Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 401 - 410 af 3641

    NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

    Idræt og fritid 2014

    28. april 2015, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Idræt og fritid 2014, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Idræt og fritid, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19307

    Nyt

    NYT: Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

    Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016

    14. marts 2018, Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. Indikatoren beskriver udsatte unge, som kan være i risiko for social eksklusion og fattigdom., Hver fjerde udsat ung er på kontanthjælp eller førtidspension otte år senere, Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016., 12.000 flere unge uden job eller under uddannelse i 2016 end i 2008, I november 2016 var 68.900 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, hvilket svarer til, at NEET-indikatoren var på 10,2 pct. Dermed var der 12.000 flere unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, end i 2008. Udviklingen svarer til en stigning i NEET-indikatoren på 0,5 procentpoint fra 2008 til 2016. , Højest NEET-indikator på Samsø - lavest i Egedal, Det var særligt kommunerne Samsø, Lolland, Odsherred og Langeland, som havde en høj NEET-indikator i 2016. Kommuner med lave NEET-indikatorer var koncentreret omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den højeste NEET-indikator var i Samsø Kommune med en andel på 18,9 pct., mens den laveste var i Egedal Kommune med en andel på 7,6 pct., Tal for NEET-indikatoren i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres tal for NEET-indikatoren i statistikbanken, hvor bl.a. NEET-indikatoren fordelt efter bopælskommune kan findes., Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016, 14. marts 2018 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, tema, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30249

    Nyt

    NYT: Samlet stigning i turistovernatninger i januar 2026

    Turistovernatninger i Danmark (md.) januar 2026

    12. marts 2026, I januar 2026 var der i alt næsten 2,2 mio. turistovernatninger i Danmark. Det svarer til en stigning på 4 pct. i forhold til januar 2025, og der er tale om det højeste antal turistovernatninger for en januar måned nogensinde. Tallene dækker over store forskelle for de fem forskellige overnatningsformer. Overnatninger på hoteller steg i januar 2026 med 9 pct., mens der på feriecentre var 8 pct. flere januarovernatninger end i 2025. Antallet af campingovernatninger var uændret i januar 2026 sammenlignet med januar 2025, mens overnatninger på vandrerhjem faldt med 1 pct. og i feriehusene med 3 pct. I løbet af de seneste 10 år er antallet af turistovernatninger i Danmark i januar steget fra 1,5 mio. i januar 2017 til 2,2 mio. i januar 2026 - en stigning på 40 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere danske og udenlandske hotel- og feriecenterovernatninger i januar, I januar 2026 var der i alt 50.000 flere overnatninger af danske turister end i januar 2025. Dette skyldes 9 pct. flere danske overnatninger på hoteller og 4 pct. flere på feriecentre, mens der på campingpladser, vandrerhjem og i feriehuse var færre danske overnatninger end i januar 2025. Overnatninger af udenlandske turister steg samlet med 45.000 i januar 2026. Her var fremgang for både hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, mens kun feriehusene havde færre udenlandske januarovernatninger end året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , 2025, 2026,  ,  , 1.000, pct., I alt, 2, 074,5, 2, 167,8, 4, Heraf danske, 1, 122,3, 1, 169,9, 4, Hoteller mv. , 1, 052,8, 1, 146,4, 9, Heraf danske, 650,4, 707,9, 9, Feriecentre, 215,6, 232,4, 8, Heraf danske, 184,7, 192,4, 4, Campingpladser, 106,0, 106,4, 0, Heraf danske, 83,7, 81,3, -3, Vandrerhjem, 134,3, 132,3, -1, Heraf danske, 55,6, 43,1, -22, Feriehuse, 565,9, 550,4, -3, Heraf danske, 147,9, 145,2, -2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fremtidige bookinger af feriehuse udskydes, Offentliggørelsen af de fremtidige bookinger af feriehuse er desværre forsinket og vil blive offentliggjort i statistikbanken mandag d. 16. marts 2026., Turistovernatninger i Danmark (md.) januar 2026, 12. marts 2026 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2026, Alle udgivelser i serien: Turistovernatninger i Danmark (md.), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53534

    Nyt

    Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

    Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 18. august 2022 kl. 9:30 ,  , 14,4 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2022 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 640.922 indvandrere og 206.119 efterkommere. 57,0 pct. indvandrere og 82,3 pct. efterkommere kom fra ikke-vestlige lande., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst 1. januar 2022,   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2,  , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født i udlandet. Den ene eller begge forældre kan enten være født i Danmark eller have dansk statsborgerskab, men ikke begge dele., Efterkommere er født i Danmark. Den ene eller begge forældre kan enten være født i Danmark eller have dansk statsborgerskab, men ikke begge dele., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.,  , Vestlige lande omfatter: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, USA og Vatikanstaten., Ikke-vestlige lande omfatter: de europæiske lande, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Jugoslavien, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien, Sovjetunionen, Tyrkiet og Ukraine. Alle lande i Afrika, Syd- og , Mellemamerika og Asien. Alle lande i Oceanien (på nær Australien og New Zealand) samt statsløse., Mange indvandrere fra Syrien søger beskyttelse, mens indiske indvandrere arbejder og studerer, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper efter første opholdsgrundlag – altså grunden til, at de kom til Danmark – ser man, at indvandrere fra Irak, Iran og Syrien i høj grad kommer til landet for at søge beskyttelse.   , Den største indvandrergruppe er fra Syrien, som i starten af 2022 var i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Blandt indvandrere med irakisk oprindelse kom 52 pct. til landet som flygtninge og 41 pct. som familiesammenførte. Iranske indvandrere udgjorde 18.044 personer og fordelte sig på 56 pct. flygtninge og 21 pct. familiesammenførte. , Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag, 1. januar 2022,  , Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel, Anm: Figuren viser de 10 største ikke-vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022., Når man ser på baggrunden for de indiske indvandreres ankomst til Danmark, er billedet anderledes. Blandt de 13.728 indiske indvandrere kom 73 pct. til landet for at arbejde, mens 13 pct. kom for at studere. Der kan altså være meget forskellige årsager til, at ikke-vestlige indvandrere kommer til Danmark. , De fleste indvandrere fra vestlige lande kommer til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande kom størstedelen til Danmark for at arbejde. Blandt den største vestlige indvandrergruppe – indvandrere fra Polen (44.213 personer) – kom 53 pct. til landet for at arbejde, mens 8 pct. kom for at studere.  , Vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag 1. januar 2022,  , Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel, Anm: Figuren viser de 10 største vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022. Kategorien ’Andet’ omfatter øvrige opholdstilladelser samt nordiske statsborgere., Store forskelle i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt indvandrere fra Irak var beskæftigelsesfrekvensen i 2020 fx under 50 pct. for både mænd og kvinder. Højere lå fx mandlige indvandrere fra Afghanistan med en beskæftigelsesfrekvens på 64 pct. – kvinderne lå på 40 pct. , Beskæftigelsesfrekvens blandt 30-64-årige i ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Anm: Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen blandt de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper, ultimo november 2020. , Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina var henholdsvis 75 pct. for mænd og 68 pct. for kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde ligesom det er tilfældet for mange indiske indvandrere. Men blandt de indiske indvandrere var der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct., mens mændenes lå på 84 pct. , Uddannelsesniveau varierer efter opholdsgrundlag, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau hænger i høj grad sammen med det opholdsgrundlag, de er kommet til landet med. Eksempelvis havde 48 pct. af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse, mens 6 pct. havde grundskole som højest fuldførte uddannelse. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte , beløbsordning , og , positivliste , (’Ny i Danmark’, Udlændingestyrelsen) tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., I den gruppe af personer, som er indvandret til Danmark med asyl som opholdsgrundlag, havde relativt flest korte uddannelser. 55 pct. af disse indvandrere havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens 3 pct. havde en lang videregående uddannelse.  , Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag, 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, tabel 3.2, Kriminalitet begås især i ungdommen, I Danmark bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre, og det gælder, uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx var 1,7 pct. af alle unge mænd i Danmark i alderen 20-24 år i 2020 blevet fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven. Til sammenligning var det 0,4 pct. af alle 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt var en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er blevet dømt for kriminalitet. Fx var 5,0 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020. For efterkommere fra vestlige lande var andelen 2,4 pct., og for mænd med dansk oprindelse var andelen 1,4 pct. , Ikke-vestlige efterkommere er meget unge, Når man vil sammenligne kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere med andre herkomstgrupper, er det vigtigt at være opmærksom på alderssammensætningen. 86 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere var under 30 år 1. januar 2021, og gruppen er dermed overrepræsenteret på de alderstrin, som typisk begår mere kriminalitet. Derfor kan en simpel angivelse af gruppens samlede kriminalitetsniveau give et misvisende billede. En måde at tage forbehold for den skæve aldersfordeling er at indsnævre analysefokusset til 5-års aldersintervaller. Det sikrer, at vi sammenligner personer, som har nogenlunde samme alder., Når man ser på aldersintervallerne, er der blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere en større andel frem til 49-årsalderen, der var fundet skyldig i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020, når man sammenligner ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes blandt de 25-29-årige, hvor andelen var 2,3 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere, mens andelen var 4,2 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. , Kriminalitetshyppigheder for mænd ift. straffeloven, 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, figur 6.1, Færre har modtaget dom som 22-årige, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 22-årige var dømt efter straffeloven har været væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det har både været tilfældet for personer med dansk oprindelse, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 22-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst,   , Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021 fig. 6.8, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgang 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i dette år vurderes at være stor nok til, at det er meningsfuldt at lave en opgørelse. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset en størrelse, at der er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 37 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 23 år. Denne andel er for 1997-årgangen faldet til 22 pct.  , Også for ikke-vestlige efterkommere er der sket et fald i årgangens kriminalitet. 33 pct. af de ikke-vestlige efterkommere, som er født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 23 år. Dette tal var for 1997-årgangen faldet til 23 pct. For personer med dansk oprindelse faldt andelen fra 15 til 8 pct.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-18-fakta-om-indvandrere

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation