Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2151 - 2160 af 2570

    NYT: Deleøkonomi er mindre udbredt i Danmark end i EU

    26. januar 2018, Når det handler om at leje værelse eller lejlighed fra andre privatpersoner via internettet, så ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af nye tal fra Eurostat, som viser, at 10 pct. af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017. Storbritannien ligger i top med hele 34 pct., og gennemsnittet for EU er 17 pct. Samkørsel eller biludlejning fra private som deleøkonomisk aktivitet er mindre udbredt end overnatning. Også her ligger Danmark med 7 pct. lidt under EU-gennemsnittet på 8 pct. Danmarks Statistik offentliggør i dag en afgrænsning af deleøkonomien i rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, Ny afgrænsning af deleøkonomien offentliggøres i dag, Rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, introducerer en afgrænsning af begrebet deleøkonomi til statistiske formål, kortlægger eksisterende definitioner, gennemgår hvordan og i hvilket omfang deleøkonomiske aktiviteter påvirker de eksisterende statistikker og opstiller et forslagskatalog til fremtidige tiltag til måling af deleøkonomien., De øvrige nordiske EU-lande ligger også under EU-gennemsnittet, I Finland, Norge og Sverige ligger borgernes køb af overnatninger hos private via internettet også under EU-gennemsnittet. Et resultat, der umiddelbart kan virke overraskende i betragtning af, at de nordiske lande har en digitaliseringsgrad, der ligger betydeligt over EU-gennemsnittet., Færre danskere med høj indkomst deltager i deleøkonomien, For EU som helhed gælder det, at borgernes deltagelse i deleøkonomien stiger med indkomsten. I mange lande er andelen, der køber privat overnatning som deleøkonomisk aktivitet, markant højere blandt den fjerdedel, som har de højeste indkomster sammenlignet med den fjerdedel, som har de laveste indkomster. Denne sammenhæng ses i langt mindre grad i Danmark, hvor køb af overnatninger hos private er næsten lige udbredt i højeste og laveste indkomstkvartil. Det er samtidigt især i gruppen med de højeste indkomster, at anvendelse af deleøkonomien er væsentligt mere udbredt blandt borgere i de andre EU lande (22 pct.) i forhold til danskerne (11 pct.). , Besparelse og bekvemmelighed driver deleøkonomien, Den danske undersøgelse stiller spørgsmål til årsagerne bag anvendelsen af deleøkonomiske tjenester. De fleste danske brugere angiver 'besparelse' og 'bekvemmelighed' som de to vigtigste fordele ved deleøkonomien. To ud af tre brugere peger både på økonomiske fordele og bekvemmelighed, mens kun en mindre andel nævner årsager som 'oplevelse' og 'fællesskab., Miljøhensyn og fællesskab er også vigtigt, når man deler bil, Mens 'besparelse' og 'bekvemmelighed' er de to vigtigste grunde til at bruge både overnatning og transport, er der forskel på betydningen af 'miljøhensyn' blandt brugere af de to deleøkonomiske tjenester. En væsentlig større andel af danskere, der bruger samkørsel eller lejer bil fra andre privatpersoner, angiver 'hensyn til miljøet' som en vigtig grund til at bruge deleøkonomiske transporttjenester. 'Følelse af fællesskab' synes også at have større betydning for denne gruppe sammenlignet med gruppen, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner. For den sidstnævnte gruppe er 'oplevelse' en vigtigere årsag end 'miljøhensyn'., Flere tal om deleøkonomien, Tidligere udgivelser om deleøkonomiens udbredelse i Danmark findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:266, - , Hver femte deltager i deleøkonomien,, Bag Tallene, - , Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien, , og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:560, - , Deleøkonomi: hver tiende køber privat overnatning, ., Køb af deleøkonomisk overnatning i Danmark og i EU, fordelt på indkomstkvartiler. 2017,  , Alle, 1. kvartil, 2. kvartil, 3. kvartil, 4. kvartil,  , pct. af befolkningen 16-74 år, Lejer eller deler overnatning Danmark, 10, 9, 7, 7, 11, Lejer eller deler overnatning EU-28, 17, 8, 11, 14, 22, De vigtigste grunde til anvendelsen af deleøkonomisk overnatning og transport i Danmark. 2017,  , Aftager, overnatning, Aftager, transport, Aftager overnatning, eller transport,  , pct. af aftagere af deleøkonomiske tjenester, Bekvemmelighed, 72, 68, 72, Besparelse , 64, 70, 66, Følelse af fællesskab, 8, 13, 9, Miljøvenlig løsning, 15, 29, 19, Oplevelse, 18, 16, 17, Øvrige årsager , 13, 16, 14, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, EU-tal, 26. januar 2018 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29826

    NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

    27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation