Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1381 - 1390 af 4091

NYT: Færre overnatninger i juli

11. september 2017, Der var 2,6 pct. færre overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i juli end i juni efter en stigning på 1,7 pct. måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Overnatninger på hoteller faldt med 3,2 pct. i juli, mens antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret. Overnatninger på vandrerhjem faldt med 3,1 pct. Set over tre-månedersperioden maj-juli gik det samlede antal overnatninger ned med 3,2 pct. i forhold til perioden februar-april., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2017, , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, , Feb.- apr./, maj - juli, Juni/, juli, , 1.000, , pct., I alt, 1, 804,4, 1, 752,7, 1, 838,0, 1, 735,4, 1, 765,7, 1, 720,4, -3,2, -2,6, Hoteller , 1, 315,3, 1, 288,2, 1, 321,7, 1, 272,0, 1, 286,7, 1, 246,0, , -3,1, -3,2, Feriecentre, 332,5, 310,7, 363,1, 309,0, 323,7, 323,9, , -4,9, 0,1, Vandrerhjem, 156,7, 153,8, 153,1, 154,4, 155,3, 150,6, , -0,7, -3,1, En våd sommer kan have trukket overnatningstallet ned, Ifølge DMI har ingen døgn i juli 2017 været fri for nedbør set på landsplan, og der blev registreret i alt 18,9 døgn med nedbør. Til sammenligning var der heller ikke helt tørre døgn i juli 2016, hvor der var 22,5 døgn med nedbør. Det tilbagevendende våde vejr i højsæsonmåneden juli kan have dæmpet lysten til at holde ferie i Danmark, fx faldt det faktiske antal campingovernatninger med 98.500 eller 3 pct. sammenlignet med juli 2016. , Første fald i hotelovernatninger i juli siden 2009, Antallet af overnatninger på danske hoteller i juli faldt i faktiske tal med 23.600 eller 1 pct., hvilket er den første nedgang i hotelovernatninger i juli siden 2009. Det var især svenskere og nordmænd, som fravalgte de danske hoteller, idet der var 23.800 eller 6 pct. færre svenske og norske overnatninger sammenlignet med juli 2016. Omvendt var der en fremgang på 11.700 eller 2 pct. i resten af de udenlandske hotelovernatninger. , Antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret i juli set i forhold til samme måned året før, mens vandrerhjemmene oplevede et fald på 2.300 eller 1 pct. Antallet af overnatninger i lystbådehavne var næsten uændret i samme periode. , Stadig fremgang i årets første syv måneder, Til trods for et samlet fald på 2 pct. i juli 2017 sammenlignet med juli 2016 var der en samlet fremgang i overnatninger på 1 pct. i perioden januar-juli 2017 set i forhold til den tilsvarende periode i 2016. Hoteller og vandrerhjem gik 3 pct. frem i årets første syv måneder, mens såvel feriecentre som campingpladser gik 1 pct. tilbage. Der blev foretaget 2 pct. færre overnatninger i lystbådehavnene i samme periode. , Overnatninger, faktiske tal, , Juli, Æn-, dring, Året til dato , Æn-, dring, , 2016, 2017, , 2016, 2017, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 047,9, 6, 920,4, -2, 20, 234,4, 20, 473,0, 1, Heraf danske, 4, 435,1, 4, 340,3, -2, 13, 120,5, 13, 153,1, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 2, 348,9, 2, 269,6, -3, 8, 218,5, 8, 346,9, 2, Resten af Danmark, 4, 699,0, 4, 650,7, -1, 12, 015,8, 12, 126,1, 1, Hoteller mv. , 1, 961,9, 1, 938,4, -1, 8, 573,3, 8, 859,3, 3, Heraf danske, 926,3, 914,9, -1, 4, 733,1, 4, 876,3, 3, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 117,4, 1, 082,0, -3, 5, 094,7, 5, 225,7, 3, Resten af Danmark, 844,5, 856,4, 1, 3, 478,7, 3, 633,6, 4, Feriecentre, 762,2, 760,4, 0, 2, 392,7, 2, 375,2, -1, Heraf danske, 430,9, 442,8, 3, 1, 638,7, 1, 642,9, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 181,1, 180,1, -1, 606,4, 590,6, -3, Resten af Danmark, 581,1, 580,3, 0, 1, 786,3, 1, 784,7, 0, Campingpladser, 3, 655,4, 3, 557,0, -3, 7, 581,0, 7, 525,2, -1, Heraf danske, 2, 728,4, 2, 638,7, -3, 5, 874,5, 5, 791,8, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 756,1, 719,6, -5, 1, 596,8, 1, 589,0, 0, Resten af Danmark, 2, 899,3, 2, 837,4, -2, 5, 984,2, 5, 936,2, -1, Vandrerhjem, 255,5, 253,3, -1, 1, 066,1, 1, 102,0, 3, Heraf danske, 115,1, 109,7, -5, 542,4, 514,1, -5, Region Hovedstaden og Sjælland, 156,0, 156,9, 1, 716,2, 745,2, 4, Resten af Danmark, 99,6, 96,4, -3, 349,9, 356,8, 2, Lystbådehavne, 412,8, 411,3, 0, 621,2, 611,2, -2, Heraf danske, 234,4, 234,3, 0, 331,6, 328,0, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 138,3, 131,1, -5, 204,6, 196,3, -4, Resten af Danmark, 274,6, 280,3, 2, 416,7, 414,9, 0, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2017, 11. september 2017 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24059

NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34755

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32237

NYT: Benzin og smør sænker forbrugerprisstigningen

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +3,1 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 % , dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, 10. januar 2022, I december 2021 steg det samlede forbrugerprisindeks med 3,1 pct. i forhold til samme måned året før. Måneden før lå årsstigningen i forbrugerprisindekset på 3,4 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for , transport, , herunder særligt prisændringer på benzin og diesel, der trækker årsstigningen i forbrugerprisindekset ned i december i forhold til måneden før. Tilsvarende trækker prisændringer på , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, årsstigningen ned fra november til december. Her er det i høj grad prisfald på smør og sodavand i december, som gør sig gældende. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,5 pct. i december, hvilket er et fald i forhold til måneden før, hvor årsstigningen var 1,6 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Fortsat store prisstigninger på elektricitet, Selvom årsstigningen i forbrugerprisindekset faldt til 3,1 pct. i december fra 3,4 pct. i november, så er det fortsat en meget høj årsstigning set over de sidste 13 år. Det er stadig prisstigninger på varer og herunder i høj grad prisstigninger på elektricitet og benzin, der trækker mest op i årsstigningen i forbrugerprisindekset i december. Årsstigningen på elektricitet var i december 2021 på 32,1 pct., Størst prisstigning på transport det seneste år , Produktgruppen , Transport, havde den største årlige prisstigning i december. Stigningen på 6,6 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på benzin. , Kommunikation, havde det største årlige prisfald på 1,1 pct., hvilket primært skyldes lavere priser på teletjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Brændstof, billeje og smør trak indekset ned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset 0,5 pct. Isoleret set trak prisændringer på benzin og diesel samt billeje og smør indekset ned med 0,29 procentpoint. Modsat trak prisændringer på elektricitet, restaurant- og cafebesøg samt sengelinned indekset op med 0,09 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Nov. - dec. 2021, , , Dec. 2020 - dec. 2021, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , -0,5, , forbrugerprisindekset, , 3,1, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Elektricitet, 2,33, 0,05, , Elektricitet, 2,33, 0,75, Restaurant- og cafebesøg , 3,87, 0,02, , Benzin og diesel, 2,23, 0,51, Sengelinned, 0,45, 0,02, , Gas, 0,43, 0,38, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Benzin og diesel, 2,23, -0,14, , Fjernvarme, 1,51, -0,08, Leje af bil og garage, 1,08, -0,09, , Cigaretter, 1,76, -0,05, Smør, 0,22, -0,06, , IT-udstyr, 1,12, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2020, 2021, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2021, Dec., , Nov., , Dec., , Nov. , - dec. , 2021, , Nov. , 2020, - nov. , 2021, Dec. , 2020, - dec. , 2021, Gns., 2020, - gns., 2021, , , indeks, 2018 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 103,4, 107,1, 106,6, -0,5, 3,4, 3,1, 1,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , , drikkevarer, 12,87, 103,8, 107,1, 105,5, -1,5, 2,1, 1,6, 0,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,83, 118,9, 119,8, 118,7, -0,9, -0,3, -0,2, 9,3, Beklædning og fodtøj, 3,89, 91,8, 94,6, 94,0, -0,6, 1,3, 2,4, -0,2, Boligbenyttelse, el og varme, 30,60, 104,4, 109,7, 109,8, 0,1, 5,3, 5,2, 2,7, Boligudstyr, , , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,09, 95,5, 95,4, 95,6, 0,2, -1,3, 0,1, -1,5, Sundhed, 3,19, 104,4, 104,4, 104,7, 0,3, -0,3, 0,3, 0,1, Transport, 11,33, 101,8, 110,6, 108,5, -1,9, 9,5, 6,6, 4,2, Kommunikation, 2,06, 81,9, 81,9, 81,0, -1,1, 0,1, -1,1, -2,4, Fritid og kultur, 10,53, 103,8, 105,7, 105,4, -0,3, 1,5, 1,5, 0,1, Uddannelse, 0,97, 116,9, 119,4, 119,4, 0,0, 2,1, 2,1, 3,0, Restauranter og hoteller, 4,78, 107,5, 111,5, 111,4, -0,1, 3,7, 3,6, 2,1, Andre varer og tjenester, 9,85, 106,5, 108,3, 108,2, -0,1, 1,5, 1,6, 1,6, Varer, 50,04, 99,2, 104,1, 103,3, -0,8, 4,7, 4,1, 2,5, Tjenester, 49,96, 107,3, 109,8, 109,5, -0,3, 2,1, 2,1, 1,3, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,79, 104,0, 106,1, 105,6, -0,5, 1,6, 1,5, 1,1, , , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 103,4, 107,0, 106,5, -0,5, 3,3, 3,0, 1,5, HICP i alt, •, 102,8, 106,9, 106,3, -0,6, 3,8, 3,4, 1,9, HICP-CT i alt, •, 102,6, 106,6, 106,0, -0,6, 3,7, 3,3, 1,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Lavere priser på billeje og benzin den seneste måned, Den seneste måned faldt , transport, med 1,9 pct. Prisfaldet skyldes primært lavere priser på benzin og billeje. , Sundhed, steg 0,3 pct., hvilket hovedsageligt skyldes højere priser på medicin., Største stigning i de årlige indeks siden 2012, Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2020 til 2021 ligger på 1,9 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 2012, hvor stigningen udgjorde 2,4 pct. Fra 2020 til 2021 er priserne steget mest inden for, alkoholiske drikkevarer og tobak, , hvor stigningen var 9,3 pct. I samme periode er priserne på , kommunikation, faldet med 2,4 pct., Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +3,1 %, dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,5 % , dec. 2020 - dec. 2021, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks december 2021, 10. januar 2022 - Nr. 5, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32943

NYT: Stabil ressourceproduktivitet

14. december 2018, Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer., En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: , Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion., Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på , www.dst.dk/SDG, ., Indenlandsk materialeanvendelse, Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område. , Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 116,5, 67,0, 183,5, 44,1, 139,5, Biomasse, 38,4, 16,9, 55,3, 13,0, 42,3, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,0, 6,0, 5,3, 0,7, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 67,4, 10,1, 77,6, 8,1, 69,4, Fossil energi og produkter heraf, 10,7, 29,4, 40,0, 13,4, 26,7, Andre produkter, 0,0, 3,5, 3,5, 2,6, 0,9, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0,0, 1,1, 1,1, 1,7, -0,5, Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde., Materialestrømsregnskab 2017, 14. december 2018 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2019, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29304

NYT: Efterårsferiemåneden slog overnatningsrekord

7. december 2018, Oktober er synonymt med efterårsferie. I år var endnu en rekord-oktober med mere end 1,9 mio. overnatninger på de danske hoteller, feriecentre og vandrerhjem - en stigning på 5 pct. sammenlignet med oktober 2017. På bare tre år - siden oktober 2015 - er antallet af overnatninger i oktober steget med 11 pct. Når der korrigeres for normale sæsonudsving, var det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem dog uændret i oktober sammenlignet med september., Danskere tager især på feriecenter i juli og oktober, Ser man alene på overnatninger foretaget af danske gæster på feriecentre, er de i faktiske tal især koncentreret i månederne juli og oktober. I 2018 lå 19 pct. af det samlede antal danske feriecenterovernatninger år til dato i juli, mens 12 pct. lå i oktober. Januar var med en andel på 5 pct. måneden med færrest danske overnatninger på feriecentrene. Til sammenligning er sæsonmønstret for danske overnatninger på hoteller mere jævnt fordelt med andele på 11-13 pct. i månederne maj-oktober og andele på 7-9 pct. i månederne januar-april. , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2018, , Maj, , Juni, , Juli, , Aug., , Sept., , Okt., , , Aug. - okt./, maj - juli , Okt./, sept., , 1.000, , pct., I alt, 1, 846,0, 1, 764,5, 1, 807,2, 1, 821,1, 1, 864,3, 1, 868,7, 2,5, 0,2, Hoteller , 1, 321,8, 1, 290,5, 1, 306,0, 1, 327,4, 1, 350,3, 1, 349,2, , 2,8, -, 0,1, Feriecentre, 338,8, 294,1, 323,4, 309,0, 323,3, 324,2, , 0,0, 0,3, Vandrerhjem, 185,4, 179,9, 177,9, 184,7, 190,7, 195,2, , 5,1, 2,4, Udviklingen i overnatninger og flypassagerer følges ad, Sammenligner man antallet af overnatninger på de danske hoteller, feriecentre og vandrerhjem i oktober 2018 med samme måned i 2017, er der sket en stigning på 5 pct. Ifølge Trafikstyrelsens luftfartsstatistik steg antallet af flypassagerer i de danske lufthavne med 4 pct. i samme periode. Den parallelle udvikling i antallet af flypassagerer og antallet af overnatninger ses også på længere sigt. Over de seneste ti år er antallet af passagerer i oktober i danske lufthavne steget med næsten 45 pct., og for overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjems vedkommende er stigningen på 43 pct. , Overnatninger, faktiske tal, , Oktober, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2017, 2018, , 2017, 2018, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 2, 175,4, 2, 280,9, 5, 30, 157,5, 31, 182,0, 3, Heraf danske, 1, 377,9, 1, 461,5, 6, 18, 900,9, 19, 254,9, 2, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 038,2, 1, 106,4, 7, 12, 528,7, 13, 096,4, 5, Resten af Danmark, 1, 137,2, 1, 174,5, 3, 17, 628,8, 18, 085,6, 3, Hoteller mv. , 1, 297,7, 1, 357,4, 5, 13, 462,0, 13, 709,7, 2, Heraf danske, 765,2, 816,9, 7, 7, 465,1, 7, 551,8, 1, Region Hovedstaden og Sjælland, 754,8, 810,7, 7, 7, 940,1, 8, 199,0, 3, Resten af Danmark, 542,9, 546,7, 1, 5, 521,9, 5, 510,6, 0, Feriecentre, 383,1, 386,9, 1, 3, 564,8, 3, 493,7, -2, Heraf danske, 288,9, 289,0, 0, 2, 405,6, 2, 403,2, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 81,4, 83,7, 3, 824,0, 794,1, -4, Resten af Danmark, 301,6, 303,1, 1, 2, 740,8, 2, 699,6, -2, Campingpladser, 318,1, 340,0, 7, 10, 474,8, 10, 952,8, 5, Heraf danske, 241,1, 256,6, 6, 7, 759,5, 7, 899,5, 2, Region Hovedstaden og Sjælland, 72,4, 69,2, -4, 2, 267,1, 2, 350,6, 4, Resten af Danmark, 245,7, 270,8, 10, 8, 207,7, 8, 602,1, 5, Vandrerhjem, 176,5, 196,7, 11, 1, 746,6, 1, 968,1, 13, Heraf danske, 82,7, 99,1, 20, 814,7, 863,2, 6, Region Hovedstaden og Sjælland, 129,5, 142,8, 10, 1, 200,9, 1, 430,7, 19, Resten af Danmark, 46,9, 53,8, 15, 545,7, 537,4, -2, Lystbådehavne, •, •, •, 909,3, 1, 057,8, 16, Heraf danske, •, •, •, 456,0, 537,2, 18, Region Hovedstaden og Sjælland, •, •, •, 296,6, 321,9, 9, Resten af Danmark, •, •, •, 612,7, 735,9, 20, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. oktober 2018, 7. december 2018 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26918

NYT: Bedste november for alle overnatningsformer

12. januar 2022, Der var i november 2021 i alt 1,9 mio overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem. Stigningen svarer til 1,1 mio. eller 127 pct. flere overnatninger i november end i samme måned 2020. Dermed ender det samlet med at blive den bedste november siden statistikkens start. Enkeltvis oversteg hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem også deres tidligere rekorder for november. På hotellerne var der i alt 1,4 mio. overnatninger, hvilket er en stigning på 800.000 i forhold til sidste år og 86.000 flere end den hidtidige rekord fra 2019. Der var i alt 263.000 overnatninger på feriecentrene, en stigning på 87 pct. i forhold til 2020. Overnatningerne på campingpladser og vandrerhjem steg med hhv. 21 og 233 pct. November var også rekordmåned for feriehusene, se , Nyt fra Danmarks, Statistik, 2022:12, ., Udviklingen skal ses i lyset af restriktrionerne mod COVID-19 i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning for år til dato, men fortsat under niveau før COVID-19, I perioden januar til november 2021 var der i alt 28,5 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til samme periode sidste år, men et fald på 16 pct. i forhold til 2019. , Stigning i efterårsmånederne, når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving endte det samlede antal overnatninger i november på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem på samme høje niveau som oktober 2021. Overnatningerne i efterårsmånederne september-november steg dermed samlet med 20 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2021, , Juni, , Juli, , Aug., , Sept., , Okt., , Nov., , , Sept.- nov./, juni-aug., Nov./, okt., , 1.000, , pct., I alt, 2, 213,3, 2, 831,6, 2, 958,0, 3, 055,1, 3, 277,9, 3, 266,6, , 20,0, -0,3, Hoteller, 857,0, 1, 251,9, 1, 311,4, 1, 361,8, 1, 521,7, 1, 512,4, , 28,5, -0,6, Feriecentre, 296,6, 464,0, 441,7, 402,8, 432,6, 414,2, , 3,9, -4,2, Camping, 964,7, 991,0, 1, 038,3, 1, 101,2, 1, 126,6, 1, 135,1, , 12,3, 0,8, Vandrerhjem, 95,1, 124,7, 166,6, 189,2, 197,0, 204,9, , 53,0, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger, faktiske tal, , November, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2020, 2021, , 2020, 2021, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 853,3, 1, 932,9, 127, 24, 125,6, 28, 510,0, 18, Heraf danske, 764,4, 1, 405,9, 84, 19, 039,7, 22, 524,6, 18, Øst for Storebælt, 380,8, 1, 030,3, 171, 8, 016,5, 10, 212,0, 27, Vest for Storebælt, 472,4, 902,6, 91, 16, 109,1, 18, 298,0, 14, Hoteller mv. , 558,0, 1, 375,0, 146, 8, 418,5, 10, 868,5, 29, Heraf danske, 493,4, 972,6, 97, 6, 570,5, 8, 456,3, 29, Øst for Storebælt, 276,2, 803,1, 191, 4, 170,2, 5, 734,4, 38, Vest for Storebælt, 281,8, 572,0, 103, 4, 248,3, 5, 134,2, 21, Feriecentre, 140,5, 263,0, 87, 2, 842,3, 3, 300,1, 16, Heraf danske, 135,9, 228,5, 68, 2, 446,0, 2, 872,0, 17, Øst for Storebælt, 33,2, 64,8, 95, 641,5, 750,9, 17, Vest for Storebælt, 107,4, 198,2, 85, 2, 200,8, 2, 549,2, 16, Campingpladser, 104,2, 126,3, 21, 10, 763,5, 11, 819,3, 10, Heraf danske, 95,6, 106,2, 11, 8, 642,1, 9, 538,6, 10, Øst for Storebælt, 36,4, 40,2, 10, 2, 211,6, 2, 496,4, 13, Vest for Storebælt, 67,8, 86,1, 27, 8, 551,9, 9, 323,0, 9, Vandrerhjem, 50,6, 168,5, 233, 1, 084,6, 1, 438,5, 33, Heraf danske, 39,4, 98,6, 150, 744,4, 1, 011,7, 36, Øst for Storebælt, 35,1, 122,3, 249, 689,3, 921,2, 34, Vest for Storebælt, 15,5, 46,2, 198, 395,3, 517,3, 31, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 016,6, 1, 083,5, 7, Heraf danske, •, •, •, 636,7, 646,0, 1, Øst for Storebælt, •, •, •, 303,9, 309,2, 2, Vest for Storebælt, •, •, •, 712,7, 774,3, 9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. november 2021, 12. januar 2022 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33134

NYT: 4 mænd for hver kvinde i virksomhedsbestyrelser

29. november 2018, Kvinder udgjorde 19 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i danske selskaber i 2017. I direktionerne var andelen af kvinder 15 pct. Det fremgår af en helt ny officiel statistik over medlemmer af bestyrelser og direktioner i virksomheder, som fremover vil blive udarbejdet årligt ud fra data i Erhvervsstyrelsens såkaldte Deltagerregister. I alt var der registreret 165.800 bestyrelsesmedlemmer i 132.700 selskaber, hvoraf 133.100 var mænd, og 31.100 var kvinder. I virksomhedernes direktioner var der 183.800 direktionsmedlemmer, 155.100 mænd og 26.900 kvinder, svarende til hhv. 84 og 15 pct., Flest kvinder i mindre virksomheder, Der er forskel på kvindernes andel i bestyrelsesposterne, når man sammenligner firmaernes forskellige størrelsesgrupper. Den største kvindeandel findes således i firmaer med 1-9 ansatte. Her var der 21 pct. kvinder. Færrest finder man i firmaer med 50-249 ansatte. Her udgjorde kvinderne kun 14 pct. af bestyrelsesmedlemmerne., Bestyrelsesmedlemmer har erhvervsfaglige uddannelser, 45.000 bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse, og udgjorde med 27 pct. den største uddannelsesgruppe. Til sammenligning udgør denne gruppe 30 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år. Herefter fulgte personer med lange videregående uddannelser med 36.700 og mellemlange uddannelser med 28.100 personer, svarende til hhv. 22 og 17 pct. Det typiske bestyrelsesmedlem er mellem 40 og 60 år. Denne aldersgruppe udgør tilsammen godt 50 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer, med i alt 83.000 personer. Til sammenligning udgør de 40-60 årige 32 pct. af befolkningen over 15 år. De fleste bestyrelsesmedlemmer bor i Østjylland. Her bor der 25.000 personer, svarende til 15 pct. Herefter fulgte Sydjylland og Nordsjælland med hver 11 pct., Kvinder er oftest repræsenteret i bestyrelser i sundhed og socialvæsen, Kvindernes andel i bestyrelsesposter var højest i brancherne , sundhed og socialvæsen, (31 pct.) og , finansiering og forsikring, (26 pct.). Den laveste andel af kvinder i bestyrelser findes i brancherne , energiforsyning, (10 pct.), , information og kommunikation, (12 pct.) og , kultur og fritid, (13 pct.). Der var flest personer, der besad en bestyrelsespost i brancherne , handel, og , industri, , hvor der var hhv. 36.300 og 21.800 personer. Heraf udgjorde kvinderne 18 og 16 pct. , Medlemmer af bestyrelser og direktioner. 2017, , Bestyrelse, Direktion, Bestyrelse, Direktion, , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 785, 183, 798, 100, 100, , , , , , Mænd, 133, 112, 155, 089, 80, 84, Kvinder, 31, 128, 26, 844, 19, 15, Uoplyst, 1, 545, 1, 865, 1, 1, , , , , , Grundskole, 12, 435, 19, 791, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 448, 15, 058, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 44, 970, 64, 555, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 9, 562, 13, 078, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 087, 26, 956, 17, 15, Lange videregående uddannelser mv., 36, 653, 29, 689, 22, 16, Uoplyst uddannelse, 21, 630, 14, 671, 13, 8, , , , , , Under 20 år, 196, 208, 0, 0, 20-29 år, 3, 675, 6, 691, 2, 4, 30-39 år, 13, 053, 23, 608, 8, 13, 40-49 år, 36, 780, 50, 305, 22, 27, 50-59 år, 46, 204, 50, 106, 28, 27, 60-69 år, 28, 302, 26, 267, 17, 14, 70 år og derover, 17, 072, 14, 157, 10, 8, Uoplyst alder, 20, 629, 12, 590, 12, 7, , , , , , Landsdel Byen København, 16, 038, 22, 424, 10, 12, Landsdel Københavns omegn, 15, 295, 18, 353, 9, 10, Landsdel Nordsjælland, 17, 972, 19, 886, 11, 11, Landsdel Bornholm, 517, 764, 0, 0, Landsdel Østsjælland, 6, 533, 8, 896, 4, 5, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 9, 364, 13, 847, 6, 8, Landsdel Fyn, 10, 456, 12, 918, 6, 7, Landsdel Sydjylland, 18, 126, 19, 444, 11, 11, Landsdel Østjylland, 24, 964, 26, 726, 15, 15, Landsdel Vestjylland, 11, 906, 12, 251, 7, 7, Landsdel Nordjylland, 13, 985, 15, 699, 8, 9, Uoplyst landsdel, 20, 629, 12, 590, 12, 7, Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2017, 29. november 2018 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31438

NYT: CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser

14. september 2023, I 2022 blev der udledt 20,2 mio. ton CO, 2, fra afbrænding af biomasse i Danmark, hvilket udgjorde 31 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark. Når CO, 2, fra afbrænding af biomasse medregnes er de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark faldet fra 78,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 64,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Det svarer til et fald på 18 pct. Når udledningen af drivhusgasser opgøres uden CO, 2, fra afbrænding af biomasse er der i samme periode sket et fald på 41 pct. til 44,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Udledningen af CO, 2, fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 pct. siden 1990. Se mere om bl.a. import og typer af biomasse i artiklen , Bag tallene, . Udledningen fra aktiviteter i Danmark af drivhusgasser ekskl. CO, 2, fra afbrænding af biomasse har været svagt stigende siden 2020. I 2022 bidrog landbrug, skovbrug og fiskeri med 31 pct., industri med 13 pct. og husholdninger med 15 pct. af disse udledninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 17 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Udledninger af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri er fra 1990 til 2022 reduceret med 17 pct. til 14 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har stort set været uændret siden 2011. I 2022 fordeler udledningen sig på 51 pct. fra metan især fra dyrehold, 34 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2022, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 33 pct. hhv. 27 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 29 pct. mindre drivhusgasser fra industri siden 1990, Udledningen af drivhusgasser fra industrien er faldet fra 8,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 5,9 mio. ton i 2022. Det svarer til et fald på 29 pct. Det største fald ses i 2007-2009, hvor særligt plast-, glas-, og betonindustriens udledninger faldt fra 3,8 til 2,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Faldet i udledningen i 2007-2009 kan tilskrives finanskrisen. Udledningerne fra industrien er stort set uændrede fra 2009 til 2022 - dog med en stigning inden for plast-, glas-, og betonindustri som følge af stigende aktivitet inden for bygge og anlæg. I 2021 fordelte drivhusgasudledningerne sig med 52 pct. fra plast-, glas-, og betonindustri, 16 pct. fra olieraffinaderier, 15 pct. fra føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12 pct. fra øvrige industri og 4 pct. fra kemisk industri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2022, 14. september 2023 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2024, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46703

NYT: Største stigning i forbrugerpriserne i over 30 år

Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +4,8 %, feb. 2021 - feb. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,7 % , feb. 2021 - feb. 2022, Se tabel, 10. marts 2022, I februar 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,8 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden december 1989, hvor årsstigningen ligeledes var 4,8 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 7,0 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden februar 1983, hvor årsstigningen var 7,5 pct. Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der gør sig gældende i februar 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,7 pct. i februar, hvilket er en stigning fra 1,9 pct. måneden før. Det er i høj grad prisstigninger på fødevarer og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til januar. Det er den højeste kerneinflation siden november 2008., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris113, og , pris111, Energi hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning af det samlede forbrugerprisindeks i februar. Isoleret set bidrog produktgruppen til 2,0 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet og andre energiformer, men også husleje spiller en rolle. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Husleje trak indekset op den seneste måned, Fra januar til februar steg forbrugerprisindekset 1,0 pct. Isoleret set trak prisændringer på husleje, møbler samt benzin og diesel indekset op med 0,58 procentpoint. Modsat trak prisændringer på elektricitet, gas og bøger indekset ned med 0,36 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Jan. - feb. 2022, , , Feb. 2021 - feb. 2022, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i, , , forbrugerprisindekset, , 1,0, , forbrugerprisindekset, , 4,8, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Husleje, 21,06, 0,34, , Elektricitet, 2,55, 0,99, Møbler, 1,55, 0,12, , Fødevarer, 11,02, 0,62, Benzin og diesel, 2,39, 0,12, , Benzin og diesel, 2,39, 0,57, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Elektricitet, 2,55, -0,25, , Tøj, 3,55, -0,06, Gas, 0,65, -0,09, , Bøger, 0,29, -0,04, Bøger, 0,29, -0,02, , IT-udstyr, 1,16, -0,03, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Højere årlig stigning i huslejerne, I januar var huslejerne 1,7 pct. højere end i samme måned sidste år. I januar 2021 var den tilsvarende årlige stigning i huslejerne 1,3 pct. Det er den højeste årlige stigning i huslejerne siden 2016. I februar er huslejestigningerne fra den årlige huslejeundersøgelse indregnet i forbrugerprisindekset som en del af varegruppen , boligbenyttelse, . Huslejen bidrager isoleret set med 0,35 procentpoint til den årlige ændring i forbrugerprisindekset på 4,8 pct., Fra og med 2022 vil huslejeindekset blive opdateret kvartalsvist frem for kun årligt, hvilket får en betydning for de beregnede årsstigninger i forbrugerprisindekset i slutningen af 2022. Yderligere information om ændringerne i huslejeundersøgelsen og betydningen for forbrugerprisindekset kan findes i analysen , Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, . , Arbejdet med at forbedre huslejeundersøgelsen er medfinansieret af et EU-grant., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2021, 2022, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2022, Feb., , Jan., , Feb., , Jan. - feb. , 2022, , Jan. 2021, - jan. 2022, , Feb. 2021, - feb. 2022, , , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 104,2, 108,1, 109,2, 1,0, 4,3, 4,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,58, 105,0, 108,6, 110,8, 2,0, 4,0, 5,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 118,9, 120,6, 120,9, 0,2, -0,3, 1,7, Beklædning og fodtøj, 4,58, 90,1, 88,1, 89,1, 1,1, -0,3, -1,1, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 106,0, 112,9, 113,1, 0,2, 7,9, 6,7, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 6,40, 95,1, 96,6, 99,8, 3,3, 1,5, 4,9, Sundhed, 3,17, 104,8, 105,2, 106,0, 0,8, 0,9, 1,1, Transport, 11,82, 103,5, 109,7, 111,6, 1,7, 6,6, 7,8, Kommunikation, 1,95, 80,8, 80,6, 81,2, 0,7, -0,2, 0,5, Fritid og kultur, 10,62, 104,3, 106,0, 107,0, 0,9, 2,1, 2,6, Uddannelse, 0,92, 117,0, 119,5, 119,6, 0,1, 2,1, 2,2, Restauranter og hoteller, 5,01, 107,4, 111,5, 112,4, 0,8, 4,0, 4,7, Andre varer og tjenester, 8,76, 107,5, 110,0, 110,4, 0,4, 2,2, 2,7, Varer, 52,45, 99,7, 105,7, 106,7, 0,9, 6,6, 7,0, Tjenester, 47,55, 108,5, 110,0, 111,1, 1,0, 2,1, 2,4, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 104,7, 106,2, 107,5, 1,2, 1,9, 2,7, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 104,4, 107,9, 109,5, 1,5, 3,9, 4,9, HICP i alt, •, 103,5, 108,0, 109,0, 0,9, 4,9, 5,3, HICP-CT i alt, •, 103,3, 107,6, 108,5, 0,8, 4,7, 5,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +4,8 %, feb. 2021 - feb. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,7 % , feb. 2021 - feb. 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks februar 2022, 10. marts 2022 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35774

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation