Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16486

Nyt

NYT: Øget aktivitet hos datterselskaber i USA i 2023

Danske datterselskaber i udlandet 2023

Danske datterselskaber i udlandet 2023, I 2023 var der samlet set 15.000 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,7 mio. ansatte, hvilket er omtrent på niveau med 2022. I 2023 var der ca. 950 danske datterselskaber i USA med i alt ca. 91.000 ansatte, hvoraf 55 pct. arbejdede inden for , Handel og transport mv.,, mens 31 pct. arbejdede inden for , Industri mv, . Sammenlignet med 2022 er beskæftigelsen i de danske datterselskaber i USA steget med flere end 4.000 ansatte, hvilket svarer til en stigning på 5 pct. Set over en tiårig periode har der været en stigning på mere end 50 pct. i antal beskæftigede i danske datterselskaber i USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats4, Stadig flest ansatte i Europa, Målt på beskæftigelse var datterselskabernes aktivitet klart størst i Europa, efterfulgt af Asien. I 2023 var 59 pct. af de ansatte i de danske datterselskaber i udlandet ansat i Europa, mens 24 pct. af datterselskabernes ansatte befandt sig i Asien. Sammenlignet med 2022 var der dog et fald i antal ansatte i Europa og et stagnerede antal i Asien., Hvis man ser på Nord-, Mellem- og Sydamerika under ét, er antallet af ansatte faldet med 5 pct. Hvis man alene ser på Nordamerika, er der dog en stigning i antallet af ansatte fra 107.000 ansatte til 109.000 ansatte. I Afrika var der også en stigning fra 33.000 i 2022 til 41.000 i 2023., I 2023 var antallet af ansatte i branchegruppen , Handel og transport mv., stigende mange steder i verden, men især i Europa med en stigning på 23.000 ansatte og i Asien med 7.000. På samme tid var der et fald i branchegruppen , Industri mv., i de to verdensdele på hhv. 16.000 og 11.000 ansatte., I Europa havde branchegruppen , Erhvervsservice, 345.000 ansatte i 2023 mod 368.000 i 2022. Den samlede nedgang i beskæftigelsen i branchegruppen , Erhvervsservice, skyldes især et fald EU-27 landene, hvor antallet af ansatte faldt med 26.000 ansatte. I Afrika og Asien steg antallet sammenlagt med 15.000 ansatte., Antal ansatte efter landegrupper og branchegrupper. Ændring i procent fra 2022 til 2023, , I alt, Industri , mv., Handel og transport , mv., Information , og kommu- nikation, Erhvervs-service, Øvrige brancher, , , , , , , , , Europa, Ansatte 2023, 992, 180, 226, 124, 303, 289, 42, 498, 344, 787, 75, 482, Ændring i pct., -1,6, -7,0, 7,7, 5,9, -6,7, -25,7, , Amerika, Ansatte 2023, 209, 791, 63, 784, 92, 620, 3, 461, 39, 774, 10, 152, Ændring i pct., -4,7, -16,5, 4,4, -38,3, 2,7, -32,1, , Afrika, Ansatte 2023, 40, 512, 4, 057, 23, 467, 204, 11, 951, 833, Ændring i pct., 19,5, -2,8, -4,2, -179,9, 80,2, -25,7, , Asien, Ansatte 2023, 402, 890, 129, 645, 92, 422, 7, 901, 142, 755, 30, 167, Ændring i pct., 0,1, -8,4, 7,2, 6,6, 4,1, -5,1, , Oceanien, Ansatte 2023, 27, 308, 1, 857, 10, 886, 314, 13, 171, 1, 080, Ændring i pct., 1,4, 9,3, 0,7, 2,9, 2,4, -19,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats3, Mere end hver tredje datterselskab var inden for Handel og Transport mv., Sammenlignet med 2022 var både antallet af datterselskaber og ansatte i udlandet stort set på niveau med 2023. De små forskelle er i nogle tilfælde præget af opkøb, frasalg og omstruktureringer inden for internationale koncerner. , Blandt de udenlandske datterselskaber i 2023 arbejdede 6.600 selskaber inden for branchegruppen , Handel og Transport mv.,, svarende til mere end 40 pct. af alle datterselskaber i udlandet. Dernæst var der 3.400 selskaber i branchegruppen , Industri mv., Disse to branchegrupper udgjorde tilsammen to tredjedele af alle danske datterselskaber i udlandet i 2023. Ser man på antal ansatte fordelt på brancher, så er antallet af ansatte i branchen , Industri mv., faldet med 37.000, mens antallet i , Handel og Transport mv., steg med 33.000 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats1, Næsten ingen aktivitet i Rusland, I 2023 var der kun 80 dansk kontrollerede datterselskaber med i alt 5.000 ansatte tilbage i Rusland. Sammenlignet med 2021, året før krigen startede, svarer det til et fald med 50 pct. i antal datterselskaber og 77 pct. i antal ansatte i Rusland. Mere information om Danmarks økonomiske relationer med Rusland findes på , temasiden Krig i Ukraine, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. januar 2025 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50981

Nyt

NYT: Campingturisme klarer sig godt trods afstandskrav

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020, Turismeerhvervet som helhed er hårdt ramt af COVID-19. Begræsninger på flyrejser samt anbefalinger om social afstand og udendørsophold har imidlertid medført, at campingerhvervet er kommet godt gennem 2020 med omtrent samme antal overnatninger som i 2019. Hvis der alene ses på sommermånederne juni-august havde campingpladserne 317.000 flere overnatninger sammenlignet med 2019. Billedet er dog langt fra ens i hele landet. Kommunefordelte overnatninger på campingpladser viser, at 47 kommuner havde fremgang i sommermånederne, mens 26 havde et fald på mere end 20 pct. Det dækker over store udsving, fra et fald på 53 pct. i Billund til en stigning på 46 pct. på Samsø., Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, ., Det stigende antal danske gæster opvejede tabet af udenlandske gæster, I en tid hvor alle skal holde afstand, har campingpladserne på landet og i kystområder haft særligt travlt i forhold til sidste sommer. De danske overnatninger udgjorde 77 pct. af overnatningerne på alle campingpladser, hvilket svarer til 972.000 flere end sidste år. Samsø, Faaborg-Midtfyn og Langeland har oplevet de største stigninger i antallet af danske overnatninger på henholdsvis 55 pct., 50 pct. og 47 pct. sammenlignet med samme periode i 2019. Billund, Lolland, og Silkeborg er de kommuner, der har mistet flest udenlandske gæster med henholdsvis 79 pct., 72 pct. og 70 pct. færre overnatninger i forhold til sidste sommer., Ferie med afstand smitter af på køb af campingvogne og autocampere, Turisterne valgte i stigende grad frisk luft og natur til deres sommerferie hjemme i Danmark i år, hvilket smittede af på salget af campingvogne og autocampere. Salget af nye og brugte campingvogne gik frem med 1.700, i perioden januar-august 2020, hvilket svarer til 12 pct., mens salget af nye og brugte autocamperne har haft en stigning på 500, svarende til 10 pct. i forhold til sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL6, De største stigninger og fald for kommunerne, Nedenstående tabel viser de 5 største stigninger og fald i det samlede antal overnatninger på campingpladserne over sommeren i forhold til samme periode sidste år. I Region Hovedstaden har 25 kommuner tilsammen haft en tilbagegang på 37 pct. hvilket svarer til 101.000 færre overnatninger. Det største fald i ses i Billund Kommune som havde 72.000 færre overnatninger. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet i de to områder hver især er større end faldet i overnatningerne for hele landet år til dato., Udvikling i campingovernatninger på kommuneniveau, , Juni-august, Ændring, , 2019, 2020, , , antal, pct., Overnatninger i alt , 7, 499, 000, 7, 816, 315, 4, Største stigninger, , , , Samsø, 44, 262, 64, 550, 46, Gribskov, 59, 392, 80, 717, 36, Langeland, 79, 454, 104, 658, 32, Faaborg-Midtfyn, 73, 657, 93, 360, 27, Assens, 78, 135, 98, 323, 26, Største fald, , , , Horsens, 50, 824, 47, 055, -7, Region Sjælland (8 diskretionerede kommuner), 218, 039, 182, 351, -16, Vejle, 182, 773, 147, 904, -19, Region Hovedstaden (26 diskretionerede kommuner), 271, 801, 170, 400, -37, Billund, 136, 417, 63, 993, -53, Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne som følge af COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. november 2020 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker. Camping- og lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41789

Nyt