Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1391 - 1400 af 4091

    NYT: Aftagende inflation for syvende måned i træk

    Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,9 %, maj 2022 - maj 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +5,0 %, maj 2022 - maj 2023, Se tabel, 12. juni 2023, I maj 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,9 pct. i forhold til samme måned året før. I april var den tilsvarende stigning 5,3 pct. Det er syvende måned i træk, at inflationen aftager. Den lavere inflation i maj i forhold til april skyldes i høj grad prisfald på elektricitet, brændstof samt prisændringer for fødevarer. Varer er i gennemsnit steget 1,1 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisstigninger på fødevarer. Tjenester er steget 4,4 pct. det seneste år, hvilket bl.a. skyldes prisstigninger på restaurant- og cafebesøg. Selvom det, der især trækker ned i inflationen i forhold til sidste måned, er grupper af produkter, der ikke indgår i kerneinflationen (forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), er kerneinflationen alligevel faldet til 5,0 pct. i maj fra 6,1 pct. i april. Faldet i kerneinflationen skyldes særligt, at møbler og nye biler trækker mindre op i kerneinflationen i maj i forhold til sidste måned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Fødevarer bidrog mest til prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i maj. Isoleret set bidrog produktgruppen med 1,3 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på mælk, ost og æg samt sukkervarer, marmelade og chokolade i maj 2023 i forhold til maj 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Især elektricitet trak indekset ned den seneste måned, Fra april til maj faldt forbrugerprisindekset med 1,4 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, brændstof og sommerhusleje ned med 1,36 procentpoint. Modsat trak prisændringer på fødevarer, husleje og hotelovernatninger indekset op med 0,12 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Apr. - maj 2023,  ,  , Maj 2022 - maj 2023,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , -1,4,  , (inflation),  , 2,9,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Fødevarer, 10,51, 0,05,  , Fødevarer, 10,51, 1,14, Husleje, 20,30, 0,04,  , Husleje, 20,30, 0,55, Hotelovernatninger, 0,44, 0,03,  , Restaurant- og cafebesøg, 6,15, 0,39, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Elektricitet, 3,62, -1,15,  , Elektricitet, 3,62, -1,28, Brændstof, 2,60, -0,12,  , Brændstof, 2,60, -0,45, Leje af sommerhus, 0,85, -0,09,  , Gas, 0,77, -0,20, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2022, 2023, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2023, Maj,  , Apr., Maj, Apr. - maj , 2023,  , Apr. 2022, - apr. 2023,  , Maj 2022, - maj 2023,  ,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 112,7, 117,6, 116,0, -1,4, 5,3, 2,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,97, 116,0, 127,6, 128,3, 0,5, 13,1, 10,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 127,8, 131,0, 132,3, 1,0, 3,1, 3,5, Beklædning og fodtøj, 4,35, 95,9, 98,3, 98,4, 0,1, 3,8, 2,6, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 115,8, 118,6, 113,9, -4,0, 2,0, -1,6, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,67, 101,7, 108,9, 107,2, -1,6, 8,9, 5,4, Sundhed, 2,90, 105,5, 110,1, 110,5, 0,4, 4,4, 4,7, Transport, 11,22, 118,9, 118,8, 117,7, -0,9, 2,6, -1,0, Kommunikation, 1,74, 82,8, 86,1, 85,8, -0,3, 5,4, 3,6, Fritid og kultur, 11,43, 107,7, 112,6, 111,8, -0,7, 4,6, 3,8, Uddannelse, 0,86, 119,6, 123,2, 123,2, 0,0, 3,0, 3,0, Restauranter og hoteller, 7,60, 118,6, 128,5, 127,9, -0,5, 10,0, 7,8, Andre varer og tjenester, 8,97, 111,1, 117,4, 117,4, 0,0, 6,3, 5,7, Varer, 49,54, 112,1, 116,5, 113,3, -2,7, 5,3, 1,1, Tjenester, 50,46, 112,5, 117,6, 117,5, -0,1, 5,0, 4,4, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 109,8, 115,4, 115,3, -0,1, 6,1, 5,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 112,7, 118,7, 117,2, -1,3, 6,4, 4,0, HICP i alt, •, 113,0, 118,1, 116,3, -1,5, 5,6, 2,9, HICP-CT i alt, •, 112,2, 118,7, 116,8, -1,6, 6,8, 4,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,9 %, maj 2022 - maj 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +5,0 %, maj 2022 - maj 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks maj 2023, 12. juni 2023 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45052

    NYT: Igen lavere inflation end i foregående måned

    Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +7,7 %, januar 2022 - januar 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,6 %, januar 2022 - januar 2023, Se tabel, 10. februar 2023, I januar 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 7,7 pct. i forhold til samme måned året før. I december var den tilsvarende stigning 8,7 pct. Den lavere inflation i januar i forhold til december skyldes i høj grad prisændringer på el. Det er fortsat prisændringer inden for varer, der bidrager mest til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 10,2 pct. det seneste år, hvilket særligt skyldes årlige prisstigninger på fødevarer. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i januar, hvilket er det samme som måneden før. Det er bl.a. prisændringer på restaurant- og cafebesøg, nye biler samt møbler og boligudstyr, der holder kerneinflationen oppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i januar. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,0 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet, gas og andet brændsel i januar 2023 i forhold til januar 2022., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Fødevarer og fjernvarme trak indekset op den seneste måned, Fra december til januar steg forbrugerprisindekset med 0,4 pct. Isoleret set trak prisændringer på fødevarer, fjernvarme samt brændstof indekset op med 0,49 procentpoint. Modsat trak prisændringer på elektricitet, tøj og nye biler indekset ned med 0,68 procentpoint. , Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Dec. 2022 - jan. 2023,  ,  , Jan. 2022 - jan. 2023,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, forbrugerprisindekset,  , 0,4,  , (inflation),  , 7,7,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Fødevarer, 10,51, 0,21,  , Fødevarer, 10,51, 1,63, Fjernvarme, 1,56, 0,16,  , Husleje, 20,30, 0,58, Brændstof, 2,60, 0,12,  , Restaurant- og cafebesøg, 6,15, 0,41, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Elektricitet, 3,62, -0,44,  , Spil og hobbyartikler , 0,25, -0,04, Tøj, 3,38, -0,19,  , Udstyr til sport, camping , 0,21, -0,01, Nye biler, 3,54, -0,05,  , Bøger , 0,28, -0,01, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2022, 2023, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2023, Jan.,  , Dec., Jan., Vægte , pr. januar , 2023, Dec. 2021, - dec. 2022.,  , Jan. 2022, - jan. 2023.,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 108,1, 115,9, 116,4, 0,4, 8,7, 7,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,97, 108,6, 121,2, 124,3, 2,6, 14,9, 14,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,16, 120,6, 127,8, 131,4, 2,8, 7,7, 9,0, Beklædning og fodtøj, 4,35, 88,1, 97,6, 92,3, -5,4, 3,8, 4,8, Boligbenyttelse, el og varme, 30,13, 112,9, 120,5, 120,3, -0,2, 9,7, 6,6, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,67, 96,6, 107,6, 107,1, -0,5, 12,6, 10,9, Sundhed, 2,90, 105,2, 108,1, 108,0, -0,1, 3,2, 2,7, Transport, 11,22, 109,7, 117,3, 118,4, 0,9, 8,1, 7,9, Kommunikation, 1,74, 80,6, 86,0, 85,0, -1,2, 6,2, 5,5, Fritid og kultur, 11,43, 106,0, 110,5, 111,2, 0,6, 4,8, 4,9, Uddannelse, 0,86, 119,5, 122,4, 123,2, 0,7, 2,5, 3,1, Restauranter og hoteller, 7,60, 111,5, 121,3, 122,7, 1,2, 8,9, 10,0, Andre varer og tjenester, 8,97, 110,0, 113,6, 115,5, 1,7, 5,0, 5,0, Varer, 49,54, 105,7, 116,5, 116,5, 0,0, 12,8, 10,2, Tjenester, 50,46, 110,0, 114,1, 115,2, 1,0, 4,2, 4,7, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 86,02, 106,2, 112,6, 113,2, 0,5, 6,6, 6,6,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 107,9, 116,0, 117,4, 1,2, 8,9, 8,8, HICP i alt, •, 108,0, 116,5, 117,1, 0,5, 9,6, 8,4, HICP-CT i alt, •, 107,6, 116,1, 117,6, 1,3, 9,5, 9,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nyt vægtgrundlag i forbrugerprisindekset, Fra januar 2023 benytter forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) et nyt vægtgrundlag. Det nye vægtgrundlag er baseret på det estimerede forbrug i 2022. Vægtskiftet har kun begrænset betydning for den beregnede årsstigning i det samlede forbrugerprisindeks i januar. Var der ikke skiftet vægtgrundlag, ville årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks have været 0,1 procentpoint lavere altså 7,6 pct. Det nye vægtgrundlag kan findes i , Forbrugerprisindekset på dst.dk, under , Vægtgrundlag, . , Opdatering af opgørelsen af elprisen, Forsyningstilsynet har i deres opgørelse af elprisen for januar 2023 opdateret sammensætningen af spotpris- og fastpriskontrakter, som de regner den gennemsnitlige elpris ud fra. Opgørelsen er blevet opdateret på baggrund af data for 2021. Var elprisen regnet på baggrund af den gamle sammensætning, ville årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks have været 0,1 procentpoint højere altså 7,8 pct., Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +7,7 %, januar 2022 - januar 2023, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,6 %, januar 2022 - januar 2023, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2023, 10. februar 2023 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39967

    NYT: Fortsat aftagende inflationen

    Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +8,7 %, dec. 2021 - dec. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,6 %, dec. 2021 - dec. 2022, Se tabel, 10. januar 2023, I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er særligt prisændringer inden for , boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, , herunder prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i inflationen i december. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 12,8 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i december, hvilket er en stigning fra 6,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leasing af bil samt køb af TV og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til november., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Elektricitet hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet i december 2022 i forhold til december 2021., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Elektricitet, benzin og diesel trak indekset ned den seneste måned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer indekset ned med 0,74 procentpoint. Modsat trak prisændringer på radio/TV-udstyr, møbler og boligudstyr samt nye biler indekset op med 0,17 procentpoint. , Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2022,  ,  , Dec. 2021 - dec. 2022,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, forbrugerprisindekset,  , -0,6,  , (inflation),  , 8,7,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Radio/TV-udstyr, 0,95, 0,08,  , Fødevarer, 11,02, 1,71, Møbler og boligudstyr, 2,42, 0,06,  , Elektricitet, 2,55, 1,38, Nye biler, 2,93, 0,03,  , Husleje, 21,06, 0,58, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Elektricitet, 2,55, -0,34,  , Bøger, 0,29, -0,03, Benzin og diesel, 2,39, -0,23,  , Spil og hobbyartikler, 0,28, -0,01, Fødevarer, 11,03, -0,17,  , Andre medicinske prod., 0,09, -0,01, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2021, 2022, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2022, Dec.,  , Nov.,  , Dec.,  , Nov. , - dec. , 2022,  , Nov. , 2021, - nov. , 2022, Dec. , 2021, - dec. , 2022, Gns., 2021, - gns., 2022,  ,  , Indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 106,6, 116,6, 115,9, -0,6, 8,9, 8,7, 7,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,58, 105,5, 123,5, 121,2, -1,9, 15,3, 14,9, 11,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 118,7, 129,2, 127,8, -1,1, 7,8, 7,7, 6,0, Beklædning og fodtøj, 4,58, 94,0, 97,8, 97,6, -0,2, 3,4, 3,8, 2,6, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 109,8, 122,0, 120,5, -1,2, 11,2, 9,7, 9,9, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 6,40, 95,6, 106,5, 107,6, 1,0, 11,6, 12,6, 7,9, Sundhed, 3,17, 104,7, 107,7, 108,1, 0,4, 3,2, 3,2, 1,9, Transport, 11,82, 108,5, 119,0, 117,3, -1,4, 7,6, 8,1, 10,5, Kommunikation, 1,95, 81,0, 84,8, 86,0, 1,4, 3,5, 6,2, 2,4, Fritid og kultur, 10,62, 105,4, 109,5, 110,5, 0,9, 3,6, 4,8, 3,3, Uddannelse, 0,92, 119,4, 122,4, 122,4, 0,0, 2,5, 2,5, 2,3, Restauranter og hoteller, 5,01, 111,4, 121,2, 121,3, 0,1, 8,7, 8,9, 7,9, Andre varer og tjenester, 8,76, 108,2, 113,4, 113,6, 0,2, 4,7, 5,0, 3,2, Varer, 52,45, 103,3, 117,9, 116,5, -1,2, 13,3, 12,8, 11,8, Tjenester, 47,55, 109,5, 114,1, 114,1, 0,0, 3,9, 4,2, 3,4, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 105,6, 112,5, 112,6, 0,1, 6,0, 6,6, 4,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 106,5, 116,7, 116,0, -0,6, 9,1, 8,9, 7,7, HICP i alt, •, 106,3, 117,3, 116,5, -0,7, 9,7, 9,6, 8,5, HICP-CT i alt, •, 106,0, 116,9, 116,1, -0,7, 9,7, 9,5, 8,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Højeste årlige prisstigninger i forbrugerprisindekset siden 1982, Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 1982, hvor stigningen udgjorde 10,1 pct. Fra 2021 til 2022 er priserne steget mest inden for, fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , hvor stigningen var 11,5 pct. , Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +8,7 %, dec. 2021 - dec. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +6,6 %, dec. 2021 - dec. 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks december 2022, 10. januar 2023 - Nr. 5, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39966

    NYT: Danskerne står for 57 pct. af hotelovernatningerne

    10. januar 2020, I 1999 var de danske hoteller i lige høj grad beboet af danskere og udlændinge. 20 år senere er flertallet af hotelgæsterne danskere. Andelen af danske hotelovernatninger er således steget fra 50 pct. til 57 pct. i perioden januar-november 1999 til januar-november 2019, mens andelen af udenlandske overnatninger er faldet tilsvarende. I Region Hovedstaden er danskernes andel af hotelovernatningerne også steget markant, men med 56 pct. er flertallet af hotelovernatningerne fortsat udenlandske. Danske hotelovernatninger i Region Hovedstaden er næsten tredoblet fra 1,4 mio. i januar-november 1999 til 3,9 mio. i januar-november 2019, mens de udenlandske hotelovernatninger er fordoblet fra 2,5 til 4,9 mio. Tendensen med stadigt flere danskere gør sig også gældende i feriehusene, se , emnesiden, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Færre overnatninger i november, når der korrigeres for sæsonudsving, Antallet af overnatninger faldt 1,6 pct. fra oktober til november 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Overnatninger på hoteller og feriecentre faldt med hhv. 1,4 pct. og 5,6 pct., mens vandrerhjemsovernatningerne steg med 4,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2019,  , Juni,  , Juli,  , Aug.,  , Sept.,  , Okt.,  , Nov.,  ,  , Sept. - nov./, juni - aug., Nov./, okt.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 929,2, 1, 964,0, 1, 911,4, 1, 912,4, 1, 954,0, 1, 923,5, -0,3, -1,6, Hoteller , 1, 409,0, 1, 436,5, 1, 412,1, 1, 415,1, 1, 438,6, 1, 418,7,  , 0,4, -1,4, Feriecentre, 332,2, 333,4, 316,7, 319,5, 335,2, 316,4,  , -1,1, -5,6, Vandrerhjem, 188,1, 194,1, 182,6, 177,9, 180,2, 188,3,  , -3,3, 4,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger, faktiske tal,  , November, Æn-, dring, År til dato, Æn-, dring,  , 2018, 2019,  , 2018, 2019,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 687,8, 1, 728,5, 2, 32, 950,4, 33, 788,1, 3, Heraf danske, 1, 089,8, 1, 124,0, 3, 20, 399,1, 21, 003,5, 3, Øst for Storebælt, 940,9, 979,3, 4, 14, 160,2, 14, 709,3, 4, Vest for Storebælt, 746,9, 749,2, 0, 18, 790,1, 19, 078,9, 2, Hoteller mv. , 1, 233,3, 1, 275,6, 3, 15, 074,8, 15, 903,4, 5, Heraf danske, 755,5, 792,1, 5, 8, 394,1, 9, 047,2, 8, Øst for Storebælt, 738,3, 773,8, 5, 9, 076,0, 9, 600,8, 6, Vest for Storebælt, 495,0, 501,8, 1, 5, 998,8, 6, 302,5, 5, Feriecentre, 207,6, 205,2, -1, 3, 677,1, 3, 803,3, 3, Heraf danske, 180,2, 183,2, 2, 2, 557,8, 2, 671,9, 4, Øst for Storebælt, 55,4, 53,7, -3, 848,4, 864,3, 2, Vest for Storebælt, 152,1, 151,5, 0, 2, 828,7, 2, 939,0, 4, Campingpladser, 98,2, 99,4, 1, 11, 026,7, 10, 937,1, -1, Heraf danske, 85,2, 85,0, 0, 7, 972,4, 7, 758,4, -3, Øst for Storebælt, 34,3, 34,3, 0, 2, 372,1, 2, 380,1, 0, Vest for Storebælt, 63,9, 65,1, 2, 8, 654,6, 8, 557,0, -1, Vandrerhjem, 148,7, 148,2, 0, 2, 114,0, 2, 138,9, 1, Heraf danske, 68,9, 63,8, -7, 937,6, 1, 016,5, 8, Øst for Storebælt, 112,9, 117,4, 4, 1, 541,9, 1, 540,4, 0, Vest for Storebælt, 35,8, 30,8, -14, 572,1, 598,5, 5, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 057,8, 1, 005,4, -5, Heraf danske, •, •, •, 537,2, 509,6, -5, Øst for Storebælt, •, •, •, 321,9, 323,5, 1, Vest for Storebælt, •, •, •, 735,9, 681,9, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. november 2019, 10. januar 2020 - Nr. 8, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29848

    NYT: Benzin og smør sænker forbrugerprisstigningen

    Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +3,1 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 % , dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, 10. januar 2022, I december 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 3,1 pct. i forhold til samme måned året før. Måneden før lå årsstigningen i forbrugerprisindekset på 3,4 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , transport, , herunder særligt prisændringer på benzin og diesel, der trækker årsstigningen i forbrugerprisindekset ned i december i forhold til måneden før. Tilsvarende trækker prisændringer på , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, årsstigningen ned fra november til december. Her er det i høj grad prisfald på smør og sodavand i december, som gør sig gældende. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,5 pct. i december, hvilket er et fald i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 1,6 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Fortsat store prisstigninger på elektricitet, Selvom årsstigningen i forbrugerprisindekset faldt til 3,1 pct. i december fra 3,4 pct. i november, så er det fortsat en meget høj årsstigning set over de sidste 13 år. Det er stadig prisstigninger på varer og herunder i høj grad prisstigninger på elektricitet og benzin, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i december. Årsstigningen på elektricitet var i december 2021 på 32,1 pct., Størst prisstigning på transport det seneste år , Produktgruppen , Transport, havde den største årlige prisstigning i december. Stigningen på 6,6 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på benzin. , Kommunikation, havde det største årlige prisfald på 1,1 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på teletjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Brændstof, billeje og smør trak indekset ned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset 0,5 pct. Isoleret set trak prisændringer på benzin og diesel samt billeje og smør indekset ned med 0,29 procentpoint. Modsat trak prisændringer på elektricitet, restaurant- og cafebesøg samt sengelinned indekset op med 0,09 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2021,  ,  , Dec. 2020 - dec. 2021,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , -0,5,  , forbrugerprisindekset,  , 3,1,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Elektricitet, 2,33, 0,05,  , Elektricitet, 2,33, 0,75, Restaurant- og cafebesøg , 3,87, 0,02,  , Benzin og diesel, 2,23, 0,51, Sengelinned, 0,45, 0,02,  , Gas, 0,43, 0,38, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Benzin og diesel, 2,23, -0,14,  , Fjernvarme, 1,51, -0,08, Leje af bil og garage, 1,08, -0,09,  , Cigaretter, 1,76, -0,05, Smør, 0,22, -0,06,  , IT-udstyr, 1,12, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2020, 2021, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2021, Dec.,  , Nov.,  , Dec.,  , Nov. , - dec. , 2021,  , Nov. , 2020, - nov. , 2021, Dec. , 2020, - dec. , 2021, Gns., 2020, - gns., 2021,  ,  , indeks, 2018 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,4, 107,1, 106,6, -0,5, 3,4, 3,1, 1,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,87, 103,8, 107,1, 105,5, -1,5, 2,1, 1,6, 0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,83, 118,9, 119,8, 118,7, -0,9, -0,3, -0,2, 9,3, Beklædning og fodtøj, 3,89, 91,8, 94,6, 94,0, -0,6, 1,3, 2,4, -0,2, Boligbenyttelse, el og varme, 30,60, 104,4, 109,7, 109,8, 0,1, 5,3, 5,2, 2,7, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 6,09, 95,5, 95,4, 95,6, 0,2, -1,3, 0,1, -1,5, Sundhed, 3,19, 104,4, 104,4, 104,7, 0,3, -0,3, 0,3, 0,1, Transport, 11,33, 101,8, 110,6, 108,5, -1,9, 9,5, 6,6, 4,2, Kommunikation, 2,06, 81,9, 81,9, 81,0, -1,1, 0,1, -1,1, -2,4, Fritid og kultur, 10,53, 103,8, 105,7, 105,4, -0,3, 1,5, 1,5, 0,1, Uddannelse, 0,97, 116,9, 119,4, 119,4, 0,0, 2,1, 2,1, 3,0, Restauranter og hoteller, 4,78, 107,5, 111,5, 111,4, -0,1, 3,7, 3,6, 2,1, Andre varer og tjenester, 9,85, 106,5, 108,3, 108,2, -0,1, 1,5, 1,6, 1,6, Varer, 50,04, 99,2, 104,1, 103,3, -0,8, 4,7, 4,1, 2,5, Tjenester, 49,96, 107,3, 109,8, 109,5, -0,3, 2,1, 2,1, 1,3, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,79, 104,0, 106,1, 105,6, -0,5, 1,6, 1,5, 1,1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,4, 107,0, 106,5, -0,5, 3,3, 3,0, 1,5, HICP i alt, •, 102,8, 106,9, 106,3, -0,6, 3,8, 3,4, 1,9, HICP-CT i alt, •, 102,6, 106,6, 106,0, -0,6, 3,7, 3,3, 1,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Lavere priser på billeje og benzin den seneste måned, Den seneste måned faldt , transport, med 1,9 pct. Prisfaldet skyldes primært lavere priser på benzin og billeje. , Sundhed, steg 0,3 pct., hvilket hovedsageligt skyldes højere priser på medicin., Største stigning i de årlige indeks siden 2012, Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2020 til 2021 ligger på 1,9 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 2012, hvor stigningen udgjorde 2,4 pct. Fra 2020 til 2021 er priserne steget mest inden for, alkoholiske drikkevarer og tobak, , hvor stigningen var 9,3 pct. I samme periode er priserne på , kommunikation, faldet med 2,4 pct., Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +3,1 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 % , dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks december 2021, 10. januar 2022 - Nr. 5, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32943

    NYT: Lidt højere forbrugerprisstigninger

    10. marts 2020, Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,8 pct. i februar i forhold til samme måned sidste år. Stigningen er højere end i januar, hvor den årlige stigning var 0,7 pct. Det er hovedgruppen , fritid og kultur, , der bidrager mest til årsstigningen i forbrugerprisindekset i februar. Inden for , fritid og kultur, er det bl.a. prisændringer på bøger, kulturoplevelser og charterrejser, der bidrager til årsstigningen. Omvendt trækker hovedgruppen , beklædning og fodtøj, mest ned i årsstigningen i februar., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Lidt højere årlig stigning i huslejerne, I februar var huslejerne 1,0 pct. højere end i samme måned sidste år. I februar 2019 var den tilsvarende årlige stigning i huslejerne 0,9 pct. I februar er huslejestigningerne fra den årlige huslejeundersøgelse indregnet i forbrugerprisindekset som en del af varegruppen boligbenyttelse. Huslejen bidrager isoleret set med 0,2 procentpoint til den årlige ændring i forbrugerprisindekset på 0,8 pct., Husleje, charterrejser og tøj trak indekset op, Fra januar til februar steg forbrugerprisindekset 0,6 pct. Isoleret set trak prisstigninger på husleje, charterrejser og tøj indekset op med 0,54 procentpoint. Modsat trak lavere priser på bl.a. brændstof, hotelovernatninger og elektricitet ned i indekset., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Jan. - feb. 2020,  ,  , Feb. 2019 - feb. 2020,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , 0,6,  , forbrugerprisindekset,  , 0,8,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Husleje, 20,73, 0,20,  , Husleje, 20,73, 0,20, Charterrejser, 1,49, 0,17,  , Bøger, 0,34, 0,12, Tøj, 3,48, 0,17,  , Kød, 2,41, 0,11, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Benzin og diesel, 2,62, -0,11,  , Elektricitet, 2,47, -0,16, Hotelovernatninger , 0,68, -0,07,  , Computere, 0,96, -0,12, Elektricitet, 2,47, -0,05,  , Tøj, 3,48, -0,07, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Lidt højere prisstigninger på tjenester, I februar 2020 var årsstigningen på tjenester 1,5 pct. Det er højere end i januar, hvor årsstigningen lå på 1,4 pct. De højere årlige prisændringer for tjenester skyldes bl.a. højere priser på charterrejser. Februar måneds årsstigning på varer lå ligesom i januar på minus 0,1 pc, t. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, ., Størst prisstigning på medicin samt briller og kontaktlinser det seneste år, Sundhed, havde den største årlige prisstigning i februar. Stigningen på 2,9 pct. skyldes bl.a. højere priser på medicin samt briller og kontaktlinser. , Beklædning og fodtøj, havde det største prisfald på 1,5 pct., hvilket især skyldes lavere priser på tøj., Højere priser på tøj og sko den seneste måned, Den seneste måned har , beklædning og fodtøj, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 5,2 pct. skyldes hovedsageligt afslutningen af vinterudsalget på tøj og sko. , Restauranter og hoteller, faldt 0,4 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på hotelovernatninger. , Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2019, 2020, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2020, Feb.,  , Jan., Feb., Jan. 2020, - feb. 2020, Jan. 2019, - jan. 2020, Feb. 2019, - feb. 2020,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 102,8, 103,0, 103,6, 0,6, 0,7, 0,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,75, 104,5, 104,1, 104,9, 0,8, 0,0, 0,4, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,31, 103,9, 103,1, 103,0, -0,1, -0,8, -0,9, Beklædning og fodtøj, 4,39, 92,1, 86,2, 90,7, 5,2, -5,3, -1,5, Boligbenyttelse, el og varme, 29,08, 104,6, 104,3, 104,7, 0,4, 0,5, 0,1, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,47, 97,0, 97,9, 97,6, -0,3, 0,5, 0,6, Sundhed, 2,98, 101,6, 103,9, 104,5, 0,6, 2,2, 2,9, Transport, 12,91, 102,3, 103,9, 103,7, -0,2, 2,7, 1,4, Kommunikation, 2,00, 86,0, 84,4, 84,6, 0,2, -2,0, -1,6, Fritid og kultur, 11,15, 104,5, 105,0, 106,7, 1,6, 1,2, 2,1, Uddannelse, 0,87, 111,1, 113,1, 113,1, 0,0, 1,8, 1,8, Restauranter og hoteller, 6,47, 104,4, 106,5, 106,1, -0,4, 2,0, 1,6, Andre varer og tjenester, 9,60, 104,2, 106,2, 106,1, -0,1, 2,0, 1,8, Varer, 47,79, 99,2, 98,9, 99,1, 0,2, -0,1, -0,1, Tjenester, 52,21, 106,2, 106,9, 107,8, 0,8, 1,4, 1,5, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,30, 102,9, 103,1, 103,9, 0,8, 0,6, 1,0,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 103,3, 103,6, 104,3, 0,7, 1,0, 1,0, HICP i alt, •, 102,3, 102,6, 103,0, 0,4, 0,8, 0,7, HICP-CT i alt, •, 102,7, 103,0, 103,4, 0,4, 0,8, 0,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, ., Forbruger- og nettoprisindeks februar 2020, 10. marts 2020 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2020, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29742

    NYT: Chokoladepriser trækker forbrugerpriserne ned

    10. maj 2019, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,0 pct. i april i forhold til samme måned sidste år. Det er et lille fald i forhold til marts, hvor den årlige stigning var 1,2 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, samt, andre varer og tjenester, , der trækker den årlige stigning i april ned i forhold til marts. Det er hhv. prisændringer på chokolade, ost og is samt et markant prisfald på bl.a. toiletpapir og sæbe, der inden for de to grupper trækker mest ned i årsstigningen i forhold til måneden før. Omvendt trækker , transport, op i årsstigningen i forhold til marts, hvilket bl.a. skyldes prisstigninger på flyrejser i påskeugen, der lå i april måned., Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Brændstof, flyrejser og elektricitet trak indekset op, Fra marts til april steg forbrugerprisindekset 0,3 pct. Isoleret set trak prisstigninger på brændstof, flyrejser og elektricitet indekset op med 0,25 procentpoint. Omvendt trak chokolade og slik mv, artikler til personlig pleje og vin indekset ned med minus 0,11 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Marts-april 2019,  ,  , April 2018 - april 2019,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , 0,3,  , forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Brændstof, 2,45, 0,11,  , Husleje, 21,03, 0,18, Flyrejser, 0,58, 0,09,  , Brændstof, 2,45, 0,15, Elektricitet, 2,51, 0,05,  , Flyrejser, 0,58, 0,10, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Chokolade og slik mv., 1,63, -0,05,  , Tøj, 3,52, -0,16, Artikler til personlig pleje, 1,00, -0,03,  , Computere, 0,96, -0,08, Vin, 1,01, -0,03,  , Artikler til personlig pleje , 1,00, -0,07, Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i statistikbanken., Lavere prisstigninger på varer og højere på tjenester, I april var årsstigningen på varer 0,1 pct., hvor årsstigningen lå på 0,7 pct. måneden før. Faldet i årsstigningen skyldes hovedsageligt lavere årsstigning på fødevarer. Aprils årsstigning på tjenester var 1,6 pct. mod 1,5 pct. måneden før. Stigningen kan især tilskrives højere priser på flyrejser., Kilde:, www.statistikbanken.dk/pris111, ., Størst prisstigning på uddannelse og transport det seneste år, Uddannelse, og , transport, havde den største prisstigning i april i forhold til samme måned sidste år. Begge havde en stigning på 2,9 pct. Dette skyldes primært højere priser for at gå på privatskole samt højere priser på brændstof. , Beklædning og fodtøj, havde det største prisfald på 4,8 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på tøj til kvinder., Højere priser på benzin og flyrejser den seneste måned, Den seneste måned har , transport, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 1,7 pct. skyldes i høj grad prisstigninger på benzin og flyrejser. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, faldt 0,9 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på vin., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2018, 2019, Ændring,  , Vægte pr., januar , 2019, April,  , Marts,  , April,  , Mar. 2019, - apr. 2019, Mar. 2018, - mar. 2019, Apr. 2018, - apr. 2019,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 102,2, 102,9, 103,2, 0,3, 1,2, 1,0, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 11,84, 102,9, 104,1, 103,5, -0,6, 1,7, 0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,28, 102,2, 103,7, 102,8, -0,9, 2,6, 0,6, Beklædning og fodtøj, 4,37, 101,4, 95,7, 96,5, 0,8, -3,7, -4,8, Bolig, 29,72, 103,3, 104,3, 104,5, 0,2, 1,1, 1,2, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 5,34, 97,6, 97,5, 98,1, 0,6, 0,1, 0,5, Sundhed, 2,98, 101,3, 102,6, 102,5, -0,1, 1,7, 1,2, Transport, 12,41, 101,2, 102,4, 104,1, 1,7, 2,0, 2,9, Kommunikation, 2,12, 85,9, 85,6, 85,7, 0,1, 0,4, -0,2, Fritid og kultur, 11,31, 101,9, 103,9, 104,0, 0,1, 2,2, 2,1, Uddannelse, 0,85, 108,0, 111,1, 111,1, 0,0, 2,9, 2,9, Restauranter og hoteller, 6,28, 104,5, 105,0, 106,1, 1,0, 1,2, 1,5, Andre varer og tjenester, 9,51, 104,7, 104,5, 104,3, -0,2, 0,6, -0,4, Varer, 47,59, 99,6, 99,5, 99,7, 0,2, 0,7, 0,1, Tjenester, 52,41, 104,7, 106,1, 106,4, 0,3, 1,5, 1,6, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,17, 102,4, 103,1, 103,3, 0,2, 1,1, 0,9,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 102,6, 103,4, 103,7, 0,3, 1,3, 1,1, HICP i alt, •, 101,8, 102,4, 102,7, 0,3, 1,2, 0,9, HICP-CT i alt, •, 102,2, 102,8, 103,1, 0,3, 1,2, 0,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, ., Forbruger- og nettoprisindeks april 2019, 10. maj 2019 - Nr. 183, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27694

    NYT: I april var hver tredje gæst udenlandsk

    9. juni 2023, I påskemåneden april var der i faktiske tal samlet 3,2 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Heraf stod danske gæster for 2,1 mio. overnatninger, mens udenlandske gæster stod for 1,1 mio. Det var især gæster fra Danmarks nærmeste nabolande - Tyskland, Sverige og Norge, der overnattede i Danmark. De stod for 517.000 af de udenlandske overnatninger i april. De sidste 20 år er andelen af overnatninger i april måned fra netop de tre nabolande faldet fra 67 pct. i april 2004 - som er den højeste andel - til 47 pct. i april 2023. De samlede udenlandske overnatningers andel af alle overnatninger i april har ligget mellem 25-35 pct. de sidste tyve år med undtagelse af april i COVID-årene 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Hotelkapaciteten er steget markant de sidste 30 år, I april 2023 var hotelkapaciteten i Danmark på 621 hoteller. Antallet af hoteller, der er åbent for gæster i april, er steget med 185 siden statistikkens begyndelse i 1992 - en stigning på 42 pct. Antallet af hotelværelser i april er i samme periode fordoblet til 57.000, og antallet af hotelsenge er steget med 117 pct. til 118.000. I 2023 var der 1,6 mio. hotelovernatninger i april - fra april 1992 til april 2023 er antallet af hotelovernatninger tredoblet. På trods af den forøgede kapacitet overstiger antallet af hotelovernatninger udviklingen i kapaciteten. Kapacitetsudnyttelsen i værelser i april har udviklet sig fra 42 pct. i 1992 til 58 pct. i 2023., Stabilt niveau i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i april 2023 med et fald på 0,1 pct. i forhold til marts 2023. Set over perioden februar-april var der et fald på 0,8 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal,  , April, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 3, 145,2, 3, 169,9, 1, 7, 135,9, 8, 073,7, 13, Heraf danske, 2, 214,5, 2, 060,0, -7, 5, 229,3, 5, 463,5, 4, Øst for Storebælt, 1, 345,0, 1, 439,2, 7, 3, 341,2, 4, 120,2, 23, Vest for Storebælt, 1, 800,1, 1, 730,7, -4, 3, 794,7, 3, 953,5, 4, Hoteller mv. , 1, 523,3, 1, 553,2, 2, 4, 130,8, 4, 851,9, 17, Heraf danske, 993,1, 920,6, -7, 2, 892,8, 3, 099,3, 7, Øst for Storebælt, 893,4, 971,4, 9, 2, 372,5, 2, 984,6, 26, Vest for Storebælt, 629,9, 581,8, -8, 1, 758,3, 1, 867,3, 6, Feriecentre, 410,3, 438,6, 7, 1, 069,5, 1, 205,8, 13, Heraf danske, 309,6, 306,0, -1, 913,1, 989,1, 8, Øst for Storebælt, 88,5, 90,5, 2, 239,1, 266,5, 11, Vest for Storebælt, 321,9, 348,0, 8, 830,4, 939,3, 13, Campingpladser, 998,0, 934,3, -6, 1, 370,2, 1, 298,7, -5, Heraf danske, 790,2, 716,9, -9, 1, 104,6, 1, 026,3, -7, Øst for Storebælt, 209,9, 191,0, -9, 320,5, 306,5, -4, Vest for Storebælt, 788,1, 743,3, -6, 1, 049,7, 992,2, -5, Vandrerhjem, 213,5, 243,9, 14, 565,4, 717,3, 27, Heraf danske, 121,6, 116,5, -4, 318,8, 348,8, 9, Øst for Storebælt, 153,2, 186,3, 22, 409,1, 562,6, 38, Vest for Storebælt, 60,3, 57,6, -5, 156,3, 154,7, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2022-2023,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr.,  , Feb.-apr./, nov.-jan., Apr./, mar.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 324,9, 3, 413,9, 3, 289,6, 3, 349,3, 3, 303,0, 3, 300,0,  , -0,8, -0,1, Hoteller, 1, 594,0, 1, 612,2, 1, 518,0, 1, 607,2, 1, 589,2, 1, 611,3,  , 1,8, 1,4, Feriecentre, 399,2, 391,4, 408,9, 396,2, 415,8, 415,2,  , 2,3, -0,1, Camping, 1, 111,1, 1, 149,2, 1, 117,3, 1, 110,6, 1, 061,0, 1, 032,4,  , -5,1, -2,7, Vandrerhjem, 220,6, 261,1, 245,3, 235,4, 236,9, 241,1,  , -1,9, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. april 2023, 9. juni 2023 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45414

    NYT: Stabil ressourceproduktivitet

    14. december 2018, Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer., En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: , Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion., Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på , www.dst.dk/SDG, ., Indenlandsk materialeanvendelse, Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område.  , Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 116,5, 67,0, 183,5, 44,1, 139,5, Biomasse, 38,4, 16,9, 55,3, 13,0, 42,3, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,0, 6,0, 5,3, 0,7, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 67,4, 10,1, 77,6, 8,1, 69,4, Fossil energi og produkter heraf, 10,7, 29,4, 40,0, 13,4, 26,7, Andre produkter, 0,0, 3,5, 3,5, 2,6, 0,9, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0,0, 1,1, 1,1, 1,7, -0,5, Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde., Materialestrømsregnskab 2017, 14. december 2018 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2019, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29304

    NYT: Næsten 5 mio. overnatninger i første kvartal

    11. maj 2023, I første kvartal af 2023 var der i faktiske tal næsten 5 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en stigning på 23 pct. sammenlignet med første kvartal sidste år. Turisterne har i årets første tre måneder især overnattet på hoteller, hvor der i alt var 3,3 mio. overnatninger. Af de samlede hotelovernatninger blev 1,8 mio. foretaget med ferie som formål, mens 1,5 mio. blev foretaget som forretningsrejse. I løbet af de sidste 20 år er andelen af forretningsrejsende i første kvartal faldet fra ca. 65 pct. til 45-50 pct. af hotelovernatningerne. Den modsatte udvikling ses i ferieovernatningerne, der er gået fra en andel på ca. 30 pct. af overnatningerne på hoteller i 2004 til ca. 50 pct. i 2023. De samlede hotelovernatninger i første kvartal er mere end fordoblet de sidste 20 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i overnatninger øst for Storebælt, Der var i marts i alt 1,9 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem - en stigning på 7 pct. sammenlignet med marts 2022. Stigningen er baseret på, at der øst for Storebælt var flere overnatninger sammenlignet med sidste år. Danskerne foretog i alt 1,3 mio. overnatninger, mens udenlandske gæster i alt foretog 595.000. De udenlandske gæster overnattede især på hoteller og vandrerhjem i Region Hovedstaden, med i alt 417.000 udenlandske overnatninger ud af Regionens samlede 420.000 udenlandske overnatninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fald når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i marts 2023 med et fald på 1,4 pct. i forhold til februar 2023. Set over perioden januar-marts var der et fald på 1,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 808,0, 1, 939,9, 7, 3, 990,7, 4, 916,5, 23, Heraf danske, 1, 336,2, 1, 345,2, 1, 3, 014,8, 3, 414,1, 13, Øst for Storebælt, 908,7, 1, 038,0, 14, 1, 996,1, 2, 682,8, 34, Vest for Storebælt, 899,3, 901,9, 0, 1, 994,6, 2, 233,7, 12, Hoteller mv. , 1, 199,9, 1, 298,5, 8, 2, 607,5, 3, 283,1, 26, Heraf danske, 853,3, 859,5, 1, 1, 899,7, 2, 176,9, 15, Øst for Storebælt, 672,2, 780,5, 16, 1, 479,0, 1, 997,7, 35, Vest for Storebælt, 527,7, 517,9, -2, 1, 128,5, 1, 285,4, 14, Feriecentre, 263,0, 271,8, 3, 659,2, 775,5, 18, Heraf danske, 240,3, 242,4, 1, 603,5, 691,4, 15, Øst for Storebælt, 65,0, 59,5, -8, 150,7, 176,0, 17, Vest for Storebælt, 198,0, 212,3, 7, 508,5, 599,6, 18, Campingpladser, 176,2, 177,0, 0, 372,2, 367,3, -1, Heraf danske, 144,1, 146,7, 2, 314,4, 312,0, -1, Øst for Storebælt, 49,1, 47,7, -3, 110,5, 115,7, 5, Vest for Storebælt, 127,1, 129,2, 2, 261,7, 251,6, -4, Vandrerhjem, 169,0, 192,7, 14, 351,9, 490,5, 39, Heraf danske, 98,6, 96,5, -2, 197,2, 233,7, 19, Øst for Storebælt, 122,4, 150,2, 23, 255,9, 393,3, 54, Vest for Storebælt, 46,6, 42,5, -9, 96,0, 97,2, 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2022-2023,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 283,5, 3, 358,3, 3, 444,5, 3, 289,6, 3, 370,8, 3, 324,9,  , -1,0, -1,4, Hoteller, 1, 576,6, 1, 591,4, 1, 608,6, 1, 509,1, 1, 595,3, 1, 578,6,  , -2,0, -1,0, Feriecentre, 421,6, 396,5, 387,5, 405,9, 394,9, 413,5,  , 0,7, 4,7, Camping, 1, 063,0, 1, 142,1, 1, 194,4, 1, 139,4, 1, 148,8, 1, 097,0,  , -0,4, -4,5, Vandrerhjem, 222,3, 228,3, 254,0, 235,3, 231,8, 235,8,  , -0,3, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. marts 2023, 11. maj 2023 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45413

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation