Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1321 - 1330 af 4095

NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger moderat

27. november 2018, Stigningen i byerhvervenes produktivitet er opgjort til 1,6 pct. i 2015, 0,0 pct. i 2016 og 1,0 pct. i 2017. Dermed er væksten i byerhvervenes produktivitet væsentligt større end hidtil beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er produktivitetsvæksten i byerhvervene opjusteret med 1,0 procentpoint i 2015, med 0,6 procentpoint i 2016 og med 0,1 procentpoint i 2017. Opjusteringen er en konsekvens af revisionen af nationalregnskabet tidligere på måneden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1 fra 7. november 2018. I perioden 2015-2017 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,9 pct. pr. år, viser foreløbige beregninger. Det er resultatet af en gennemsnitlig økonomisk vækst i byerhvervene på 3,1 pct. og en gennemsnitlig stigning i antallet af arbejdstimer på 2,2 pct. Stigningen i produktiviteten i 2015-2017 er således omtrent halvt så stor som under det seneste opsving i midten af 00'erne., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2004-2017, I perioden 2004-2017 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,4 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første tre år af perioden (2004-2006) og moderat , produktivitetsudvikling i de seneste fire år af perioden , (2014-2017). I perioden 2007-2013 var produktivitetsudviklingen påvirket af den økonomiske og finansielle krise og den efterfølgende genindhentning. For perioden 2004-2017 har branchen industri bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, For industrien, som udgør næsten en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2004-2017 med gennemsnitligt 3,2 pct. pr. år. Dermed har industrien i Danmark siden 2003 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Sverige har haft en lidt lavere stigning på 2,9 pct., mens de resterende lande har haft en gennemsnitlig stigning på omkring 2,0 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i perioden 2008-2011 (gennemsnitligt 3,9 pct. pr. år), hvorefter produktivitetsvæksten blev opgjort til et lidt lavere niveau i perioden 2012-2017 (gennemsnitlig stigning på 2,6 pct. pr. år)., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2017*, , 2014, , 2015, , 2016*, , 2017*, , , 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2017*, 2004, -2017*, , mia. kr. , årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 234, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, , 1,8, 0,9, 1,4, 1,4, Industri, 273, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, , 3,5, 3,9, 2,6, 3,2, Forsyningsvirksomhed, 44, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, , -2,0, 0,9, 1,6, 0,3, Bygge og anlæg, 97, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, , -1,2, 1,2, 3,2, 1,4, Tjenesteydende erhverv, 2, 821, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, , 2,2, -0,1, 1,0, 1,0, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 475, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, , 1,5, 0,8, 1,0, 1,1, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten 2017 marts-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:178, fra 7. maj 2018) er der revideret i årene 2015-2017. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2017 november-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:41, 1, fra 7. november 2018). , Arbejdsproduktiviteten 2017 november-version, 27. november 2018 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26828

NYT: Inflationen er markant højere i EU end i Danmark

21. november 2018, I oktober steg inflationen i Danmark til 0,7 pct. fra 0,5 pct. i september. Trods stigningen har Danmark for tredje måned i træk den laveste inflation i EU. Det er blandt andet prisændringer på fødevarer, brændstof og fjernvarme, der bidrager til den lavere inflation i Danmark i forhold til i EU. I EU steg inflationen i oktober til 2,2 pct. fra 2,1 pct. i september. I EU er det især prisstigninger på brændstof og, i modsætning til Danmark, også på fødevarer, der bidrager til inflationen., Dansk kerneinflation fortsat lavere end EU, Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i oktober 0,3 pct. og dermed fortsat under kerneinflationen i EU (1,4 pct.) og i euroområdet (1,2 pct.). Den danske kerneinflation er steget i forhold til september, hvor den var 0,2 pct., mens den i EU er steget fra 1,3 pct. i september til 1,4 pct. i oktober. Det er blandt andet radio/tv-udstyr og biler, der får kerneinflationen til at stige lidt i Danmark i oktober., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, oktober 2018, 1, , Inflation, , Vægte 2018, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Sept. 2018 , , Okt. 2018 , , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 2,2, Euroområdet, 699,2, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,1, 2,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,8, 3,2, Cypern, 1,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,7, 1,9, Estland, 1,4, , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer, , 3,5, 4,5, Finland, 13,2, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 1,4, 1,7, Frankrig, 141,0, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,5, 2,5, Grækenland, 15,5, , Drift af transportmidler, Faktisk husleje, , 1,1, 1,8, Irland, 10,2, , Drift af transportmidler, Fødevarer, , 1,2, 1,1, Italien, 121,7, , Drift af transportmidler, …, , 1,5, …, Letland, 1,8, , Drift af transportmidler, Transporttjenester, , 3,3, 3,2, Litauen, 3,4, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 2,8, Luxembourg, 2,3, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 2,7, 2,8, Malta, 0,7, , Overnatning, hoteller og camping, Charterrejser, , 2,5, 2,1, Nederlandene, 35,6, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,6, 1,9, Portugal, 15,6, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , 1,8, 0,8, Slovakiet, 5,3, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 2,7, 2,5, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 2,2, 2,3, Spanien, 80,5, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 2,3, 2,3, Tyskland, 196,3, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 2,4, Østrig, 24,1, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,1, 2,4, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer, , 3,6, 3,6, Danmark, 10,5, , Drift af transportmidler, Beklædning, , 0,5, 0,7, Kroatien, 6,4, , Drift af transportmidler, Sko, , 1,6, 1,7, Polen, 61,3, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester, , 1,5, 1,5, Rumænien, 23,7, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 4,7, 4,2, Storbritannien, 143,5, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester, , 2,4, 2,4, Sverige , 19,6, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 2,5, 2,4, Tjekkiet, 15,6, , Drift af transportmidler , Transporttjenester, , 2,1, 2,0, Ungarn, 12,1, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 3,7, 3,9, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Transporttjenester , , 1,2, 0,9, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 3,8, 3,6, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr , , 1,1, 1,1, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks oktober 2018, 21. november 2018 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26887

NYT: Svag opbremsning i dansk økonomi

14. november 2017, Da Eurostat har offentliggjort tallene for BNP-indikatoren en dag før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse, udsendes tallene helt ekstraordinært før tid., Vis hele teksten », « Minimer teksten, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på minus 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2017. Det betyder, at tredje kvartal viser en afdæmpning i forhold til en lang periode siden starten af 2016 med solide positive vækstrater. Tilbagegangen er at finde i forskellige dele af økonomien, hvor især industri og handel bidrager til det negative vækstestimat. Væksten i forhold til samme kvartal sidste år blev 1,6 pct. Bemærk dog at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2014-2016 ikke er indarbejdet. De vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2017. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Industriens produktion lægger en dæmper på bruttoværditilvæksten, Buddet på BNP-væksten i tredje kvartal er påvirket af , industriens produktion og omsætning, , der har stor betydning for konjunkturudviklingen i dansk økonomi. Igennem året har produktionsindekset udvist en faldende tendens, hvilket slår igennem på indikatoren. Derudover er der tegn på et mat kvartal i flere af de private servicebrancher, som kan genfindes i , firmaernes køb og salg, . Byggeriets produktion steg svagt i tredje kvartal, hvor , byggebeskæftigelsen, har ligget højt i de seneste kvartaler. Ses der fremad, for eksempel i , konjunkturindikatorerne, , har pilen et positivt fortegn, hvor forventningerne i især bygge & anlæg og detailhandlen skinner igennem. Dog har andelen af virksomheder i bygge & anlæg, hvis produktion har været begrænset af arbejdskraftmangel, været relativt høj i nogle måneder. Det kan ses , www.statistikbanken.dk/KBYG33, ., Fortsat internationalt fremgang, I omverdenen ser det fortsat positivt ud for økonomierne. EU henter en vækst på 0,6 pct. i tredje kvartal og USA på 0,7 pct., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2017, 14. november 2017 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27732

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

2. marts 2016, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen (tillæg), Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26418

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31393

NYT: COVID-19 flytter motion og træning til dagligstuen

25. august 2020, Nedlukningen under COVID-19 betød et skift i befolkningens motionsvaner. I stedet for foreninger og motionscentre, som var lukket pga. COVID19, dyrkede flere borgere i andet kvartal 2020 motion på egen hånd og uden betalt medlemskab. Andelen, der benyttede sig af , foreninger, klubber, eller , motionscentre, , faldt med en tredjedel sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen, der dyrkede motion på egen hånd, steg samtidigt fra 51 til 63 pct. Tallene vidner om, at mange har flyttet deres træningsaktiviteter fra de nedlukkede klublokaler eller motionscentre og hjem til dagligstuen eller ud i det fri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums02, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser motionsvanerne både før og under nedlukningen af fitnesscentre og andre idrætsfaciliteter pga. COVID-19., Vi blev ved med at motionere under nedlukningen, Andelen, der ikke dyrkede motion i de seneste tre måneder i andet kvartal 2019 og i andet kvartal 2020, er uændret. Andelen af de mest aktive motionister er steget, mens gruppen af mindre aktive motionister er faldet. Der er således 3 procentpoint flere, der motionerede dagligt eller næsten dagligt, mens færre motionerede én til to dage om ugen. Stigningen i andelen af danskere, der motionerer hver dag eller næsten hver dag, kan hænge sammen med, at mange flere arbejdede hjemmefra og derfor sparede tid til transport til og fra arbejdsstedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Apps erstatter instruktører og trænere, Andelen af motionister, der streamer træningsvideoer, er mere end fordoblet i andet kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Brug af træningsapps med tips, træningsprogrammer mv. er også blevet mere populære. Næsten halvdelen af motionisterne benytter sig af skridttællere eller løbeure til at måle gå- eller løberuter, tid, forbrændte kalorier, mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums01, Mindst en halv mio. nye fitness- og sundhedsapps, Godt hver tiende købte fitness- eller sundhedsapps i andet halvår 2020. Køb af fitness- eller sundhedsapps er mest udbredt i den yngre del af befolkningen. Hver femte anskaffede sig nye motionsapps mv. blandt de 16-24-årige. Til sammenligning er de tilsvarende andele 4 pct. og 0 pct. i grupperne 65-74 år og 75-89 år. Flere kvinder (12 pct.) end mænd (9 pct.) har downloadet nye 'sunde' apps i andet halvår 2020. Find flere tal om internetkøb i statistikken om , Befolkningens it-vaner 2020, ., Kulturvaner 2. kvt. 2020, 25. august 2020 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31796

NYT: Nordsjælland er godt kørende

14. marts 2017, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød, Hørsholm og Vallensbæk investerede flest penge i nye biler i 2016. I gennemsnit brugte de mere end 10.000 kr. pr. familie. Ud over familierne i København, Aarhus og Frederiksberg, var det øboerne på Lolland, Langeland, Bornholm, Læsø, Fanø, Ærø og Samsø, der med mindre end 6.000 kr. investerede færrest penge i nye biler. Landsgennemsnittet var 6.800 kr. pr. familie., Nye biler for 52,9 mia. kr. i 2016, De danske bilkøbere har i 2016 købt nye personbiler for 52,9 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Beløbet rækker til 222.000 biler til 238.500 kr./styk. , Husholdningerne købte 102.100 biler for 20,4 mia. kr. - i gennemsnit 200.100 kr./styk - mens erhvervene købte 119.900 biler for 32,5 mia. kr. - i gennemsnit 271.300 kr./styk. , Flere SUV og MPV siden 2011, 61 pct. af de penge, husholdningerne brugte på biler i 2016, gik til , segmenterne, mini, small, og , medium, , mens 28 pct. gik til , SUV, og , MPV., Det er en betydelig fremgang siden 2011 for SUV'erne og MPV'erne, der dengang stod for 16 pct. af husholdningernes forbrug. Omvendt er de tre førstnævnte segmenter gået tilbage fra 66 pct., Erhvervenes investeringer i 2016 rettede sig mod segmenterne , medium, og , large, med 48 pct. og , small, SUV, og , MPV, med 39 pct. Fordelingen er næsten uændret i forhold til 2011, men dog med en lidt større andel af SUV'er og MPV'er., De dyreste biler er købt i Gentofte, de billigste på Fanø, De nye biler, der blev købt af familierne i Gentofte i 2016 kostede i gennemsnit 270.800 kr., mens bilerne købt på Fanø kostede 170.100 kr. I Gentofte var det 2,7 pct. af familierne, der købte ny bil, mens det på Fanø var 2,5 pct. I hele landet købte 3,4 pct. af familierne ny bil til 200.100 kr. i gennemsnit i 2016., Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter, , , 2006, 2011, 2016, 2006, 2011, 2016, , , mio. kr., pct., Husholdninger, I alt, 23, 233, 15, 941, 20, 428, 100, 100, 100, , Mini, 1, 254, 2, 828, 3, 761, 5,4, 17,7, 18,4, , Small, 5, 086, 4, 422, 4, 871, 21,9, 27,7, 23,8, , Medium, 5, 054, 3, 337, 3, 905, 21,8, 20,9, 19,1, , Large, 4, 930, 1, 689, 1, 397, 21,2, 10,6, 6,8, , SUV, 1, 683, 590, 3, 556, 7,2, 3,7, 17,4, , MPV, 3, 063, 1, 954, 2, 069, 13,2, 12,3, 10,1, , Øvrige, 2, 164, 1, 121, 869, 9,3, 7,0, 4,3, , , , , , , , , Erhverv, I alt, 18, 505, 26, 165, 32, 505, 100, 100, 100, , Mini, 372, 1, 270, 1, 549, 2,0, 4,9, 4,8, , Small, 1, 331, 2, 777, 3, 825, 7,2, 10,6, 11,8, , Medium, 2, 858, 4, 941, 7, 858, 15,4, 18,9, 24,2, , Large, 7, 447, 8, 814, 7, 810, 40,2, 33,7, 24,0, , SUV, 1, 226, 1, 474, 5, 468, 6,6, 5,6, 16,8, , MPV, 2, 211, 4, 263, 3, 387, 11,9, 16,3, 10,4, , Øvrige, 3, 060, 2, 625, 2, 608, 16,5, 10,0, 8,0, Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2016 værdien af nyregistrerede personbiler, 14. marts 2017 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28006

NYT: BNP-vækst dæmpes lidt i tredje kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, 14. november 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2019. Samtidig viser beskæftigelsesindikatoren en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. Bemærk, at de nyligt , offentliggjorte, reviderede årlige, tal for 2016-2018 ikke er indarbejdet på kvartaler endnu, og det må forventes at øge usikkerheden på indikatorerne. Blandt andet vil den ekstraordinære betaling placeret i første kvartal 2017 blive fordelt over en længere periode - læs mere i notatet om , særlige forhold, . Tallene vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 29. november 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, fremskrevet med BNP-indikatoren og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Vækst i industri og private serviceerhverv driver den økonomiske vækst, Kvartalets BNP-fremgang er især understøttet af medvind i , industriens produktion, , trods fald i august, og en bredt funderet fremgang i private serviceerhverv. Fremgangen gælder også de finansielle brancher. Nedgang i råstofindvinding og en svag udvikling i byggeriet og det offentlige lægger omvendt en dæmper på den økonomiske vækst. Den samlede , tillidsindikator for erhvervene, har peget på tilbagegang i et stykke tid, men det har endnu ikke for alvor vist sig i statistikkerne. , Dansk BNP-vækst er på niveau med den europæiske, I tredje kvartal ligger den danske BNP-vækst på niveau med den første offentliggørelse af BNP-væksten for EU. Sidstnævnte bliver opdateret i dag kl. 11. BNP-væksten i USA lå en anelse over på 0,5 pct. Beskæftigelsesindikatoren for EU offentliggøres også i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , BNP-indikator, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2019, 14. november 2019 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29188

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46850

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation