Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 681 - 690 af 2610

    NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

    Takster for børnepasning 2017

    Takster for børnepasning 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger,  , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år),  , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075,  , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/24107

    Nyt

    NYT: Færre børn i daginstitutionerne efter skolereformen

    Børnepasning mv. 2014

    Børnepasning mv. 2014, Antallet af børn i dagplejen og daginstitutioner faldt med 24.000 børn fra 583.600 i 2013 til 559.300 i 2014. Det svarer til et fald på 4,2 pct. Årsagen er et faldende børnetal, men især en ændret indskrivningsadfærd hos forældrene til de 6-9-årige børn pga. folkeskolereformen, som trådte i kraft efter sommerferien 2014. Andelen af de 0-13-årige indskrevne børn i daginstitutioner er faldet fra 64,3 pct. i 2013 til 62,1 pct. i 2014. Faldet kan især tilskrives pasningen af de 6-9-årige, hvor indskrivningen faldt fra 85,9 pct. til 81,6 pct. Nedgangen er yderst begrænset for de 1-5-årige, der som bekendt endnu ikke er startet i skole., Den samlede udvikling, Fra 2009 til 2013 voksede andelen af de 0-13-årige indskrevne børn fra 61,2 til 64,3 pct., hvorefter den faldt til de føromtalte 62,1 pct. i 2014. Det er stort set alene ændringen i indskrivningen af de 6-9-årige børn, der påvirker den samlede udvikling på institutionsområdet., Skolereformen har forårsaget færre børn i SFO og fritidshjem, Børnetallet i SFO og fritidshjem faldt tilsammen med 14.000 børn, hvilket svarer til et fald på 5,4 pct., Mange forældre har fravalgt disse institutionsformer, idet folkeskolereformen har betydet, at børnene nu bruger længere tid på skolen., Antallet af indskrevne børn i dagplejen, børnehaver og vuggestuer er tilsammen faldet med 12.700, hvilket svarer til et fald på 10,9 pct., Mindsket fremgang i de aldersintegrerede institutioner, Antallet af indskrevne børn i aldersintegrerede institutioner, som i dag passer næstflest børn, steg med 2.500, hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct., Integrerede institutioner er institutioner, der dækker flere aldersgrupper, fx såvel 0-2-årige som 3-5-årige. Nogle integrerede institutioner har også børn i fritidshjemsalderen eller endnu ældre. , Børn på seks år eller ældre passes for hovedpartens vedkommende dog i skolefritidsordningerne., I mange år har der været en tendens til, at børnehaver og vuggestuer er blevet omdannet til aldersintegrerede institutioner med børn i forskellige aldersgrupper. I 2009 blev 79.900 af de 3-5-årige børn passet i egentlige børnehaver, mens 98.300 børn blev passet i integrerede institutioner. I dag passes 50.800 af de 3-5-årige i børnehaver, mens 122.500 børn passes i de aldersintegrerede institutioner. , Antal indskrevne børn. Oktober,  , I alt 2013, I alt 2014, 0 år, 1-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-13 år, 14 år+,  , antal, I alt, 583, 630, 559, 338, 10, 028, 104, 415, 186, 810, 217, 103, 37, 666, 3, 316, Dagpleje, 46, 758, 41, 084, 4, 559, 36, 051, 474, •, •, •, Vuggestue, 9, 600, 8, 692, 787, 7, 683, 222, •, •, •, Børnehave, 60, 063, 53, 942, 6, 2, 391, 50, 845, 700, •, •, Aldersintegreret institution, 204 692, 207 142, 4 666, 58 173, 122 475, 12 927, 7 175, 1 726, Skolefritids-ordning, 1, 252 113, 241 140, 10, 117, 12 398, 196 742, 30 320, 1 553, Fritidshjem, 10, 404, 7, 338, •, •, 396, 6, 734, 171, 37,  , indskrevne i alt pr. 100 børn i aldersgruppen, I alt, .., .., 17,7, 89,7, 97,5, 81,6, 14,2, .., 1, Inklusive børn under skolealderen i de såkaldte udvidede skolefritidsordninger., Blandt de små børn under tre år passes kun 5 pct. i vuggestuer, mens 23 pct. passes i dagpleje. 36 pct. af dem passes i aldersintegrerede institutioner. Ligeledes passes 36 pct. af forældre mv. - en andel, der især udgøres af de 0-årige, som passes af forældrene under barselsorloven. , Ud over de pasningsordninger, som indgår i ovennævnte statistik, går 56.100 børn og unge i fritids- eller ungdomsklub. Privat passes 7.800 børn med tilskud fra kommunen, og 1.300 børn passes af egne forældre med tilskud fra kommunen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2015 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Opgørelsen dækker ordninger efter dagtilbudsloven samt SFO efter folkeskole- og friskole-loven. I undersøgelsen indgår også fritids- og ungdomsklubber samt tilskud til privat  børnepasning og heldagsskoler mv. , Ved opdelingen i institutionstyper er der taget udgangspunkt i kommunernes indberetninger. Men når det eksempelvis har vist sig, at der i en institution, som kommunen har kaldt en børnehave, gik børn fra 0 til 5 år, har Danmarks Statistik alligevel regnet den som aldersintegreret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19245

    Nyt

    Fædre med højere stilling holder længere barselsorlov

    Længden af fædres barselsorlov hænger sammen med deres job. Fædre med højere stilling holder dobbelt så mange dage som fædre med job på grundniveau., 28. april 2008 kl. 0:00 ,  , Når fædre i job holder barselsorlov, tager de længere orlov, jo højere stilling, de har. Faktisk holder fædre med en højere stilling dobbelt så lang barselsorlov som fædre med en lavere stilling. Det kan man læse ud af Danmarks Statistiks oplysninger om de danskere, der blev forældre til et barn i 2006., Fædre, hvis job kræver kvalifikationer på højt niveau - som fx ingeniører, arkitekter, læger, advokater og lærere - holder i snit 42 dages barselsorlov. Derimod holder fædre med job på grundniveau kun 24 dages barselsorlov i gennemsnit. Denne gruppe omfatter fx almindeligt kontorarbejde, kundeservice, job inden for landbrug og gartneri, håndværksarbejde og arbejde med forskellige maskiner., Fædre med job på mellemniveau holder 29 dage i snit. Det drejer sig om personer med jobs som fx laboranter, programmører, fotografer, skibsførere, sygeplejersker og politibetjente. , Mor tager stadig det meste, Tallene gælder kun de fædre, som har haft mindst en dags barselsorlov. I gennemsnit holdt de 32 dages orlov. Hvis man også medregner fædre, som slet ikke holder orlov, eller som ikke har kunnet få barselsdagpenge, fordi de fx er under uddannelse eller på kontanthjælp, falder det samlede gennemsnit til 22 dage., Det er dog fortsat mor, der tager langt den største del af barselsorloven, nemlig 303 dage i gennemsnit. Medtager man mødre, som slet ikke holder orlov, eller som ikke har kunnet få barselsdagpenge, falder det samlede gennemsnit til 275 dage., Både i privat og offentlig, Statistikken fortæller ikke noget om, hvad forskellen mellem de forskellige job-grupper skyldes. Løn, overenskomster, uddannelse, arbejdspladskultur, alder og andre forhold kan spille ind. Men mønstret går igen inden for mange brancher, både i private virksomheder og i det offentlige., For eksempel holder fædre ansat i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien 52 dages barselsorlov, hvis de er på højeste færdighedsniveau, mens fædrene på grundniveau kun holder 23 dage. Inden for den offentlige administration holder fædre på højeste trin 46 dage, mellemste trin holder 31 dage og laveste trin 28 dage. , Går man til forsikringsbranchen, tager fædre på højeste niveau hele 56 dages barselsorlov i snit, mens både mellem- og grundniveau holder sig til 29 dage. , Hos apoteker og materialister har fædre på højeste trin 47 dages orlov, mens fædre på de to andre trin tager 25 og 22 dages barselsorlov i snit. , Fædres barselsorlov i udvalgte brancher., (Børn født i 2006),  , Selvstændige fædre på barsel, Også fædre, der arbejder som selvstændige, holder barselsorlov. Endda en lang én, hvis de først tager den. 42 dage i gennemsnit bliver det til, hvilket er det samme som gennemsnittet for lønmodtagere på højt niveau. , Mønstret varierer dog meget mellem brancherne. Selvstændige mænd inden for detailhandel med tøj og sko holder i snit 36 dage, hvis de tager barselsorlov, mens selvstændige inden for sundhedsvæsenet holder 46 dage. Selvstændige inden for landbrug holder 39 dage, mens dem inden for undervisning kommer helt op på 51 dage. , Tallene for de selvstændige fædres barselsorlov skal dog tolkes med forsigtighed. Der er tale om en ret lille gruppe, og almindelige tilfældigheder kan få tallene til at svinge fra år til år og fra branche til branche., Jo ældre, jo længere, Længden af fædrenes orlov stiger med deres alder. Fædre i alderen 20-24 år holder 21 dage, dem på 25-29 år holder 28 dage, mens fædre mellem 30 og 44 år holder 31 dage i gennemsnit , For mødrenes vedkommende er der næsten ingen forskel mellem de forskellige aldersgrupper. Dog er det sådan, at de alleryngste mødre sammen med de ældre på 35 år og over holder lidt kortere orlov end mellemgruppen på 20-34 år. Til gengæld er mønstret i relation til job det stik modsatte af fædrenes: Mødre med job på højeste færdighedsniveau holder i snit 17 dage kortere barselsorlov end mødre med job på grundniveau. , Fædre har ret til to ugers barselsorlov i løbet af de første 14 uger efter barnets fødsel. Denne orlov tages typisk umiddelbart efter fødslen. Mødre har ret til 14 ugers orlov efter fødslen. Derudover har mor og far tilsammen ret til yderligere 32 ugers orlov, som de kan dele mellem sig. , Under hele orloven udbetales dagpenge, mens det er afhængigt af overenskomst eller andre aftaler med arbejdsgiveren, om man opnår sin fulde løn under hele eller dele af orloven. , Flere tal og oplysninger om regler mv. vedrørende barselsorlov kan findes i:, Statistiske Efterretninger, Se også:, Nyt fra Danmarks Statistik, samt , Statistikbanken, Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Liv Carlé Mortensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 28. april 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-04-28-Faedre-med-hoejere-jobs-holder-laengere-barselsorlov

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation