Søgeresultat

NYT: Udenlandske lastvogne har større markedsandel

Godstransport med udenlandske lastbiler 2014

Godstransport med udenlandske lastbiler 2014, Der blev fragtet 23,5 mio. ton gods mellem Danmark og udlandet i 2014, hvilket er et fald på 9 pct. i forhold til året før. De udenlandske lastbiler fragtede 19 mio. ton gods, og i forhold til året før svarer det til et fald på 6 pct. Transporten med danske lastbiler faldt 18 pct., og samlet steg de udenlandske lastvognes markedsandel til 80 pct. fra 78 pct. i 2013., Danske lastbilers andel af transportarbejdet var uændret, Udenlandske lastbilers andel af transporten mellem Danmark og udlandet er øget markant fra 2000-2010, og har siden 2006 været større end den danske. Hele 84 pct. af transportarbejdet ved kørsel med lastbil mellem Danmark og udlandet er kørt med biler, som var indregistreret i udlandet - det var uændret i forhold til året før. , De udenlandske lastbilers andel af fragtmængden var størst ved transporter fra udlandet til Danmark, formentlig som følge af afsendernes tættere kontakt til nationale transportfirmaer. Således kom 84 pct. af godset fra udlandet til Danmark med udenlandsk lastbil, mens 75 pct. af godset til udlandet kørte med udenlandsk bil. , Mest transport med tyske, polske og nederlandske lastbiler, Gods med udenlandske lastbiler blev især kørt med biler, der var indregistreret i Tyskland, Polen og Nederlandene. Tyske lastbiler håndterede 45 pct. af den fragtmængde, som blev kørt af udenlandske lastbiler. Lastbiler fra Polen stod for 22 pct. og nederlandske lastbiler for 6 pct. Fra 2013 til 2014 er de tyske lastbilers markedsandel steget med 2 procentpoint, mens polske bilers andel er faldet 2 procentpoint., Hvis man fordeler transportarbejdet med udenlandske lastbiler efter bilens nationalitet, er de tyske lastbilers andel mindre, end hvis man fordeler efter godsvægt. Dette skyldes formentlig, at transport med tyske biler hovedsageligt foregår mellem Danmark og Nordtyskland. Derimod får transporter med motorkøretøjer fra flere andre lande en større andel. Tyskland havde en andel på 27 pct. af transportarbejdet, mens Polen havde en andel på 28 pct., Transport mellem Danmark og udlandet efter bilens nationalitet,  , I alt, Fra Danmark, Til Danmark, I alt, Fra Danmark, Til Danmark,  , 1.000 ton, mio. tonkm, Udenlandsk lastbil,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt 2004, 12, 581, 5, 036, 7, 545, 9, 506, 3, 831, 5, 675, I alt 2013, 20, 088, 9, 129, 10, 959, 14, 774, 6, 593, 8, 181, I alt 2014, 18, 814, 8, 222, 10, 592, 12, 846, 5, 502, 7, 344, Østrig, 55, 21, 34, 63, 25, 38, Litauen, 840, 413, 427, 950, 460, 491, Luxembourg, 69, 34, 35, 38, 18, 20, Nederlandene, 1, 093, 415, 678, 819, 293, 526, Norge, 482, 173, 310, 342, 103, 239, Polen, 4, 172, 1, 919, 2, 253, 3, 554, 1, 645, 1, 910, Slovakiet, 559, 291, 269, 528, 276, 251, Sverige, 188, 36, 152, 44, 6, 38, Tjekkiet, 485, 214, 271, 565, 238, 328, Tyskland, 8, 488, 3, 606, 4, 882, 3, 503, 1, 396, 2, 107, Ungarn, 208, 100, 108, 246, 120, 127, Øvrige EU-lande, 376, 566, 701, 404, 653, 893, Dansk lastbil 2013, 4, 727, 2, 726, 2, 001, 2, 405, 1, 428, 977,  , pct., Dansk markedsandel 2004, 56, 63, 50, 55, 62, 49, Dansk markedsandel 2013, 22, 28, 17, 16, 20, 13, Dansk markedsandel 2014, 20, 25, 16, 16, 21, 12, Anm.: Omfatter kørsel med udenlandske lastbiler, der er indregistreret i et EU-land eller EFTA-land. Kørsel med biler fra de i 2004 optagne EU-lande er medregnet fra 2000., Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2015 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Kilder og metode, Statistikken er baseret på stikprøveundersøgelser udført i EU-landene og EFTA-landene, iht. EF Rådsforordning 1172/99 om statistisk registrering af vejgodstrafikken. Hvert land indsamler oplysninger om transporter med lastbiler registreret i det pågældende land og rapporterer data til Eurostat.Opgørelse er baseret på data leveret af Eurostat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20048

Nyt

NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34654

Nyt

SYGPS1: Modtagere af ydelser i forbindelse med lægebesøg mv.

område, ydelsesart, alder og køn
2006-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/SYGPS1

Statistikbanktabel

NYT: Langvarig lavvækst i den faste realkapital

Fast realkapital 2014

Fast realkapital 2014, De seneste fem år har væksten i den faste realkapital (målt ved nettobeholdningen) været på et lavt niveau med vækstrater mellem 0,2 pct. til 0,6 pct. Til sammenligning har væksten svinget mellem 1,1 pct. og 2,3 pct. i perioden 2000 til 2008, mens væksten i gennemsnit har været 2,0 pct. om året i perioden 1966 til 2013. Væksten i maskiner og transportmidler har været negativ fra 2010 og frem, mens der har været positive vækstrater over gennemsnittet for forskning og udvikling mv. og IKT-kapital (informations og kommunikations-teknologi)., Bygninger og anlæg udgør hovedparten af den faste realkapital, Udviklingen i bygninger og anlæg - som består af boliger, erhvervsbygninger og anlæg og udgør 78 pct. af den samlede faste realkapital - påvirker kraftigt den samlede vækst i den faste realkapital. Således har vækstraterne for bygninger og anlæg været på stort set samme niveau som for fast realkapital i alt og svinget mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. fra 2009 til 2013. Den samlede vækst i bygninger og anlæg skyldes vækst i beholdningen af boliger, mens der har været negativ vækst for både erhvervsbygninger og anlæg for alle årene 2009 til 2013., Stor vækst i IKT-kapitalen, IKT-kapitalen, der består af software, it-udstyr og telekommunikationsudstyr, er i gennemsnit vokset me, d 4,2 pct. , om året, fra 2008 til 2013 mod 5,9 pct., om året, i perioden 2004 til 2008. IKT kapital er kendetegnet ved en hurtig afskrivningsprofil og deraf påkrævet hurtig geninvestering, hvis beholdningsniveauerne skal opretholdes., Forskning og udvikling mv. har stor vækst i 2009 og 2010, For 2009 og 2010 har væksten i forskning og udvikling mv. været på hhv. 3,1 pct. og 3,5 pct., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for fast realkapital i alt på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. I 2011 og frem falder vækstraterne for forskning og udvikling mv. til et lavere niveau omkring 1,8 pct. til 1,5 pct. , Manualændring betyder forskning og udvikling nu betragtes som investering, Ved overgangen i september 2014 til nyt nationalregnskab efter den nye nationalregnskabsmanual, ESA2010, blev udgifter til forskning og udvikling (samt militære våbensystemer) som noget nyt betragtet som investering og dermed også tilgang til den fast realkapital. Ved udgangen af 2013 er beholdningsværdien for forskning og udvikling opgjort til 343 mia. kr. , Fast realkapital fordelt efter type (nettobeholdning, ultimo året), 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011*, 2012*, 2013*, løbende priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 147, 4, 375, 4, 493, 4, 658, 4, 799, 5, 011, 5, 395, 5, 704, 5, 876, 5, 524, 5, 741, 5, 920, 6, 039, 6, 071, Bygninger og anlæg, 3, 234, 3, 411, 3, 505, 3, 640, 3, 748, 3, 938, 4, 272, 4, 521, 4, 648, 4, 274, 4, 474, 4, 625, 4, 705, 4, 708, Boliger, 1, 755, 1, 866, 1, 912, 1, 991, 2, 037, 2, 147, 2, 374, 2, 513, 2, 609, 2, 270, 2, 417, 2, 521, 2, 590, 2, 595, Erhvervsbygninger, 971, 1, 019, 1, 053, 1, 080, 1, 115, 1, 173, 1, 250, 1, 320, 1, 320, 1, 293, 1, 318, 1, 343, 1, 353, 1, 355, Anlæg, 508, 526, 540, 569, 597, 619, 648, 688, 719, 711, 740, 761, 762, 758, Maskiner og transportmidler, 637, 667, 670, 687, 702, 704, 730, 770, 791, 796, 791, 797, 813, 821, Transportmidler, 193, 206, 214, 226, 234, 232, 239, 258, 260, 269, 266, 259, 256, 253, Maskiner og militære våbensystemer, 437, 452, 447, 453, 461, 465, 483, 504, 523, 520, 517, 531, 549, 560, Stambesætninger mv., 7, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, IKT-kapital, 103, 106, 110, 112, 116, 119, 127, 132, 136, 137, 141, 148, 159, 168, It-udstyr, 53, 53, 53, 52, 53, 53, 58, 58, 55, 51, 50, 53, 56, 58, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 14, Computer software, 39, 41, 46, 48, 51, 54, 57, 62, 69, 73, 79, 84, 90, 95, Forskning og udvikling mv., 173, 191, 207, 219, 233, 249, 266, 281, 301, 317, 335, 350, 363, 374, Forskning og udvikling, 153, 170, 185, 196, 209, 224, 241, 255, 273, 288, 306, 319, 331, 343, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 14, 13, 14, 14, 13, Originalværker, 10, 10, 11, 11, 11, 12, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 18,  , kædedeværdier, 2010-priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 980, 5, 054, 5, 118, 5, 173, 5, 231, 5, 301, 5, 421, 5, 531, 5, 616, 5, 651, 5, 665, 5, 676, 5, 689, 5, 701, Bygninger og anlæg, 3, 951, 3, 996, 4, 035, 4, 075, 4, 121, 4, 176, 4, 256, 4, 327, 4, 378, 4, 403, 4, 410, 4, 426, 4, 435, 4, 438, Boliger, 2, 038, 2, 060, 2, 083, 2, 112, 2, 150, 2, 202, 2, 265, 2, 320, 2, 354, 2, 378, 2, 394, 2, 420, 2, 437, 2, 450, Erhvervsbygninger, 1, 191, 1, 209, 1, 218, 1, 224, 1, 232, 1, 237, 1, 253, 1, 270, 1, 292, 1, 299, 1, 296, 1, 291, 1, 283, 1, 273, Anlæg, 738, 743, 748, 752, 751, 746, 745, 740, 734, 726, 720, 716, 714, 714, Maskiner og transportmidler, 696, 708, 717, 724, 724, 726, 746, 775, 793, 793, 783, 765, 756, 751, Transportmidler, 198, 206, 215, 222, 222, 225, 233, 245, 257, 269, 271, 264, 259, 258, Maskiner og militære våbensystemer, 494, 497, 498, 497, 496, 494, 506, 524, 529, 516, 504, 493, 489, 485, Stambesætninger mv., 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 7, IKT-kapital, 86, 91, 96, 100, 107, 113, 125, 131, 135, 136, 142, 149, 158, 166, It-udstyr, 35, 36, 38, 39, 42, 44, 51, 53, 52, 50, 51, 54, 57, 60, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 13, 12, 12, 13, 13, 13, 12, 13, 13, 13, 14, 15, Computer software, 40, 42, 46, 50, 53, 56, 60, 64, 70, 73, 78, 81, 87, 91, Forskning og udvikling mv., 250, 262, 271, 275, 279, 286, 293, 297, 309, 319, 330, 336, 341, 346, Forskning og udvikling, 227, 239, 247, 251, 255, 261, 269, 273, 283, 291, 301, 306, 311, 317, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 13, 13, Originalværker, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 15, 16, 16, 17, 16, * Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. november 2014 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Opgørelsen af produktionsapparatet omfatter bl.a. bruttobeholdning, nettobeholdning og forbrug af fast realkapital. Ved bruttobeholdning forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort til genanskaffelsespriser for tilsvarende nye kapitalgoder ¿ nyværdien. Nettobeholdningen afspejler markedsprisen af produktionsapparatet, idet der i forhold til bruttobeholdningen er taget højde for slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Forbrug af fast realkapital måler værdien af slid samt teknisk og økonomisk forældelse af produktionsapparatet. Opgørelsen af fast realkapital finder sted enten med udgangspunkt i værdisætning af fysiske beholdninger eller ved PIM (Perpetual Inventory Method). Værdisætning af fysiske beholdningsstørrelser er benyttet for transportmidler samt helt overvejende for boliger og andet byggeri. PIM benyttes til opgørelse af maskiner og inventar, anlæg og software mv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Fast realkapital, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18735

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 ,  , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 ,  , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 ,  , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 ,  , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 ,  , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1,  , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 ,  , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 ,  , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 ,  , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3,  , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 ,  , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 ,  , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 ,  , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 ,  , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 ,  , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 ,  , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 ,  , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18571

Nyt

NYT: Lidt flere modtog kontanthjælpsydelser i 2014

Kontanthjælp mv. (år) 2014

Kontanthjælp mv. (år) 2014, I 2014 modtog 167.400 helårsmodtagere kontanthjælpsydelser, hvilket er 3.400 flere end i 2013. Stigningen det seneste år dækker over store forskydninger mellem forskellige ordninger som følge af ændringer på kontanthjælpsområdet. Bl.a. har unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse fra 1. januar 2014 ikke længere kunnet modtage kontanthjælp, men derimod , uddannelseshjælp, , som er en ny type ydelse. I 2014 modtog 42.200 helårsmodtagere , uddannelseshjælp, . Enheden helårsmodtagere fremkommer ved, at man lægger alle de dage, hvor ydelserne er modtaget, sammen og deler med 365., Nye ydelser, Indfasningen af den nye toårige dagpengegrænse har samtidig betydet, at personer, som havde opbrugt dagpengeretten i første omgang i 2013, kunne modtage den , særlige uddannelsesydelse,, og i anden omgang fra og med 2014 har de kunnet modtage , arbejdsmarkedsydelse, . Samlet set modtog 11.400 helårspersoner særlig , uddannelsesydelse, eller , arbejdsmarkedsydelse, i 2014., Færre kontanthjælpsmodtagere pga. indførelsen af uddannelseshjælp, Indførelsen af ydelsen uddannelseshjælp har betydet, at antallet af både ikke-aktiverede og aktiverede kontanthjælpsmodtagere er faldet markant. Således er antallet af ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i 2014 faldet med 24.000 til 71.000 siden 2013, mens antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere er faldet med 20.500 til 30.400. , Flere modtager kontanthjælp til udlændinge - færre får revalideringsydelse, Fra 2013 til 2014 er antallet af personer, der modtog kontanthjælp til udlændinge, steget med 2.400 til 7.500. Antallet af revalidender faldt med 1.000 til 7.800 helårsmodtagere., Helårsmodtagere af kontanthjælpsydelser,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , helårsmodtagere, Kontanthjælpsydelser i alt, 116, 401, 110, 396, 125, 209, 135, 426, 138, 995, 146, 496, 163, 940, 167, 357, Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere, 68, 994, 62, 474, 68, 402, 72, 629, 81, 061, 89, 347, 94, 980, 71, 009, Jobparate, 19, 975, 15, 494, 18, 842, 18, 709, 19, 548, 22, 258, 25, 936, 17, 958, Aktivitetsparate, 48, 624, 46, 791, 49, 399, 53, 784, 61, 400, 66, 959, 68, 850, 50, 980, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, 33, 011, 35, 791, 45, 041, 52, 480, 47, 826, 47, 551, 50, 929, 30, 388, Jobparate, 10, 543, 10, 161, 16, 598, 18, 522, 15, 335, 14, 649, 15, 642, 7, 712, Aktivitetsparate, 22, 211, 25, 475, 28, 354, 33, 922, 32, 465, 32, 861, 35, 230, 20, 527, Kontanthjælp til udlændinge, 1, 792, 1, 771, 2, 010, 2, 678, 3, 221, 4, 098, 5, 099, 7, 482, Jobparate, 231, 147, 170, 269, 247, 303, 377, 288, Aktivitetsparate, 1, 388, 1, 443, 1, 717, 2, 318, 2, 908, 3, 739, 4, 616, 6, 913, Uddannelseshjælp, •, •, •, •, •, •, •, 42, 191, Åbenlyst uddannelsesparate, •, •, •, •, •, •, •, 3, 302, Uddannelsesparate, •, •, •, •, •, •, •, 13, 477, Aktivitetsparate, •, •, •, •, •, •, •, 24, 960, Særlig uddannelsesydelse, 1, •, •, •, •, •, •, 9, 122, 3, 430, Arbejdsmarkedsydelse, 1, •, •, •, •, •, •, •, 7, 997, Revalideringsydelse, 2, 16, 567, 14, 975, 14, 107, 13, 184, 11, 541, 9, 951, 8, 805, 7, 787, Anm.: Antallet af modtagere af de forskellige ydelser summerer ikke til den oplyste total, hvilket bl.a. skyldes at nogle personer har fået flere forskellige ydelser på samme tid samt at personer med uoplyst visitering indgår i totalerne. Tal for disse grupper er ikke vist i ovenstående tabel, men kan findes i , Statistikbanken under emnet kontanthjælp, . , 1, Personer på særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse skal stå til rådig-, hed for arbejdsmarkedet og er pr. definition jobparate., 2, Personer på revalidering skal ikke visiteres, men matchkategoriseres., Ændret indhold i kontanthjælpsstatistikken, Indholdet af den årlige kontanthjælpsstatistik er fra og med denne opgørelse ændret. , Ledighedsydelsen,, der er forbeholdt personer visiteret til et fleksjob, er ligesom de få unge under 16 år og de få ældre over 64 år på kontanthjælpsydelser udgået. Derimod indeholder statistikken nu personer på , uddannelseshjælp, og , arbejdsmarkedsydelse, , ligesom tabellerne i Statistikbanken er blevet udvidet med baggrundsvariablene herkomst, oprindelsesland, visitationskategori og familietype. , Kontanthjælpsydelser i alt fordelt efter herkomst og oprindelseslande,  , I alt, helårsmodtagere, Personer med, dansk oprindelse, Vestlige, lande, Ikke-vestlige , lande,  , personer, pct. andele, I alt helårsmodtagere, 167, 357, 3,8, 3,1, 13,7, Personer med dansk oprindelse, 118, 389, 3,8, •, •, Indvandrere, 43, 465, •, 2,9, 15,0, Efterkommere, 4, 678, •, 5,5, 7,3, Anm: Andelen af personer på kontanthjælpsydelser beregnes som antallet af personer på kontanthjælpsydelser i forhold til samtlige 16-64-årige., 15 pct. af de ikke-vestlige indvandrere modtog kontanthjælpsydelser i 2014, Blandt indvandrere fra de ikke-vestlige lande modtog 15,0 pct. af de 16-64-årige kontanthjælpsydelser i 2014. Personer med dansk oprindelse havde en andel på 3,8 pct., mens indvandrerne fra de vestlige lande havde den laveste andel på 2,9 pct., Enlige modtog oftere kontanthjælpsydelser i 2014, Blandt personer, der var gift eller havde indgået registreret partnerskab, var andelen på kontanthjælpsydelser i 2014 nede på 1,8 pct. Det kan sammenholdes med, at enlige mænd havde en andel på 9,1 pct., mens enlige kvinder lå på 8,4 pct. , Flere og flere ikke-jobparate modtagere af kontanthjælpsydelser, Mens antallet af jobparate (og dermed potentielt bruttoledige) helårsmodtagere af de ydelser, der er dækket af indeværende statistik, har været faldende fra 2013 til 2014, er antallet af ikke-jobparate helårsmodtagere af de selvsamme ydelser fortsat støt stigende. Det er personernes såkaldte visitationskategori, der afgør, om kontanthjælpsydelsesmodtagerne vurderes at være jobparate. De jobparate kontanthjælpsmodtagere medregnes som bruttoledige, hvis de ikke er midlertidig fritaget for at stå til rådighed. , Udbetalte kontanthjælpsydelser,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , mio. kr., Kontanthjælpsydelser i alt, 14, 418, 13, 861, 15, 791, 17, 475, 18, 120, 19, 843, 22, 461, 22, 304, Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere, 7, 868, 7, 220, 8, 173, 8, 902, 10, 314, 11, 868, 12, 715, 9, 911, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere, 3, 622, 3, 942, 4, 959, 5, 914, 5, 383, 5, 538, 6, 061, 4, 132, Kontanthjælp til udlændinge, 142, 153, 174, 240, 293, 578, 749, 1, 134, Uddannelseshjælp, •, •, •, •, •, •, •, 4, 021, Særlig uddannelsesydelse, •, •, •, •, •, •, 1, 272, 493, Arbejdsmarkedsydelse, •, •, •, •, •, •, •, 1, 085, Revalideringsydelse, 2, 785, 2, 547, 2, 485, 2, 419, 2, 131, 1, 859, 1, 664, 1, 530, Lavere udgifter til kontanthjælpsydelser, Til trods for stigningen i antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser er de samlede udgifter faldet med 157 mio. kr. fra 2013 til 2014. Dette fald skal ses i lyset af, at der fra januar 2014 blev indført uddannelseshjælp, som er på et betydeligt lavere niveau end kontanthjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2015 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19305

Nyt

NYT: Flere ugifte blandt voksne med handicap eller socialt problem

Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017

Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017, I 2. kvartal 2017 modtog 52.762 voksne med handicap eller socialt problem i 74 kommuner en ydelse efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Størstedelen af ydelsesmodtagere er ugifte. Blandt voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse er hele 83 pct. ugifte, mens dette kun gør sig gældende for 65 pct. med en fysisk funktionsnedsættelse. Til sammenligning er tallet 36 pct. for hele befolkningen. Omvendt udgør gifte/separeret en langt mindre andel af voksne med handicap eller socialt problem sammenlignet med andelen af gifte/separeret i hele befolkningen. Blandt voksne med sindslidelse eller socialt problem udgør gruppen af fraskilte 18 pct, mens kun 12 pct. i hele befolkningen er fraskilte., Flest modtagere med kognitiv funktionsnedsættelse, Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser bevilges til personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning). , Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende det specialiserede voksenområde er et forløbsregister, der dækker perioden fra 4. kvartal 2013 til og med 2. kvartal 2017. Der indgår 80 kommuner i registret, hvoraf 55 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydeleskategorier. Registret indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap eller socialt udsatte efter Serviceloven. Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af ydelsesmodtagere efter Serviceloven er derfor umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap. , Flere ydelser til voksne med handicap og sociale problemer over tid, Der ses en generel stigning i antallet af ydelser fra 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017. Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den oftest bevilgede ydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  ,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, Ydelser i alt, 47, 142, 48, 095, 49, 404, 50, 071, 50, 415, 50, 895, 51, 336, 51, 843, 52, 118, 52, 494, 52, 612, 52, 975, Aktivitets- og samværsydelse, 7, 281, 7, 438, 7, 585, 7, 635, 7, 687, 7, 680, 7, 762, 7, 783, 7, 847, 7, 878, 7, 837, 7, 829, Praktisk hjælp, 13, 13, 18, 20, 21, 21, 19, 20, 20, 18, 18, 16, Socialpædagogisk støtte, 20, 603, 21, 090, 21, 842, 22, 316, 22, 581, 22, 915, 23, 252, 23, 780, 23, 986, 24, 278, 24, 565, 24, 728, Afløsning, 24, 25, 26, 24, 24, 25, 26, 27, 27, 28, 28, 31, Borgerstyret personlig , assistance, 767, 780, 805, 811, 817, 825, 825, 836, 843, 846, 850, 864, Kontaktpersonordning , for døvblinde, 148, 152, 154, 155, 155, 157, 157, 159, 159, 161, 164, 176, Ledsageordning, 4, 114, 4, 198, 4, 386, 4, 455, 4, 525, 4, 592, 4, 628, 4, 632, 4, 667, 4, 697, 4, 673, 4, 869, Psykologisk behandling, 59, 59, 60, 64, 65, 71, 64, 63, 58, 59, 58, 61, Speciallægelig behandling, 8, 8, 11, 9, 10, 8, 8, 9, 9, 10, 11, 11, Terapi, 23, 24, 26, 28, 25, 29, 30, 30, 29, 29, 31, 32, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 4, 589, 4, 656, 4, 677, 4, 696, 4, 605, 4, 615, 4, 587, 4, 558, 4, 554, 4, 565, 4, 551, 4, 523, Dagaflastning, 68, 71, 76, 72, 76, 78, 76, 79, 88, 90, 66, 81, Længerevarende ophold, 5, 710, 5, 743, 5, 829, 5, 843, 5, 856, 5, 845, 5, 895, 5, 857, 5, 944, 5, 940, 5, 856, 5, 842, Midlertidigt ophold, 3, 368, 3, 459, 3, 522, 3, 555, 3, 576, 3, 642, 3, 621, 3, 626, 3, 506, 3, 525, 3, 511, 3, 512, Døgnaflastning, 159, 167, 169, 170, 173, 178, 172, 168, 172, 174, 200, 207, Personlig hjælp og pleje, 208, 213, 218, 220, 218, 216, 214, 216, 210, 196, 195, 191, Anm.: Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af data fra 55 kommuner., Se også tal på kommunekortene, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort fra kl. 12.00: , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. september 2017 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24040

Nyt

NYT: 35 pct. færre tvillingefødsler end for ti år siden

Fertilitetsdatabasen 2018

Fertilitetsdatabasen 2018, I 2018 fødtes 928 sæt tvillinger. Antallet af tvillingefødsler toppede i 2008 med 1.431, og med undtagelse af en stigning fra 2015 til 2016 er det faldet siden. Dermed var der 503 færre tvillingefødsler i 2018 end i 2008, hvilket svarer til et fald på 35 pct. Det præcise antal tvillingefødsler varierer fra år til år, hvorfor det kan give mening at se på gennemsnittet over flere år. I løbet af de seneste fem år blev der i gennemsnit født 1.005 sæt tvillinger. Det er et fald på 28 pct. i forhold til de 1.404 tvillingefødsler, der udgjorde gennemsnittet i den 5-årige periode forud for 2008. Faldet i antal tvillingefødsler kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., 1,5 pct. af alle fødsler var en tvillingefødsel, 932 af de i alt 60.742 fødsler i 2018 var såkaldte flerfoldsfødsler - dvs. fødsler af tvillinger, trillinger eller firlinger. Langt de fleste af disse er naturligvis tvillingefødsler, og tvillingefødsler udgør dermed godt 1,5 pct. af alle fødsler. Dette svarer til, at ca. hver 65. fødsel er en tvillingefødsel. Det er en markant nedgang fra 2008, hvor 2,2 pct. - eller ca. hver 45. fødsel - var en tvillingefødsel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod9, ., Tvillingernes køn, Der fødes generelt lidt flere drenge end piger ved både enkeltfødsler og flerfoldsfødsler, men antallet er en anelse højere ved tvillingefødsler. 54 pct. af de samkønnede tvillingepar bestod i 2018 af to drenge mod 51 pct. drenge ved enkeltfødsler. Kønsfordelingen ved alle tvillingefødsler i 2018 var 35 pct. tvillingepar bestående af to drenge, 35 pct. bestående af et barn af hvert køn, og to piger udgjorde de resterende knap 30 pct. , Firlinger i 2018, I 2018 blev også født ét sæt firlinger - hvilket senest skete i 2011 og før det i 2005. Antallet af firlingefødsler toppede i 1990'erne, hvor der i gennemsnit blev født godt et sæt firlinger hvert år. Trillingefødsler er ligeledes mindsket i antal. Det højeste antal var 39 trillingefødsler i 1995, og gennemsnittet for de seneste fem år har været knap otte trillingefødsler pr år. I 2018 blev født tre sæt trillinger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod8, ., Drenge og pigers fødselsvægt og -længde, Børn født ved flerfoldsfødsler vejede i 2018 i gennemsnit 1.068 g mindre end børn født ved enkeltfødsler. Drenge født ved enkeltfødsler havde en lidt højere gennemsnitlig fødselsvægt (+125 g) end piger, og også ved flerfoldsfødsler vejede drengene i gennemsnit lidt mere (+47 g) end pigerne. Disse størrelsesforhold har været stort set konstant de seneste årtier. Gennemsnitslængden for et barn født ved enkeltfødsler har gennem de seneste ti år været 52 cm mod 47 cm for børn født ved flerfoldsfødsler., Om Fertilitetsdatabasen, Antallet af fødte i henhold til Danmarks Statistiks Fertilitetsdatabase kan afvige let fra antal fødte i befolkningsopgørelsen. Den eventuelle afvigelse skyldes, at fertilitetsdatabasen tager udgangspunkt i MFR (Det Medicinske Fødselsregister), mens Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse er baseret på CPR. , Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2019 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30031

Nyt

NYT: Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

Regionale regnskaber 2019

Regionale regnskaber 2019, De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP). Højest var væksten i Københavns Omegn, hvor BNP i gennemsnit steg med 3,8 pct. årligt. I landsdelene Byen København, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Østjylland og Vestjylland var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst omkring 3,0 pct. I de øvrige landsdele lå de tilsvarende vækstrater mellem 1,0 og 2,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, og , nrbb10, Også vækst i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er også vokset de seneste tre år. Byen København og Østjylland havde den højeste vækst i beskæftigelsen på ca. 2,0 pct. i gennemsnit pr. år. Den eneste landsdel, der ikke oplevede en fremgang i beskæftigelsen er Bornholm, som også er den landsdel, hvor BNP-væksten var lavest., Væksten drives af industri samt handel og transport, Væksten i det danske BNP var overvejende drevet af den økonomiske aktivitet i brancherne , industri, og , handel og transport mv., Det var dog forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilke brancher, der bidrog mest til væksten. I Byen København, Østsjælland og Sydjylland bidrog branchen , handel og transport mv., mest til væksten. I Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland var det derimod industrien, der bidrog mest til væksten. , Regionale forskelle i branchestruktur, De regionale forskelle på hvilke brancher, der driver væksten lokalt, kan tilskrives de regionale forskelle i branchesammensætningen, og hvor høj væksten har været lokalt i de enkelte brancher. I Byen København udgjorde branchen , industri, kun 3,3 pct. af landsdelens samlede bruttoværditilvækst, mens , handel og transport mv., udgjorde 22,3 pct. Anderledes forholdt det sig i Københavns omegn og Vestjylland, hvor industrien fyldte mest og udgjorde 23,1 pct. af den lokale bruttoværditilvækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrbp10, En større og større del af BNP skabes i København, Siden 2009 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i de to landsdele hhv. 16,8 og 13,2 pct. af Danmarks BNP. I 2019 var andelene vokset til hhv. 18,7 og 14,9 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer. , Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019. Tidligere offentliggjorte tal for 2017 og 2018 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskabets september-version 2019, , som blev offentliggjort 30. september 2020, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2017 samt foreløbige opgørelser for 2018 og 2019.  , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32156

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst.  , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47215

Nyt