Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 341 - 350 af 2597

    Analyser: Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande

    Indvandring er et fremtrædende emne i den offentlige debat i de nordiske lande, og med 4,2 mio. indvandrere og efterkommere (jf. definitionerne anvendt i denne analyse) udgør indvandrere og efterkommere en væsentlig del af befolkningen på 26,8 mio. i Norden., De nordiske lande har en række ligheder og forskelle i forhold til indvandrere og efterkommere. Dette belyses i denne analyse på baggrund af en række nye statistikker, der er udarbejdet i samarbejde med de øvrige nordiske statistikbureauer. Analysens fokus er på antal indvandrere og efterkommere i de nordiske lande samt deres uddannelses- og beskæftigelsestilknytning., Analysens hovedkonklusioner:,  , Med 22 pct. har Sverige den største andel af indvandrere og efterkommere i 2017 efterfulgt af Norge (17 pct.) og Danmark (13 pct.). I alle de nordiske lande er der flere indvandrere end efterkommere. , I Danmark, Sverige og Norge har de to største grupper af indvandrere og efterkommere baggrund i EU/EØS-lande (eksklusiv de nordiske lande) og Asien. Disse to grupper udgør langt hovedparten af indvandrerne og efterkommerne i Danmark (71 pct.), Sverige (56 pct.) og Norge (65 pct.).  , Relativt mange nordiske indvandrere studerer i Danmark. Halvdelen af de 20-24-årige indvandrere fra de øvrige nordiske lande med minimum 2 års ophold i Danmark er i gang med en videregående uddannelse. I Sverige og Norge er den tilsvarende andel henholdsvis 32 og 27 pct. , Indvandrere i Danmark, Sverige, Norge og Finland har generelt en lavere beskæftigelse end resten af befolkningen (eksklusiv efterkommere), hvilket både gælder for mænd og kvinder. Tallene dækker dog over store forskelle mellem indvandrere fra forskellige regioner, hvor beskæftigelsen generelt er højere blandt indvandrere fra de nordiske lande og EU/EØS, mens den laveste beskæftigelse findes blandt indvandrere fra Afrika. , Ca. 24 pct. af efterkommerne mellem 20 og 29 år i Danmark er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse, hvilket er en højere andel end resten af befolkningen (eksklusiv indvandrere). Samme tendens ses også i Sverige, Norge og Finland. Den højeste andel findes generelt blandt efterkommere fra Afrika, og i Danmark er 31 pct. af efterkommerne fra Afrika hverken under uddannelse eller i beskæftigelse., Hent som pdf, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, Kolofon, Indvandrere og efterkommere i de nordiske lande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 26. marts 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

    https://www.dst.dk/analyser/32554-indvandrere-og-efterkommere-i-de-nordiske-lande

    Analyse

    Analyser: Unge flytter senere hjemmefra

    Over de seneste ti år er der en tendens til, at stadig flere unge er hjemmeboende. Fx boede 42 pct. af de 21-årige hjemme i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Denne analyse ser på hvor stor en andel af de 18-22-årige født i 1990, 1995 og 2000, der bor hjemme. Analysen fokuserer især på situationen for de 21-årige og belyser gennem bl.a. geografi, familieindkomst og de unges studieaktivitet, hvilke grupper af unge, der typisk er hjemmeboende, og hvilke grupper, der i højere grad er hjemmeboende nu end tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af unge (18-22 år), der er hjemmeboende, er højere nu end for ti år siden. Fx var 42 pct. af de 21-årige (født i år 2000) hjemmeboende i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Unge, der ikke studerer, er i højere grad hjemmeboende end tidligere. Fx var 43 pct. af de 21-årige (født i 1990), der ikke studerede, hjemmeboende i 2011, imens den tilsvarende andel for 21-årige (født i 2000) i 2021 var 55 pct. For studerende på videregående uddannelser er der stort set ingen ændring i andel hjemmeboende (fra 16 pct. til 17 pct.)., Unge mænd er oftere hjemmeboende end unge kvinder. 35 pct. af 21-årige kvinder (født i år 2000) boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 48 pct. af mændene. Både unge kvinder og mænd var i højere grad hjemmeboende i 2021 end i 2011, hvor hhv. 24 pct. og 40 pct. af de 21-årige boede hjemme., Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner fra 2011 til 2021. I 2021 var andelen af hjemmeboende 21-årige lavest i kommunerne Læsø (14 pct.), Fanø (28 pct.) og Lolland (29 pct.) og højest i Albertslund (61 pct.), Ishøj (54 pct.) og Ballerup (53 pct.) kommuner., Unge i alle forældre-indkomstgrupper flytter senere hjemmefra nu end tidligere. Generelt er andelen af hjemmeboende større blandt unge fra familier med høje indkomster. 30 pct. af de 21-årige fra 1. indkomstkvartil boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 52 pct. fra 4. kvartil., I forhold til de øvrige EU-lande er relativt få danske unge hjemmeboende. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2021. I Danmarks gjaldt det for 18 pct. i 2022., Hent som pdf, Unge flytter senere hjemmefra, Kolofon, Unge flytter senere hjemmefra, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 26. juni 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

    https://www.dst.dk/analyser/51354-unge-flytter-senere-hjemmefra

    Analyse

    NYT: Ph.d.'ere er i job, der kræver høj specialviden

    Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014

    Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014, Næsten ni ud af ti ph.d.'ere er ansat i lønmodtagerjob på højeste færdighedsniveau, der typisk kræver en lang videregående uddannelse. Det gælder i mindre udstrækning kandidater, hvor det er to ud af tre. 5 pct. af ph.d.'erne er topledere, mens en større andel af kandidaterne er topledere. Mens 4 pct. af ph.d.'erne er selvstændige, har dobbelt så mange af kandidaterne valgt at have egen virksomhed. Det viser en analyse af de i alt 20.500 personer under 70 år, som har taget en dansk ph.d.-grad, og som var beskæftiget og bosat i Danmark november 2014., Ph.d.'erne er centrale inden for sundhed og forskning, Både i den offentlige og i den private sektor er en stor del af ph.d.'erne beskæftiget inden for sundhed - hhv. hospitalsvæsnet i den offentlige sektor og medicinalindustrien i den private sektor - samt inden for forskning og udvikling. Det gælder i noget mindre grad blandt kandidaterne. , Stor andel af ph.d.'ere arbejder i medicinalindustrien, I alt arbejder en tredjedel af ph.d.'erne eller 34 pct. i den private sektor. Andelen er større blandt kandidater, hvor det er 55 pct. I den private sektor er fire ud af ti ph.d.'ere beskæftiget i industrien, og her står medicinalindustrien for mere end halvdelen, nemlig 1.500 ph.d.'ere. Derefter følger kemisk industri, hvor næsten 500 ph.d.'ere arbejder., Flere kandidater i rådgivning, Blandt kandidaterne er der en relativt større andel end blandt ph.d.'ere, der er beskæftiget inden for rådgivning og gruppen , øvrig privat sektor, . For kandidater i denne gruppe udgør , handel, det største beskæftigelsesområde, efterfulgt af , it- og informationstjenester, , , finansiering og forsikring, og , sundhedsvæsen, . Beskæftigelsen i de fire brancher står for halvdelen af gruppen , øvrig privat sektor., Hver tredje ph.d.'er underviser eller forsker ved højere læreanstalter, En tredjedel af de beskæftigede ph.d.'ere arbejder med undervisning eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter. Blandt de beskæftigede kandidater arbejder kun 6 pct. i denne sektor., Mange ph.d.'ere er beskæftiget på hospitalerne, Blandt de resterende offentligt ansatte ph.d.'ere, som altså ikke er ansat ved de højere læreanstalter, arbejder hver anden i sundhedsvæsnet, svarende til 3300 personer, og hver tredje er ansat til undervisning eller forskning og udvikling uden for de højere læreanstalter., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2016 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Ph.d.ers Karriere (Career development of doctorateholders) er en international undersøgelse, som er gennemført i en række lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse de forskeruddannedes arbejdskarriere og mobilitet. Opgørelserne er baseret på oplysninger fra en række eksisterende statistikregistre. Kilderne omfatter bl.a. Befolkningens højest fuldførte uddannelse, Befolkningsregistret, Register-baseret Arbejdsstyrke Statistik. Oplysninger fra yderligere en række statistikregistre indgik også i undersøgelsen., Undersøgelsen forventes gennemført hvert tredje år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/16485

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation