Hvor stor er den finansielle opsparing i sektorerne? Hvor meget sparer husholdningerne op? Det sektorfordelte nationalregnskab belyser den økonomiske udvikling i sektorerne Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger og Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., Disponibel bruttoindkomst , Disponibel bruttoindkomst i nationalregnskabet er det beløb en institutionel enhed (fx en husholdning eller et selskab) har til rådighed til forbrug og opsparing, når skatter, bidrag til sociale ordninger og andre løbende overførsler er betalt., Privatforbrug , Husholdningernes udgifter til varer og tjenesteydelser til direkte forbrug, samt forbrugsudgifter i NPISH (non-profit institutioner rettet mod husholdninger fx sportsforeninger, fagforeninger og privatskoler)., Fordringserhvervelsen, netto , Betegnes ofte som den finansielle opsparing, En positiv fordringserhvervelse, netto er udtryk for, at den disponible indkomst har være tilstrækkelig til at dække periodens forbrug og investeringsaktivitet. Overskuddet øger beholdningen af værdipapir, kontanter, bankindeståender og kan også reducere gæld., Negativ fordringserhvervelse, netto er udtryk for, at den disponible indkomst ikke har været tilstrækkelig til at dække periodens forbrug og investeringsaktivitet. Underskuddet mindsker beholdningen af værdipapir, kontanter samt bankindeståender og øger gælden. , Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto, er summen af de institutionelle sektorers fordringserhvervelse, netto. Den repræsenterer den finansielle opsparing, som den samlede økonomi stiller til rådighed for udlandet (hvis den er positiv) eller modtager fra udlandet (hvis den er negativ). Den samlede økonomis fordringserhvervelse, netto, er lig med udlandets fordringserhvervelse, netto, dog med modsat fortegn., Finansiel nettoformue , Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver., Disponibel indkomst og privatforbrug, Her kan du se, hvordan disponibel indkomst og forbrug i husholdningerne har udviklet sig gennem de sidste ti år. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug, disponibel indkomst og opsparing for husholdninger og NPISH (NAN3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Fordringserhvervelsen, Her kan du se, hvordan fordringserhvervelsen, også kaldet den finansielle opsparing, har udviklet sig gennem de sidste ti år. Du kan se udviklingen for hele økonomien, for offentlig forvaltning og service, samt for selskaber, organisationer og husholdninger., Hent flere tal i Statistikbanken om 2.1.2-3.1 Indkomst, forbrug, opsparing og investering (hovedposter) (NASL2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.6.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Betalingsbalancen, Det kvartalsvise/årlige (produkt-) nationalregnskab, Kvartalsvise/årlige offentlige finanser , Kvartalsvise ikke-finansielle sektorkonti for finansielle selskaber, Sektorbranchematrix (se Klassifikationer og grupperinger for mere info), Regnskabsstatistik, momsstatistikken, landbrugsstatistik og indkomststatistikken, Det kvartalsvise/årlige tal for aflønning af ansatte, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH), Værdipapirstatistik, MFI-statistik og Finansieringsselskabsstatistik, Digitale regnskaber i det digitale format XBRL, Forbrugsundersøgelsen, Fondes aktiviteter, eXtensible Business Reporting Language (XBRL) er et programmeringssprog, der transformerer elektronisk kommunikation fra erhvervslivet til finansielle data)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Finansiel nettoformue, Her kan du se, hvordan husholdningernes finansielle nettoformue har udviklet sig de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om Nationalregnskabets finansielle konti (NASFK), Mere om figuren, Seneste opdatering, 30.9.2025, Opdateres næste gang, 31.3.2026, Kilder, Kildegrundlaget til finansielle konti forberedes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank, hvor hver institution har ansvar for at forberede en række kilder. Overordnet set har Danmarks Statistik ansvar for at forberede kilder, der er baseret på virksomhedernes aflagte regnskaber, offentlig forvaltning og service samt oplysninger om husholdningerne, mens Danmarks Nationalbank bidrager med en række primærstatistikker, der detaljeret beskriver de forskellige dele af den finansielle sektor., Som de vigtigste kilder kan nævnes:, Forsikrings- og pensionsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank) , Investeringsforeningsstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Statistik om monetære finansielle institutioner (forberedes i Danmarks Nationalbank), Værdipapirstatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Betalingsbalancestatistikken (forberedes i Danmarks Nationalbank), Regnskabsblok (forberedes i Danmarks Statistik), Berigede regnskaber (forberedes i Danmarks Nationalbank), Oplysninger om andelsboliger (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om medarbejderoptioner (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger fra formuestatistikken (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om offentlig forvaltning og service (forberedes i Danmarks Statistik), Oplysninger om fordringserhvervelsen, netto opgjort i det reale nationalregnskab (forberedes i Danmarks Statistik), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Nationalregnskab, finansielle konti, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Fast realkapital, Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Fast realkapital, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Statistikken Sektorfordelt Nationalregnskab er en del af nationalregnskabssystemet, og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvordan sektorernes indkomster skabes, fordeles og omfordeles. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken udkom første gang i 1982. Sammenhængende årlige tidsserier findes tilbage til 1995, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Brug for flere tal om Sektorfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udviklingen i sektorerne ’Ikke-finansielle selskaber’ og ’Finansielle selskaber’, for hele nationalregnskabets sektorfordelte kontoplan samt udviklingen i nationalregnskabets finansielle konti for alle sektorer i økonomien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/sektorfordelt-nationalregnskab

Emneside

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

31. oktober 2019, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform, , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering, , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23, , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:, , , , , , , , , , , , , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder, , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører, , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14, , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:, , , , , , , , , , , , , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt

Vegetabilsk produktion

Hvor meget korn høstes der om året? Hvor mange gulerødder og løg produceres der? Se statistik om kornhøst samt produktion af frugt og grøntsager.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/vegetabilsk-produktion

Emneside

Betalingsbalancens løbende poster

Hvor stort er Danmarks overskud på betalingsbalancen? Og hvordan ser balancen ud på varer, tjenester, indkomst og overførsler?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/betalingsbalancens-loebende-poster

Emneside

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation