, 189, ±13, -4, 176, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 65, ±7, -21, …, …, Aktiverede, 14, ±4, 2, …, …, Studerende, 54, ±7, 19, …, …, Øvrige AKU-ledige, 55, ±9, -5, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 747, ±21, -43, 741, -36, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2015, 2016, 2015, 2016, , pct., 15-64-årige i alt, 73,0, 74,4, 6,8, 6,5, Køn, , , , , Mænd, 75,6, 76,9, 6,8, 6,2, Kvinder, 70,3, 71,9, 6,8, 6,8, Alder, , , , , 15-24 år, 54,6, 57,5, 10,6, 11,4, 25-34 år, 75,5, 78,7, 9,6, 7,4, 35-44 år, 85,1, 84,5, 5,2, 5,1, 45-54 år, 83,3, 84,4, 4,8, 4,4, 55-64 år, 64,4, 65,4, 5,2, 5,5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2016, 25. maj 2016 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20965

NYT: Færre kontanhjælpsmodtagere vurderes ledige

10. juni 2016, I marts modtog 177.800 personer kontanthjælpsydelser, hvilket er uændret i forhold til samme måned året før. I samme periode var der et fald på 5.300 i antallet af jobparate modtagere af kontanthjælp samt en stigning på 200 i antallet af åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp. Disse to grupper er samtidig dem, der vurderes at være ledige, hvilket betyder, at der siden marts 2015 har været et samlet fald på 5.100 i antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser, der vurderes at være ledige. Andelen af modtagere af kontanthjælpsydelser, der vurderes ledige, er dermed faldet fra 26,0 pct. til 23,2 pct., Flere får integrationsydelse mv., færre får arbejdsmarkedsydelse, I forhold til marts 2015 ligger det samlede antal modtagere af kontanthjælpsydelser, som nævnt, uændret på 177.800 personer. Dette dækker imidlertid over en række udsving på hver af de enkelte ydelser, hvoraf de mest markante er en stigning på 7.900 i antallet af modtagere af integrationsydelse mv. og et samtidigt fald på 7.700 i antallet af modtagere af arbejdsmarkedsydelse, se mere i tabellen., Ny ydelse rettet mod personer der har opbrugt retten til dagpenge, 1. oktober 2015 blev ydelsen , kontantydelse, indført. Kontantydelse gives til personer, der har opbrugt retten til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse og har fået afslag på kontanthjælp. Særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse er lignende ydelser rettet mod personer, der efter afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år opbruger retten til dagpenge. Det samlede antal udbetalinger af de tre ydelser er fra marts 2015 til marts 2016 faldet med 7.300, se figur to. , Ny lov om refusionsomlægning fra 1. januar 2016, Loven indeholder en refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og gennemskueligt system. Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser, og refusionssatsen aftrappes over tid, fra 80 pct. de første fire uger til 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. efter uge 52. Det nye system betyder, at der indgår færre ydelseskonti i kontanthjælpsstatistikken. Dette betyder, at der er sket en række ændringer i statistikbanktabellerne over kontanthjælp, se på , www.statistikbanken.dk/10038, ., Modtagere af kontanthjælpsydelser fordelt efter visitationskategori og ydelsestype, , 2015, 2016, , Mar., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , antal, Modtagere af kontanthjælpsydelser i alt, 177, 781, 174, 075, 175, 682, 175, 170, 178, 757, 178, 055, 177, 833, Jobparat, 1, 42, 847, 37, 906, 37, 600, 37, 958, 39, 246, 38, 095, 37, 594, Aktivitetsparat, 104, 670, 104, 864, 105, 489, 105, 416, 105, 892, 105, 809, 105, 946, Åbenlys uddannelsesparat, 1, 3, 452, 3, 581, 3, 911, 3, 634, 3, 520, 3, 602, 3, 679, Uddannelsesparat, 15, 766, 15, 502, 16, 458, 16, 110, 16, 112, 16, 498, 17, 049, Uoplyst, 2, 11, 046, 12, 222, 12, 224, 12, 052, 13, 987, 14, 051, 13, 565, , , , , , , , , Kontanthjælpsydelser i alt , 177, 781, 174, 075, 175, 682, 175, 170, 178, 757, 178, 055, 177, 833, Kontanthjælp, 96, 666, 93, 370, 93, 867, 93, 705, 96, 705, 96, 882, 96, 466, Uddannelseshjælp, 43, 720, 42, 157, 43, 527, 42, 612, 42, 422, 42, 603, 43, 142, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp, 346, 385, 369, 384, 447, 433, 404, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, 1, 397, 1, 092, 1, 054, 1, 032, 1, 034, 1, 004, 975, Integrationsydelse mv., 3, 11, 926, 16, 883, 17, 645, 18, 200, 18, 780, 19, 491, 19, 787, Revalideringsydelse, 7, 148, 6, 567, 6, 463, 6, 370, 6, 456, 6, 220, 6, 112, Kontantydelse, ., 49, 119, 172, 246, 359, 426, Arbejdsmarkedsydelse, 14, 825, 10, 697, 9, 552, 9, 425, 9, 443, 7, 752, 7, 094, Anm.: I anden halvdel af tabellen stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne. Dette skyldes, at , særlig støtte, ikke vises selvstændigt, men indgår i totalen , kontanthjælpsydelser i alt, . Modsat kan en person optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, mens han eller hun kun optræder én gang i totalen , kontanthjælpsydelser i alt, . , 1, De personer, der visiteres som værende , jobparate, eller , åbenlyst uddannelsesparate,, er samtidig de personer der, alt andet lige, indgår som ledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 2, I , uoplyst, indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, der ikke skal visiteres., 3, Integrationsydelse blev indført 1. september 2015 og efter denne dato tildeles ydelsen 'kontanthjælp til udlændinge' ikke til nytilkomne. De to ydelser vises sammen i kategorien , integrationsydelse mv., Kontanthjælpsydelser (kvt.) 1. kvt. 2016, 10. juni 2016 - Nr. 260, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2016, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21153

NYT: Stigning i taksten for pasning af førskolebørn

10. juni 2016, Fra 2015 til 2016 steg taksterne i alle pasningsordninger bortset fra fritidshjemmene, men i forskelligt tempo: For dagpleje og daginstitution steg de med omkring 2 pct., for skolefritidsordningerne (SFO) med 0,2 pct., mens taksten i de fritliggende fritidshjem, der ikke drives sammen med skolen, faldt med 1,6 pct. Det generelle prisniveau målt ved forbrugerprisindekset fra april de to år var uændret, så der har været tale om en reel stigning i taksterne., Svag stigning i SFO og fald i fritidshjemmene, Den meget lille stigning i SFO og faldet i fritidshjemmene kan hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne fra 2014 til 2015 faldt i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2015 til 2016 har foretaget en form for 'forsinket' regulering af disse takster. For fritidshjemmene er der samtidig tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Kun i 11 kommuner fandtes fritidshjem i 2015, og i 2016 var tallet faldet til ni. Med så små tal kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede gennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.877 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution udgør taksten 1.657 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.486 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 70 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 867 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2015 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2016. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2016 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043, , pct., Ændring , 1,9, 2,5, 2,1, -1,6, 0,2, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2016, 10. juni 2016 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21554

NYT: Færre feriehusovernatninger i april

8. juni 2016, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af overnatninger i udlejede feriehuse i april med 5 pct. sammenlignet med måneden før. Det samlede fald dækker over 4 pct. færre danske og 5 pct. færre udenlandske overnatninger end måneden før. I tre-månedersperioden februar-april 2016 faldt det samlede antal overnatninger med 4 pct. sammenlignet med den foregående tre-månedersperiode november 2015 - januar 2016, hvilket skyldes 6 pct. færre udenlandske overnatninger og 2 pct flere danske overnatninger i perioden., Påsken påvirker de faktiske april-tal, I april var der næsten 0,9 mio. feriehusovernatninger i faktiske tal - et fald på 296.000 overnatninger eller 25 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet skal især ses i lyset af påskens placering i marts i år, mens påsken i 2015 overvejende lå i april. Derudover var der i april en markant stigning i antallet af nederlandske overnatninger, hvilket formodes at hænge sammen med en skiftende placering af nationale helligdage. Når perioden januar til og med april 2016 sammenlignes med den tilsvarende periode året før, steg det samlede antal feriehusovernatninger med 221.000 eller 8 pct., Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal, , 2015, 2016, , 2015 - 2016, , Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., , Feb.- apr./, nov.- jan., Apr./, mar., , 1.000, , pct., I alt, 1, 513,0, 1, 711,4, 1, 571,9, 1, 505,2, 1, 583,4, 1, 506,1, , -4,2, -4,9, Danske, 380,2, 383,9, 404,0, 392,3, 409,6, 391,2, , 2,1, -4,5, Udenlandske , 1, 132,8, 1, 327,5, 1, 167,9, 1, 112,9, 1, 173,8, 1, 114,9, , -6,2, -5,0, Stigning i bookede hus-uger undtagen december, Der var 336.000 bookede hus-uger for resten af 2016 pr. 30. april 2016, hvilket er 20.000 eller 6 pct. flere hus-uger sammenlignet med antallet af bookede hus-uger for resten af 2015 pr. 30. april 2015. I forhold til 2015 gik antallet af bookinger i 2016 frem i samtlige af de resterende måneder med undtagelse af december, hvor der var et mindre fald i fremtidige bookinger. , Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , April, Æn-, dring, År til dato , 2015, År til dato , 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 38,6, 29,6, -23, 84,4, 89,2, 6, Antal lejemål, 36,4, 27,5, -24, 81,8, 85,0, 4, Overnatninger i alt, 1, 195,7, 899,9, -25, 2, 647,4, 2, 868,7, 8, Danske, 271,3, 226,7, -16, 803,4, 889,3, 11, Udenlandske i alt, 924,3, 673,2, -27, 1, 844,0, 1, 979,4, 7, Svenske, 8,0, 4,8, -40, 14,0, 14,3, 2, Norske, 16,5, 6,6, -60, 34,2, 31,6, -8, Tyske, 852,8, 575,7, -32, 1, 700,1, 1, 786,7, 5, Nederlandske, 17,4, 53,3, 206, 30,4, 70,0, 130, Andre lande, 29,6, 32,8, 11, 65,2, 76,9, 18, , antal, , antal, , Personer pr. hus, 4,4, 4,3, -2, 4,5, 4,6, 2, Uger pr. lejemål, 1,1, 1,1, 1, 1,0, 1,0, 2, Bookede hus-uger for næste år fordelt efter gæsternes nationalitet. 30. april, , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre, , 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, , 1.000, I alt, 315,8, 336,0, 52,8, 54,5, 4,3, 4,3, 14,7, 15,0, 227,5, 244,6, 8,2, 8,8, 8,3, 8,9, Maj, 46,9, 48,9, 7,6, 8,5, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 34,1, 35,3, 3,3, 3,1, 1,0, 1,2, Juni, 54,7, 56,2, 9,6, 9,2, 1,0, 0,9, 2,4, 2,2, 38,9, 41,1, 1,2, 1,3, 1,5, 1,6, Juli, 85,1, 90,0, 26,2, 25,0, 2,3, 2,0, 10,6, 10,6, 41,5, 48,4, 1,7, 1,3, 2,8, 2,7, August, 72,5, 80,0, 5,8, 7,6, 0,5, 0,8, 1,1, 1,5, 61,5, 65,0, 1,4, 2,4, 2,2, 2,6, September, 31,0, 33,7, 2,1, 2,4, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 27,8, 30,0, 0,4, 0,5, 0,5, 0,6, Oktober, 19,4, 21,1, 1,0, 1,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 18,0, 19,5, 0,2, 0,2, 0,1, 0,2, November, 3,2, 3,3, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,9, 2,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 3,0, 2,8, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,7, 2,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Feriehusudlejning april 2016, 8. juni 2016 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20829

NYT: Oliepriser trækker fortsat producentprisindekset ned

15. juni 2020, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er primært fald i , energiforsyning, og , råstofindvinding, på hhv. 37,8 og 46,0 pct., der driver den negative udvikling. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 4,0 pct. For importprisindekset er det hovedsaligt fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 2,6 og 45,3 pct., der driver den negative udvikling. De seneste to måneder har faldene i , råstofindvinding, været på et historisk højt niveau for begge indeks. For det samlede producentprisindeks er faldet i denne måned det største siden maj 2009, mens man for importprisindekset så det største fald i indeksets historie i sidste måned. Årsudviklingerne for , råstofindvinding, i producent- og importprisindeksene skal ses i sammenhæng med betydelige fald i den internationale oliepris, som er afspejlet i denne branche., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Største fald i årsudviklingerne siden 2009, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet er 0,2 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 5,4 pct. Faldet i årsudviklingen denne måned er dermed det største fald siden oktober 2009, hvor årsudviklingen faldt med 9,1 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 4,0 pct., hvilket er 0,4 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 3,6 pct. Denne måneds fald i årsudviklingen er det største fald i årsudviklingen for importprisindekset siden oktober 2009, hvor årsudviklingen faldt med 4,9 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ikke øget usikkerheden, Danmark lukkede ned 12 marts som følge af COVID-19. Trods nedlukningen har det været muligt at indsamle priser til , Producent- og importprisindekset, i indsamlingsperioden fra 15. maj til 8. juni. Bortfaldet er stort set uændret i forhold til maj måned sidste år, og indekset vurderes derfor ikke at have en øget usikkerhed. , Producent- og importprisindeks for varer, , 2016, 2019, 2020, Ændring, , Vægt-, forde, ling, Maj, , Mar., , Apr., , Maj, , Apr. 2020, - maj. 2020, , Maj. 2019 , - maj. 2020, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 104,7, 100,3, 99,4, 98,8, -0,6, -5,6, Råstofindvinding og industri, 92,61, 103,3, 101,0, 100,5, 99,8, -0,7, -3,4, Råstofindvinding, 4,30, 113,1, 71,3, 66,2, 61,1, -7,7, -46,0, Industri, 88,31, 102,6, 102,2, 102,0, 101,5, -0,5, -1,1, Energiforsyning, 6,62, 118,3, 80,4, 73,3, 73,6, 0,4, -37,8, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,77, 99,3, 102,1, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 108,3, 100,7, 99,2, 99,1, -0,1, -8,5, Råstofindvinding og industri, 84,75, 106,1, 102,6, 101,8, 101,6, -0,2, -4,2, Råstofindvinding, 7,01, 104,2, 72,8, 69,8, 65,0, -6,9, -37,6, Industri, 77,73, 106,2, 105,1, 104,7, 104,9, 0,2, -1,2, Energiforsyning, 13,48, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,77, 99,3, 102,1, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,6, 99,5, 99,1, 98,1, -1,0, -3,4, Råstofindvinding og industri, 98,59, 101,3, 99,8, 99,5, 98,5, -1,0, -2,8, Råstofindvinding, 2,24, 126,3, 48,9, 38,4, 33,4, -13,0, -73,6, Industri, 96,35, 100,2, 100,3, 100,2, 99,3, -0,9, -0,9, Energiforsyning, 1,41, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 102,9, 100,1, 98,9, 98,8, -0,1, -4,0, Råstofindvinding og industri, 99,54, 102,3, 99,8, 98,7, 98,5, -0,2, -3,7, Råstofindvinding, 2,29, 136,3, 82,0, 60,0, 74,6, 24,3, -45,3, Industri, 97,24, 101,5, 100,0, 99,3, 98,9, -0,4, -2,6, Energiforsyning, 0,46, 168,7, 64,9, 38,9, 51,8, 33,2, -69,3, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning., Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Anm. 4: Indekstallene for januar 2020 er beregnet med vægte fra 2016. Indekstallene for 2019 er beregnet med vægte fra 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Producent- og importprisindeks for varer maj 2020, 15. juni 2020 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29788

NYT: Hjemmearbejde er mere udbredt end før COVID-19

24. august 2022, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 10,9 pct. i andet kvartal 2022. Det er et fald på 3,4 procentpoint fra første kvartal. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde var dog fortsat højere, end det var, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. I de fire kvartaler, før COVID-19-pandemien startede i første kvartal 2020, lå andelen således i gennemsnit på 7,8 pct. Kvartalet med størst andel af hyppigt hjemmearbejde under pandemien var første kvartal 2021 med 28,3 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Ansatte i den private sektor arbejder igen hyppigst hjemmefra, Der var i andet kvartal 11,9 pct. af de privatansatte, som svarede, at de hyppigt havde arbejdet hjemmefra, mens det blandt offentligt ansatte var 8,3 pct. Normalt er hyppigt hjemmearbejde mere udbredt i den private sektor, men dette ændrede sig under COVID-19-pandemien, hvor en markant højere andel af offentligt ansatte hyppigt arbejdede hjemme. Efter genåbningen af samfundet er det igen i det private, man oftest støder på hyppigt hjemmearbejde, men i begge sektorer er andelen af hyppigt hjemmearbejde højere end før pandemien. I den private sektor er niveauet fra de fire kvartaler inden pandemien til andet kvartal 2022 steget med 3,6 procentpoint, mens det i den offentlige sektor er steget med 1,7 procentpoint., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i tilbagevenden til fysisk fremmøde imellem brancher, Selvom nogle brancher nærmer sig et niveau af hjemmearbejde som inden COVID-19, så er nogle brancher ikke vendt tilbage til det gamle niveau. I branchen , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019. Under den første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 58,0 pct., hvorefter den er faldet i andet kvartal 2022 til 31,9 pct. En anden branche med en markant udvikling er , finansiering og forsikring,, der inden COVID-19 havde en andel på 8,4 pct., som hyppigt arbejdede hjemme. I andet kvartal 2020 lå andelen på 51,1 pct., mens den i andet kvartal 2022 udgjorde 18,2 pct., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år., , 2. kvt. 2019, 2. kvt. 2020, 2. kvt. 2021, 2. kvt. 2022, , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 28,0, 26,2, 21,5, 23,3, Industri, råstofudvinding og, , , , , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,3, 5,8, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, Ejendomshandel, udlejning og, , , , , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,4, 16,3, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 36,9, 12,6, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eftersom beskæftigelse og ledighed nu kun i mindre grad er påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19, kan perioden med ekstreme udsving nu behandles mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Derfor er tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet gennemgået og behandlingen af outliers i sæsonkorrektionen er forbedret. Gennem-gangen af sæsonmodellerne påvirker de sæsonkorrigerede tal i statistikbanken tilbage til første kvartal 2019. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2022, 24. august 2022 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40158

NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

15. august 2022, Det samlede producentprisindeks for varer steg i juli 2022 med 35,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 0,2 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset steg med 35,2 pct. Det er tredje måned i træk hvor årsstigningen er lavere end forrige måned. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 19,9 pct. Stigningen i importprisindekset er 3,5 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 23,4 pct. For begge indeks er årsstigningerne de laveste siden februar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 35,0 pct. for det samlede producentprisindeks er drevet af en stigning i , energiforsyning, på 185,3 pct., samt stigninger for både , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 13,5 og 135,5 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,6, 88,1 og 4,6 pct. af det samlede producentprisindeks. , Inden for , industri, er det bl.a. stigninger i fødevare-, maskin- samt jern- og metalvareindustri, der driver udviklingen. , For importprisindekset er årsudviklingen på 19,9 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 16,1 pct. , Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemivare-, fødevare- og elektronikindustri, . Industri, udgør 95,7 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Kilde: , Eurostat, Producentpriserne stiger fortsat også markant i Europa på årsbasis, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udviklingstendens som i Danmark. Årsstigningerne har været over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli 2021, hvilket ikke er set før for EU. Tal for juli 2022 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i juni på 28,8 pct. var den næststørste stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i, kun overgået af stigningen i april på 28,9 pct. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til maj 2022., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og på , ec.europa.eu/eurostat/web-/main/data/database, . , Forskelligartet udviklinger på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i juli steget med 1,4 pct. set i forhold til juni måned. Udviklingen skyldes stigning i , energiforsyning, på 13,0 pct. og i , industri, på 0,9 pct. Stigningen i , industri, er især drevet af fødevareindustri., Importprisindeks for varer er i juli faldet med 0,8 pct. set i forhold til juni måned. Det er første fald i månedsudviklingen i importprisindekset siden september 2020. Denne måneds udvikling skyldes hovedsageligt fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 0,4 og 7,1 pct., mens fald i , energiforsyning, på 10,4 pct. også bidrager til at trække udviklingen nedad. Inden for , industri, er det bl.a. metalindustrien, der trækker ned, ., Siden januar 2022 har metalindustri været en signifikant bidragsyder til de store månedsstigninger i , industri, , men i de sidste to måneder har der været markante fald inden for metalindustri på 7,5 og 6,3 pct. i hhv. juni og juli, som begrænsede stigningen i juni, og som har bidraget til faldet i juli., Producent- og importprisindeks for varer, , 2018, 2021, 2022, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Juli, , Maj, , Juni, , Juli, , Juni - juli, 2022, , Juli 2021 , - juli 2022, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 114,3, 149,1, 152,1, 154,3, 1,4, 35,0, Råstofindvinding og industri, 92,68, 107,6, 125,7, 127,9, 128,7, 0,6, 19,6, Råstofindvinding, 4,59, 125,0, 294,7, 303,0, 294,4, -2,8, 135,5, Industri, 88,10, 105,8, 117,1, 119,0, 120,1, 0,9, 13,5, Energiforsyning, 6,56, 210,4, 494,8, 531,4, 600,3, 13,0, 185,3, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 102,5, 103,8, 103,8, 103,5, -0,3, 1,0, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 124,9, 185,5, 189,7, 193,7, 2,1, 55,1, Råstofindvinding og industri, 85,53, 112,9, 143,0, 145,3, 146,2, 0,6, 29,5, Råstofindvinding, 7,62, 114,8, 304,7, 313,7, 306,4, -2,3, 166,9, Industri, 77,91, 111,4, 126,6, 128,3, 129,7, 1,1, 16,4, Energiforsyning, 12,77, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,70, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 105,9, 122.3, 124,5, 125,6, 0,9, 18,6, Råstofindvinding og industri, 98,48, 103,9, 114,5, 116,6, 117,3, 0,6, 12,9, Råstofindvinding, 2,13, 127,1, 220,2, 225,4, 215,8, -4,3, 69,8, Industri, 96,34, 102,3, 111,2, 113,2, 114,0, 0,7, 11,4, Energiforsyning, 1,52, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 107,8, 127,8, 130,4, 129,3, -0,8, 19,9, Råstofindvinding og industri, 99,20, 106,8, 124,7, 127,3, 126,3, -0,8, 18,3, Råstofindvinding, 3,50, 147,4, 253,3, 280,8, 261,0, -7,1, 77,1, Industri, 95,69, 105,5, 121,1, 123,0, 122,5, -0,4, 16,1, Energiforsyning, 0,80, 255,9, 545,4, 561,1, 502,8, -10,4, 96,5, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. Indekstallene for 2021 er beregnet med vægte fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer juli 2022, 15. august 2022 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40379

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation