Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 921 - 930 af 2549

    NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20538

    Nyt

    NYT: Lille stigning i afbrud på erhvervsuddannelser

    Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022

    Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022, Af de 41.100 elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 38 pct. af dem afbrudt deres uddannelse efter fem år. Af de 41.600 elever, der startede i 2016, havde 37 pct. afbrudt deres uddannelse efter fem år. Der er derfor tale om en lille stigning. Afbrudstallene var dog endnu højere i 2014 og 2015, hvor 40 pct. havde afbrudt deres uddannelse efter fem år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, I 2021 afbrød flere elever efter et år, Af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2021, var 16 pct. afbrudt efter ét år. Det er en stigning sammenlignet med 2020, hvor 14 pct. af eleverne afbrød efter ét år. Med 16 pct. er afbrudstallet tilbage på niveauet fra 2014 og 2015, hvor andelen af afbrudte efter ét år lå på sit højeste. , Mænd er mindre tilbøjelige til at afbryde erhvervsuddannelser, Blandt de mænd, der startede på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 37 pct. afbrudt efter fem år. Blandt kvinder, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, var 39 pct. afbrudt efter fem år. Her adskiller erhvervsuddannelserne sig fra den generelle tendens i uddannelsesverdenen, hvor mænd relativt oftere end kvinder afbryder deres uddannelser. På tværs af alle uddannelsesområder, havde 23 pct. af de mænd, der påbegyndte en uddannelse i 2017 afbrudt efter fem år, for kvinderne var dette tal 20 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Unge elever afbryder i højere grad, Af de 29.100 elever som var under 25 år, da de begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 40 pct. af dem afbrudt uddannelsen efter fem år, mens 51 pct. havde fuldført og 9 pct. stadig var i gang. , Af de 12.000 elever, der var fyldt 25 år, da de begyndte i 2017, var det kun 32 pct. af dem, der havde afbrudt uddannelsen efter fem år. Samtidig havde 64 pct. fuldført, og 4 pct. var fortsat i gang. De ældre elever afbryder altså sjældnere og fuldfører oftere., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. marts 2023 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45608

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation