Søgeresultat

NYT: Fald i den praktiske hjælp siden 2008

Leveret hjemmehjælp 2015

Leveret hjemmehjælp 2015, I 2015 blev der hver uge visiteret til 543.400 timers hjemmehjælp i ældreomsorgen. Det er et fald på 2 pct. i forhold til året før, hvor der blev visiteret til 551.900 timers hjemmehjælp. Siden 2008, hvor denne statistik kom første gang, er der sket et fald på 19 pct. i den visiterede hjælp. Faldet er primært sket i timetallet til den praktiske hjælp, hvor antallet af visiterede timer er faldet med 38 pct. fra 154.500 timer i 2008 til 95.100 timer i 2015. I samme periode er der sket et fald i den personlige pleje på 14 pct., Færre hjemmehjælpsmodtagere blandt de ældre, Antallet af borgere på mindst 67 år, som er visiteret til hjemmehjælp, er faldet med 1 pct. fra 2014, hvor de udgjorde 121.400 personer, til 119.600 i 2015. Da antallet af ældre på mindst 67 år i samme periode er vokset med 3 pct., fra 915.900 til 942.600, er andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, faldet fra 13,3 pct. i 2014 til 12,7 pct. i 2015., I løbet af den otteårige periode, som statistikken dækker, er antallet af ældre på mindst 67 år vokset med 26 pct. fra at udgøre 749.089 i 2008. De 67-årige og derover udgjorde 16,5 pct. af befolkningen i 2015, mens de udgjorde 13,6 pct. i 2008. I 2008 modtog 20 pct. eller hver femte af de ældre hjemmehjælp, mod næsten hver ottende i dag. , Den gennemsnitlige hjælp er uændret, Selv om der har været et fald i timetal og antal borgere, bliver den enkelte ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit visiteret til det samme antal timer i 2015 som i 2014, nemlig 3,6 timer pr. uge. Niveauet har siden 2008 været stabilt, hvor timetallet også udgjorde 3,6 timer., Størst stigning i Region Hovedstaden, Den største ændring er sket i Region Hovedstaden, hvor der er en stigning i hjælpen til den enkelte ældre borger på 2 pct. I Region Nordjylland er der det største fald, idet den ældre hjemmehjælpsmodtager i gennemsnit får 3,11 timers hjælp i 2015 mod 3,28 timer i 2014. I Region Nordjylland bliver der i gennemsnit givet færrest timer. Det er også i Region Nordjylland, at der findes den største andel af ældre, der modtager hjemmehjælp, nemlig 14,8 pct., Modtagere af hjemmehjælp på 67 år og derover fordelt på region,  , Gns. timer pr. uge,  , Modtagere,  , Timer pr. uge,  , Andel, der modtager hjemmehjælp,  , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015,  , antal, pct., I alt, 3,60, 3,61, 121, 434, 119, 637, 437, 445, 431, 977, 13,3, 12,7, Hovedstaden, 3,60, 3,67, 35, 785, 35, 240, 128, 676, 129, 231, 14,0, 13,4, Sjælland, 3,84, 3,90, 18, 488, 18, 399, 71, 040, 71, 787, 12,3, 11,8, Syddanmark, 3,45, 3,39, 26, 510, 26, 221, 91, 460, 88, 899, 12,6, 12,2, Midtjylland, 3,81, 3,86, 24, 621, 24, 294, 93, 708, 93, 837, 12,4, 11,9, Nordjylland, 3,28, 3,11, 16, 029, 15, 482, 52, 561, 48, 222, 15,7, 14,8, Nøgletal på enkeltkommuner, Såfremt man ønsker at se data på enkeltkommuner, kan nøgletal findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i statistikbanken og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til ældre og handicappede., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2016 - Nr. 261, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I statistikken indgår alene borgere, der allerede er visiteret til varig hjemmehjælp. Det kan ske, der i enkelte kommuner indgår sygeplejeydelser i den leverede hjemmehjælp. I opgørelsen indgår der 82 kommuner, hvor kommunen selv eller Danmarks Statistik har godkendt deres indberetning om leveret hjemmehjælp. For at beregne den leverede hjemmehjælp i regioner og hele landet er forholdet mellem den visiterede hjemmehjælp og den leverede hjemmehjælp beregnet for de indberettende kommuner og ganget med den visiterede hjælp for de manglende kommuner, som herefter er lagt sammen med de indberettende kommuners leverede hjemmehjælp., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21896

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

Hjemmehjælp 2018, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

Ventetid på plejebolig 2014

Ventetid på plejebolig 2014, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19306

Nyt

NYT: Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger

Pleje- og ældreboliger 2022

Pleje- og ældreboliger 2022, Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct. I samme periode er det samlede antal i aldersgruppen steget med 47 pct. til 572.000 personer. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. 15 pct. af befolkningen på 75 år og derover boede i 2010 i en pleje- eller ældrebolig mod 9 pct. i 2022. Andelen er især faldet i aldersgruppen 90 år og derover. Her boede 42 pct. af alle i en pleje- eller ældrebolig i 2010. I 2022 er andelen faldet til 31 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, og , folk1a, Boligtypen afhænger af alderen, I 2022 bor 71.900 personer i alle aldersgrupper i en pleje- eller ældrebolig. Hvilken boligtype, beboerne typisk bor i, ændrer sig med alderen. (Se forklaring på de forskellige boligtyper nedenfor). Størstedelen (74 pct.) af beboerne under 65 år bor i , almene ældreboliger, , som er specielt egnede til ældre og personer med handicap, men hvor der ikke er personale tilknyttet. 7.900 personer under 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. Andelen, der bor i en , plejebolig, , som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen, da plejebehovet typisk vokser med alderen. 67 pct. af beboerne på 90 år og derover bor i en , plejebolig, i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/resi01, Lille stigning i pleje- og ældreboliger, Fra 2010 til 2022 er antallet af pleje- og ældreboliger samlet set faldet fra 82.100 til 79.700, hvilket svarer til et fald på 3 pct. De senere år har det samlede antal af pleje- og ældreboliger dog været svagt stigende og er steget med godt 1.200 boliger siden 2017. , Plejeboliger, , som udgør mere end halvdelen af alle pleje- og ældreboliger, er steget med 15 pct. i perioden. Denne boligtype afløser på sigt , plejehjemsboliger, og , beskyttede boliger, , som er under udfasning, og nu tilsammen udgør under 5 pct. af alle pleje- og ældreboliger. Antallet af , friplejeboliger, er i fortsat vækst, men udgør med 2.000 boliger kun ca. 2 pct. af alle pleje- og ældreboliger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/resp01, Fem typer af pleje- og ældreboliger, Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service:, •, Plejehjemsboliger, findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal., •, Beskyttede boliger, findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv., Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger:, •, Plejeboliger, er ældreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren for plejehjemsboliger., •, Almene ældreboliger, er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal., Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger:, •, Friplejeboliger, er private plejeboliger til personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og serviceareal., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. november 2022 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Karsten Werner Nielsen, , , tlf. 30 45 69 04, Kilder og metode, Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ressourcer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44271

Nyt

NYT: Kommunernes langfristede gæld steg 0,5 mia. kr.

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014

Kommunernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2014, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, er steget med 0,5 mia. kr. til 85,9 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2014. De langfristede tilgodehavender er 199,3 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er samme niveau, som de var i tredje kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver samt den langfristede gæld., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. februar 2015 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18813

Nyt

NYT: Otte kommuner ændrer udskrivningsprocenten

Kommunale udskrivningsprocenter 2019

Kommunale udskrivningsprocenter 2019, Når otte kommuner ændrer deres udskrivningsprocent i 2019, er det første gang i syv år, at flere kommuner ændrer udskrivningsprocenten end det foregående år. Fem kommuner hæver udskrivningsprocenten, tre kommuner sætter den ned, og de resterende 90 kommuner fastholder den uændret ift. i år. I 2018 ændrede syv kommuner udskrivningsprocenten, mens ni kommuner ændrede den i 2017, se evt. artiklen om emnet i , Bag tallene, fra 11. oktober 2018. Udskrivningsprocenten bliver fastlagt af de enkelte kommuners kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetlægningen., Lille stigning i gennemsnitlig udskrivningsprocent, De kommunale udskrivningsprocenter for 2019 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,93 pct. Gennemsnittet er hævet med 0,02 procentpoint i forhold til 2018., Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Frederikssund, Gribskov, Kerteminde, Mariagerfjord og Norddjurs. Faxe, Gladsaxe og Kalundborg har derimod sat udskrivningsprocenten ned., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2018 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28081

Nyt

RECIDIV1: Personer

køn, alder, varighed til tilbagefald, oprindelig straf og oprindelig lovovertrædelse
2007:2009-2020:2022 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RECIDIV1

Statistikbanktabel

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct.  det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40693

Nyt

NYT: Flest kvinder har ikke råd til fritidsaktiviter

Indikatorer for velfærd 2019

Indikatorer for velfærd 2019, Flere kvinder end mænd angiver, at de ikke selv har råd til regelmæssigt at deltage i fritidsaktiviteter såsom at gå til sport, gå i biografen eller til koncert. I 2019 gælder det samlet set for 9 pct. af kvinderne og 6 pct. af mændene. Kønsforskellen findes inden for alle husstandstyper. Særligt enlige kvinder med børn angiver, at de ikke har råd til fritidsaktiviteter. Det kan både være et udtryk for økonomiske problemer, men det kan også i nogen grad være et spørgsmål om prioriteringer. Tallene kommer fra Levevilkårsundersøgelsen, der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. Den tegner et billede af folks egen oplevelse af deres økonomiske situation og eventuelle afsavn i hverdagen., Kilde: Særkørsel på baggrund af , Levevilkårsundersøgelsen, ., Økonomisk sårbare, I 2019 var der 432.000 , økonomisk sårbare, i Danmark. Det svarer til 8 pct., hvilket er nogenlunde samme niveau som året før. Økonomisk sårbare er en indikator, der er lavet for at følge op på , FN's bæredygtighedsmål, 1.2 om fattigdomsreduktion., Indikatoreren er sammensat ud fra fem spørgsmål om husstandens økonomiske situation. Personer i husstande med dårlige økonomiske forhold på mindst tre af fem kriterier, betragtes som økonomisk sårbare, se figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, ., Hver niende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen fra foråret 2019 viser, at 11 pct. ikke havde råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge om året. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager. Herudover har 7 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale regninger til tiden inden for det sidste år - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme. 9 pct. angiver at have svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til i hverdagen, og 23 pct. vil ikke være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge., Flest økonomisk sårbare blandt de 20-39-årige, Det er de 20-39-årige, der har det sværest med økonomien. Således er andelen af økonomisk sårbare her 10 pct. mod 8 pct. af den samlede befolkning. Denne gruppe har den største andel, der har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til (12 pct.), der har problemer med store uforudsete udgifter (29 pct.), og som ikke har bil af økonomiske årsager (15 pct.). Den laveste andel af økonomisk sårbare findes blandt personer over 65 år. Her var andelen 3 pct. i 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. januar 2020 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30191

Nyt

RAS301: Beskæftigede (ultimo november)

område, branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS301

Statistikbanktabel