Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1841 - 1850 af 4095

    NYT: Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer

    22. maj 2019, I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018. Denne forøgelse af arbejdsstyrken på 35.000 personer modsvares af, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe faldt med 26.000 i perioden. I alt var der i første kvartal 2.776.000 beskæftigede, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det er 0,6 procentpoint højere end i samme kvartal året før. AKU-ledigheden var på 165.000 personer, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken, eller 0,2 procentpoint højere end året før. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., 21.000 flere ledige blev beskæftigede end omvendt, Der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Nettobevægelsen fra ledighed til beskæftigelse var på 21.000 personer. Dette dækker dog over meget større bruttobevægelser, idet 96.000 ledige i første kvartal 2018 var i beskæftigelse et år senere, mens 75.000 beskæftigede i første kvartal 2018 var ledige et år senere. Der var endnu større bruttobevægelse af personer uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. Således gik 185.000 fra at være uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, og 180.000 den modsatte vej. , I alt 281.000 nye beskæftigede, Med 96.000 fra ledighed og 185.000 fra uden for arbejdsstyrken, var i alt 281.000 af de beskæftigede i første kvartal 2019 ikke i beskæftigelse et år tidligere. Selv om de fleste af de nye beskæftigede var uden for arbejdsstyrken året forinden, var andelen af ledige, der fik job, større end andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der fik job. Således havde 62 pct. af de ledige i første kvartal 2018 job et år senere, mens 23 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken i første kvartal 2018 havde job i første kvartal 2019. , Fra uden for arbejdsstyrken til ledighed, Der var fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 32.000 flere, der gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige end modsat. 31.000 gik fra ledighed til uden for arbejdsstyrken, mens mere end dobbelt så mange, 63.000, gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige. , Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2019, 15-64-årige,  , Beskæftigede , 1. kvt. 2018, AKU-ledige , 1. kvt. 2018, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2018,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2019, 2, 495, 96, 185, AKU-ledige 1. kvt. 2019, 75, 28, 63, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, 180, 31, 553, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2019, •, 21, 5, AKU-ledige 1. kvt. 2019, -21, •, 32, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, -5, -32, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27897

    NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

    19. april 2022, Det samlede producentprisindeks for varer er i marts 2022 steget med 35,1 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 4,1 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset steg med 31,0 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 20,3 pct. Stigningen i importprisindekset er 2,9 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 17,4 pct. For begge indeks er denne måneds årsstigninger de største i indeksenes historie. Indeksene er beregnet siden 2005 og er beregnet på baggrund af priser, der som udgangspunkt bliver indsamlet den 15. i måneden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 35,1 pct. for det samlede producentprisindeks er især drevet af en stigning i , energiforsyning, på 291,9 pct., samt stigninger for både , råstofindvinding, og , industri, på hhv. 159,7 og 8,7 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,6, 4,6 og 88,1 pct. af det samlede producentprisindeks. , For importprisindeks for varer er årsudviklingen på 20,3 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 15,4 pct. Årsstigningen for , industri, er ligeledes den største i importprisindeksets historie. Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemi-, metal- og fødevareindustri, . Industri, udgør 95,7 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Fortsat store stigninger i energiforsyning på årsbasis, Energiforsyning, i det samlede producentprisindeks har de sidste mange måneder været kraftigt stigende på årsbasis. I de sidste 11 måneder har årsstigningerne været over 100 pct., og denne måneds stigning er også over 100 pct. med en stigning på 291,9 pct. Årsstigningen for , energiforsyning, i importprisindekset er denne måned på 314,6 pct., hvilket er den 14. måned i træk med en årsstigning over 100 pct.  Årsudviklingerne for , energiforsyning, skal ses i sammenhæng med betydelige bevægelser i de internationale priser for el og naturgas, som netop er afspejlet i denne branche. , Kilde: , Eurostat, Producentpriserne stiger fortsat også markant i Europa, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udviklingstendens som i Danmark. Årsstigningerne har været over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli 2021, hvilke ikke er set før for EU. Tal for marts 2022 er ikke offentliggjort på europæisk niveau endnu, men årsstigningen i februar på 23,7 pct. var den største stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i. Indekset for EU-27 (uden Storbritannien) er beregnet for perioden januar 2000 til december 2021. , Årsudviklingen i , energiforsyning, for EU-27 (uden Storbritannien) er ligeledes steget markant med mere end 20 pct. for alle måneder siden maj 2021. Stigninger over 20 pct. i , energiforsyning, er ekstraordinære i EU og er kun sket en enkelt gang før maj 2021. Det var i september 2008, hvor der var en stigning på 20,3 pct. Stigningen i februar 2022 på 97,6 pct. er den største stigning i , energiforsyning, i indeksets historie., Ligeledes er årsudviklingen i , råstofindvinding, for EU-27 (uden Storbritannien) steget markant med stigninger på mere end 30 pct. for alle måneder siden maj 2021. Stigninger over 30 pct. i , råstofindvinding, er også ekstraordinære i EU og er ikke sket før maj 2021. Stigningen i februar 2022 på 82,6 pct. er den næststørste stigning i indeksets historie, kun overgået af årsstigningen for januar 2022 på 86,3 pct., Tallene for EU-27 (uden Storbritannien) revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet, og kan ses på , Eurostats hjemmeside, . Se også , ec.europa.eu/eurostat/web/main/data/database, . , Stigninger på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i marts 2022 steget med 3,8 pct. set i forhold til februar 2022. Udviklingen skyldes stigninger i , energiforsyning, og , industri, på hhv. 35,4 og 1,8 pct. Stigningen for , energiforsyning, er den største siden delindekset første gang blev gjort offentligt i januar 2019. , Importprisindeks for varer er i marts 2022 steget med 3,0 pct. set i forhold til forrige måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt en stigning i , industri, på 2,1 pct., samt et bidrag fra , råstofindvinding, med en stigning på 18,8 pct. Inden for , industri, er det bl.a. fødevare-, kemi- og metalindustri, der driver udviklingen., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2018, 2021, 2022, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Mar.,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  , Feb. - mar., 2022,  , Mar. 2021 , - mar. 2022,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 106,1, 135,7, 138,1, 143,3, 3,8, 35,1, Råstofindvinding og industri, 92,68, 103,5, 114,6, 117,5, 119,8, 2,0, 15,7, Råstofindvinding, 4,59, 102,5, 201,9, 255,2, 266,2, 4,3, 159,7, Industri, 88,10, 103,0, 108,7, 110,0, 112,0, 1,8, 8,7, Energiforsyning, 6,56, 137,1, 442,4, 396,8, 537,3, 35,4, 291,9, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 104,4, 103,8, 103,8, 103,8, 0,0, -0,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 111,2, 166,9, 169,9, 180,1, 6,0, 62,0, Råstofindvinding og industri, 85,53, 107,0, 128,7, 133,1, 136,4, 2,5, 27,5, Råstofindvinding, 7,62, 99,2, 201,4, 261,5, 278,8, 6,6, 181,0, Industri, 77,91, 106,8, 118,0, 119,0, 121,4, 2,0, 13,7, Energiforsyning, 12,77, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,70, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,8, 112,5, 114,3, 116.6, 2,0, 14,5, Råstofindvinding og industri, 98,48, 101,0, 105,3, 107,3, 109,0, 1,6, 7,9, Råstofindvinding, 2,13, 92,3, 166,1, 195,5, 191,5, -2,0, 107,5, Industri, 96,34, 100,5, 102,9, 104,4, 106,2, 1,7, 5,7, Energiforsyning, 1,52, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 102,4, 118,0, 119,6, 123,2, 3,0, 20,3, Råstofindvinding og industri, 99,20, 101,8, 115,2, 116,8, 120,1, 2,8, 18,0, Råstofindvinding, 3,50, 126,1, 188,5, 211,3, 251,1, 18,8, 99,1, Industri, 95,69, 100,9, 112,9, 114,0, 116,4, 2,1, 15,4, Energiforsyning, 0,80, 159,4, 520,9, 404,4, 660,8, 63,4, 314,6, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. Indekstallene for 2021 er beregnet med vægte fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer marts 2022, 19. april 2022 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40375

    NYT: Svagt faldende bilkøb i tredje kvartal

    9. oktober 2018, Tilgangen af nye personbiler var på 14.900 i september, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 33 pct. færre end i august, hvor bilsalget var usædvanligt højt. Tilgangen var 45 pct. lavere i erhvervene og 21 pct. lavere i husholdningerne. I tredje kvartal var tilgangen 1 pct. lavere end i andet kvartal. Bilsalget i august og september har været kraftigt påvirket af skift til et nyt system til måling af bilernes brændstofforbrug, WLTP. Pga. overgangen fra NEDC til WLTP pr. september har mange forhandlere tilstræbt at få solgt deres lagre af NEDC-godkendte biler i august, inden WLTP trådte i kraft. I denne artikel er der også fokus på udfasningen af den eksisterende bestand af personbiler frem mod 2030., Privatleasing fortsat på et lavt niveau, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i september var på 7.500 i faktiske tal. Den var fordelt på 6.200 købte og 1.300 leasede biler. Tilgangen til erhvervene var på 4.500 personbiler, hvoraf 3.400 blev leaset og 1.100 købt. Som følge af de påvirkninger, afgiftsændringerne havde på bilsalget i august-september sidste år, skal en sammenligning med sidste års tal foretages med megen forsigtighed, men leasingaktiviteten ligger under alle omstændigheder fortsat på et lavt niveau., Fremskrivning: 1 mio. af dagens biler kører stadig i 2030, I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. Ca. 1 mio. af de eksisterende biler, svarende til fire ud af ti, vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for afgang fra bilbestanden fortsætter. , Aktuelle undersøgelser og forslag om en fossilfri bilpark gør det relevant at belyse, hvordan udfasningen af den , eksisterende, bilpark kan udvikle sig frem mod 2030, der har været nævnt som et pejlepunkt for et ophør af salg af nye fossildrevne biler i Danmark.  , I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb - betinget af bilernes alder - fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer - fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering - vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer - fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen - vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2018,  , 2018,  , Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept.,  , juli-sept./, apr.-juni, Sept./, august,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 18, 417, 18, 509, 18, 305, 17, 717, 22, 200, 14, 871, -0,8, -33,0, I husholdningerne, 11, 465, 11, 605, 11, 389, 10, 904, 11, 415, 8, 987, -9,2, -21,3, I erhvervene, 6, 952, 6, 904, 6, 916, 6, 813, 10, 786, 5, 884, 13,0, -45,4, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , September, Æn-, dring,  , Okt. 2016, - sept. 2017, Okt. 2017, - sept. 2018, Æn-, dring,  , 2017, 2018,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 14, 326, 11, 990, -16,3,  , 222, 746, 223, 042, 0,1, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 6, 639, 6, 207, -6,5,  , 100, 373, 117, 340, 16,9, Privatleasing, 2, 675, 1, 319, -50,7,  , 31, 436, 18, 779, -40,3, Samlet tilgang, 9, 314, 7, 526, -19,2,  , 131, 809, 136, 119, 3,3, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 7, 687, 5, 783, -24,8,  , 122, 373, 105, 702, -13,6, Ikke-leasingbiler (a), 1, 644, 1, 080, -34,3,  , 24, 318, 22, 600, -7,1, Til leasing, 6, 043, 4, 703, -22,2,  , 98, 055, 83, 102, -15,2, Erhvervsleasing (b), 3, 368, 3, 384, 0,5,  , 66, 619, 64, 323, -3,4, Samlet tilgang (a+b), 5, 012, 4, 464, -10,9,  , 90, 937, 86, 923, -4,4, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 490, 3, 084, -11,6,  , 41, 540, 39, 318, -5,3, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2018, 9. oktober 2018 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2018, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26241

    NYT: Feriehusudlejning startede 2022 med januarrekord

    10. marts 2022, Ændret 25. marts 2022 kl. 11:30, Der var desværre byttet om på tallene for gns. uger pr. lejemål nederst i første tabel. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Feriehusudlejning startede 2022 med ny rekord for januar måned. I alt blev der overnattet 593.900 gange i udlejet feriehus, hvilket er en ny rekord for antallet af overnatninger i januar måned. Den hidtil bedste januar var i 2020, hvor der var 522.400 overnatninger. Januar sidste år var et specielt år, da Danmark var ramt af COVID-19 restriktioner. Det gjorde, at der næsten ingen udenlandske gæster var at finde i de danske feriehuse. Til gengæld var antallet af danske overnatninger ekseptionelt højt. I januar 2022 var der 232.700 danske overnatninger. Dette er et fald på 43 pct. i forhold til 2021, hvilket dog stadig er noget højere end tiden før pandemien. Faldet i danske overnatninger blev opvejet af, at de udenlandske gæster vendte tilbage. I alt var der 361.200 udenlandske overnatninger i januar 2022, hvor af 338.200 var tyske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Højere bookingtal for resten af 2022 end på samme tidspunkt sidste år., Der var ved udgangen af januar booket 375.700 husuger for resten af 2022. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. Stigningen skyldes primært, at de tyske bookinger er gået frem med 30 pct. Til gengæld er danskernes bookinger gået tilbage med 34 pct. i forhold til sidste år. Stigningen i bookinger er at finde uden for højsæsonen, mens bookingerne i juli og august går en smule tilbage.  , Øvrige overnatningsformer genvinder en del af tabte overnatninger, Overnatninger hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. januar 2022, viser, at overnatningerne på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem er på vej tilbage efter en nedgang i overnatningerne under COVID-19. Samlet var der 785.000 overnatninger i januar 2022, hvilket er en fremgang i forhold til januar 2021, men fortsat under niveauet før pandemien. , Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , 2021, 2022,  ,  , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 13,6, 18,8, 38, Antal lejemål, 15,2, 17,7, 16, Overnatninger i alt, 434,7, 593,9, 37, Danske, 410,7, 232,7, -43, Udenlandske i alt, 23,9, 361,2, 1410, Svenske, 0,5, 0,9, 104, Norske, 0,2, 0,5, 170, Tyske, 13,0, 338,2, 2501, Nederlandske, 1,1, 6,4, 475, Andre lande, 9,2, 15,1, 65,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,6, 4,5,  , Gns. uger pr. lejemål, 0,9, 1,1,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Bookede husuger for resten af året fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo januar,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022,  , 1.000, I alt, 338,5, 375,7, 106,2, 69,9, 1,1, 1,6, 2,3, 5,3, 220,7, 286,9, 4,0, 6,0, 4,2, 5,9, Februar, 24,6, 21,2, 24,0, 13,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,5, 7,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,4, Marts, 15,2, 21,0, 8,4, 5,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 6,6, 15,0, 0,0, 0,2, 0,1, 0,3, April, 27,1, 42,2, 6,0, 7,1, 0,1, 0,1, 0,0, 0,2, 20,4, 33,3, 0,4, 1,0, 0,3, 0,5, Maj, 38,6, 44,9, 7,5, 6,9, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 28,9, 35,3, 1,5, 1,8, 0,4, 0,6, Juni, 47,1, 56,5, 10,4, 9,6, 0,2, 0,4, 0,5, 1,0, 35,0, 43,7, 0,5, 0,9, 0,6, 0,9, Juli, 63,9, 61,7, 33,0, 16,8, 0,4, 0,6, 1,4, 3,3, 27,7, 39,0, 0,4, 0,5, 1,1, 1,5, August, 61,8, 61,2, 11,5, 5,6, 0,2, 0,2, 0,2, 0,4, 47,8, 52,7, 0,8, 1,0, 1,2, 1,3, September, 31,2, 36,8, 3,1, 3,0, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 27,5, 33,1, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, Oktober, 19,7, 22,0, 1,4, 1,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 18,0, 20,5, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 4,2, 4,6, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 4,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 5,1, 3,5, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 4,6, 3,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning januar 2022, 10. marts 2022 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2022, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35857

    NYT: Fortsat færre modtagere af kontanthjælpsydelser

    9. marts 2022, I fjerde kvartal faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 4.900 til et niveau på 95.400 i december, hvilket er det laveste niveau siden statistikkens start i januar 2007. Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser toppede i august 2015 med 175.100, hvorefter det med få afbrud er faldet. Den seneste stigning var afledt af COVID-19 i foråret 2020, hvor antallet steg med 6.700 fra februar til maj. Herefter er antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser faldet med et gennemsnit på 1.600 pr. måned. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre personer på samtlige typer af kontanthjælpsydelser i december, Fra november til december faldt antallet af personer på kontanthjælpsydelser i alt med 1.700, svarende til et fald på 1,8 pct. Der var fald inden for samtlige ydelsestyper. De største fald fra november til december var for kontanthjælp med 1.100 færre modtagere og for uddannelseshjælp med 400 færre modtagere. Relativt set var det største fald modtagere af løntilskud med et fald på 15,7 pct. fra november til december., Markant fald i antallet af jobparate ydelsesmodtagere i december, Antallet af jobparate ydelsesmodtagere lå i december på 14.500, svarende til et fald på 700 eller 4,8 pct. siden november. Jobparate er opgjort inklusive underkategorien åbenlyst uddannelsesparate. Begge grupper vurderes at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme, og de regnes således også med i opgørelsen af ledigheden, se. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:68, . , Stort set samme fald for begge køn og alle tre aldersgrupper i december, Faldet fra november til december var nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to køn, da antallet af modtagere faldt med 2,1 pct. for mænd og 1,4 pct. for kvinder. Fordelt efter alder faldt antallet af 16-24-årige ydelsesmodtagere med 1,4 pct., 25-39-årige med 1,7 pct. og 40-66-årige med 2,0 pct. fra november til december. , Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2021, Ændring,  , Juli,  , Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Nov. 2021, - dec. 2021,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 102,9, 101,8, 100,4, 98,9, 97,1, 95,4, -1,8, Ydelsestype,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kontanthjælp, 58,9, 58,0, 57,1, 56,2, 55,3, 54,2, -1,9, Uddannelseshjælp, 31,9, 31,9, 31,7, 31,3, 30,8, 30,4, -1,3, Tilbud til udlændinge, 1, 9,9, 9,5, 9,3, 9,2, 9,0, 8,8, -2,9, Løntilskud, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,3, 0,3, -15,7, Forrevalidering, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, -2,5, Revalideringsydelse, 2,3, 2,2, 2,2, 2,1, 2,1, 2,1, -1,4, Visitationskategori,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jobparat, 2, 18,0, 17,3, 16,6, 15,9, 15,2, 14,5, -4,8, Aktivitetsparat, 3, 84,9, 84,5, 83,8, 83,0, 81,9, 80,9, -1,2, Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 52,9, 52,2, 51,4, 50,5, 49,6, 48,6, -2,1, Kvinder, 50,0, 49,6, 49,0, 48,4, 47,5, 46,9, -1,4, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 16-24 år, 21,8, 21,7, 21,5, 21,3, 20,9, 20,6, -1,4, 25-39 år, 38,9, 38,5, 37,9, 37,4, 36,7, 36,1, -1,7, 40-66 år, 4, 42,2, 41,6, 40,9, 40,3, 39,6, 38,8, -2,0, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, ., 1, Serien tilbud til udlændinge er ikke sæsonkorrigeret, hvorfor det er de faktiske tal for denne ydelse der indgår i tabellen., 2, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., 4, Fra og med januar 2021 medtælles der gradvist flere 66-årige på kontanthjælpsydelser pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2021, 9. marts 2022 - Nr. 76, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40334

    NYT: Materialeomkostninger til byggeri stiger i 3. kvt.

    8. december 2021, En usædvanlig stigning i omkostningerne til materialer betød, trods et fald i arbejdsomkostningerne, at de samlede omkostninger ved at bygge en ny bolig steg med 1,3 pct. i tredje kvartal 2021, sammenlignet med kvartalet før. Også i omkostningerne ved opførelsen af både enfamiliehuse og etagebyggeri, som det samlede indeks er baseret på, så man en tilsvarende udvikling i tredje kvartal. Her steg omkostningerne til materialer med 2,1 pct. for enfamiliehuse og 1,8 pct. for etagebyggeri i tredje kvartal, mens arbejdsomkostningerne faldt med 0,6 pct. for enfamiliehuse og 0,7 pct. for etagebyggeri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Materialeomkostningerne steg for alle byggefagene, Omkostningerne til materialer steg i hele byggebranchen, men særligt inden for el-arbejde, tømrer- og snedkerarbejde samt malerarbejde, oplevede man en stigning i materialeomkostningerne på hhv. 3,1 pct., 2,9 pct. og 2,5 pct. Også inden for vvs-arbejde oplevede man en pæn stigning på 1,8 pct., mens de resterende byggefag oplevede en stigning i materialeomkostningerne på mellem 1,2 pct. og 1,4 pct., Arbejdsomkostningerne faldt i tredje kvartal, Mens hele byggebranchen oplevede en stigning i materialeomkostningerne det seneste kvartal, faldt arbejdsomkostningerne omvendt i de fleste byggefag, med undtagelse af arbejdsomkostninger til malerarbejde, som steg med 0,4 pct. Arbejdsomkostningerne for vvs-arbejde og el-arbejde oplevede de største fald på hhv. 1,2 pct. og 1,1 pct., mens de resterende arbejdsomkostninger blandt byggefagene faldt mellem 0,4 pct. og 0,8 pct. , Byggeomkostningerne er højere end sidste år, Ser man på omkostningerne ved at bygge en bolig over en lidt længere periode, var det i tredje kvartal 4,8 pct. dyrere at opføre en ny bolig, sammenlignet med samme periode sidste år. Igen er stigningen særligt trukket op af materialeomkostningerne, hvor man særligt for tømrer- og snedkerarbejde har set en relativ stor stigning i materialeomkostningerne på 8,3 pct. Samlet set steg omkostningerne til materialer med 5,6 pct. det seneste år, mens arbejdsomkostningerne i samme periode steg med 3,2 pct. Sidstnævnte stigning skyldes særligt en stigning i arbejdsomkostningerne for jord- og betonarbejde samt betonelementarbejde, som steg mest med hhv. 5,0 pct. og 4,4 pct. Stort set samme udvikling sås for både enfamiliehuse og etagebyggeri. Her steg arbejdsomkostningerne for enfamiliehuse og etagebyggeri begge med 3,2 pct., mens omkostningerne til materialer steg med hhv. 5,7 pct. og 5,0 pct. for begge typer byggeri., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2020, 2021, Ændring, 2. kvt. 2021 , Ændring, 3. kvt. 2020,  , Vægte, 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2021, - 3. kvt. 2021,  ,  , Indeks, 2015 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , boliger i alt, 1.000, 105,6, 105,7, 107,0, 109,3, 110,7, 1,3, 4,8, Materialer, 713, 103,3, 103,2, 104,6, 106,8, 109,1, 2,2, 5,6, Arbejdsomkostninger, 287, 111,0, 111,9, 112,6, 115,3, 114,6, -0,6, 3,2, Jord- og betonarbejde, 167, 105,7, 105,9, 107,1, 109,4, 110,2, 0,7, 4,3, Materialer, 118, 101,5, 101,2, 102,2, 104,1, 105,5, 1,3, 3,9, Arbejdsomkostninger, 48, 115,8, 117,1, 119,0, 122,3, 121,6, -0,6, 5,0, Betonelementarbejde, 147, 110,8, 110,0, 112,7, 115,2, 116,4, 1,0, 5,1, Materialer, 124, 110,1, 108,9, 111,9, 114,2, 115,8, 1,4, 5,2, Arbejdsomkostninger, 23, 115,0, 116,2, 117,7, 121,0, 120,1, -0,7, 4,4, Murerarbejde, 123, 104,5, 104,9, 105,1, 107,0, 107,6, 0,6, 3,0, Materialer, 82, 100,9, 100,8, 101,6, 102,9, 104,1, 1,2, 3,2, Arbejdsomkostninger, 42, 110,9, 112,4, 111,4, 114,4, 113,9, -0,4, 2,7, Tømrer- og snedkerarbejde, 331, 104,1, 104,8, 106,0, 109,1, 111,2, 1,9, 6,8, Materialer, 236, 103,1, 103,5, 105,1, 108,5, 111,7, 2,9, 8,3, Arbejdsomkostninger, 95, 106,3, 107,8, 108,3, 110,7, 109,8, -0,8, 3,3, Malerarbejde, 70, 106,5, 105,9, 106,8, 108,0, 109,5, 1,4, 2,8, Materialer, 32, 103,1, 103,1, 104,0, 105,6, 108,2, 2,5, 4,9, Arbejdsomkostninger, 38, 109,1, 108,1, 108,9, 110,0, 110,4, 0,4, 1,2, Vvs-arbejde, 111, 104,1, 104,1, 104,5, 105,9, 107,1, 1,1, 2,9, Materialer, 84, 102,5, 102,4, 102,8, 103,8, 105,7, 1,8, 3,1, Arbejdsomkostninger, 27, 108,8, 108,9, 109,4, 112,2, 110,9, -1,2, 1,9, El-arbejde, 51, 103,9, 103,7, 105,1, 106,9, 108,9, 1,9, 4,8, Materialer, 37, 100,2, 99,9, 101,3, 102,4, 105,6, 3,1, 5,4, Arbejdsomkostninger, 14, 113,0, 113,1, 114,6, 118,3, 117,0, -1,1, 3,5, Byggeomkostningsindeks for,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , enfamiliehuse i alt, 1.000, 105,5, 105,6, 106,8, 109,2, 110,8, 1,5, 5,0, Materialer, 730, 103,4, 103,2, 104,6, 107,0, 109,3, 2,1, 5,7, Arbejdsomkostninger, 270, 110,8, 111,8, 112,4, 115,0, 114,3, -0,6, 3,2, Byggeomkostningsindeks for,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , etageboliger i alt, 1.000, 106,0, 106,2, 107,6, 109,7, 110,7, 0,9, 4,4, Materialer, 655, 103,1, 102,9, 104,7, 106,4, 108,3, 1,8, 5,0, Arbejdsomkostninger, 345, 111,6, 112,4, 113,3, 116,0, 115,2, -0,7, 3,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Byggeomkostningsindeks for boliger 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33282

    NYT: Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet til 100.000

    8. december 2021, I tredje kvartal faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 3.700 til et niveau på 100.300 i september. Det er det laveste niveau siden statistikkens start i januar 2007. Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser toppede i august 2015 med 175.100, hvorefter det med få afbrud er faldet frem til og med september i år. Det seneste afbrud skyldtes COVID-19 i foråret 2020, hvor antallet steg med 6.500 fra februar til maj, hvorefter antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser er faldet. Tallene i artiklen, er alle korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre personer på samtlige typer af kontanthjælpsydelser i september, Fra august til september faldt antallet af personer på kontanthjælpsydelser i alt med 1.500, svarende til et fald på 1,4 pct. Der var fald inden for samtlige ydelsestyper. De største fald fra august til september, målt i antal modtagere, var for kontanthjælp med 900 færre modtagere og tilbud til udlændinge med 300 færre modtagere. , Fald i antallet af jobparate ydelsesmodtagere i september, Antallet af jobparate ydelsesmodtagere lå i september på 16.600, svarende til et fald på 700 eller 4,1 pct. siden august. Jobparate er her opgjort inklusive de åbenlyst uddannelsesparate. Begge grupper er vurderet til at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme og de regnes med i opgørelsen af ledigheden, se. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:427, . Antallet af aktivitetsparate ydelsesmodtagere, der ikke indgår i opgørelsen af ledigheden, lå i september på 83.700, svarende til et fald på 700 eller 0,9 pct. siden august., Stort set samme fald for begge køn og alle tre aldersgrupper i september, Faldet fra august til september var nogenlunde lige fordelt mellem de to køn, da antallet af modtagere faldt med 1,7 pct. for mænd og med 1,1 pct. for kvinder. Fordelt efter alder faldt antallet af 16-24-årige ydelsesmodtagere med 0,9 pct., 25-39-årige med 1,5 pct. og 40-66-årige med 1,7 pct. fra august til september. Det bemærkes, at den ældste aldersgruppe, alt andet lige, vil falde mindre end de øvrige aldersgrupper alene pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen., Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2021, Ændring,  , Apr.,  , Maj. ,  , Juni,  , Juli,  , Aug., Sept., Aug. 2021, - sept. 2021,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 109,0, 106,6, 104,1, 102,8, 101,8, 100,3, -1,4, Ydelsestype,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kontanthjælp, 62,2, 61,1, 59,8, 58,9, 58,0, 57,2, -1,5, Uddannelseshjælp, 33,0, 32,4, 31,0, 31,8, 31,9, 31,8, -0,1, Tilbud til udlændinge, 1, 11,3, 11,0, 10,6, 9,9, 9,5, 9,3, -3,0, Løntilskud, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, -14,4, Forrevalidering, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, -3,0, Revalideringsydelse, 2,4, 2,4, 2,3, 2,3, 2,2, 2,2, -0,8, Visitationskategori,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jobparat, 2, 21,7, 20,3, 19,0, 18,0, 17,3, 16,6, -4,1, Aktivitetsparat, 3, 87,3, 86,2, 85,1, 84,8, 84,5, 83,7, -0,9, Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 56,5, 55,1, 53,7, 52,8, 52,2, 51,3, -1,7, Kvinder, 52,5, 51,4, 50,4, 50,0, 49,6, 49,0, -1,1, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 16-24 år, 23,2, 22,5, 21,9, 21,8, 21,7, 21,5, -0,9, 25-39 år, 41,2, 40,2, 39,3, 38,9, 38,5, 38,0, -1,5, 40-66 år, 4, 44,7, 43,8, 42,9, 42,2, 41,6, 40,8, -1,7, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, ., 1, Serien tilbud til udlændinge er ikke sæsonkorrigeret, hvorfor det er de faktiske tal for denne ydelse der indgår i tabellen., 2, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., 4, Fra og med januar 2021 medtælles der gradvist flere 66-årige på kontanthjælpsydelser pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33298

    NYT: Hjemmearbejde nærmer sig niveauet før Covid-19

    8. december 2021, Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme faldt i tredje kvartal 2021 med 5 procentpoint. Det skyldtes, at det hyppige hjemmearbejde faldt kraftigt samtidig med at antallet af beskæftigede, der af og til arbejdede hjemme, kun steg lidt. Fra andet til tredje kvartal 2021 faldt andelen af hyppigt hjemmearbejde 6 procentpoint i private virksomheder og organisationer og 11 procentpoint i offentlige virksomheder og organisationer. Forekomsten af hyppigt hjemmearbejde ligger dog fortsat over 2019-niveauet, dvs. før Covid-19. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU)., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mænd beskæftiget i den offentlige sektor er dem, der oftest arbejder hjemme, I tredje kvartal 2021 arbejdede 36 pct. af mænd beskæftiget i offentlige virksomheder og organisationer hjemme mindst én gang i løbet af en 4-ugers referenceperiode. Dette er et betydeligt højere niveau af hjemmearbejde end blandt både kvinder i offentlige virksomheder og organisationer samt blandt mænd og kvinder i private virksomheder og organisationer. Under nedlukningerne i andet kvartal 2020 og første og andet kvartal 2021 var andelen af mænd i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme, 10 procentpoint højere end andelen af kvinder i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme. Denne forskel skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet beskæftigelsesmæssigt er domineret af kvinder., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Stor variation i hjemmearbejde på tværs af brancher, Der er på brancheniveau stor variation i både niveau og udvikling hen over perioden præget af nedlukninger. Brancherne , Information og kommunikation, og , Finansiering og forsikring, , der begge er domineret af private virksomheder, havde  de højeste andele af hjemmearbejde, og det var også disse to brancher, der havde de største stigninger i hjemmearbejde. , Finansiering og forsikring, er desuden den eneste branche med en markant højere andel af hjemmearbejde i tredje kvartal 2021 end i første kvartal 2020. Alle øvrige brancher vendte i tredje kvartal 2021 i tilbage til et leje omkring andelen af hjemmearbejde i første kvartal 2020., Andelen af beskæftigede 15-64-årige, der arbejdede hjemme mindst én gang pr. fire uger, efter branche,  , 2020, 2021,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35,5, 31,2, 31,5, 38,4, 32,5, 29,7, 29,2, Industri, råstofudvinding,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 27,7, 33,9, 27,2, 31,6, 34,4, 30,0, 28,4, Bygge og anlæg, 21,0, 25,4, 18,8, 22,3, 20,5, 17,9, 18,5, Handel og transport mv., 20,0, 20,9, 18,0, 22,9, 25,1, 21,8, 18,4, Information og kommunikation, 62,0, 74,5, 62,9, 75,9, 80,2, 75,8, 67,9, Finansiering og forsikring, 48,5, 69,3, 51,7, 71,9, 81,7, 72,4, 60,6, Ejendomshandel og udlejning, 40,5, 38,1, 30,8, 48,4, 48,3, 41,0, 35,8, Erhvervsservice, 48,2, 54,8, 45,5, 51,6, 55,2, 52,0, 48,6, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 35,1, 45,8, 34,2, 39,1, 44,6, 38,8, 31,1, Kultur, fritid og anden service, 38,5, 42,0, 37,0, 42,6, 46,5, 41,5, 39,7, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Under de store nedlukninger i andet kvartal 2020, samt første og andet kvartal 2021 var det særligt ansatte i den offentlige sektor, der arbejdede mere hjemme. I perioden før Covid-19 var andelen af hjemmearbejde forholdsvis ens på tværs af sektorer. Direkte sammenligninger af privat og offentlig sektor under nedlukningerne kompliceres dog af, at de viste andele kun indeholder beskæftigede. For at få et mere komplet billede af nedlukningernes effekt på arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at tage højde for ledigheden på tværs af sektorer og brancher. , Arbejdskraftundersøgelsen for fjerde kvartal 2020 og andet kvartal 2021 er 26. november 2021 blevet revideret. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige revideres i de to kvartaler med hhv. 0,1 og 0,2 procentpoint, mens gruppen af 15-64-årige uden for arbejdsmarkedet for de to kvartaler revideres med hhv. -0,1 og -0,2 procentpoint. Revisionen skyldes uregelmæssigheder hos Danmarks Statistiks eksterne dataleverandør., Arbejdskraftundersøgelsens statistikbanktabeller er i forbindelse med denne udgivelse udvidet til også at omfatte 65-74-årige som en separat gruppe. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33324

    NYT: Feriehusovernatningernesteg i august

    7. oktober 2016, Ændret 10. oktober 2016 kl. 12:35, Der er desværre konstateret fejl i data for feriehusovernatninger i august, som bevirker, at feriehusudlejningen blev undervurderet. I stedet for et fald i overnatningerne på 5,5 pct. i forhold til juli er der tale om en stigning på 1,6 pct. Alle rettelserer markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Korrigeret for normale sæsonudsving , steg, antallet af overnatninger i udlejede feriehuse i august med , 1,6, pct. sammenlignet med måneden før. , Stigningen, skyldes , 0,3, pct. , flere, udenlandske overnatninger og , 5,8, pct. , flere, danske overnatninger end måneden før., Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal,  , 2016,  , 2016,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug.,  , Juni-aug./, mar.-maj, Aug./, juli,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 628,7, 1, 533,1, 1, 527,1, 1, 484,7, 1, 508,1, 1, 531,7,  , -3,5, 1,6, Danske, 399,0, 380,3, 391,9, 351,8, 350,0, 370,2,  , -8,5, 5,8, Udenlandske , 1, 229,7, 1, 152,8, 1, 135,1, 1, 132,9, 1, 158,1, 1, 161,5,  , -, 1,9, 0,3, Tyskerne har fyldt feriehusene i 2016, I faktiske tal var der i august 3,, 4, mio. overnatninger i de danske feriehuse, hvilket er en , stigning, på , 5,7, pct. i forhold til august 2015. De tyske overnatninger gik marginalt tilbage i forhold til august sidste år med , 0,6, pct. Det lille fald i august kommer efter en juli måned, hvor de tyske overnatninger gik meget frem, hvilket afspejler, at den tyske ferie lå tidligere i år. Sammenlagt er de tyske overnatninger for årets første otte måneder gået frem med , 7,2, pct. eller , 563.200, overnatninger i forhold til de første otte måneder i 2015., De øvrige lande går frem - især nederlandene, De øvrige nationaliteters overnatninger er til gengæld gået frem i forhold til august sidste år. Herunder er de danske overnatninger steget med , 25,9, pct., , mens de nederlandske er steget mest med , 84,5, pct. , Stigning, i fremtidige bookinger, Der er , 118.000, bookede hus-uger for resten af 2016 pr. 31. august 2016. Det er , 7.500 flere, hus-uger eller , en stigning, på , 7, pct. i forhold til antallet af bookede hus-uger for resten af året pr. 31. august 2015. De tyske bookinger er , steget, med , 5, pct., mens de danske bookinger er steget med , 16, pct. for resten af året i forhold til samme tidspunkt sidste år., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , August, Æn-, dring, År til dato , 2015, År til dato , 2016, Æn-, dring,  , 2015, 2016,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 112,5, 121,5, 8,0, 436,2, 452,2, 3,7, Antal lejemål, 81,3, 85,6, 5,3, 353,6, 366,1, 3,6, Overnatninger i alt, 3, 259,2, 3, 444,7, 5,7, 13, 018,0, 13, 678,6, 5,1, Danske, 328,1, 412,9, 25,9, 3, 403,8, 3, 454,7, 1,5, Udenlandske i alt, 2, 931,1, 3, 031,8, 3,4, 9, 614,3, 10, 223,9, 6,3, Svenske, 30,9, 44,4, 43,7, 240,3, 230,2, -4,2, Norske, 70,7, 90,4, 27,8, 846,7, 829,5, -2,0, Tyske, 2, 653,5, 2, 637,3, -, 0,6, 7, 794,2, 8, 357,4, 7,2, Nederlandske, 71,4, 131,7, 84,5, 325,8, 377,8, 15,9, Andre lande, 104,6, 127,9, 22,3, 407,2, 428,9, 5,3,  , antal,  , antal,  , Personer pr. hus, 4,1, 4,1,  , 4,3, 4,3,  , Uger pr. lejemål, 1,4, 1,4,  , 1,2, 1,2,  , Bookede hus-uger for resten af året fordelt efter gæsternes nationalitet. 31. august 2016,  , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre,  , 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016,  , 1.000, I alt, 110,5, 118,0, 12,2, 14,2, 0,4, 0,5, 0,6, 0,7, 93,8, 98,5, 1,6, 1,9, 2,0, 2,3, September, 57,8, 63,0, 6,4, 7,4, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 48,6, 52,2, 1,0, 1,2, 1,3, 1,5, Oktober, 38,2, 42,1, 4,3, 4,9, 0,1, 0,1, 0,1, 0,3, 32,8, 35,8, 0,5, 0,6, 0,4, 0,5, November, 7,2, 6,9, 0,9, 1,1, 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, 6,1, 5,5, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, December, 7,2, 6,0, 0,7, 0,8, 0,0, 0,0, 0,1, 0,0, 6,3, 4,9, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, Feriehusudlejning august 2016, 7. oktober 2016 - Nr. 427, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2016, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21805

    NYT: Flere modtagere af kontanthjælpsydelser i marts

    8. juni 2020, Fra februar til marts steg antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 1.400 til 120.500, svarende til en stigning på 1,2 pct. Det er kun den anden månedlige stigning i det samlede antal modtagere af kontanthjælpsydelser siden januar 2016. Den eneste anden stigning i denne periode var fra juni til juli i 2019, og den gang lå stigningen på beskedne 200. Fra januar 2016 til januar 2020, har der i gennemsnit været tale om månedlige fald på godt og vel 1.100 modtagere. Der er således meget der tyder på, at COVID-19 har haft kraftig indflydelse på den pludselige stigning på lige godt 1.400 modtagere fra februar til marts. De tal, som omtales i artiklen, er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, ., Flere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, Fra februar til marts steg antallet af kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere med hhv. 600, 600 og 200, svarende til stigninger på hhv. 0,9, 1,8 og 1,4 pct. fra februar til marts.   , Færre i løntilskud, forrevalidering og revalidering, Fra februar til marts var der fortsat mindre fald i antallet af personer i løntilskud, forrevalidering og revalidering, svarende til fald på hhv. 4,4, 2,1 og 2,3 pct.    , Markant stigning for de jobparate ydelsesmodtagere, Antallet af jobparate ydelsesmodtagere lå i marts på 26.500. Det er en stigning på 1.100 i forhold til februar, svarende til en stigning på 4,5 pct. Jobparate er her opgjort inklusive de åbenlyst uddannelsesparate. Begge grupper er vurderet til at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme og er dermed samtidig de ydelsesmodtagere, som indgår i den registerbaserede bruttoledighed., Størst stigning for mændene og for de yngre, Fra februar til marts steg antallet af mænd på kontanthjælpsydelser med 1.000, mens den tilsvarende stigning for kvinderne lå på 400. I samme periode steg antallet af 16-24-årige på kontanthjælpsydelser med 600 personer. Antallet af 25-39-årige steg også med 600, og antallet af 40-64-årige steg med 200 personer., Kontanthjælpsydelser efter ydelse, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2019, 2020, Ændring,  , Mar.,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  , Feb. 2020, - mar. 2020, Mar. 2019, - mar. 2020,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 126,4, 120,0, 119,0, 120,5, 1,2, -4,6, Ydelsestype, Kontanthjælp, 71,6, 68,3, 67,7, 68,3, 0,9, -4,5, Uddannelseshjælp, 35,7, 35,2, 35,0, 35,6, 1,8, -0,4, Integrationsydelse mv., 1, 14,7, 12,8, 12,7, 12,9, 1,4, -12,6, Løntilskud, 0,4, 0,5, 0,4, 0,4, -4,4, 7,2, Forrevalidering, 0,5, 0,3, 0,3, 0,3, -2,1, -29,7, Revalideringsydelse, 3,7, 3,3, 3,2, 3,1, -2,3, -16,0, Visitationskategori, Jobparat, 2, 28,4, 25,8, 25,3, 26,5, 4,5, -6,7, Aktivitetsparat, 3, 98,0, 94,2, 93,7, 94,0, 0,3, -4,0, Køn, Mænd, 64,3, 61,3, 60,8, 61,9, 1,7, -3,7, Kvinder, 62,1, 58,7, 58,2, 58,6, 0,7, -5,6, Alder, 16-24 år, 26,3, 25,2, 25,1, 25,7, 2,4, -2,4, 25-39 år, 47,1, 44,9, 44,6, 45,2, 1,4, -3,9, 40-64 år, 53,0, 49,9, 49,4, 49,6, 0,4, -6,4, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, mens han eller hun kun optræder én gang i totalen , Kontanthjælpsydelser i alt., 1, Serien integrationsydelse er ikke sæsonkorrigeret, hvorfor det er de faktiske tal for denne ydelse der indgår i tabellen., 2, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, ., Kontanthjælpsydelser (kvt.) 1. kvt. 2020, 8. juni 2020 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. september 2020, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30002

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation